• MUNDHULEN – Lektion 2

    Manuskript nr. 479/ dias 280
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Vestibulum oris

    Billedet viser højre side af patientens vestibulum oris. I lektion 1 blev det fastslået, at vestibulum oris afgrænses af processus alveolaris med gingiva og tænder, af omslagsfolder og af slimhinden på læber og kinder.

  • Slimhindefolden

    Den bageste grænse for vestibulum oris udgøres af slimhindefolden med de sorte prikker. Den hedder plica pterygomandibularis og strækker sig fra ganen til området bag sidste molar i underkæben.

  • Den mucogingivale grænse

    Slimhinden på processus alveolaris er nogle steder fast og andre steder bevægelig. Den fastbundne del ligger mellem tandkronerne og den stiplede linie. Den bevægelige eller løst bundne del ligger over linien. Linien kaldes den mucogingivale grænse. Læg mærke til farveforskellen. Den fastbundne gingiva er blegrosa i modsætning til den løst bundne gingiva, der er kraftig rød.

  • Den alveolære gingiva

    Her ses et større stykke af den løst bundne slimhinde, denne gang udfor tænderne i underkæben. Læg mærke til den mørkere farve og de mange fine røde “streger”, der skyldes de underliggende blodkar. Den løst bundne slimhinde kaldes også den alveolære gingiva.

  • Marginal gingiva

    Her er et nærbillede af den marginale og den fast bundne gingiva. Marginal gingiva, der også kaldes den frie gingiva, er den bræmme på godt 1 mm, som ligger mellem tandkronerne og den stiplede linie. Den alveolære gingiva er fast bundet og ligger mellem den stiplede linie og den løst bundne slimhinde. Interdentalpapiller ligger mellem tænderne. En af dem er indrammet med en sort trekant.

  • Cavitas oris propria

    Vi fortsætter med cavitas oris propria.

  • Cavitas oris propria

    Her ses hele loftet i cavitas oris propria. Forrest, (D), den hårde gane, palatum durum, bagtil, (M), den bløde gane, palatum molle, der afsluttes med drøbelen, uvula, der er vist med et (L).

  • Den hårde gane

    viser nogle enkeltheder fortil på den hårde gane. Krydset markerer papilla incisiva, der ligger umiddelbart bagved de 2 store fortænder. Papillen dækker over en knoglekanal, der indeholder nerver til ganeslimhinden udfor for- og hjørnetænder. Prikkerne viser de tværstillede slimhinde folder, der findes umiddelbart bag papilla incisiva.

  • Dissektion af ganen

    Præparatet viser en dissektion af ganen, hvor slimhinden er fjernet overalt. Nerver og blodkar ses tydeligt i begge sider, nerverne er markeret med gule og karrene med røde og sorte ringe. Fortil ved pilehovedet ses indholdet i kanalen under papilla incisiva. Den lille røde ring sidder omkring en arterie.

  • Lingua

    Tungen, lingua, danner en del af gulvet i cavitas oris propria. Den er rød og fast med en ujævn og fugtig overflade. På billedet ses tungeryggen, dorsum linguae pars presulcalis. Den ender fortil ved (A) i tungespidsen, apex linguae. Midt på tungeryggen findes en længdegående fure vist med prikker.

  • Papillae vallatae

    Helt bagtil, hvor dorsum linguae pars presulcalis går over i tungeroden, dorsum linguae pars postsulcalis, ligger tungens største papiller, papillae vallatae. To af dem, der er i alt en halv snes stykker, ses som runde høje udfor pilehovederne. Papillae vallatae har mange smagsløg, omkring 2-300 på hver papil.

  • Papillae filiformes

    Dorsum linguae har normalt et gråligt, frotteagtigt udseende på grund af de talrige slanke papillae filiformes. Det er altså papillae filiformes, der gør overfladen ujævn og grålig. Papillae filiformes mangler smagsløg.

  • Papillae fungiformes

    Spredt over dorsum linguae ses en del stærkt røde prikker, de fleste findes fortil og langs siderandene. Nogle af dem er vist med cirkler. Det er en særlig form for tungepapiller, papillae fungiformes, der gør overfladen en smule rødprikket. Det er naturligvis vigtigt at være klar over, at sådan skal en normal tunge se ud. Ligesom papillae vallatae har papillae fungiformes smagsløg.

  • Facies inferior linguae

    Viser tungens underside, facies inferior linguae. Midt på facies inferior linguae ligger tungebåndet, frenulum linguae. Frenulum strækker sig fra tungens underside og frem til gingiva bag fortænderne i underkæben.

  • Regio sublingualis

    Fortil danner regio sublingualis gulv i cavitas oris propria. Regio sublingualis ses, når tungespidsen løftes. Hele furen mellem tunge og processus alveolaris hedder sulcus alveololingualis. Udførselsgangen fra gl. submandibularis åbner sig i mundbunden på hver side af tungebåndet i sulcus alveololingualis. Udmundingen er markeret med cirkler. Den findes på caruncula sublingualis. Samme sted munder hovedafsnittet af gl. sublingualis. Resten af gl. sublingualis munder på en slimhindefold, plica sublingualis, der er markeret med prikker. Slimhinden i mundbunden er meget løst bundet. Det gælder både på tungens underside, et stykke lateralt for tungebåndet, og i hele området fra tunge til tandkød. Den løst bundne slimhinde er medvirkende til, at tungen frit kan udføre bevægelser i betydeligt omfang.

  • Dissektionspræparat

    Her ses et dissektionspræparat af området på forrige billede. Udfor pilene skimtes den puklede overflade af gl. sublingualis. Den er også markeret med et gult mærke, der skimtes mellem pilene lige ved tænderne. Langs prikkerne, og markeret med en grøn ring, ses udførselsgangen fra gl. submandibularis. Udførselsgangen løber frem mod udmundingen på caruncula sublingualis bag fortænderne i underkæben.

  • Isthmus faucium

    Hullet mellem cavitas oris propria og svælget, pharynx, er vist med prikker, der følger hullets kant opad og til siderne. Hullet, isthmus faucium, afgrænses af tungeryggen nedadtil, de forreste ganebuer til siderne og opadtil af den bløde gane med uvula, (L).

  • Fauces

    Den del af pharynx, der kan ses gennem isthmus faucium, kaldes fauces. I fauces ses de bageste ganebuer, den højre er markeret med sorte prikker. Mandlen, tonsilla palatina, ses også i patientens højre side. Den er markeret (TO). Tonsilla palatina ligger i en fordybning mellem forreste ganebue, arcus palatoglossus, og bageste ganebue, arcus palatopharyngeus. Det er uvula, der er markeret med et (L).