• MUNDHULENS SLIMHINDERELIEF, lektion 2

    Manuskript nr. 290 / dias 235
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Dorsum linguae pars presulcalis

    Her ses tungeryggen, der strækker sig fra den tynde sorte linie helt bagtil frem til tungespidsen (a). Tungeryg eller dorsum linguae pars presulcalis har i midten en længdegående fure, der her er markeret med prikker.
    Helt bagtil umiddelbart foran den sorte v-formede linie ligger tungens største papiller, papillae vallatae. Et særligt smukt eksemplar ses ved afslutningen af linien til venstre på billedet. Papillerne er let kendelige på den røde farve.
    (fortsættes)

  • Papillae vallatae

    Læg i øvrigt mærke til tungeryggens grålige overflade. Den skyldes en særlig form for tungepapiller, der forekommer i stort tal. Læg også mærke til, at tungens overflade er fugtig. Hvis tungen er tør, er det et meget alvorligt tegn, det ses f. eks. ved svære infektioner eller forgiftninger.

  • En fure adskiller dorsum linguae pars postsulcalis fra dorsum linguae pars presulcalis

    Den v-formede linie bagtil svarer til en fure; den adskiller dorsum linguae pars postsulcalis (r), fra dorsum linguae pars presulcalis, (d). Furen er v-formet, og v’ets spids peger bagud. Det minder om en pil, der viser føden den rette vej. Umiddelbart foran den v-formede fure skimtes papillae vallatae ved hjælp af den røde farve. Ved furens spids, markeret med et pilehoved, ligger en fordybning. Det er herfra skjoldbruskkirtlen er udviklet. Overfladen på dorsum linguae pars postsulcalis kan skimtes til venstre for bogstavet r. Den præges af talrige små forhøjninger, tungebælge.

  • Tungeryggen i nærbillede

    Her ses tungeryggen i nærbillede. De mange hvidlige pletter er slanke papiller. Det er dem, der gør overfladen ujævn og grålig. De mangler smagsløg men har mekanisk betydning.

  • Tungepapiller

    Fortil på tungen og langs siderandene ses en række små røde klatter. Fire er markeret med cirkler. Foran området med cirkler og imellem cirklerne ses talrige lignende røde klatter. Det er en speciel form for tungepapiller, der gør overfladen rødprikket. Det er naturligvis vigtigt at være klar over, at sådan skal en normal tunge se ud. Patienter, der ransager deres tunge nøje, tror undertiden, at papillernes røde farve skyldes en lidelse i slimhinden.

  • Tungens siderande

    Når man undersøger en patients mundhule, er det vigtigt at undersøge tungens siderande. Det vil sige, at man må få patienten til at række tunge, som det ses her. På sideranden findes et ejendommeligt slimhinderelief umiddelbart foran forreste ganebue. Ganebuen er markeret med den lange pil, og slimhinderelieffet med pilehovedet.

  • Slimhindefolder

    Her ses samme område i nærbillede. Den lange pil peger på forreste ganebue, og de to pilehoveder peger på et par slimhindefolder, der er røde og fremspringende. Det er en slags tungepapiller med et aparte udseende. Hos denne patient er såvel farve som overflade ganske normale. Ser området anderledes ud, og specielt hvis der optræder sår, som ikke vil læges, skal man være på vagt.
    I de fleste tilfælde begynder tungekræft her, og begyndelsen er ofte forbavsende symptomløs.

  • Spørgsmål

    Hvilken struktur ses ved hvert af de to kryds?

  • Svar

    Hvilken struktur ses ved hvert af de to kryds?
    Det er to flotte papillae vallatae, en papillae vallatae ved hvert kryds. Under den vinkel, hvor de er fotograferet her, ses det tydeligt, at de springer lidt frem. De er lette at afgrænse fra omgivelserne på grund af den røde farve.
    Fauces er normal hos denne patient. Læg mærke til, hvor rød slimhinden kan være i svælgområdet, også under normale forhold.

  • Tungebåndet

    I regio sublingualis ses i midten ved pilehovedet tungebåndet. Det strækker sig fra tungens underside og frem til gingiva bag fortænderne i underkæben. Dette tungebånd her er ret veludviklet, men hæmmer dog ikke tungens bevægelser. Gl. submandibularis’ udførselsgang åbner sig i mundbunden på hver side af tungebåndet på caruncula sublingualis, der er markeret med en cirkel i højre og venstre side. Sammen med ductus submandibularis munder hovedafsnittet af gl. sublingualis.
    (fortsættes)

  • Slimhinden i mundbunden er bundet meget løst

    Resten af gl. sublingualis munder på plica sublingualis, der er markeret med tre prikker i hver side. På toppen af plica findes en række små åbninger fra gl. sublingualis udførselsgange. Slimhinden i mundbunden er bundet meget løst.
    Det gælder på tungens underside et stykke lateralt på hver side af tungebåndet og i hele området fra tunge til tandkød. Den løst bundne slimhinde er medvirkende til at tungen frit og uden hindring kan udføre bevægelser af betydeligt omfang.