• REFLEKSER – Introduktionsprogram

    Manuskript nr. 604 / dias 604 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Patellarrefleks

    Her fremkaldes en velkendt refleks, knærefleksen eller patellarrefleksen. Ved en refleks forstår vi reaktion på en påvirkning, en stimulus, udløst ubevidst gennem nervesystemet. Og vi bruger patellarrefleksen til at forklare definitionen nærmere. Påvirkningen, stimulus, er her et let slag på ligamentum patellae, og reaktionen der udløses gennem rygmarven er en kontraktion af m. quadriceps femoris på lårets forflade, med let strækning af knæet. Reaktionen er ubevidst. (fortsættes)

  • Ppatellarrefleks

    Refleksen kan fremkaldes selv om den der undersøges tænker på noget helt andet, ja, den er ofte lettere at fremkalde når opmærksomheden afledes. Inden vi gennemgår eksempler på reflekser og inddeler dem, ser vi på det anatomiske grundlag for refleksvirksomhed, dvs. hvilke strukturer der skal til for at reflekser kan virke.

  • Tre isolerede neuroner

    Nervesystemet, som reflekser udløses igennem, er opbygget af neuroner. Her er tre neuroner der har betydning for reflekser. Et neuron er en nervecelle. Cellen er bådformet med kernen i en fortykkelse (k) et sted på tråden. (a) er et afferent neuron der fører signaler eller impulser fra kroppen til rygmarv eller hjerne. (e) er et efferent neuron der fører impulser fra centralnervesystemet til en muskel. (i) er et kort neuron der kan skydes ind mellem de to andre og derfor kaldes indskudsneuron. Det får vi brug for senere. De små pile viser impulsretningen.

  • Refleksbue-afferente del

    Her er en anatomisk model som viser nogle af de strukturer der indgår i en refleksbue, og som er nødvendige for en refleks af samme slags som patellarrefleksen. Til venstre er et tværsnit af rygmarven, og til højre er lidt af den muskel (M) som kontraheres ved refleksen. Det er muskler som effektueres ordrer, og den kaldes derfor effekter eller effektororgan. For at påvirkningen, stimulus, kan virke må der være en modtager, en receptor, der kan registrere stimulus. Receptoren er hele det lyse område i (M). (fortsættes)

  • Refleksbue-afferente del

    Det er et særligt følelegeme i muskler, en muskelten. Muskeltenen består af flere tynde muskeltråde som nervetråde danner spiraler omkring. En enkelt er markeret (T). Fra receptoren fører et afferent neuron (A) impulser til rygmarvens forhorn (F). Begyndelsen af det afferente neuron er spiralen omkring den tynde muskeltråd i muskeltenen. Men refleksbuen vil være ubrugelig uden det sidste led som ses på næste billede.

  • Proprioceptiv refleksbue

    Her er hele refleksbuen ved en lidt anden forstørrelse. I forhornet (F) overføres signaler fra det afferente neuron (A) til det efferente neuron (E) der forsyner muskler med impulser som fremkalder kontraktion. Forbindelsen mellem det afferente og efferente neuron i rygmarven kaldes en synapse. I synapsen er et lille mellemrum mellem de to neuroner, og det afferente neuron udskiller et kemisk stof der i dette tilfælde virker fremmende, dvs. at impulserne transporteres videre gennem det efferente neuron til effektororganet, altså muskler (M). (fortsættes)

  • Proprioceptiv refleksbue

    Da der kun er en enkelt synapse i en simpel refleksbue kaldes buen monosynaptisk. Ved mere indviklede reflekser finder vi mange synapser. Her er buerne polysynaptiske. Receptorer reagerer på bestemte påvirkninger, stimuli. For muskeltenen er stimulus strækning. Pilen (T) peger på en enkelt muskeltråd i muskeltenen. Når slaget rammer senen af en muskel strækkes muskler og de muskeltene den indeholder ganske lidt, og det er strækningen af muskeltenene der sætter refleksen i gang.

