• RYGMARVSNERVER   1. trin

    Manuskript nr. 472 / dias 249 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • 31 par rygmarvenerver

    Vi har 31 par rygmarvenerver, også kaldet spinalnerver.

  • Apparent udspring på sidefladen af medulla spinalis

    Rygmarvenerverne har apparent udspring på sidefladen af medulla spinalis. De udspringer hver med to rødder radix posterier (P) og radix anterior (A). Rødderne løber hurtigt sammen og danner den korte spinalnerve (N). Den deler sig i en ramus posterior (RP) og en ramus anterior (RA). Radix posterior har en opsvulming (S) ggl. spinale.

  • Radix posterior er sensitiv

    Radix posterior (P) er sensitiv eller afferent. Ggl. spinale (S) består af pseudounipolare nerveceller, hvis dendriter kommer fra ramus posterior (RP) eller ramus anterior (RA). Neuriterne, én fra hver celle, fortsætter gennem radix posterior (P) til medulla spinalis.

  • Radix anterior er rent motorisk

    Radix anterior (A) er rent motorisk eller efferent. Trådene her har trofisk centrum i multipolare nerveceller i forhorn eller lateralhorn. Neuriterne fra nervecellerne fordeler sig gennem n. spinalis til ramus posterior (RP) og ramus anterior (RA).

  • Spinalnerven er sensitiv og motorisk

    Radix posterior (P) er rent sensitiv. Radix anterior (A) er rent motorisk. Spinalnerven (S) er blandet, og det samme gælder ramus anterior og posterior. Blandingen symboliseres af de røde og blå bogstaver.

  • Rami anteriores er de tykkeste og længste

    Rami anteriores er de tykkeste og længste, idet de innerverer kroppens for- og sideflader samt ekstremiteterne.

  • Rami posteriores er kortere og tyndere

    Rami posteriores er kortere og tyndere, idet de kun innerverer ryggen.

  • Trigeminus

    En undtagelse fra denne regel er de allerøverste spinalnerver, hvor rami posteriores (P) er størst. De innerverer huden i nakken samt på den bageste del af skalpen til vertex. Her er der ikke brug for rami anteriores, idet trigeminus i området (T) overtager innervationen.

  • Spinalnerverne omfatter 8 cervicalnerver i hver side

    Spinalnerverne omfatter 8 cervicalnerver i hver side. Læg mærke til 8 nerver, men 7 halshvirvler.

  • 12 thoracalnerver i hver side

    12 thoracalnerver i hver side; det er let at huske vi har 12 brysthvirvler og 12 ribben

  • 5 lumbalnerver i hver side

    5 lumbalnerver i hver side; vi har 5 lændehvirvler.

  • 5 sacralnerver i hver side

    5 sacralnerver i hver side; består af 5 sammensmeltede hvirvler

  • En coccygealnerve

    Vi har kun en coccygealnerve, men 4-5 coccygealhvirvler.

  • Man tæller og nummererer nerverne oppefra

    Inden for hver gruppe tæller og nummererer man nerverne oppefra. Øverste cervicalnerve mellem atlas og kranium er nr. 1 og så fremdeles.

  • Rami posteriores løber bagud mellem rygmusklerne

    Rami posteriores (P) løber bagud mellem rygmusklerne, som de forsyner.

  • Rami posteriores fortsætter til huden

    Derefter fortsætter de til huden, som de forsyner inden for det røde område. Omkredsen af området ligner en gammeldags klukflaske til snaps.

  • N. occipitalis major

    Den kraftigste ramus posterior i nakkeregionen er ramus posterior fra cervicalnerve nr. 2. Den hedder n. occipitalis major. Den løber mellem nakkemusklerne til subcutis.

  • N. supraorbitalis

    Den følger subcutis til vertex. Her anastomoserer den med n. ophthalmicus, der er første gren af hjernenerve nr. 5. Det er n. supraorbitalis fra n. ophthalmicus, der når til vertex.

  • Plexer

    Rami anteriores anastomoserer og danner plexer (PL). Dette gælder dog ikke for thoracalnerverne, der løber som enkelt nerver mellem ribbenene.

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis (G) dannes af rami anteriores fra de øverste cervicalnerver.

  • Plexus brachialis

    De nederste cervicalnerver danner plexus brachialis (K). Plexus brachialis går som navnet siger til armen.

  • Scalenerporten

    Plexus brachialis benytter en vigtig forbindelse, der bærer det ret pompøse navn port. Det er scalenerporten, som vist ved den røde pil.

