• NERVUS TRIGEMINUS II

    Manuskript nr. 458 / dias 233, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Hjernenerve nr. 5

    N. trigeminus er hjernenerve nr. 5.

  • Trillingenerven

    Navnet betyder trillingenerven.

  • Den tykkeste af hjernenerverne

    N. trigeminus er den tykkeste af hjernenerverne.

  • De fleste tråde er sensitive

    De fleste tråde er sensitive. De forsyner størstedelen af ansigtshuden.

  • Trofisk centrum i ggl. trigeminale

    De sensitive tråde har trofisk centrum i ggl. trigeminale(G). Cellerne i gangliet er pseudounipolare som vist nederst (E).

  • Nucl. mesencephalicus

    Den eneste undtagelse fra denne regel er de proprioceptive tråde. De går igennem gangliet og fortsætter, som vist ved (T) til nucl. mesencephalicus (Ø). Her har de deres trofiske centrum som er pseudounipolare celler. Cellerne er forstørret, og vist ved (E). Det er det eneste sted i

  • Nucl. sensibilis og nucl. tractus spinalis n. trigemini

    Neuriterne fra de pseudounipolare nerveceller i ggl. trigeminale går til den midterste kerne (M), som er nucl. sensibilis og den nederste (N), som er nucl. tractus spinalis n. trigemini. Trådene til den nederste kerne danner et bundt, tractus spinalis n. trigmini. Det løber parallelt med kernen. En tråd i bundtet er vist (til venstre for N).

  • De sensitive trigeminuskerner har en usædvanlig længde

    De sensitive trigeminuskerner har en usædvanlig længde. De strækker sig fra den øvre firhøje (ved Ø) og til et stykke ned i medulla spinalis (ved M).

  • Nucl. sensibilis

    Den midterste kerne, nucl. sensibilis (N) ligger i pons. Den modtager tryk- og berøringsimpulser

  • Nucl. tractus spinalis n. trigemini

    Nucl. tractus spinalis n. trigemini, der fortsætter ned igennem medulla oblongata og ned i medulla spinalis (T). Den modtager temperatur og smertetråde.

  • Nucl. mesencephalicus

    Nucl. mesencephalicus (M) strækker sig fra pons til øvre firhøje. Den består af pseudounipolare nerveceller.

  • Nucl. motorius n. trigemini

    De motoriske tråde i n. trigeminus har trofisk centrum i nucl. motorius n. trigemini (Æ). Det er en lille rund kerne, der ligger medialt for nucl. sensibilis n. trigemini i pons.

  • Nucl. motorius

    Nucl. motorius (Æ), hører til den laterale motoriske kernerække

  • Flertallet af tråde er krydsede

    Nucl. motorius (Æ), modtager tråde fra den motoriske cortex (A). Flertallet af tråde er krydsede, dvs. de går til den motoriske kerne i modsat side. Der er dog enkelte tråde fra cortex til kernen i samme side. De er ukrydsede og er ikke vist, da de er uvæsentlige sammenlignet med de andre.

  • Radix sensoria er sensitiv og motoria er motorisk

    N. trigeminus’ apparente udspring ligger lateralt på forfladen af pons, på overgangen til pedunculi cerebellares medius. Nerven kommer frem med to portioner, en stor og en lille, radix sensoria og motoria. Radix sensoria er sensitiv og motoria er motorisk.

  • Ggl. trigeminale

    Til højre ses radix motoria (Pi), i følgeskab med radix sensoria (Pa) frem mod spidsen af pars petrosa. I højre side af tegningen forsvinder de, idet de går ind i en durapose. Den er åbnet på venstre side, og i den ligger ggl. trigeminale (G), der er en udvidelse på radix sensoria.

  • N. mandibularis

    Her løfter man ggl. trigeminale op for at vise, at radix motoria (i) ligger under gangliet og går ind i den tredie gren fra gangliet og sammen med den danner n. mandibularis. Radix sensoria er skåret over (ved A).

