• RYG-, BUG-, BRYST- OG EKSTREMITETSMUSKLER 1. trin – Lektion 2

    Manuskript nr. 145 / dias 13
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Dybe rygmuskler

    I det følgende omtales de enkelte muskler og muskelgrupper. Rygmusklerne deles i dybe og overfladiske rygmuskler. Til de vigtigste dybe rygmuskler hører remmusklen (B). Den er flad som en rem og udspringer fra rygsøjlen og hæfter sig på processus mastoideus (A). Til de dybe rygmuskler hører desuden en bred og tyk muskel, m. semispinalis capitis (D). Den udspringer ligeledes fra rygsøjlen og hæfter sig på et stort område under linea nuchalis superior.

  • Suboccipitale muskler

    Tegningen viser en muskelgruppe hørende til de dybe rygmuskler. De omtales under et som de suboccipitale muskler (A), (B), (D) og (F), de forbinder taphvirvel, ringhvirvel og nakkeben og er helt, dækket af andre muskler.

  • ”Hættemusklen”

    M. trapezius (F), er en overfladisk rygmuskel, den ligger i nakken og øverste halvdel af ryggen. Højre og venstre muskel danner tilsammen en hætte, og musklen har derfor fået navnet “hættemusklen”. Den udspringer fra os occipitale og øverste halvdel af columna vertebralis og hæfter sig på clavicula og scapula. På halsens sideflade ligger skulderbladsløfteren (D). Den udspringer fra de øverste halshvirvler og hæfter sig på scapula (G).

  • Spørgsmål

    Hvad markerer A og B?

  • Svar

    Hvad markerer A og B?

    A er m. semispinalis capitis
    B er remmusklen.

  • Skulderbladsløfteren

    viser skulderbladsløfteren alene.

  • Bugmusklerne

    Bugmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler.
    Billedet viser den kraftigste af de dybe bugmuskler, m. psoas major; den svarer til mørbraden.

  • De overfladiske bugmuskler

    Tegningen viser de overfladiske bugmuskler.
    Lateralt ses 3 lag flade muskler, (A). De fortsætter medialt i store aponeuroser (B), der fortil danner en solid skede omkring en lang muskel (C), denne muskel strækker sig fra brystkasse til bækken, nær symfysen.¨

  • De dybe brystmuskler

    Brystmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler. Til de dybe muskler hører musklerne i ribbensmellemrummene (A) og (B), samt mellemgulvet.

  • Diafragma

    Mellemgulvet, diafragma, er en vigtig, dyb brystmuskel.
    Tegningen viser, at den er tynd og kuppelformet, og at den hvælver sig højt op i brystkassen.

  • Diafragma set nedefra

    Tegningen viser diafragma set nedefra.
    Musklen udspringer fra kanten af brystkassens nederste åbning, dvs. fra rygsøjle, ribben og brystben. Den midterste del af diafragma består af en stor seneplade. Gennem musklen går store kar, (A) og (C), samt spiserøret (B).

  • De overfladiske brystmuskler

    De overfladiske brystmuskler omfatter 4 muskler. Billedet viser den “store brystmuskel”, der udspringer fra nøglebenet (B), brystbenet (C) samt fra de øverste ribben og hæfter sig på overarmsbenet (A).

  • Den “lille brystmuskel”

    Den “lille brystmuskel” (A) ligger profundt for den store. Den udspringer fra de øverste ribben og hæfter sig på scapula (C). Desuden ses en lille kraftig muskel (B) mellem første ribben og nøglebenet (D).

  • ”Forreste savtakkede brystmuskel”

    viser den “forreste savtakkede brystmuskel”. Den udspringer fra ribbenene på sidefladen af brystkassen og hæfter sig på scapula (A).
    De fire overfladiske brystmuskler er:
    1) store brystmuskel
    2) lille brystmuskel,
    3) muskler mellem nøgleben og
    første ribben
    4) den forreste savtakkede brystmuskel.

  • Deltamusklen

    Den mest overfladiske skuldermuskel er deltamusklen, der følger skulderens krumning, den udspringer fra clavicula (A) og scapula (B) og hæfter sig i overarmsbenet.

  • Sædemuskel

    viser den mest overfladiske af hoftebensmusklerne, den store sædemuskel, der spænder sig mellem bækken og lårben.

  • Flexion og extension

    På de frie dele af over- og underekstremiteter findes bøje- og strækkemuskler. Når bøjemusklerne eller flexorerne træder i funktion, fremkalder de bøjebevægelsen flexion, medens strækkemusklerne eller extensorerne fremkalder strækkebevægelsen extension.

  • Supination

    På overekstremiteterne findes særlige muskler af betydning for bevægelserne: supination og

  • Pronation

    pronation.