Grenene (E) til m. pterygoideus lateralis to hoveder begynder ligesom alle andre mandibularisgrene i spatium lateropharyngeum. De går ind i m. pterygoideus lateralis, hvor de bliver. Det vil sige, de går ind i regio infratemporalis, men de forlader ikke regionen igen, idet m. pterygoideus lateralis hører til regio infratemporalis.

Da disse kirtler producerer et mere slimet spyt, kan resultatet illustreres på denne måde. Man spytter kortspyt med facialis.

Det andet parasympatiske ganglie, der er knyttet til n. mandibularis er ggl. submandibulare (S). Det ligger under n. lingualis, der er tegnet rød. Gennem dette ganglion går der parasympatiske tråde fra hjernenerve nr. 7, som vist til højre. Disse tråde fortsætter videre til gl. sublingualis (B) og til gl. submandibularis (A). Det er impulser fra n. facialis, der bringer disse to kirtler til at secernere.

Gl. parotidea producerer serøst spyt, og da denne sekretion udløses af n. glossopharyngeus, kan man sige, at man spytter langspyt med hjernenerve nr. 9.

Til n. mandibularis er knyttet to parasympatiske ganglier. Her ses det ene (O). Det er ggl. oticum. Det ligger i spatium lateropharyngeum lige under foramen ovale. Her igennem går parasympatiske tråde fra hjernenerve nr. 9. De fortsætter til gl. parotidea ved (P). Det er gennem disse tråde, der går impulser, som bringer gl. parotidea til at secernere.

Musklen (T) – m.tensor tympani – hæfter sig på hammeren (H). Når musklen kontraherer sig og trækker i hammeren, dæmpes trommehindens svingninger. Uden denne bremse ville svingningerne blive alt for store ved kraftig lydpåvirkning.

Den anden nerve (T), der bliver i spatium lateropharyngeum, er ligeledes motorisk. Den går til den muskel, der trækker i hammeren.

Tensor er den muskel, der anvendes, når ganen (G) spændes. Det sker, når tungen trykkes op imod ganen under synkning, derved presses føden bagud.

Endelig er der to nerver, der bliver i spatium lateropharyngeum. Den ene (T) går til m. tensor veli palatini, der er vist ved (V).

M. pterygoideus lateralis anvendes, når underkæben føres frem som ved underbid.