  • Beliggenheden af ggl. trigeminale

    Tegningen øverst til højre angiver beliggenheden af ggl. trigeminale (ved I). Det er på forfladen af pars petrosa nær ved spidsen i impressio trigemini. Tegningen øverst til venstre viser meget skematisk den durapose, gangliet ligger i. Posen er åbnet, idet der er lavet to rektangulære ruder, så man kan kigge ind til gangliet. (Fortsættes)

  • Beliggenheden af ggl. trigeminale

    Radix sensoria går igennem posens naturlige åbning ved snoren (tv), og udvider sig og danner gangliet, der ligger i posen. De tre grene går så ud ad posen i bunden eller siden, igennem hvert sit hul. Indgangen til posen ligger ved øverste kant af impressio trigemini, markeret i på tegningen øverst til højre. Når vi lægger et snit i forlængelse af en af pilene (fra i’et), igennem pars petrosa, ganglie og dura, får vi nederste tegning. Her ser vi, at posen er dannet af dura (D).

  • Ggl. trigeminale er det største sensitive ganglion i kroppen

    Olympiadeskammelen skal vise, at ggl. trigeminale er nr. 1 med hensyn til størrelse. Det er det største sensitive ganglion i kroppen.

  • Ggl. trigeminale er stribet

    Ggl. trigeminale er stribet, som vist til venstre på grund af nervetråde. Som vist til højre er det fladt.

  • Grænsen

    Grænsen mellem det grønne hudområde, der innerveres af n. trigeminus og det gule, der innerveres af cervicalnerverne, er en linie langs: basis mandibulae (1), forkanten af m. masseter (2), arcus zygomaticus (3), bageste kant af auricula (4), og en linie (5) fra den øverste spids af auricula til vertex.

  • Rami anteriores og rami anteriores

    Huden, der innerveres af rami anteriores af cervicalnerverne, er farvet rødt. Huden, der innerveres af rami anteriores er gult. Grænsen er en linie, der følger hovedets og nakkens kontur, idet den afskærer et bælteformet område, nemlig det gule, til rami posteriores.

  • Grænsen mellem første trigeminusgrens hudområde og anden trigeminusgrens område

    Grænsen mellem første trigeminusgrens hudområde, der er tegnet blåt, og anden trigeminusgrens område, der er grønligt, er en linie fra: ala nasi (1), langs næsens sideflade (2), rima palpebrarum (3), og linea temporalis (4), til trigeminusområdets bageste grænse. Det vil sige ved pilen fra 4- tallet er det første trigeminusgren i det blå område og tredie trigeminusgren i det ufarvede område.

  • Grænsen mellem anden trigeminusgren og tredie trigeminusgren

    Grænsen mellem anden trigeminusgren, der innerverer det grønne område, og tredie trigeminusgren i det røde, trækkes fra angulus oris (ved 1), bueformet over kinden og sigtende mod punktet (2). Det svarer til, at man lader linien i regio temporalis følge baggrænsen af regionens forreste fjerdedel. Det røde område (3), udgør de midterste 2/4 af regio temporalis, der innerveres af n. mandibularis. Bag det røde område ligger den bageste fjerdedel af regio temporalis. Denne fjerdedel innerveres af cervivalnervernes rami anteriores. (Fortsættes)

  • Grænsen mellem anden trigeminusgren og tredie trigeminusgren

    Læg mærke til, at huden i regio parotideamasseterica, i trigonum submandibulare og submentalis og i bageste fjerdedel af regio temporalis innerveres af cervical nervernes rami anteriores. Regio temporalis’ hud forsynes af 3 nerver: forreste 1/4: n. maxillaris, midterste 1/4: n. mandibularis bageste 1/4: cervicalnerverne. Det er ikke underligt, at tandpine i såvel overkæben som under kæben kan udstråle til tindingen, når både n. maxillaris og n. mandibularis sender grene til huden her.