• NERVUS MANDIBULARIS LEKTION 2

    Manuskript nr. 351 / dias 138, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Motoriske nervegrene

    Vi går til de motoriske nervegrene. Den første (Q) er nerven til masseter. Den går igennem pterygoidermuren ind i regio infratemporalis.

  • Nerven passerer incisura mandibulae

    Nerven til masseter forlader regio infratemporalis gennem regionens lateralvæg, idet den som vist her passerer incisura mandibulae. Derefter befinder den sig i regio masseterica.

  • Nerven innerverer m. masseter

    Den innerverer udelukkende m. masseter, der her kontraheres maksimalt.

  • Nervernes vej til m. temporalis

    De motoriske nerver til m. temporalis går igennem pterygoidermuren og ind i regio infratemporalis.

  • Nerverne fortsætter i regio temporalis

    Grenene forlader regionen efter et kort forløb, idet de bøjer opad gennem den store åbning, der ligger medialt for arcus zygomaticus. De fortsætter i regio temporalis profundt for muskler (R). Arcus zygomaticus er delvis fjernet, så man kan følge nerverne, idet de går fra regio infratemporalis til regio temporalis.

  • Nervernes innervering af m. temporalis

    De innerverer kun m. temporalis. Her kontraherer musklen sig. Det giver en udvidelse i tindingeregionen, som gør det bekvemt at skubbe kasketten i nakken.

  • M. pterygoideus medialis

    Nerven (I) til m. pterygoideus medialis går ind i muskler fra spatium lateropharyngeum. Da den ikke går længere end til muskler vil det sige, at den bliver i regio infratemporalis, idet m. pterygoideus medialis hører til denne region.

  • M. pterygoideus medialis

    M. pterygoideus medialis assisterer m. masseter, når der bides hårdt sammen.

  • M. pterygoideus lateralis

    Grenene (E) til m. pterygoideus lateralis to hoveder begynder ligesom alle andre mandibularisgrene i spatium lateropharyngeum. De går ind i m. pterygoideus lateralis, hvor de bliver. Det vil sige, de går ind i regio infratemporalis, men de forlader ikke regionen igen, idet m. pterygoideus lateralis hører til regio infratemporalis.

  • M. pterygoideus lateralis

    M. pterygoideus lateralis anvendes, når underkæben føres frem som ved underbid.

  • To nerver bliver i spatium lateropharyngeum

    Endelig er der to nerver, der bliver i spatium lateropharyngeum. Den ene (T) går til m. tensor veli palatini, der er vist ved (V).

  • Tensor er den muskel, der anvendes, når ganen spændes

    Tensor er den muskel, der anvendes, når ganen (G) spændes. Det sker, når tungen trykkes op imod ganen under synkning, derved presses føden bagud.

  • To nerver bliver i spatium lateropharyngeum

    Den anden nerve (T), der bliver i spatium lateropharyngeum, er ligeledes motorisk. Den går til den muskel, der trækker i hammeren.

  • Trommehindens svingninger dæmpes

    Musklen (T) – m.tensor tympani – hæfter sig på hammeren (H). Når musklen kontraherer sig og trækker i hammeren, dæmpes trommehindens svingninger. Uden denne bremse ville svingningerne blive alt for store ved kraftig lydpåvirkning.

  • To parasympatiske ganglier er knyttet til n. mandibularis

    Til n. mandibularis er knyttet to parasympatiske ganglier. Her ses det ene (O). Det er ggl. oticum. Det ligger i spatium lateropharyngeum lige under foramen ovale. Her igennem går parasympatiske tråde fra hjernenerve nr. 9. De fortsætter til gl. parotidea ved (P). Det er gennem disse tråde, der går impulser, som bringer gl. parotidea til at secernere.

  • Man spytter langspyt med hjernenerve nr. 9

    Gl. parotidea producerer serøst spyt, og da denne sekretion udløses af n. glossopharyngeus, kan man sige, at man spytter langspyt med hjernenerve nr. 9.

  • Ggl. submandibulare

    Det andet parasympatiske ganglie, der er knyttet til n. mandibularis er ggl. submandibulare (S). Det ligger under n. lingualis, der er tegnet rød. Gennem dette ganglion går der parasympatiske tråde fra hjernenerve nr. 7, som vist til højre. Disse tråde fortsætter videre til gl. sublingualis (B) og til gl. submandibularis (A). Det er impulser fra n. facialis, der bringer disse to kirtler til at secernere.

  • Man spytter kortspyt med facialis

    Da disse kirtler producerer et mere slimet spyt, kan resultatet illustreres på denne måde. Man spytter kortspyt med facialis.