• Bugmusklerne

    Bugmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler.
    Billedet viser den kraftigste af de dybe bugmuskler, m. psoas major; den svarer til mørbraden.

  • De overfladiske bugmuskler

    Tegningen viser de overfladiske bugmuskler.
    Lateralt ses 3 lag flade muskler, (A). De fortsætter medialt i store aponeuroser (B), der fortil danner en solid skede omkring en lang muskel (C), denne muskel strækker sig fra brystkasse til bækken, nær symfysen.¨

  • De dybe brystmuskler

    Brystmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler. Til de dybe muskler hører musklerne i ribbensmellemrummene (A) og (B), samt mellemgulvet.

  • Diafragma

    Mellemgulvet, diafragma, er en vigtig, dyb brystmuskel.
    Tegningen viser, at den er tynd og kuppelformet, og at den hvælver sig højt op i brystkassen.

  • Diafragma set nedefra

    Tegningen viser diafragma set nedefra.
    Musklen udspringer fra kanten af brystkassens nederste åbning, dvs. fra rygsøjle, ribben og brystben. Den midterste del af diafragma består af en stor seneplade. Gennem musklen går store kar, (A) og (C), samt spiserøret (B).

  • De overfladiske brystmuskler

    De overfladiske brystmuskler omfatter 4 muskler. Billedet viser den “store brystmuskel”, der udspringer fra nøglebenet (B), brystbenet (C) samt fra de øverste ribben og hæfter sig på overarmsbenet (A).

  • Den “lille brystmuskel”

    Den “lille brystmuskel” (A) ligger profundt for den store. Den udspringer fra de øverste ribben og hæfter sig på scapula (C). Desuden ses en lille kraftig muskel (B) mellem første ribben og nøglebenet (D).

  • ”Forreste savtakkede brystmuskel”

    viser den “forreste savtakkede brystmuskel”. Den udspringer fra ribbenene på sidefladen af brystkassen og hæfter sig på scapula (A).
    De fire overfladiske brystmuskler er:
    1) store brystmuskel
    2) lille brystmuskel,
    3) muskler mellem nøgleben og
    første ribben
    4) den forreste savtakkede brystmuskel.

  • Deltamusklen

    Den mest overfladiske skuldermuskel er deltamusklen, der følger skulderens krumning, den udspringer fra clavicula (A) og scapula (B) og hæfter sig i overarmsbenet.

  • Sædemuskel

    viser den mest overfladiske af hoftebensmusklerne, den store sædemuskel, der spænder sig mellem bækken og lårben.

  • Dybe rygmuskler

    I det følgende omtales de enkelte muskler og muskelgrupper. Rygmusklerne deles i dybe og overfladiske rygmuskler. Til de vigtigste dybe rygmuskler hører remmusklen (B). Den er flad som en rem og udspringer fra rygsøjlen og hæfter sig på processus mastoideus (A). Til de dybe rygmuskler hører desuden en bred og tyk muskel, m. semispinalis capitis (D). Den udspringer ligeledes fra rygsøjlen og hæfter sig på et stort område under linea nuchalis superior.

  • Flexion og extension

    På de frie dele af over- og underekstremiteter findes bøje- og strækkemuskler. Når bøjemusklerne eller flexorerne træder i funktion, fremkalder de bøjebevægelsen flexion, medens strækkemusklerne eller extensorerne fremkalder strækkebevægelsen extension.

  • Suboccipitale muskler

    Tegningen viser en muskelgruppe hørende til de dybe rygmuskler. De omtales under et som de suboccipitale muskler (A), (B), (D) og (F), de forbinder taphvirvel, ringhvirvel og nakkeben og er helt, dækket af andre muskler.

  • Supination

    På overekstremiteterne findes særlige muskler af betydning for bevægelserne: supination og

  • ”Hættemusklen”

    M. trapezius (F), er en overfladisk rygmuskel, den ligger i nakken og øverste halvdel af ryggen. Højre og venstre muskel danner tilsammen en hætte, og musklen har derfor fået navnet “hættemusklen”. Den udspringer fra os occipitale og øverste halvdel af columna vertebralis og hæfter sig på clavicula og scapula. På halsens sideflade ligger skulderbladsløfteren (D). Den udspringer fra de øverste halshvirvler og hæfter sig på scapula (G).

  • Pronation

    pronation.

  • Spørgsmål

    Hvad markerer A og B?

