• NERVUS MAXILLARIS     2. trin

    Manuskript nr. 470 / dias 246, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • N. maxillaris ligger indlejret i dura

    Her er et frontalsnit gennem sinus cavernosus (S), samt nerverne i lateralvæggen. N. maxillaris (M) ligger under n. ophthalmicus (O) indlejret i dura. De to nerver følges ad et kort stykke.

  • N. maxillaris’ videre forløb

    N. maxillaris går derefter igennem foramen rotundum.

  • Første gren fra maxillaris er n. zygomaticus

    W. maxillaris kommer ud i fossa pterygopalatina’s øverste del (F). Den første gren fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina er n. zygomaticus (Z). Den går igennem fissura orbitalis inferior.

  • N. zygomaticus

    orbita følger n. zygomaticus (Z) lateralvæggen, der her er fjernet.

  • N. zygomaticus deler sig i to grene

    zygomaticus går ind i kanalerne i os zygomaticum, hvor den deler sig i to grene (K) og (K).

  • Grene fra n. zygomatica

    Den ene gren går til huden i regio zygomatica, der er gul og skraveret, og den anden til huden i forreste fjerdedel af regio temporalis, der er gul og ikke skraveret.

  • N. zygomaticus’ forbindelse til tårekirtlen

    . zygomaticus (Z) har en anastomose (A) til n. lacrimalis (L). Anastomosen benyttes af sekretoriske tråde, der går til tårekirtlen (T).

  • Nn. sphenopalatini med trådforløb

    Her er en skematisk tegning af n. maxillaris (M) og nn. sphenopalatini (S), som er de næste grene, der afgår fra n. maxillaris. Nn. sphenopalatini går ubrudt igennem ggl. pterygopalatinum, der er grønt. Her tilblandes de sympatiske tråde, der er sorte, og parasympatiske tråde, der er røde. Under gangliet fortsætter alle trådtyper som grene fra ggl. pterygopalatinum. De vigtigste går til næsehulen, rami nasales, og til ganen. (N) er n. petrosus major, der fører de parasympatiske tråde til ggl. pterygopalatinum. Fortsættes !

  • Nn. sphenopalatini med trådforløb

    Da gangliet er et parasympatisk ganglion, afbrydes de parasympatiske tråde. Neuriterne fra de multipolare nerveceller i gangliet fordeler sig med de øvrige tråde, der indgår i gangliets grene. (P) er n. petrosus profundus, der kommer fra det sympatiske plexus omkring a. carotis interna. De sympatiske tråde går ubrudt igennem ggl. pterygopalatinum og fordeler sig med de øvrige tråde i gangliets grene.

  • Lateralvæggen af næsehulen

    Her ser vi ind på lateralvæggen af næsehulen. I området, der markeres af røde pile, har man fjernet knoglen og dermed åbnet til fossa pterygopalatina og canales palatini. N er rami nasales, der kommer fra ggl. pterygopalatinum, og P er nn. palatini, der ligeledes er grene fra ggl. pterygopalatinum. I såvel rami nasales som nn. palatini er der både sensitive, sympatiske og parasympatiske tråde.

  • Rami nasales

    Rami nasales går fra fossa pterygopalatina ind i cavum nasi igennem foramen pterygopalatinum (F).

  • Grene fra rami nasales

    Her deler de sig i grene, der forsyner næsehulens lateralvæg.

  • Grene fra rami nasales

    Rami nasales sender endvidere grene til skillevæggen. Den længste gren til skillevæggen er n. nasopalatinus. Den fortsætter helt frem til canalis incisivus.

  • Den længste gren går igennem canalis incisivus

    Den går igennem canalis incisivus, der her er vist på snit (i)

  • N. nasopalatinus

    N. nasopalatinus innerverer den palatinale gingiva ud for fortænderne i overkæben samt slimhinden på den hårde gane, foran en linie mellem hjørnetændernes mesiale flader.

  • N. nasopalatinus

    N. nasopalatinus (N) anastomoserer (A) med den største af nn. palatini. Den største n. palatinus (M) hedder n. palatinus major. Den ligger foran nn. palatini minores (i).

  • Nn. palatini

    Nn. palatini går igennem canales palatini, der dannes bl.a. af en fure på maxilla (P).

  • Fossa pterygopalatina med canales palatini

    Her er en skematisk tegning af fossa pterygopalatina med canales palatini. A er n. palatinus major, og P og E er nn. palatini minores. Kanalerne, de passerer igennem, er markeret K.

  • N. palatinus major

    N. palatinus major (M) løber fra foramen palatinum majus frem på den hårde gane til linien mellem hjørnetænderne, hvor den anastomoserer (A) med n. nasopalatinus (N). Nn. palatini minores (i) går bagud til den bløde gane.

