• UROGENITALSYSTEMET lektion I Nyrer og urinveje

    Manuskript nr. 156 / dias 18
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Nyre

    Billedet viser en nyre, der er delvis befriet for sin fedtkapsel.
    På den flade, der vender fremad, er fedtkapslen fjernet tillige med nyrefascien, der ligger midt i fedtkapslen. Nyrens overflade er stadig beklædt med en tynd bindevævskapsel.

  • Hilum renale

    Nyren har to flader, en forflade, som ses på billedet, og en bagflade. Desuden har den to poler og to kanter. Her er lagt et snit langs den konvekse laterale kant, og snittet er lagt så forsigtigt, at kun bindevævskapslen er skåret igennem. En finger er ført ind mellem kapsel og nyrevæv, og man får indtryk af, at kapslen er meget tynd. Pilehovedet viser, hvor kapslen er løsnet fra selve nyrevævet. Til venstre ses den mediale kant, der er indkærvet på midten. Pilen peger på indkærvningen, der hedder hilum renale.

  • Nyrens overflade er glat og farven rødbrun

    Her er det meste af bindevævskapslen (K) fjernet. Den mediale kant er vist med runde mærker og ved pilehovedet ses en del af fedtkapslen. Nyrens overflade er glat og farven rødbrun.

  • Nyrerne hører til de primært retroperitoneale organer

    Her er et fotografi af plastikmanden på studiesalen. Vi ser ind på bageste bugvæg og de primært retroperitoneale organer.
    Nyrerne hører til de primært retroperitoneale organer, idet de er anlagt bag peritoneum og aldrig har haft krøs. De ligger på hver side af rygsøjlen og øverste del dækkes af de nederste ribben. Det sidste får man indtryk af ved at se på ribbenene der i begge sider er skåret igennem.
    (fortsættes)

  • Binyren er ligeledes primært retroperitoneal

    Binyren, der ligeledes er primært retroperitoneal, er det lyse organ på øverste nyrepol. Bag nyren ligger bageste bugvæg med de store kar. Da nyrerne er primært retroperitoneale organer betyder det, at de foran sig må have sekundært retroperitoneale og intraperitoneale organer.
    På billedet ses venstre nyres relation til milten.

  • Nyrernes relationer

    Tegningen viser en del af nyrernes relationer. Foran højre nyre (EN) ligger duodenums nedadrettede del (DU) og flexura coli dexstra, hvor colon ascendens er markeret (CA).
    Endvidere dækker leveren, der ikke er vist på billedet, højre nyres forflade. Foran venstre nyre (VN) ligger pancreas (PA), flexura cola sinistre, hvor colon descendens er markeret (CD), milt (MI) og ventrikel, der ikke er vist på billedet. På øverste nyrepoler sidder binyrerne mærket (HB) og (VE).

  • Snit gennem nyrerne

    Her er vist et snit gennem nyrerne, hvor man ser nyreparenchymet. Parenchymet består af bark og marv. Barken danner en perifer bræmme og strækker sig desuden mellem nyrepyramiderne der udgør marven. Der er 10-12 nyrepyramider, hvoraf 6 ses på figuren. På basis af pyramiderne, der vender ud mod overfladen, findes mange tætstillede udløbere, der kaldes marvstråler, og som næsten når ud til overfladen.
    (fortsættes)

  • Snit gennem nyrerne

    Barkens udløbere ind mellem pyramiderne minder om søjler; det er imidlertid kun på snit; i virkeligheden omslutter barken pyramiderne på alle sider, som en hætte, dog med undtagelse af pyramidespidserne.
    Den ovale figur til venstre svarer til hilum renale, og pilen peger ind i et smalt rum, der begrænses af nyreparenchym; rummet har form som en stiklomme, med åbningen ved hilum.

  • Nyrebækkenet

    I stiklommer ligger nyrebækkenet (A) samt nyrekar og fedt. Hver pyramidespids danner en nyrepapil, der omsluttes af et kort rør (C).
    Røret kaldes et nyrebæger, og nyrebægrene løber delvis sammen svarende til (B) for til sidst at løbe helt sammen i nyrebækkenet (A), der er en flad beholder.