  • M. scalenus medius og scalenus anterior

    Scalenerporten dannes mellem m. scalenus anterior (A) der er rød, og m. scalenus medius, der er mørkegrøn. Plexus cervicalis (G) ligger i den øverste spids af scalenerporten og i portene forlængelse opadtil. Forlængelsen af scalenerporten er blot en spalte mellem musklerne.

  • Plexus lumbalis

    Plexus lumbalis (K) dannes af rami anteriores fra lumbalnerverne.

  • Plexus sacralis

    Plexus sacralis ved (D) dannes af rami anteriores af sacralnerverne.

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis deles i superficielle grene, der er sensitive og innerverer huden på hoved og hals i det område, der er tegnet rødt.

  • Plexus cervicalis

    De profunde grene fra plexus cervicalis går til muskler, først og fremmest mellemgulvet, som ses nederst. Dernæst til muskler på halsen, som vist øverst.

  • M. sternocleidomastoideus

    De superficielle grene fra plexus cervicalis kommer frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus ved (S). Det sker midt på musklen.

  • Grene til huden

    Der er flere grene til huden. En af grenene går til bageste del af huden i regio temporalis som vist her.

  • Regio parotideomasseterica

    En anden innerverer huden i regio parotideomasseterica. Læg mærke til at den kommer frem midt på bagkanten af sternocleid.

  • Halsens forside

    En tredie nerve går til halsens forside.

  • Nederste del af halsen

    og endelig vil de nederste gå til nederste del af halsen, brystkassen under nøglebenet og til noget af skulderregionen.

  • Trigeminus og plexus cervicalisplexus cervicalis

    Masken, der ses på tegningen til venstre, innerveres af trigeminus. Det farvede område, der ses på tegningen til højre innerveres af grene fra plexus cervicalis. De fire grensæt, der går til de forskelligt farvede områder, ses til venstre.

  • Spørgsmål

    Spm: Hvad innerverer det ufarvede felt i nakkeområdet på tegningen længst til højre?

  • Svar

    Hvad innerverer det ufarvede felt i nakkeområdet på tegningen længst til højre? Det er rami posteriores fra cervicalnerverne.

  • Innervere prævertebral musklerne

    De profunde grene er med til at innervere prævertebral musklerne (P) der ses her.

  • – og de infrahyoide muskler

    Endvidere de infrahyoide muskler (I).

  • Samt en enkelt suprahyoid

    samt en enkelt suprahyoid, nemlig m. geniohyoideus (G).

  • Diafragma innerveres fra plexus cervicalis

    Diafragma (D) er den største muskel, der innerveres fra plexus cervicalis. Det sker gennem den gren fra plexus, der hedder n. phrenicus.

  • N. phrenicus

    N. phrenicus kommer frem i øverste spids af scalenerporten ved (M).

  • N. phrenicus

    Den løber gennem halsen fra den øverste punkterede linie og videre gennem mediastinum superius, der ender ved den nederste punkterede linie. N. phrenicus fortsætter derefter til mediastinum medium under den nederste stiplede linie.

  • N. phrenicus

    Her løber den foran højre og venstre lungerod. Lungerødderne er her repræsenteret af bronchierne ved de røde pile.

  • N. phrenicus

    Derefter fortsætter n. phrenicus videre gennem mediastinum medium (M) langs hjertet til diafragma.

  • Plexus brachialis

    Plexus brachialis (B) dannes af rami anteriores fra de nederste cervicalnerver. Plexus brachialis går igennem scalenerporten ved (A) og fortsætter over første costa (I) til armhulen (H), hvor det afsender de store grene, der fortsætter til den frie del af overekstremiteten.

  • Løber imellem musklerne i ribbensmellemrummene

    Rami anteriores af thoracalnerverne løber som nn. intercostales imellem musklerne i ribbensmellemrummene. (IA) viser en hel fridissekeret nerve og ved (IB) skjules intercostalnerven af musklerne i ribbensmellemrummene.

  • Plexus lumbalis

    Plexus lumbalis dannes under diafragma mellem musklerne på bageste bugvæg ved (L). Grenene går nedad og den tykkeste er n. femoralis (F), der fortsætter på lårets forside og videre med sin længste gren til foden.

  • Plexus sacralis

    Plexus sacralis (P) ligger i bagvæggen af det lille bækken, på forfladen af os sacrum. Grenene forlader bækkenhulen gennem huller i væggen og fortsætter gennem sæderegionen til lårets bagside. Den længste og tykkeste af grenene (G) er n. ischiadicus. Den længste gren går til foden, både til fodsål og fodryg.