• Perforation af diafragma

    Perforationen af diafragma finder sted sammen med v. cava inferior gennem foramen v. cavae ved den gule pil.

  • N. phrenicus ledes igennem thorax af de store arterier

    I venstre side ledes n. phrenicus igennem thorax af de store arterier. Den krydser forfladen af aorta et lille stykke under (P).

  • N. phrenicus følger derefter venstre flade af hjertet

    N. phrenicus følger derefter venstre flade af hjertet (H) til diafragma. Diafragma perforeres nær hjertespidsen.

  • N. phrenicus fører sensitive tråde

    N. phrenicus fører sensitive tråde med trofisk centrum i spinalganglier. De pseudounipolare ganglieceller (N) er nederst. Nogle af de sensitive tråde går til pleura (P).

  • Andre sensitive tråde går til pericardium

    Andre sensitive tråde går til pericardium (L). Trådene har trofisk centrum i pseudounipolare ganglieceller i spinalganglier (ved N).

  • Der er flest motoriske tråde i n. phrenicus

    De motoriske tråde har trofisk centrum i forhornene i multipolare celler (ved M). De går til diafragma (D). Der er flest motoriske tråde i n. phrenicus.

  • De motoriske tråde går ind i diafragma fra nedre flade

    De motoriske tråde går ind i diafragma fra nedre flade, altså fra abdominalsiden.

  • Plexus brachialis

    Plexus brachialis dannes af rami anteriores af de nederste cervicalnerver og den øverste eller de to øverste thoracal nerver.

  • Plexus brachialis

    Plexus brachialis passerer gennem scalenerporten (B). Den følges her med a. subclavia

  • Plexus brachialis

    Derefter fortsætter plexus brachialis igennem axillen ved pilen.

  • Plexus brachialis

    Her afgiver den de store grene, der fortsætter til den frie del af overekstremiteten.

  • Plexus lumbalis

    Plexus lumbalis dannes bag m. psoas major. Musklen er bevaret til højre på billedet (M). Til venstre i billedet er den fjernet, hvorved plexus lumbalis (L), bliver synligt. Grenene løber nedad langs bageste bugvæg. Nogle grene går igennem muskler, andre løber langs med den.

  • N. femoralis

    Grenene fortsætter til forsiden af underekstremiteter, hvor n. femoralis er størst.

  • Plexus sacralis

    Plexus sacralis ligger på bagvæggen i det lille bækken. De store grene forlader bækkenhulen gennem huller, der fører til sæderegionen.

  • N. ischiadicus

    Fra sæderegionen fortsætter grenene langs lårets bagside. Den største nerve er n. ischiadicus.

  • Ansa cervicalis

    De fleste infrahyoide muskler, det vil sige m. omohyoideus (O), m. sternohyoideus (S) og m. sternothyreoideus (T). innerveres gennem en nerveslynge, ansa cervicalis (eller med et ældre og uheldigt navn, ansa hypoglossi).

  • Ansa cervicalis

    Her er ansa cervicalis vist (ved A). Fra slyngens konvekse del går grenene til de infrahyoide muskler.

  • Ansa cervicalis

    Ansa cervicalis (der her ligger et stykke under A) dannes af to nervegrene. Den ene (D) er n. cervicalis descendens, og den anden (H) hedder ramus descendens n. hypoglossi . (Det er uheldigt, at hypoglossusnavnet er knyttet til den sidste, fordi der ikke er en eneste hypoglossustråd i denne nerve og alle tråde i ansa stammer fra rygmarvsnerverne).

  • RYGMARVSNERVER, PLEXUS CERVICALIS, ØVRIGE PLEXER2. trin – Lektion 3

    Manuskript nr. 20 / dias 259 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Ramus descendens n. hypoglossi

    Ramus descendens n. hypoglossi (H), dannes udelukkende af grene fra rami anteriores af cervicalnerve 1 og 2. N. cervicalis descendens (D), dannes af rami anteriores af cervicalnerve 2 og 3. Der er ingen hypoglossustråde i r. descendens n. hypoglossi.

  • Ansa cervicalis

    Ansa cervicalis, ved den grønne pil, ligger midt i halsen lateralside. Den ligger i spatium lateropharyngeum umiddelbart lateralt for halsens karnervestreng.

