•  REFLEKSER  Trin 1

    Manuskript nr. 468 / dias 245 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Definitionen på en refleks

    Til at fremkalde en refleks kræves afferente impulser, en slags besked. Det gives gennem telefonen. De afferente impulser passerer en eller flere synapser i centralorganet (CO) der fungerer som omkoblingsstation. Derved udløses efferente impulser, som vist ved de røde pile. De efferente impulser er ordre, der kan fremkalde motorisk aktivitet, som vist ved (M) eller sekretorisk aktivitet, som vist ved (S), hvor skyen giver vand fra sig. Definitionen på en refleks er, som tegningen viser, den reaktion, der finder sted, når afferente impulser gennem en eller flere synapser i centralorganet udløser efferente impulser, der fremkalder motorisk eller sekretorisk aktivitet.

  • Spytsekretion

    Her er en velkendt refleks, spytsekretion ved synet af noget lækkert.

  • En anden velkendt refleks

    Og en anden velkendt refleks, benet flyttes i en fart, når man stikker sig.

  • Simpel refleksbue

    Proprioceptive eller dybe reflekser kan benytte en simpel refleksbue, som er illustreret her. Den består af et afferent neuron, (A) og et efferent neuron (E). Synapsen mellem dem ligger i medulla spinalis i forhornet. Trofisk centrum for det afferente neuron er en pseudounipolar nervecelle i spinalgangliet. Cellen ses lidt til venstre for stregen fra (A). Trofisk centrum for neuriten, (E) i det efferente neuron er en multipolar for hornscelle (F).

  • Dendriten i et afferent neuron fører impulser fra periferien

    Dendriten i et afferent neuron fører impulser fra periferien, f.eks. fra en muskelten ved (T). Impulsen går i den buede røde pils retning gennem spinalnerven til spinalgangliet ved den lige røde pil. Her er trofisk centrum i en pseudounipolar nervecelle og neuriten fra den fortsætter igennem radix posterior til den grå substans i medulla spinalis. I dette tilfælde går neuriten til forhornet med den grønne pil, hvor den ender.

  • Neuriten danner synapse med den multipolare nervecelle

    Neuriten fra den pseudounipolare celle ender, idet den danner synapse med den multipolare nervecelle ved den grønne pil, og impulsen fra denne nervecelle går igennem dens neurit i den røde pils retning til muskler. Neuriten passerer undervejs gennem radix anterior og spinalnerven til muskler, m.

  • Muskler strækkes

    Når en muskelten strækkes ved at muskler strækkes, således der impulser igennem det afferente neuron til forhornet. Impulserne er symboliseret ved en række stjerner.

  • Kontraktion af muskler

    Resultatet bliver en kontraktion af muskler, idet der udløses impulser gennem det efferente neuron, der er tegnet sort, til muskler. Impulserne er igen symboliseret ved stjerner. Ved den beskrevne refleks forstås den reaktion, der finder sted, når afferente impulser gennem en synapse i centralorganet udløser efferente impulser, der fremkalder motorisk aktivitet. Det er denne del af definitionen, billedet viser.

  • Knærefleksen

    Den refleksbue, vi lige har set, viser den type, der sættes i funktion, når knærefleksen fremkaldes. Det sker ved at slå på det ligament, der forbinder knæskal (P) med skinneben (T). Slaget rettes mod ligamentet ved den store pil. Derved strækkes muskler og dermed muskeltenene i den store muskel på lårets forside.

  • Proprioceptive reflekser

    Proprioceptive reflekser er vigtige for musklernes permanente spændingstilstand, muskeltonus. Tonus findes, omend i nedsat grad, selv under søvn som illustreret her.

  • Exteroceptive reflekser

    Exteroceptive reflekser kaldes også overfladereflekser. Her benyttes refleksbuer, hvor det afferente neurons dendrit går til hud eller underhud. Et hudområde er vist ved de to sorte pile på håndryggen. Den røde pil viser impulsretningen igennem dendriten og videre langs den røde pil op igennem centralnervesystemet. Denne refleksbane er mere kompliceret og længere end den proprioceptive refleksbue. Detaljer interesserer vi os ikke for. Tegningen viser blot princippet. Efter et antal synapser går den efferente impuls tilbage langs den blå tråd til muskler. Når man brænder fingrene og hurtigt trækker banden til sig, benyttes overfladerefleksen.

  • Vater-Pacini’s følelegeme

    Her vises nogle endeorganer i hud (H) og underhud (UH). I underhuden har vi Vater-Pacini’s følelegeme, der er gult. I overhuden løber frie tynde nervetråde. Det er igennem disse nervetråde og føleorganer, overfladerefleksen eller exteroceptive reflekser udløses.

