• MUNDHULEN – Lektion 1

    Manuskript nr. 478/ dias 279
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Mundhulen

    Gennem mundspalten, der er vist med prikker, kommer man ind i mundhulen, cavitas oris. Mundspalten, rima oris, begrænses af overlæbe (O), underlæbe (U) og til siderne mundvigen (V). Mundvigen kaldes også angulus oris.

  • Vestibulum oris

    Tandrækkerne deler mundhulen i to afsnit. På dette billede af patientens højre side, kigger vi ind i en del af mundene forgård, vestibulum oris. Mundens forgård ligger mellem tænder og kæbeknogle med tandkød på indsiden og læber og kinder på udsiden.

  • Cavitas oris propria

    Når patienten gaber højt, kan vi se den egentlige mundhule, cavitas oris propria, der ligger indenfor tandrækkerne.

  • Svælget

    Helt bagtil har mundhulen, cavitas oris propria, forbindelse med svælget gennem et hul. Det er vist med prikker opadtil og til siderne. Tungen danner grænsen nedadtil. Prikkerne sidder på kanten af hullet.

  • Vestibulum oris er U-formet

    Vi vender tilbage til mundene forgård, vestibulum oris. Billedet viser hele forgården og giver et godt indtryk af formen. Mundens forgård har form som et U ligesom tandbuerne.

  • Omslagsfolder

    Opadtil og nedadtil begrænses mundene forgård af omslagsfolder. De er vist med prikker. Omslagsfolderne dannes ved at slimhinden fra kinder og læber slår sig over på kæbeknoglen, processus alveolaris. Enkelte steder, udfor pilene, ses små slimhindefolder, der dækker over små senebånd eller ligamenter.

  • Frenulum labii superioris

    Særligt kraftige slimhindefolder findes fortil i midtlinien. Pilen peger på øvre læbebånd, frenulum labii superioris.

  • Frenulum labii inferioris

    Mellem pilene ses nedre læbebånd, frenulum labii inferioris. Øvre læbebånd er kraftigst, men størrelsen af begge læbebånd varierer betydeligt. Undertiden er især det øvre læbebånd så kraftigt, at det er nødvendigt at operere det bort.

  • Papilla ductus parotidei

    Den røde pind i øverste højre hjørne af billedet ligger mod kindslimhinden i venstre side af mundene forgård, vestibulum oris. Udfor spidsen ses en forhøjning på slimhinden. Forhøjningen er også markeret med en pil. Her munder ørespytkirtlens udførselsgang, ductus parotideus. Forhøjningen, papilla ductus parotidei, ligger udfor den anden store kindtand i overkæben.

  • Gennemskåret mundhule

    Her ses et præparat, der er skåret fra side til side. Vi har skåret lige gennem mundhulen med tungen (T). Til begge sider for tungen ses kindslimhinden samt kindmusklen mellem spidserne af de vandrette pilehoveder. På billedet kan man se ørespytkirtlens udførselsgang, det er den lyse streg med en blå ring der ses i begge sider mellem pilene. Den kommer bagfra og trænger gennem kindmuskel og slimhinde ind til udmundingen i vestibulum oris.

  • Cavitas oris propria

    Vi vender tilbage til den egentlige mundhule, cavitas oris propria.

  • Ganen

    Loftet i cavitas oris propria dannes af ganen. Fortil, ved (D), er ganen hård. Bagtil, ved (M), er ganen blød og bevægelig. Grænsen mellem den hårde og bløde gane er vist med prikker. Grænsen kaldes AH-linien.

  • Præparat af ganen

    Viser et præparat af ganen. På halvdelen til højre på billedet er grænsen mellem den hårde og bløde gane igen vist med prikker. Pilehovederne omgiver den bløde gane. På billedet kan De se, at den bløde gane indeholder muskler. De er brunlige. Det er musklerne, der gør denne del af ganen blød og bevægelig. I den hårde gane findes ingen muskler. Her ligger slimhinden mod kæbeknoglen. Knoglen ses foran prikkerne. Knoglen dækkes delvis af ganens kar med rød ring og nerver med en gul ring. På ganehalvdelen til venstre i billedet har man fjernet slimhinden ned til ganekirtlerne. De dækker musklerne i den bløde gane og strækker sig halvvejs frem på den hårde del af ganen.