  • Rami alveolares superiores posteriores

    Rami alveolares superiores posteriores er de sidste grene fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina. De går fra fossa gennem fissura pterygomaxillaris (F), der er tegnet grøn og til regio infratemporalis. Her løber de på facies infratemporalis maxillae (P) til foramina alveolaria (A).

  • Rami gingivales

    Inden de går igennem foramina alveolaria afsender de rami gingivales (G) til den faciale gingiva ud for molarerne i overkæben.

  • Rami alveolares

    Rami alveolares superiores posteriores fortsætter i bagvæggen af sinus maxillaris, hvor de ligger i kanaler (K). Det er vist ved at stiple den røde linie. Kanalerne dannes mellem slimhinde og knogle. Derefter indgår rami alveolares i dannelsen af plexus dentalis superior (D), hvorfra overkæbens tænder innerveres.

  • Rami alveolaris

    Ramus alveolaris superior og medius (M) afgår fra n. infraorbitalis (i) meget langt tilbage i sulcus infraorbitalis. Den følger kæbehulens bagvæg eller forvæg til plexus dentalis superior (D).

  • Rami alveolares superiores anteriores

    F) angiver foramen infraorbitale. N. infraorbitalis’ forløb i kanalen er vist ved stipling. 7- 8 mm fra foramen afgår rami alveolares superiores anteriores (A). De følger sinus maxillaris’ forvæg, hvor de ligger i kanaler, dannet af knogle og slimhinde. De går som de øvrige rami alveolares til plexus dentalis superior (D) hvorfra tænderne innerveres.

  • N. infraorbitalis

    N. infraorbitalis går igennem foramen infraorbitale (F). Den deler sig her i en række grene. De vigtigste er rami labiales superiores (R), samt grene til ydre næse (N) og til nedre øjelåg (Ø).

  • Rami labiales superiores

    Rami labiales superiores innerverer overlæbens hud

  • Rami labiales superiores

    og slimhinde

  • Rami labiales superiores

    samt den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetand og begge præmolarer. Spm: Er tegningen rigtig? Nej, det gule område skulle også dække gingiva ud for anden præmolar.

  • N. petrosus major

    Den parasympatiske rod til ggl. pterygopalatinum er n. petrosus major (N). Den kommer fra n. facialis (F) eller rettere fra dennes følgesvend, n. intermedius, der er tegnet rød.

  • N. petrosus major

    Den har trofisk centrum i nucleus salivatorius superior (P). Kernen består af små multipolare nerveceller (M).

  • N. petrosus major

    N. petrosus major løber gennem canalis pterygoideus. Den går ind til venstre ved den gule pil, følger den røde stiplede linie og kommer ud ved det gule pilehoved. Det sker øverst i fossa pterygopalatina.

  • N. petrosus major

    N. petrosus major går til ggl. pterygopalatinum, der er grønt. Her danner den synapse med små multipolare nerveceller (M). Neuriterne fra disse celler går til kirtler i orbita (O), næsehule (N), og gane (A).

  • N. petrosus profundus

    Den sympatiske rod til ggl. pterygopalatinum er n. petrosus profundus (F). Den følges med n. petrosus major gennem canalis pterygoideus. Dens tråde afbrydes ikke i ggl. pterygopalatinum (P), men fortsætter sammen med de parasympatiske tråde til kirtlerne som antydet med pilene. N. petrosus profundus kommer fra et sympatisk plexus omkring a. carotis interna (A).

  • A. carotis interna

    C) markerer det sympatiske plexus omkring a. carotis interna. (E) er ggl. cervicale superius, hvor de sympatiske tråde i arterienetværket har trofisk centrum.

  • Nn. sphenopalatini

    Den sensitive rod til ggl. pterygopalatinum er nn. sphenopalatini markeret (T). De parasympatiske og sympatiske tråde til gl. lacrimalis går fra ggl. pterygopalatinum gennem nn. sphenopalatini (T) til n. maxillaris (M). De fortsætter til tårekirtlen øverst til højre.

  • De parasympatiske og sympatiske trådes vej til tårekirtlen

    De parasympatiske og sympatiske trådes vej til tårekirtlen er vist detaljeret her. De går igennem nn. phenopalatini (P) til n. maxillaris (M). Derefter gennem n. zygomaticus (Z) og anastomosen (A) til n. lacrimalis (N). Derfra til tårekirtlen (T). En læsion af n. facialis og intermedius i første stykke af canalis facialis vil give tørhed i øjet fordi sekretorerne til tårekirtlen læderes.

  • De parasympatiske og sympatiske trådes vej til næsehulen

    De parasympatiske tråde (P) og de sympatiske tråde (S), til næsehulen følger rami nasales, der er grene fra ggl. pterygopalatinum.

  • De parasympatiske og sympatiske trådes vej til ganen

    På samme måde vil de sympatiske og parasympatiske tråde til ganen følge de sensitive i nn. palatini som vist her.