  • Kradsningsrefleksen

    Kradsningsrefleksen er et smukt eksempel på en exteroceptiv refleks. Når man klør hunden på den ene side af kroppen, kommer der rytmiske bevægelser af bagbenet i samme side. Bevægelserne foregår altid i en bestemt fart, uanset hvor hurtigt eller hvor langsomt man klør.

  • Plantarrefleksen

    Plantarrefleksen, der viser sig ved, at tæerne bøjes mod fodsalen, er en typisk exteroceptiv refleks hos mennesket. Man fremkalder den ved at stryge patienten i fodsålen. Bedst med en negl eller en tændstik.

  • Spørgsmål

    Hvilken bane er markeret her?

  • Svar

    Hvilken bane er markeret her? Det er en bagstrengsbane.

  • Gennem bagstrengsbanerne får individet oplysning om lemmernes stilling

    Gennem bagstrengsbanerne får individet oplysning om lemmernes stilling. Normalt kan man afgøre, hvordan f. eks. fødder og tæer er stillet i forhold til den øvrige del af kroppen uden synets hjælp.

  • Læderet bagstrengsbane

    Hvis bagstrengsbanerne er læderet, er situationen en anden.

  • Oplysning om lemmernes stilling forsvinder

    Patienten mangler denne sans, og kan ikke afgøre, hvordan f. eks. fødder og arme er stillet, hvis han ikke kan se.

  • Synet kan vikariere for den proprioceptive sans

    Synet kan vikariere for den proprioceptive sans gennem bagstrengsbanerne. Det er altså en forudsætning, at patienten kan se fødderne for at han kan bedømme deres stilling.

  • Destruktion af motoriske forhornsceller

    Destruktion af motoriske forhornsceller sker bl.a. ved polio.

  • Slap lammelse

    Derved fås en slap lammelse af den tværstribede muskulatur.

  • Reflekserne forsvinder

    Reflekserne forsvinder. Knærefleks kan f. eks. ikke fremkaldes, fordi de motoriske forhornsceller, der skulle sende impulser til musklerne, er ødelagte.

  • Muskulaturen svinder

    Resultatet bliver, at muskulaturen efterhånden atrofierer, dvs. svinder eller bliver tyndere. Til venstre ses et normalt ben med normale muskler, til højre ses muskelsvind, både af en enkelt muskel, vist øverst, og hele ekstremiteten vist nederst. Det er atrofi.

  • Hjerneblødning

    På øverste snit er vist en hjerneblødning i capsula interna. Derved læderes pyramidebanerne. Det giver en lammelse.

  • De proprioceptive reflekser er bevarede

    Ved denne form for lammelse er de proprioceptive reflekser bevarede. Det skyldes, at de motoriske forhornsceller ikke fejler noget. De kan udsende impulser, når de påvirkes af de sensitive neuroner i refleksbuen. Reflekserne er endda meget livlige.

  • Pyramidebanelæsion

    Sammen med lammelsen findes en vis stivhed af muskulaturen i forbindelse med hjerneblødning og pyramidebanelæsion. Man kalder stivheden spasticitet. Den viser sig ved, at det er vanskeligt at foretage passive bevægelser af leddene. Det er illustreret her. Det er vanskeligt for lægen, at bøje patientens arm på grund af stivheden i muskulaturen, altså på grund af spasticiteten. Pyramidebanelæsion ved hjerneblødning giver lammelse med bevarede proprioceptive reflekser og stivhed i muskulaturen.

  • Ingen respiration og varmeregulation

    Hvis man på et dyr overskærer medulla spinalis under foramen magnum som vist øverst til højre, fås et præparat, der hedder spinaldyr. Det ligger slapt hen som vist på nederste tegning. For at holde det i live må man give det kunstig respiration som antydet ved iltflasken, og man må holde det opvarmet som antydet ved radiatoren. Det skyldes, at forbindelsen fra respirationscentrum og varmeregulationscentrum i hjernen er skåret over.

  • Livlige reflekser

    Spinaldyret ligger slapt hen, men har særdeles livlige reflekser. Det skyldes, at refleksbuerne i rygmarven er bevaret.

  • Vandladning bevares

    Endvidere vil en række elementære funktioner være bevaret, bl.a. vandladning som antydet her.

  • Afføring bevares

    og afføring som illustreret her.

  • Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn

    Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn. For spinaldyrets vedkommende skyldes det, at alle forbindelser til hjernen er overskåret og derfor er hjernen ude af stand til at standse funktionerne.