  • Refleksbuer i antagonister

    Vi ser igen på et knæled. Her er strækkemusklen, m. quadriceps, markeret (s) med det afferente neuron (a) fra en receptor, en musketten, der er tegnet ganske lille. I forhornet (f) er synapsen mellem de to neuroner. Plustegnet viser der her adskilles et fremmende stof, og det betyder at det efferente neuron (e) fører impulser til effektororganet, m. quadriceps (s). Men knæet har også bøjemuskler (b), og når knæet strækkes på grund af patellarrefleksen der udløses ved slag på ligamentum patellae ved (P), må der også ske noget i (b). Fleksormusklerne har naturligvis både muskeltene og refleksbuer ligesom (s). Den tegnede refleksbue består af det afferente neuron (al) og det efferente (el).

  • Spørgsmål: 1

    Hvad sker med (b) ved strækning af knæet?

  • Svar

    Hvad sker med (b) ved strækning af knæet? Når knæet strækkes vil musklerne (b) på bagsiden strækkes og dermed de muskeltene der findes her. Strækningen af muskeltenene bevirker at impulser sendes gennem det afferente neuron (al). Hvorfor bremses strækrefleksen ikke af en samtidig bøjerefleks? Det får vi svar på gennem næste billede.

  • Hæmning af refleks i antagonister

    Problemet løses ved at forbinde de to refleksbuer. Det sker ved det SORTE indskudeneuron (i) og en sidegren fra det afferente neuron (a), der danner synapse med indskudsneuronet. Plustegnet øverst viser at indskudsneuronet (i) fører impulser videre fra (a), men minustegnet viser at (i) udskiller et hæmmende stof som ophæver virkningen af det fremmende stof som adskilles af det afferente neuron (al). Da plus og minus (ved RØDT cellelegeme) ophæver hinanden sendes ingen impulser gennem det efferente neuron (el), dvs. at bøjerefleksen udebliver og strækrefleksen bremses derfor ikke.

  • Proprioceptiv refleksbue

    Her er den velkendte refleksbue for muskler (M) der hæfter sig med senen (S). Sener og deres fæste på knogler er stærke, men for kraftige muskelkontraktioner kan dog volde skade. Heldigvis er der sørget for en nødbremse. Det viser næste billede.

  • Senetens hæmning af refleks

    Bremsen består af en receptor, dvs. et følelegeme i senen (S) der kaldes en seneten, endvidere af et afferent neuron (as) fra senetenen til rygmarven samt et SORT indskudsneuron (i) der danner synapse med det efferente neuron (e) hvis (RØDE) cellelegeme ligger i forhornet.

  • Spørgsmål: 2

    Hvordan virker nødbremsen?

  • Svar

    Hvordan virker nødbremsen? Når senetenen strækkes til en vis grænse sendes impulser gennem det afferente neuron (as). Dette neuron stimulerer indskudsneuronet (i) til at udskille et hæmmende kemisk stof, som neutraliserer det fremmende stof som bl. a. det afferente neuron (a) udskiller ved det RØDE cellelegeme. Minus og plus ophæver hinanden og den voldsomme kontraktion bremses, idet der ikke sendes impulser – eller kun få – gennem (e) til muskler. (fortsættes)

  • Svar

    De muskelreflekser vi hidtil har omtalt udmærker sig ved at receptor sidder i selve effektororganet. Muskeltenene er receptorer, og de sidder i muskler der er effektororgan. Reflekser der udløses her kan derfor med god grund kaldes egenreflekser, proprioceptive reflekser (proprius betyder egen), og de er vigtige for bl. a. muskeltonus, dvs. musklens naturlige spændingstilstand. Receptorer der, har betydning for proprioceptive reflekser kaldes proprioceptorer. Karakteristisk for disse reflekser er en hurtig indtrædende reaktion der er kortvarig, dvs. muskelkontraktionen er kort. Proprioceptive reflekser er stereotype, dvs. ens hver gang, og de kan gentages mange gange uden at trættes, f.eks. knærefleksen.

