• NERVEVÆV 1

    Manuskript nr. 219/ dias 60
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Et neuron

    viser et nervecellelegeme med udløbere; et neuron.

  • Et neuron

    Cellelegemet (C) og kernen (K). Den sorte prik er kernelegemet, nucleolus.

  • Dendriter

    De udløbere, der fører impulser mod cellelegemet, er mærket (D) og kaldes dendriter.

  • Aksonen

    Den udløber, der fører impulser bort fra cellelegemet, er mærket (N) og kaldes neuriten. Den længste udløber fra et nervecellelegeme – uanset impulsretning – kaldes aksonen. Aksonen er her identisk med neuriten. Et nervecellelegeme og dets udløbere danner tilsammen en enhed i nervesystemet, et neuron. Neuronet er i flere henseender en enhed. Det er f.eks. en trofisk enhed, dvs. at en neurit eller dendrit, der mister forbindelsen med cellelegemet, vil gå til grunde. Det trofiske centrum i neuronet er cellelegemet, og hvis det dør, går hele neuronet til grunde.

  • En unipolar nervecelle

    Neuroner har forskellig form og inddeles efter antallet af udløbere. På dette billede findes kun en udløber, og cellen kaldes derfor en unipolar nervecelle.

  • En bipolar nervecelle

    En bipolar nervecelle har to udløbere, (E) og (F).

  • En pseudounipolar nervecelle

    En pseudounipolar nervecelle (C) har ved afgangen fra nervecellelegemet (C) kun en udløber,(O). Efter et kort forløb deler udløberen sig i to, en neurit (N), og en dendrit (D).

  • En multipolar nervecelle

    En nervecelle med mange udløbere kaldes multipolar. Den ene udløber er en neurit (N), mens de andre er dendriter (D). Multipolare nerveceller kan igen inddeles i undergrupper efter formen. Denne celle er stjerneformet.

  • En pyramideformet multipolar nervecelle

    Viser en pyramideformet multipolar nervecelle. (N) er neuriten og (D) dendriter.

  • En multipolar nervecelle

    I det følgende gennemgår vi neuronets finere struktur og benytter hertil en multipolar nervecelle som eksempel. Cellelegemet omfatter kerne og cytoplasma. Kernen, (K) nucleus, er farvet gul Den er stor, rund og lys. Den indeholder kernelegemet, nucleolus, (U); det er tydeligt i histologiske præparater. Cytoplasma er farveløst og kaldes neuroplasma. Billedet viser endvidere gennemskårne dendriter, og dendriter (D), der ligger i andre planer og derfor ikke rammes. Neuriten er mærket (A).

  • Neuroplasmaet indeholder forskellige organeller

    Neuroplasmaet indeholder forskellige organeller. På billedet ses nogle fine tråde, (n). Det er neurofibriller og de strækker sig gennem cellelegemet fra dendriter til neurit.

  • Nissl’s substans

    I neuroplasma ses mange korn, her er de farvet røde (N). Det er den kromofile substans, eller Nissl’s substans. Nissl’s substans består af endoplasmatisk reticulum med ribosomer. Hvis neuronet beskadiges forsvinder Nissl’s substans; fænomenet kaldes kromatolyse.

  • Golgiapparat

    I nerveceller findes desuden Golgiapparat, (G), der ligger omkring kernen. Her er kun vist en del af det.

  • Mitochondrie

    Mitochondrier, (m), der ligger spredt i neuroplasma. Centrosom findes kun i unge nerveceller, og ses ikke her. Nerveceller er således ikke i stand til at dele sig. Når nerveceller går til grunde, kan der ikke dannes nye til erstatning. Udløberne fra en multipolar nervecelle omfatter dendriter, (D), og neurit,(A). Dendriterne er som ofte korte og forgrenede, mens neuriten er længere; den kaldes akson eller aksecylinder. Aksonen består af cytoplasma og neurofibriller.

  • Længdesnit gennem en nervetråd

    Viser et længdesnit gennem en nervetråd. Den består af akson og skeder. Aksonen ligger centralt i tråden og er mærket (N). Inde i aksonen ses mange neurofibriller.

  • Myelinskede

    De fleste aksoner er omgivet af en myelinskede, (M) der her er farvet sort. Myelinskeden består af korte rør omkring aksonen. De kan sammenlignes med lange perler på en snor. Mellem perlerne, altså rørerne findes mellemrum, (R). De kaldes Ranvier’s snøreringe.

  • Schwann’ske skede

    I perifere nerver, men ikke i hjerne og rygmarv, er akson og myelinskede omgivet af endnu en skede, (S), den hedder Schwann’s skede eller neurilemma. Den Schwann’ske skede er i modsætning til myelinskeden kontinuerlig, og på billedet kan vi følge, hvorledes den strækker sig helt ind til aksonen svarende til Ranvier’s snøreringe. Den ligner skindet på en række bayerske pølser, der ikke er skilt ad. Den Schwann’ske skede består af cellerør, der svarer til skindet om en enkelt pølse. En af kernerne (C). Den Schwann’ske skede er nødvendig, for at en nervetråd kan regenerere. I CNS, dvs. i hjerne og rygmarv, findes ingen Schwann’ske skeder, og derfor vil en beskadiget nervetråd i CNS ikke være i stand til at regenerere.