  • Svar

    Hvad markerer A og B?

    A er m. semispinalis capitis
    B er remmusklen.

  • Skulderbladsløfteren

    viser skulderbladsløfteren alene.

  • Udspringet af venter anterior

    (13) viser udspringet af venter anterior af m. digastricus fra basis mandibula. (12) er m, mylobyoideurs udspring og (14) er m. Geniohyoideus.

  • De infrahyoide muskler

    De infrahyoide muskler omfatter 4 muskler. Billedet viser m. sternohyoideus, der udspringer fra bagsiden af manubrium sterni, (D) og hæfter sig på os hyoideum (A).

  • M. omohyoideus

    M. omohyoideus består ligesom m. digastricus af 2 buge forbundet ved en mellemsene, der ligger midt på halsen. Den nederste bug udspringer fra scapula, og den øverste fra os hyoideum (B). (A) er m. sternohyoideus.

  • M. sternothyroideus og m. thyrohyoideus

    De to sidste infrahyoide muskler, m. sternothyroideus, der er rød, og m. thyrohyoideus (B), kan opfattes som en muskel, der udspringer fra bagsiden af manubrium sterni (C) og går til os hyoideum. På vejen er den bundet ind til skjoldbrusken, cartilago thyroidea (A), derved deles den i to.

  • M. thyrohyoideus

    viser m. thyrohyoideus, der er rød, og m. sternothyroideus (C). Os hyoideum (A) og cartilago thyroidea (B). Læg at mærke til at de infrahyoide muskler forbinder os hyoideum med scapula, sternum og strubehoved.

  • Prævertebralmusklerne

    Dernæst følger en omtale af prævertebralmusklerne. Billedet viser den “lange halsmuskel”, der forbinder hvirvlerne indbyrdes. Hvirvlerne er nummererede, og (C) står for cervical, (T) for thoracal og (D) er atlas. Musklen når ikke kraniet, derfor hedder den halsmuskel.

  • Den “lange hovedmuskel”

    viser den “lange hovedmuskel”, den hedder hovedmuskel, fordi den går til kraniet. Den udspringer fra tværtappen af de nederste halshvirvler og hæfter sig på basis cranii foran foramen magnum. (C) er atlas.

  • HALSENS MUSKLER

    Manuskript nr. 146 / dias 11
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • De “to korte lige hovedmuskler”

    viser de “to korte lige hovedmuskler” (A) og (D), der forbinder atlas (G), med kraniet. (C) er den lange halsmuskel og (E) den lange hovedmuskel.

  • Platysma

    Halsens muskler omfatter musklerne foran rygsøjlen. Billedet viser hudmusklen, platysma. Det er en bred flad muskel, der udspringer fra øverste del af brystkassen og hæfter sig på mandibula; den ligger i underhuden.

  • Mm. scaleni

    viser mm. scaleni. M scalenus ant. (D), medius (A) og post. (C). De udspringer alle fra halshvirvelsøjlens tværtappe. M. scalenus ant. og med. hæfter sig på første ribben, (C1), medens m. scalenus post. hæfter sig på andet ribben, (C2). Mellem m. scalenus ant. og med. og første ribben ses en trekantet spalte (B). Det er scalenerporten, som forbinder hals og brysthule med overekstremiteten.

  • M. sternocleidomastoideus

    Foruden platysma omfatter halsens muskler m. sternocleidomastoideus, der ses på billedet, samt tungebens-muskler og prevertebralmuskler, som vi vender tilbage til. M. sternocleido-mastoideus er en lang båndformet muskel, der udspringer fra sternum og clavicula, hvor udspringene er markeret henholdsvis (K) og (J). Den hæfter sig på processus mastoideus, (A). Navnet cleido hentyder til clavicula, d.v.s. at musklens udspring og tilhæftning fremgår af navnet. (I) er clavicula, medens alle de øvrige bogstavsbetegnelser refererer til muskler, der omtales senere i programmet.

