• NERVUS FACIALIS II     lektion 1

    Manuskript nr. 461 / dias 238, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • N. facialis indeholder motoriske tråde til tværstribet muskulatur

    N. facialis indeholder motoriske tråde til tværstribet muskulatur, der er udviklet fra den anden branchialbue, som vist til højre ved (D).

  • N. intermedius er n. facialis’ binerve

    N. intermedius (i) er n. facialis’ binerve. Den indeholder parasympatiske tråde til kirtler i øjenhule, næsehule og mundhule.

  • N. intermedius

    N. intermedius indeholder endvidere smagstråde.

  • Nucl. motorius n. facialis

    Den motoriske kerne for n. facialis, er nucl. motorius n. facialis (M), der ligger i pons. Cellerne her er trofisk centrum for nervetrådene til musklerne.

  • Nucl. salivatorius superior

    Nucl. salivatorius superior (P) i pons er en parasympatisk kerne, hvis små multipolare nerveceller, (M), er trofisk centrum for de parasympatiske tråde i n. intermedius.

  • Nucl. tractus solitarii

    Nucl. tractus solitarii i medulla oblongata er fælles terminalkerne for alle smagstråde, og altså også for smagstrådene i n. facialis eller intermedius. Trofisk centrum for smagstrådene er pseudounipolare nerveceller i ggl. geniculi (G).

  • Vestibulocochlearis

    Det apparente udspring for n. facialis (F) og intermedius (i) ligger medialt for udspringet af vestibulocochlearis (V) i furen mellem medulla oblongata og pons.

  • Meatus acusticus

    N. facialis (F) og intermedius (i) følges ad ind i meatus acusticus internus, hvor de perforerer dura i bunden.

  • Meatus acusticus internus

    Her er bunden, fundus, længst inde i meatus acusticus internus. Indgangen til facialiskanalen er ved (F).De andre huller i fundus er beregnet til n. cochlearis ved (C) og vestibularis ved (V).

  • Første stykke af canalis facialis

    Første stykke af canalis facialis er rettet fremad og lateralt vinkelret på pars petrosas længdeakse.

  • Det ydre facialisknæ, geniculum

    Kanalen danner en ret vinkel ved (Y). Her går første stykke over i andet stykke. Det er det ydre facialisknæ, geniculum. Andet stykke løber parallelt med pars petrosas længdeakse. Det er følgelig rettet lateralt og bagud.

  • Medialvæggen af cavitas tympani

    Her ses medialvæggen af cavitas tympani i højre side efter at man har fjernet ydre øregang og membrana tympani. Det ovale vindue er markeret (O). Umiddelbart over det ovale vindue ligger andet stykke af canalis facialis (mørkeblåt). Dette stykke er kun skilt fra trommehulen af et ganske tyndt knoglelag.

  • Tredie stykke af canalis facialis

    Tredie stykke af canalis facialis er rettet lodret nedad – pilen med 3-tallet.

  • Canalis facialis

    Her har vi igen medialvæggen af trommehulen og der er mejslet op til canalis facialis. Tallene viser første, andet og tredie stykke. Tredie stykke går lodret nedad. Overgangen mellem andet og tredie stykke ved (B) er en jævn bue. Det er i modsætning til overgangen mellem første og andet stykke, der danner et skarp knæk ved (G). Tredie stykke ligger bag trommehulen.

  • Foramen stylomastoideum

    Canalis facialis ender i foramen stylomastoideum ved pilen. Dette hul åbner sig i regio parotidea. Det er et af de få huller, der ikke åbner sig i spatium lateropharyngeum.

  • N. facialis deler sig i gl. parotidea

    Her ses hovedet fra højre side. Den øverste del af gl. parotidea (G) er skåret væk for at vise, hvor n. facialis går ind i kirtlen. Nerven går ind i gl. parotidea lige efter at den har forladt foramen stylomastoideum. I kirtlen deler nerven sig i en øverste stamme (1) og en nederste stamme (2). Delingen sker lateralt i kirtlen.

  • Plexus parotideus

    Øverste og nederste stamme, der er markeret med rødt mærke, afgiver grene, som anastomoserer og danner plexus parotideus. Her er fjernet en del af gl. parotidea, så man kan se plexet (A) inde i kirtlen.

  • Fra plexus parotideus afgår fem sæt grene

    Fra plexus parotideus afgår fem sæt grene. Det er endegrene, der afgår som fingrene på en hånd. Her har vi det øverste sæt, markeret med rødt. Det krydser arcus zygomaticus og fortsætter igennem regio temporalis til de mimiske muskler over øjenspalten.

  • Rami buccales

    De næste tre sæt grensæt, der er markeret med gult, går fremad til musklerne omkring øje, næse og mundåbning. Vigtigst er rami buccales (B).

  • Ramus colli

    Den nederste gren af de fem sæt, markeret med grønt mærke og (C), er ramus colli. Den går til platysma.

  • Grene der krydser m. masseter

    (O) markerer en gren, der løber bagud til m. occipitalis. En stor del af grenene krydser lateralfladen af m.masseter, hvor de ligger i subcutis. De grene, der krydser m. masseter er markeret med gult og rødt.

  • Regio parotidea og regio masseterica

    På dette horisontalsnit ses, at n. facialis ligger langt fra overfladen i regio parotidea (P) nemlig i kirtlen. I regio masseterica (M) ligger nerven i subcutis. De grønne mærker viser afstanden til overfladen i de to regioner.

  • N. stapedius

    Her er igen trommehulens medialvæg efter fjernelse af øregang og trommehinde. Tredie stykke af n. facialis i canalis facialis ved (F) afgiver grene. Ved (N) går n. stapedius til m. stapedius (M). Musklen hæfter sig til stigbøjlen. N. stapedius går igennem en lille knoglekanal. Vi forstørrer området på næste billede.

  • M. stapedius

    M. stapedius har sit udspring i et knoglefremspring (P), der er udhulet som en vulkan. Her er det skåret igennem. Pilen fra (K) peger i kanalen, hvorigennem n. stapedius går.

  • M. stapedius

    Her er muskler (S) anbragt i vulkanens hulhed.

  • N. stapedius går fra n. facialis til m. stapedius

    Og her går n. stapedius (N) fra n. facialis (F) til m. stapedius (S).

  • Venter posterior m. digastrici

    Umiddelbart under foramen stylomastoideum afgiver n. facialis en gren (K), der går til venter posterior m. digastrici.

  • N. stylohyoideus

    Samt til m. stylohyoideus (D).