  • Udsnit af nyren

    Tegningen viser et udsnit af nyren, (hvor barken er rød og marven gul). Det smalle sorte område yderst dvs. øverst i billedet er den tynde bindevævskapsel. Nyrerne er opbygget af nephroner og samlerør. Nephronet består af et nyrelegeme, (r) og et kanalafsnit (a), (b) og (c), der tømmer sig i et samlerør (f). Samlerøret fortsætter gennem marven til pyramidespidsen (G), hvor det tømmer sig i nyrebægeret og videre ud i nyrebækkenet.
    (fortsættes)

  • Udsnit af nyren

    På snitfladen nederst ses en del åbninger af samlerør på nyrepapillen. Der er vist to nephroner; et der ligger et stykke ude i barken (N) og et der strækker sig langt ind i marven (Nj).
    Nephronets kanalafsnit begynder med en snoet kanal (a) i barken; den fortsætter i en hårnåleformet kanal, Henle’s slynge (b), der strækker sig ned i marven, og som igen afløses af en snoet kanal (c), der ligger i barken; den tømmer sig i et samlerør. Det er vigtigt at bemærke, at samlerørene ikke hører med til nephronet.

  • Glomerulus og Bowmann’s kapsel

    Tegningen viser væggenes opbygning i nephron og samlerør. Nyrelegemet består af et karnøgle, glomerulus, der er rødt, og Bowmann’s kapsel. Karnøglet modtager blod fra en tilførende arterie, vas afferens, og blodet forlader karnøglet gennem en fraførende arterie, vas efferens. Bowmann’s kapsel består af to blade, et parietalt blad (R) og et visceralt blad, der omslutter karnøglet. De to blade, der består af enlaget pladeepitel, er skilt fra hinanden ved en spalte, der hedder kapselrummet.
    (fortsættes)

  • Glomerulus og Bowmann’s kapsel

    Den er som lumen i hele kanalsystemet vist med sort. Fra blodet i glomerulus filtreres en væske, der løber ud i kapselrummet og videre gennem nephronet. På vejen sker dels resorption og dels sekretion af forskellige stoffer, hvorved væsken omdannes til urin. Væggen i de snoede kanaler (A) og (C) og i en del af Henle’s slynge (B) svarende til (2)-tallet består af kubiske celler. Resten af Henle’s slynge svarende til (1)-tallet består af enlaget pladeepitel, medens cellerne i samlerørene (F) er prismatiske.

  • A. renalis

    Nyrearterien, a. renalis (L), går gennem hilum og ind i stiklommer, hvor den sender grene (a) op mellem pyramiderne til pyramidebasis.
    Fra (a) afgår (b), der igen deler sig i mindre grene (c), og fra (c) afgår vas afferens til glomerulus.
    Vas efferens fører blodet fra glomerulus til et kapillærnet, omkring nephronets kanalsystem; dette kapillærnet ernærer nyrekanalerne.

  • Venerne følger arterierne

    Tegningen viser, at venerne i princippet følger arterierne.
    Venerne samles i nyrevenen (v) renalis, der tømmer sig i v. cava.inf.

  • De mandlige urinveje

    Her er en skematisk tegning af de mandlige urinveje. Urinvejene om fatter nyrebækken (P), urinleder (U), urinblæren, Bladder, og urinrøret, der er farvet rødt.
    Nyrebækkenet begynder med korte rør, nyrebægre, der omslutter nyrepapillerne og modtager urinen fra samlerørerne. Nyrebægrene er farvet lysegrønne og (N) markerer selve nyren. Nyrebækkenet ligger i stiklommer, og uden for nyren fortsætter det i urinlederen, der munder i blæren ved (UI).
    (fortsættes)

  • De mandlige urinveje

    Urinblæren er en beholder for urinen, den kan rumme 2 liter, og dens form afhænger af fyldningsgraden.
    Urinrøret fører urinen fra blæren til overfladen. Hos manden løber urinrøret gennem blærehalskirtlen, prostata. Den del af urinrøret, der ligger i prostata, er mærket (UA). Det går derefter gennem bækkenbunden ved (S) og ind i roden af penis. Den del af urinrøret, der ligger i penis, er mærket (UP). Ydre åbning er mærket (Å).
    (fortsættes)

  • De mandlige urinveje

    Urinrøret omgives af 2 ringmuskler; en glat, der ligger ved blærehalsen, og en tværstribet, der ligger under bækkenbunden. Den sidste står under viljens herredømme, undtagen hos spædbørn.
    Urinrøret er hos manden ca. 18-20 cm langt, medens det hos kvinden kun er 3-4 cm.

  • Urinvejenes relationer hos kvinden

    Urinvejenes relationer er forskellige hos de to køn. Hos kvinden ligger blæren (B) bag symfysen (S) og foran uterus (U) og vagina (V), i hvis forvæg urinrøret ligger indlejret, sammen går de to strukturer igennem bækkenbunden diafragma pelvis, og urinrøret munder ved (Å) umiddelbart foran vaginas ydre åbning. Rectum er (RE).

  • Urinvejenes relationer hos manden

    Tegningen viser urinvejenes relationer hos manden.
    Blæren (B) ligger bag symfysen (S) og umiddelbart foran rectum, (RE). Urinrøret løber gennem prostata (P). (SV) er sædblæren.