  • RYG-, BUG-, BRYST- OG EKSTREMITETSMUSKLER 1. trin – Lektion 2

    Manuskript nr. 145 / dias 13
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • De hyoide muskler

    De hyoide muskler eller tungebens-musklerle deles i øvre eller suprahyoide og nedre eller infrahyoide muskler. De suprahyoide omfatter 4 muskler. På billedet er m. mylobyoideus tegnet fra 3 forskellige synsvinkler. Fig. (1) viser muskelen set fra siden; på fig. (2) er muskler set nedefra, mens fig. (3) viser et frontalsnit. (A) markerer mandibula og (B) os hyoideum. M. mylohyoideus udspringer fra en linie fra indsiden af mandibula. Udspringet er på fig. 3 mærket (g); den bageste del af muskler hæfter sig på os hyoideum, mens den forreste del fletter sig sammen med den modsidige muskel. M. mylohyoideus er mundbundens muskel. Højre og venstre muskel danner tilsammen diafragma oris, der bærer indholdet i mundhulen, bl.a. tungen.

  • M. mylohyoideus udspring

    viser indsiden af mandibula, Den lyseblå linie, der ender ved 12-tallet, markerer m. mylohyoideus udspring.

  • M. geniohyoideus

    viser m. geniohyoideus; den ligger på øvre flade af m. mylohyoideus (B). (A) er os hyoideum og (C) mandibula. M. geniohyoideus udspringer fra corpus mandibula nær midtlinien og hæfter sig på os hyoideum.

  • M. geniohyoideus udspring

    Viser m. geniohyoideus udspring på indsiden af mandibula. Området er mærket (14), mens (12) er m. mylobyoideus udspring.

  • De to sidste suprahyoide muskler

    viser de to sidste suprahyoide muskler. Øverst ses m. digastricus. Musklen har to buge, en venter anterior og en venter posterior, der mødes i en mellemsene (C). Mellemsenen er ved hjælp af en bindevæveslynge bundet til os hyoideum (B). Mandibula er mærket (A), og venter anterior udspringer fra basis mandibulae fortil, mens venter posterior udspringer medialt for processus mastoideus. (D) er m. mylohyoideus.
    (fortsættes)

  • De to sidste suprahyoide muskler

    Nederst i billedet ses m. stylohyoideus, der udspringer fra processus styloideus. Den hæfter sig til os hyoideum, (B), idet den spalter sig omkring mellemsenen af m. digastricus. Læg mærke til os hyoideum er bundet til kraniet ved to muskler: venter post. m. digastrici og m. stylohyoideus og til mandibula ved tre; m. mylohyoideus, m. geniohyoideus og venter anterior m. digastrici.

  • M. frontalis eller venter frontalis

    viser m. frontalis eller venter frontalis af m. occipitofrontalis. Foruden venter frontalis består m. occipitofrontalis tillige af venter occipitalis, som De ser om lidt, samt af galea aponeurotica, (A), der fungerer som mellemsene. Venter frontalis udspringer fra galea lidt under stregen, der fører hen til (A). Den hæfter sig i huden over øjenbrynene, altså huden. De midterste fibre fortsætter som m. procerus ved (C).

  • Venter occipitalis

    viser venter occipitalis, (B). Den udspringer fra linea nuchalis superior og hæfter sig i galea, (E). Galea aponeurotica strækker sig fra linea nuchalis superior, hvor den er fast bundet til knoglen, frem til venter frontalis. Lateralt er galea bundet til linea temporalis.

  • Galea

    På dette frontalsnit er galea farvet rød, og tilhæftningen til linea temporalis er mærket (T). Galea fortsætter hen over fascia temporalis, (F), hvor den som antydet på billedet er ganske tynd. Som regel kan den dog følges til arcus zygomaticus, (A).

  • Lagdelingen i kraniet

    viser lagdelingen i kraniet. De ser cutis, subcutis og galea aponeurotica. Under galea ligger løst bindevæv, kaldet subgalealt bindevæv, og til sidst følger periost og knogle. Galea er forskydelig i forhold til underlaget på grund af det løse subgaleale bindevæv. Den er derimod meget stramt bundet til huden ved hjælp af kraftige retinacula cutis, der ligeledes er markeret på tegningen. Bulen midt i tegningen viser at en blødning i subcutis ikke kan brede sig på grund af de stramme retinacula, derfor dannes en bule.

  • Galeas forskydelighed i forhold til underlaget

    Her demonstreres galeas forskydelighed i forhold til underlaget. Man kan trække cutis, subcutis og galea af i en helhed. Det sker ved skalpering.

  • M. mentalis

    M. mentalis er rød. På den lille tegning angives musklens nære relation til slimhinden i omslagsfolden, (D).

  • Kraniet bagfra

    Vi ser kraniet bagfra. Den øverste blå linie markeret med tallet 37 følger linea nuchalis superior og angiver udspringet for m. occipitofrontalis venter occipitalis.