  • Griberefleks

    Talrige reflekser fremkaldes ved at stimulere receptorer i huden. De kaldes overfladereflekser, eksteroceptive reflekser. Et eksempel er griberefleksen som de fleste forældre sikkert kender. Den findes normalt i de første fire måneder efter fødslen. Refleksen udløses ved at tommelfingeren berører håndfladen ved BLÅ pil, og resultatet ses til højre. (fortsættes)

  • Griberefleks

    Griberefleksen er en overflade-refleks, en eksteroceptiv refleks, fordi receptorerne sidder i huden. Receptorerne er fine nervetråde og særlige følelegemer og de kaldes eksteroceptorer. Griberefleksen harer til de mange medfødte reflekser som findes hos spædbørn fordi nervesystemet endnu ikke er færdigudviklet. Efterhånden som udviklingen skrider frem hæmmes reflekserne, dvs. bremses af impulser fra hjernen. Dette gælder også griberefleksen. Men ved sygdom, hjerneblødning f.eks., kan de hæmmende nervebaner blive beskadiget af blødningen og griberefleksen dukker op igen.

  • Afværgerefleks

    Afværgerefleksen findes de to første måneder efter fødslen. Udgangsstillingen ses til venstre. Refleksen udløses ved at prikke i fodsålen på det ekstenderede ben med en fingerspids. Resultatet der ses til højre bliver fleksion af det berørte ben og ekstension af det andet. Det anatomiske grundlag for denne refleks er mere kompliceret end for de proprioceptive reflekser, f.eks. patellarrefleksen. Det ses på næste billede.

  • Sammensatte refleksbuer

    Her er to knæled. Der er sket en fleksion til venstre og en ekstension til højre fordi huden (H) er stimuleret af et prik med en finger som vi så før. Receptorerne i huden, eksteroceptorerne, sender impulser gennem det afferente neuron (A) til rygmarven hvor neuronet deler sig og danner synapse med fire indskudsneuroner der hver er første led i en kæde. I synapserne adskilles fremmende stof undtagen hvor der står minustegn.

  • Spørgsmål: 3

    Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben?

  • Svar

    Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben? Fleksion af knæet forudsætter kontraktion af fleksorerne (F) på bagsiden og afslapning af ekstensorerne (E) på forsiden. Anden neuronkæde fra venstre består udelukkende af fremmende indskudsneuroner, dvs. at impulser overføres fra det afferente neuron til det efferente og til fleksorerne, der kontraheret sig, mens neuronkæden længst til venstre indeholder et minus- indskudsneuron der er SORT og som neutraliserer positive impulser til ekstensorernes efferente neuron. Derfor sker der ingen kontraktion af ekstensorerne. I det ben der ekstenderes sker det modsatte.

  • Svar

    I polysynaptiske refleksbuer som vi ser her, går der længere tid fra påvirkning til reaktion, fordi impulserne skal gennem flere mellemled. Der er desuden langt større variationsmuligheder, dvs. reaktionen er ikke så stereotyp som ved proprioceptive reflekser, og den trættes meget hurtigere. Men det er stadig reflekser på rygmarvsniveau. De medfødte reflekser vi hidtil har talt om hæmmes efter få måneders forløb, men andre medfødte reflekser består heldigvis livet igennem. Det gælder livsvigtige reflekser som synkerefleks og hosterefleks. Synkerefleksen er en af de mange reflekser der er nødvendig for fødeindtagelsen, mens hosterefleksen er en vigtig beskyttelsesrefleks.