  • De infrahyoide muskler samt m. geniohyoideus får tråde fra cervicalnerverne

    De infrahyoide muskler (Y) samt m. geniohyoideus (G) får tråde fra cervicalnerverne. Hypoglossustrådene (H) er farvet røde. Læg mærke til, at ikke en eneste tråd fortsætter med ramus descendens n. hypoglossi til ansa cervicalis. Trådene til musklerne fordeles dels gennem ansa (A), dels gennem grene direkte til musklerne. Det ses ved (Y) og (G).

  • Trofisk centrum i forhornene

    Samtlige tråde til de infrahyoide muskler og m. geniohyoideus har trofisk centrum i forhornene (F). De nervetråde, der går til tungemusklerne, har derimod trofisk centrum i hypoglossuskernen.

  • N. phrenicus

    N. phrenicus (N), er en vigtig gren fra plexus cervicalis. Den dannes af rami anteriores fra de midterste af de otte cervicalnerver.

  • N. phrenicus

    N. phrenicus (P), løber gennem spatium lateropharyngeum og mediastinum til abdomen, nemlig til nedre flade af diafragma.

  • N. phrenicus

    N. phrenicus (P) ligger i bagvæggen af spatium lateropharyngeum langs med m. scalenus anterior (A). Scalenus anterior er nervens ledemuskel i halsen.

  • N. phrenicus løber i thorax

    N. phrenicus løber i thorax gennem mediastinum superius (S), og gennem mediastinum medium (M). Den løber foran lungeroden (L). Dette er i højre side.

  • N. phrenicus

    I venstre side løber den ligeledes i mediastinum superius (S) og mediastinum medium (M) foran lungeroden (L).

  • Korte grene

    De profunde eller muskulære grene fra plexus cervicalis består af grene af varierende længde. Der er korte grene til prævertebralmusklerne som vist ved den røde pil .

  • I højre side er dens ledestrukturer de store vener

    I højre side er dens ledestrukturer de store vener. Opad til v. cava superior, der ikke er markeret. Nerven løber igennem diafragma sammen med v. cava inferior (I) og det vil sige gennem foramen v. cavae. På stykket mellem de store vener følger den hjertet (H).

  • Lidt længere grene

    Desuden er der lidt længere grene til de infrahyoide muskler.

  • I venstre side ledes den af de store arterier

    I venstre side ledes n. phrenicus gennem thorax af de store arterier. Den krydser forfladen af arcus aortae og følger venstre flade af hjertet til diafragma, som den perforerer nær hjertespidsen (H).

  • En meget lang gren

    Endelig er der en meget lang gren, n. phrenicus (N) til diafragma, altså tre grensæt af varierende længde. De korte går til prævertebralmusklerne, de noget længere til de infrahyoide muskler og den længste til diafragma.

  • N. phrenicus’ ledestruktur i højre side er de store vener

    N. phrenicus’ ledestruktur i højre side er de store vener. Bogstavet (P) står omtrent ud for det sted, hvor v. cava superior begynder. Indtil da følges n. phrenicus i højre side med v. brachiocephalica dexter. Derefter med v. cava superior. Altså i halsen ledes phrenicus af m. scalenus anterior, og i højre side af thorax af venerne.

  • M. sternocleidomastoideus

    Superficielle grene fra plexus cervicalis kommer alle frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus (S). Som det fremgår kommer nerverne fri af muskler i et meget lille område ved spidsen af den gule pil.

  • Lamina superficialis fasciae colli

    For at nå ud til huden må de superficielle grene fra plexus cervicalis perforere lamina superficialis fasciae colli. Denne perforation sker i forskellig højde som angivet ved de farvede klatter (gul, grønne og røde).

  • N. occipitalis minor

    N. occipitalis minor (O), løber op langs bagkanten af m. sternocleidomastoideus (M).

  • N. occipitalis minor

    N. occipitalis minor (O) fortsætter til regio occipitalis og regio temporalis.

  • N. occipitalis minor

    Dens innervationsområde er vist her. Den innerverer huden i bageste fjerdedel af regio temporalis og lateralt i regio occipitalis.

  • N. auricularis magnus

    N. auricularis magnus (A) er den største af hudgrenene. Den krydser skråt over m. sternocleidomastoideus (M) idet den er rettet opad. Den deler sig i en forreste gren (F) og en bageste gren (B).