  • Snit gennem en nervetråd

    Den lille figur i højre hjørne er et tværsnit gennem en nervetråd i det perifere nervesystem. (N) er aksonen med tværskårne neurofibriller. (M) er myelinskeden og (S )den Schwann’ske skede. Billedet giver et udmærket indtryk af at skederne er rørformede. På den store figur markerer (G) bindevæv omkring nervetråden og (E) er en fibroblast.

  • Neuroglia

    I CNS findes et specielt støttevæv, der kaldes neuroglia. Det består bl.a. af stjerneformede celler, (G), der ligger mellem nervecellerne (H).

  • Kubiske eller prismatiske celler

    Til neuroglia hører endvidere nogle kubiske eller prismatiske celler (S), der beklæder væggene i CNS’s hulrum. Cellerne, der er forsynet med cytoplasmaudløbere (M), hedder ependymceller.

  • Synapser

    Viser kontaktområderne mellem to neuroner. Disse områder kaldes synapser, og her sker impulsoverførelsen fra et neuron til et andet. (N) er neuriten fra det neuron, hvis cellelegeme vi ser på billedet, mens de tynde sorte tråde er aksoner fra andre neuroner. Synapserne kan enten dannes mellem akson og nervecellelegeme, som ved (a), eller mellem akson og dendrit, som ved (b).

  • Tværskåret nerve

    Viser en tværskåret nerve. En nerve består af nervetråde, der er samlet i bundter og omgivet af bindevæv. Yderst ligger det bindevæv, (a), der omgiver hele nerven. Pilen skulle have peget på linien. Dernæst findes bindevæv, (b), der omgiver de enkelte nervetrådsbundter, og endelig det bindevæv, (c), der ligger omkring de enkelte nervetråde. Bindevævet B, der omslutter de enkelte bundter af nervetråde, er det solideste lag og kaldes perineurium.

  • Ved et ganglion forstås en hob nerveceller

    Ved et ganglion forstås en hob nerveceller, der ligger udenfor CNS. Gangliet, der er vist her på billedet, består af pseudounipolare nerveceller, (J). Gennem nervetrådene ved (S), kommer impulserne til gangliet, og ved (V), sendes impulserne bort fra gangliet.

  • Små multipolare nerveceller

    Andre ganglier består som her af små multipolare nerveceller, (E).

  • Afferente og efferente nerveender

    Perifere nerveender kan inddeles i afferente og efferente. Afferente nerveender modtager impulser fra omgivelserne, mens efferente nerveender sender impulser til muskler og kirtler. Billedet viser tværstribede muskeltråde (M). Mellem dem ligger en muskelten. En muskelten består af få tynde muskeltråde, (G), der ligger inde i et bindevævshylster, (S). Muskeltenen strækkes ved strækning af muskler. Den spænding, der derved opstår i muskeltenen, fremkalder nerveimpulser; de går bort fra tenen igennem den sensitive tråd, (K). Denne tråd indgår i en refleksbue, der bringer muskler til kontraktion. Det er herigennem muskeltonus, altså muskelspænding, opretholdes. Muskeltenens følsomhed kan ændres af motoriske impulser, gennem nervetråden (A), til tenens tynde muskeltråde; når de kontraheret sig øges tenens følsomhed.

  • Den motoriske endeplade

    Viser en vigtig efferent nerveende, nemlig den motoriske endeplade. Det er herigennem impulser fra en nervetråd overføres til en tværstribet muskeltråd. På billedet ser vi, nervetråden går ind i muskeltråden. (T) er aksonen, (S) myelinskeden og (U) den Schwann’ske skede. Aksonen forgrener sig i et område af muskeltråden, hvor tværstribningen er borte. Dette område, der her er gult og mærket (Ø), kaldes endepladen. Mens myelinskeden standser et stykke fra muskeltråden fortsætter den Schwann’ske skede (U) i muskeltrådens sarcolemma, (R). Den spalte, hvor impulsoverføringen finder sted, er mærket (O). Den er dannet mellem forgreningerne af denne grønne tråd og det gule område. (E) viser muskeltrådens tværstribning udenfor endepladen.

  • Tværsnit gennem rygmarven

    Øverst i billedet ses et tværsnit gennem rygmarven, hvor en enkelt multipolar nervecelle er mærket (S). Fra nervecellen kan vi følge neuriten (E). Den splitter sig op i flere grene, der forsyner hver sin muskeltråd. Et neuron og de muskeltråde, neuronet innerverer, udgør en funktionel enhed i det motoriske system og kaldes en “motor-unit”.

  • Vater-Pacini’s følelegeme

    Viser et vigtigt sensitivt endeorgan, Vater-Pacini’s følelegeme. Endeorganet er skåret igennem, og vi ser, at akson (V), der grener sig ved (G), ligger i kornet substans, der her er farvet gul. Udenom findes flere bindevævslameller (B). (E) er myelinskeden; den ophører ved overgangen til følelegemet. Vater-Pacini’s følelegemer registrerer bl.a. tryk og berøring, og de er derfor særlig veludviklede på fingerspidserne.