  • Lingua

    Gulvet i den egentlige mundhule, cavitas oris propria, dannes af tungen, lingua.

  • Frenulum linguae

    Gulvet dannes endvidere af undertungeregionen, regio sublingualis, der ses når tungespidsen løftes. Udfor pilehovedet ses tungebåndet, frenulum linguae.

  • Pharynx

    Bagud har den egentlige mundhule, cavitas oris propria, forbindelse med svælget, pharynx gennem et hul. De sorte prikker markerer opadtil og til siderne kanten af hullet. Til siderne begrænses hullet af de forreste ganebuer.

  • Beskyttelse af tungeslimhinden

    Ved tandbehandling er det en selvfølge at man sikrer sig mod at beskadige slimhinde og de væv der ligger dybere. På billedet ses, hvorledes en hjælper holder tungen til side med et mundspejl, så boret hindres i at gribe fat i tungeslimhinden og eventuelt ødelægge blodkar eller nerver under slimhinden.

  • Præparatbillede af mundhulen

    På dette og de efterfølgende præparatbilleder kan De se eksempler på, hvor tæt på slimhinden strukturer i mundbund og kind ligger. Midt i billedet ligger tungen (T). Nær tungens sideflader ses i begge sider en lodret sort streg, der forbinder over- og underkæbe udfor de områder hvor tænderne har siddet. Stregerne svarer til grænsen mellem mundens forgård, vestibulum oris, der ses i begge sider lateralt for stregerne, og den egentlige mundhule, cavitas oris propria, der ses mellem stregerne. Midt i tungesubstansen ses en arterie med rød ring udfor den øverste pil, og en nerve med gul ring udfor den nederste pil.

  • Præparatbillede af mundhulen

    ligner meget det foregående. Tungen er igen markeret (T) og kindmuskel og kindslimhinde ses mellem de to vandrette pile til højre på billedet. I venstre side er kindmusklen markeret med et rødt og hvidt mærke. Præparatet viser i øvrigt, at man tager fejl, hvis man forestiller sig mundhulen som et stort hulrum, når munden er lukket. I virkeligheden er der kun tale om spalter mellem tungen (T), ganen (G) og kinderne.
    (fortsættes)

  • Præparatbillede af mundhulen

    Præparatet viser flere vigtige strukturer nær mundhulen. Øverst i højre side af billedet peger det nedadrettede pilehoved på ørespytkirtlens udførselsgang med blå ring. Den ender med at løbe gennem kindmuskel og kindslimhinde inden den munder i mundene forgård. De skråt nedadrettede pile på hver side af tungen peger på den slimhindebeklædte fure, sulcus alveololingualis, i mundbunden mellem tunge og kæbeknogle. Lige under slimhinden, i billedets venstre side, er undertungespytkirtlen bevaret og markeret med et (U). Længere nedadtil ses muskler i mundbunden. Den er markeret med små ringe.

  • Præparatbillede af mundhulen

    viser et snit gennem tungen (T), overkæbe og underkæbe med tænder. Tænderne har flere rødder. Udfor de små sorte pilehoveder opadtil ses nogle af rødderne pa overkæbens kindtænder. I billedets venstre side, udfor det store pilehoved, har man vist mundene forgård, vestibulum oris, med sort farve. Udfor pilen under (T’et) i tungen har man på samme måde markeret den nederste del af den egentlige mundhule, cavitas oris propria.
    (fortsættes)

  • Præparatbillede af mundhulen

    Det er den del der dannes af furen mellem tunge og kæbeknogle. Igen kan De se hvor tæt på slimhinden undertungespytkirtlen (U) ligger. Til højre på billedet er tungen fjernet, og her kan De se endnu mere af undertungespytkirtlen, blandt andet de små udførselsgange med hvide ringe over (U’et).