• MIMISKE MUSKLER II. lektion 2

    Manuskript nr. 313/ dias 110
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Næsens muskler

    Her vises næsens muskler. På tegningen til venstre er m. procerus farvet rød. Musklen er en fortsættelse af de mediale fibre i pandens muskel, m. frontalis, (B). Den røde muskel på tegningen til højre er m. nasalis. Den omfatter en pars transversa og en pars alaris. Kun pars transversa er vist. Begge muskeldele udspringer fra processus alveolaris maxillae. Pars transversa hæfter sig i næsens dorsalaponeurose, (E), der forbinder højre og venstre muskel. Pars alaris hæfter sig i huden over næsefløjen. Næsens muskler omfatter endvidere de mediale fibre af m. levator labil superioris alaeque nasi,(D). (Denne muskel er omtalt i programmet: Mimiske muskler II, lektion 1).

  • Ansigtskraniet forfra

    Vi ser ansigtskraniet forfra. Mellem apertura piriformis og fortænderne ses en række små røde felter. Tallet 21 markerer udspringet for pars transversa af m. nasalis. Feltet 24 er udspring for pars alaris, mens 22 og 23 angiver små muskler, der er inkonstante. Den minutiøse opdeling af muskeludspringene, som her er vist, er uden praktisk interesse. Det er tilstrækkeligt, når det angives, at m. nasalis udspringer lidt under nederste kant af apertura piriformis eller bare fra processus alveolaris maxillae.

  • M. orbicularis oculi

    Øjeåbningens ringmuskel, m. orbicularis oculi består af tre dele. Den perifere og tykkeste del af muskler er pars orbitalis, (B). Den udspringer på overgangen mellem processus frontalis maxillae og os frontale. Fibrene danner en ring omkring aditus orbitalis, og muskler hæfter sig umiddelbart under udspringet. Pars palpebralis, (C), er væsentlig tyndere end pars orbitalis. Den består af en halvringformet del i hvert øjelåg. De to dele udspringer fra henholdsvis overkant og underkant af ligamentum palpebrale mediale, (A). Lateralt mødes de i en fin raphe, der ikke er vist.

  • Næse og orbita fra venstre side

    Vi ser næse og orbita fra venstre side. Tallet 26 markerer udspringet for pars orbitalis. Udspringet krydser suturen mellem os frontale og maxillen. Tallet 27 markerer til hæftningsstedet for pars orbitalis. Der er kun få mm mellem udspring og tilhæftning. Udspringsstedet for pars palpebralis kan ikke vises på et rent knoglepræparat, da muskeldelen udspringer fra ligamentum palpebrale mediale.

  • Pars orbitalis

    Pars orbitalis anvendes, når øjet knibes fast sammen.

  • Pars palpebralis

    Pars palpebralis kontraherer sig under blinkning, og når øjet lukkes under søvn.

  • M. corrugator supercilii

    viser m. corrugator supercilii. Denne muskel udspringer fra knoglen over den mediale øvre øjenhulekant. Tilhæftningen finder sted i huden udfor midten af øjenbrynet. Den rynker øjenbrynet. Som det fremgår må man fjerne de overliggende muskler for at se m. corrugator supercilii i fuld udstrækning.

  • Næse og orbita forfra

    Vi ser næse og orbita forfra. Tallet 25 markerer udspringet for m. corrugator supercilii.

  • M. frontalis eller venter frontalis

    viser m. frontalis eller venter frontalis af m. occipitofrontalis. Foruden venter frontalis består m. occipitofrontalis tillige af venter occipitalis, som De ser om lidt, samt af galea aponeurotica, (A), der fungerer som mellemsene. Venter frontalis udspringer fra galea lidt under stregen, der fører hen til (A). Den hæfter sig i huden over øjenbrynene, altså huden. De midterste fibre fortsætter som m. procerus ved (C).

  • Venter occipitalis

    viser venter occipitalis, (B). Den udspringer fra linea nuchalis superior og hæfter sig i galea, (E). Galea aponeurotica strækker sig fra linea nuchalis superior, hvor den er fast bundet til knoglen, frem til venter frontalis. Lateralt er galea bundet til linea temporalis.

  • Galea

    På dette frontalsnit er galea farvet rød, og tilhæftningen til linea temporalis er mærket (T). Galea fortsætter hen over fascia temporalis, (F), hvor den som antydet på billedet er ganske tynd. Som regel kan den dog følges til arcus zygomaticus, (A).

  • Lagdelingen i kraniet

    viser lagdelingen i kraniet. De ser cutis, subcutis og galea aponeurotica. Under galea ligger løst bindevæv, kaldet subgalealt bindevæv, og til sidst følger periost og knogle. Galea er forskydelig i forhold til underlaget på grund af det løse subgaleale bindevæv. Den er derimod meget stramt bundet til huden ved hjælp af kraftige retinacula cutis, der ligeledes er markeret på tegningen. Bulen midt i tegningen viser at en blødning i subcutis ikke kan brede sig på grund af de stramme retinacula, derfor dannes en bule.

  • Galeas forskydelighed i forhold til underlaget

    Her demonstreres galeas forskydelighed i forhold til underlaget. Man kan trække cutis, subcutis og galea af i en helhed. Det sker ved skalpering.

  • Kraniet bagfra

    Vi ser kraniet bagfra. Den øverste blå linie markeret med tallet 37 følger linea nuchalis superior og angiver udspringet for m. occipitofrontalis venter occipitalis.

  • De ydre øremuskler

    De ydre øremuskler, (A), (C) og (D) kan opfattes som kødede fibre af galea aponeurotica. De stråler vifteformet mod det ydre øre.