  • Udspringet af m. mentalis

    8-tallet markerer udspringet af m. mentalis.

  • De ydre øremuskler

    De ydre øremuskler, (A), (C) og (D) kan opfattes som kødede fibre af galea aponeurotica. De stråler vifteformet mod det ydre øre.

  • MIMISKE MUSKLER II. lektion 2

    Manuskript nr. 313/ dias 110
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Næsens muskler

    Her vises næsens muskler. På tegningen til venstre er m. procerus farvet rød. Musklen er en fortsættelse af de mediale fibre i pandens muskel, m. frontalis, (B). Den røde muskel på tegningen til højre er m. nasalis. Den omfatter en pars transversa og en pars alaris. Kun pars transversa er vist. Begge muskeldele udspringer fra processus alveolaris maxillae. Pars transversa hæfter sig i næsens dorsalaponeurose, (E), der forbinder højre og venstre muskel. Pars alaris hæfter sig i huden over næsefløjen. Næsens muskler omfatter endvidere de mediale fibre af m. levator labil superioris alaeque nasi,(D). (Denne muskel er omtalt i programmet: Mimiske muskler II, lektion 1).

  • Ansigtskraniet forfra

    Vi ser ansigtskraniet forfra. Mellem apertura piriformis og fortænderne ses en række små røde felter. Tallet 21 markerer udspringet for pars transversa af m. nasalis. Feltet 24 er udspring for pars alaris, mens 22 og 23 angiver små muskler, der er inkonstante. Den minutiøse opdeling af muskeludspringene, som her er vist, er uden praktisk interesse. Det er tilstrækkeligt, når det angives, at m. nasalis udspringer lidt under nederste kant af apertura piriformis eller bare fra processus alveolaris maxillae.

  • M. orbicularis oculi

    Øjeåbningens ringmuskel, m. orbicularis oculi består af tre dele. Den perifere og tykkeste del af muskler er pars orbitalis, (B). Den udspringer på overgangen mellem processus frontalis maxillae og os frontale. Fibrene danner en ring omkring aditus orbitalis, og muskler hæfter sig umiddelbart under udspringet. Pars palpebralis, (C), er væsentlig tyndere end pars orbitalis. Den består af en halvringformet del i hvert øjelåg. De to dele udspringer fra henholdsvis overkant og underkant af ligamentum palpebrale mediale, (A). Lateralt mødes de i en fin raphe, der ikke er vist.

  • Næse og orbita fra venstre side

    Vi ser næse og orbita fra venstre side. Tallet 26 markerer udspringet for pars orbitalis. Udspringet krydser suturen mellem os frontale og maxillen. Tallet 27 markerer til hæftningsstedet for pars orbitalis. Der er kun få mm mellem udspring og tilhæftning. Udspringsstedet for pars palpebralis kan ikke vises på et rent knoglepræparat, da muskeldelen udspringer fra ligamentum palpebrale mediale.

  • Pars orbitalis

    Pars orbitalis anvendes, når øjet knibes fast sammen.

  • Pars palpebralis

    Pars palpebralis kontraherer sig under blinkning, og når øjet lukkes under søvn.

  • M. corrugator supercilii

    viser m. corrugator supercilii. Denne muskel udspringer fra knoglen over den mediale øvre øjenhulekant. Tilhæftningen finder sted i huden udfor midten af øjenbrynet. Den rynker øjenbrynet. Som det fremgår må man fjerne de overliggende muskler for at se m. corrugator supercilii i fuld udstrækning.

  • Næse og orbita forfra

    Vi ser næse og orbita forfra. Tallet 25 markerer udspringet for m. corrugator supercilii.

  • M. buccinator

    l0-tallet markerer m. buccinators udspring. Bemærk afstanden mellem udspringet på crista buccinatoria og tandhalsene på molarerne.

  • MIMISKE MUSKLER II. lektion 1

    Manuskript nr. 004/ dias 109
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Udspringet udfor midten af molarernes rødder i overkæben

    10-tallet markerer udspringet udfor midten af molarernes rødder i overkæben.

  • M. zygomaticus major

    M. zygomaticus major er farvet rød. (C) er tilhæftningen i modiolus. Retningen er nedad, fremad og medialt.