  • Tillært refleks ved vellugt

    Selv om vi især interesserer os for reflekser der vedrører skeletmuskler og andre dele af bevægeapparatet, så er det vigtigt at huske at der er utallige andre former for reflekser. Denne refleks kender de fleste. Når en sulten person ombølges af en velkendt, liflig duft udløses reflektorisk spytsekretion, munden løber i vand. Eksperimenter med at fremkalde spytsekretion har spillet en stor rolle for at forstå den gruppe reflekser som kaldes tillærte eller betingede, og som altså ikke er medfødte. Tillærte reflekser erhverves ved erfaring. Først når man har erfaret at gåsesteg smager godt løber munden i vand ved lugten.

  • Interoceptiv refleks-blodtryk

    Utallige af kroppens funktioner styres og reguleres af reflekser som vi normalt ikke får kendskab til. Stigning af blodtrykket hos denne mand, som er ved at eksplodere over et eller andet han ser, udløser reflektorisk en mekanisme der prøver at bringe blodtrykket tilbage til det normale. Her er det blodets højere tryk på receptorer i halsarterierne der udløser denne indre, interoceptive, refleks. Bogstavet V betyder at denne interoceptive refleks er vaskulær. Nu har vi givet eksempler på reflekser og nu vil vi prøve at sætte dem i system, dvs. inddele dem.

  • Oversigt over reflekser

    Reflekser deles i medfødte og tillærte. De medfødte findes lige efter fødslen som de to plustegn nærmest klammen viser. Men i løbet af få måneder hæmmes de medfødte reflekser ved BLÅ pil, f.eks. griberefleksen. Det fremgår af minustegnet, og kun under patologiske forhold, f.eks. hjerneblødning kan de dukke op igen. Dette illustreres af plustegnet i parentes. (fortsættes)

  • Oversigt over reflekser

    Den anden gruppe medfødte reflekser ved RØD pil findes hele livet. Det gælder synke- og hostereflekser samt utallige andre. Tillærte reflekser opstår ved at nye veje banes i centralnervesystemet, og her er mulighederne uanede. De fleste former for indlæring, måske alle, beror på etablering af nye refleksbuer på forskellige niveauer i centralnervesystemet.

  • Oversigt over receptorer

    Reflekser kan desuden inddeles på grundlag af receptorerne. Receptorer der modtager påvirkninger fra hudoverfladen (til venstre) kaldes eksteroceptorer, og de reflekser der udløses er eksteroceptive reflekser eller overfladereflekser. Interoceptorer er en stor gruppe hvor vi kun nævner receptorer i karvægge (i midten), men de findes mange andre steder i kroppens indre. Reflekserne er interoceptive. Endelig er der proprioceptorer i bevægeapparatet. Det er muskel og senetene samt nervetråde i ledkapsler og ledbånd, og reflekserne er proprioceptive.

  • Akillessenerefleks

    Undersøgelse af reflekser er vigtig i mange sammenhænge. Her undersøges akillessenerefleksen. Det er en proprioceptiv refleks der fremkaldes ved strækning af muskeltenene i m. biceps surae, og som viser sig ved en plantarfleksion af foden.

  • Bicepsrefleks

    På overekstremiteten undersøges bl.a. bicepsrefleksen. Det sker ved slag på bicepssenen i albuebøjningen via undersøgerens tommel.

  • Plantarrefleks

    Den hyppigst undersøgte overfladerefleks hos voksne og ældre børn er plantarrefleksen. Den undersøges ved med spidsen af reflekshammerens skaft eller en negl at stryge i plante. Normalt viser refleksen sig ved at tæerne bøjes plantart. De første måneder efter fødslen findes Babinskitegnet, dvs. at storetåen bøjer dorsalt og tæerne spredes. Det samme tegn ses ved beskadigelse af menneskets motoriske ledningsbaner, bl. a. ved hjerneblødning.

  • Slut

    Introduktionsprogrammet er slut, men reflekser omtales i mange sammenhænge, bl. a. under muskeltonus og tonusfordeling, ved udvikling af komplicerede bevægelsesmønstre som gang og løb, endvidere ved stående stilling, ligevægts- og stillingsans.