  • N. auricularis magnus

    Den forreste gren af n. auricularis magnus (A) fortsætter til regio parotideomasseterica og den bageste til auricula.

  • Innervationsområdet for n. auricularis magnus

    Her er innervationsområdet for n. auricularis magnus. Det innerverede område er huden i hele regio parotideomasseterica, altså frem til forkanten af m. masseter samt nedre halvdel af auricula.

  • N. cutaneus colli

    N. cutaneus colli (C) løber omkring bagkanten af m. sternocleidomastoideus. Nerven krydser horisontalt henover musklen (S) til dens forkant og dermed til regio cervicalis anterior. Den deler sig i to grene.

  • Innerverer regio colli anterior.

    Grenene innerverer regio cervicalis anterior.

  • RYGMARVSNERVER, PLEXUS CERVICALIS2. trin – Lektion 2

    Manuskript nr. 19 / dias 258 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • N. cutaneus colli deler sig i to grene

    Den øverste gren innerverer regio suprahyoidea, nemlig trigonum submentalis (der er rød ved Ø), og regio submandibularis (der er blå). Den nedre gren innerverer resten af regio cervicalis anterior (ved N).

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis dannes af rami anteriores af de første cervicalnerver. Plexus opstår ved, at hver ramus anterior deler sig og anastomoserer med nabogrenene.

  • Nn. supraclaviculares

    Nn. supraclaviculares (S) løber nedad i regio cervicalis lateralis ( L). De omfatter tre grensæt der krydser clavicula (ved C) og går til den øverste del af brystkassen og skulderregionen.

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis ligger i den øverste spids af scalenerporten og i scalenerportens forlængelse opad som vist ved de gule pile. Forlængelsen er en smal spalte mellem musklerne.

  • Innerverer huden på øverste del af thorax

    Nn. supraclaviculares innerverer huden på øverste del af thorax samt i en del af regio deltoidea, som vist på dette billede, dels forfra, dels bagfra.

  • Plexus brachialis

    I selve scalenerporten ligger plexus brachialis (B).

  • Plexus cervicalis og plexus brachialis

    På øverste del af tegningen er musklerne trukket fra hinanden, så plexus cervicalis bliver tydeligt ved C. Selve scalenerporten er der ikke rørt ved, og her ser vi plexus brachialis (B).

  • Tværsnit gennem halsen

    Her er et tværsnit gennem halsen. Den prikkede linie antyder forløbet af en spinalnerve og dens ramus anterior i halsdelen. Tegningen skal vise, at ramus anterior perforerer fascia prævertebralis (P). Fascien dækker de prævertebrale muskler der er vist ved røde klatter. Derefter nærmer nerven sig overfladen ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus (S). De superficielle grene fra plexus cervicalis skal til huden. De må først perforere lamina superficialis, der er vist med den røde streg, der krydses af gul pil.

  • Rami posteriores løber bagud i bindevævsspalter mellem de dybe rygmuskler

    Rami posteriores (P), løber bagud i bindevævsspalter mellem de dybe rygmuskler (M). Derfra fortsætter de til huden.

  • Hudnerver

    Idet rami posteriores løber mellem rygmusklerne (M), sender de grene (N), til muskulaturen, som de innerverer. Derefter ender de som hudnerver (H).

  • N. suboccipitalis

    Ramus posterior af første cervicalnerve hedder n. suboccipitalis (S). Det er den eneste ramus posterior der er rent motorisk. Den forsyner de suboccipitale muskler, idet den passerer over første halshvirvel, atlas (A). Den klemmer sig ind mellem a. vertebralis (V), og atlas (A).

  • N. occipitalis major

    Ramus posterior af anden cervicalnerve hedder n. occipitalis major (O). Den løber bagud mellem atlas (AT), og axis (AX). Derefter bøjer den opad, bag de små suboccipitale muskler.

  • N. occipitalis major

    N. occipitalis major (O), gennemborer m. semispinalis capitis (S).

  • M. trapezius

    Nær linea nuchalis superior gennemborer den tillige m. trapezius (T). Kort efter når den subcutis. Derefter fortsætter den igennem subcutis til vertex (V).

  • Myotom

    Myotomerne vokser ud i krop og i lemmer (E), og trækker nerverne med.