• MIMISKE MUSKLER II. lektion 1

    Manuskript nr. 004/ dias 109
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • M. zygomaticus major

    M. zygomaticus major er farvet rød. (C) er tilhæftningen i modiolus. Retningen er nedad, fremad og medialt.

  • Crista zygomaticoalveolaris

    l0-tallet over molarerne ligger lige bag crista zygomaticoalveolaris. Os zygomaticum ses opad med 19 og 16-tallet. 16-tallet er udsprings sted for m. zygomaticus major.

  • Kontraktion af m. zygomaticus major

    kontraktion af m. zygomaticus major bevirker at mundvigen trækkes opad og lateralt.

  • M. zygomaticus minor

    1-tallet markerer m. zygomaticus minor. Udspringet er på lateralfladen af os zygomaticum, tilhæftning i overlæbens hud. 2-tallet markerer m. levator labil sup., 3-tallet m. levator labil superioris alaeque nasi. Tilhæftningen for disse muskler finder udelukkende sted i overlæbens hud.

  • Udspringssted for m. zygomaticus minor

    Udspringssted for m. zygomaticus minor markeres ved 19-tallet, m. levator labil superioris udspringer ved 17-tallet og m. levator labii sup. alaeque nasi ved 18-tallet. De hæfter sig alle til hele overlæbens hud, og kun til huden.

  • M. levator anguli oris

    M. levator anguli oris udspringer i fossa canina under foramen infraorbitale, den hæfter sig med enkelte fibre i modiolus, mens resten, og det er de fleste, fortsætter i underlæben, hvor den indgår i dannelsen af m. orbicularis oris. M. levator anguli oris ligger i den superficielle del af mundens ringmuskel.

  • M. levator anguli oris

    20-tallet markerer udspringet af m. levator anguli oris, 17-tallet udspringet af m. lev. labil sup. Læg mærke til at foramen infraorbitale ligger mellem disse to udspring.

  • M. depressor anguli oris

    M. depressor anguli oris udspringer fra corpus mandibulae og hæfter sig med enkelte fibre i modiolus. Langt de fleste fibre går til overlæben, hvor de danner den overfladiske del af mundene ringmuskel.

  • M. depressor anguli oris

    6-tallet er udspringsted for m. depressor anguli oris, udspringet strækker sig til anden præmolar, og ofte længere endnu.

  • M. depressor anguli oris

    (C) angiver m. depressor anguli oris, som er klappet ned. M. depressor labil inf. udspringer på udsiden af corpus mandibulae. Denne muskel hæfter sig i hele underlæbens hud, tilhæftningen begynder i sulcus mentolabialis. Den indgår altså ikke i mundens ringmuskel.

  • M. depressor labil inf.

    7-tallet markerer udspringet for m. depressor labil inf. Læg mærke til udspringets længde og beliggenhed i forhold til m. depressor anguli oris (6).

  • M. risorius’ udspring

    M. risorius’ udspring fra huden angives på billedet, endvidere tilhæftningen i modiolus, F.

  • M. buccinator

    Vi begynder med fig. 3 på tegningen. M. buccinator udspringer fra processus alveolaris i overkæben ud for midten af molarernes rødder, og udspringet fortsætter til hamulus pterygoideus, (J), langs raphe pterygomandibularis, (L), til pars alveolaris i underkæben. M. buccinator og en del af den øverste snøremuskel i svælget danner raphe pterygomandibularis.

  • Crista buccinatoria

    Raphen strækker sig fra hamulus pterygoideus til crista buccinatoria, (F) på fig. 2. Udspringet fortsætter fra pars alveolaris ud for molarerne i underkæben meget nær tandhalsene. Det vil altså sige at m. buccinator har et kontinuerligt og hestesko formet udspring. Da udspringet fra proc. alveolaris og pars alveolaris er forskelligt i forhold til tænderne, betyder det at sulcus alveolobuccalis bliver af forskellig dybde i over- og underkæbe. I overkæben hvor udspringet er ud for midten af tandrødderne er sulcus dyb, og i underkæben mindre dyb. Fibrenes retning ses på fig. 1.

  • M. buccinator

    l0-tallet markerer m. buccinators udspring. Bemærk afstanden mellem udspringet på crista buccinatoria og tandhalsene på molarerne.

  • Udspringet udfor midten af molarernes rødder i overkæben

    10-tallet markerer udspringet udfor midten af molarernes rødder i overkæben.

  • Et horisontalsnit gennem kinden

    Det er et horisontalsnit gennem kinden. 3-tallet markerer muskler, i to lag, til venstre har vi m. buccinator der er en dyb muskel. Den perforeres af ductus parotideus der er markeret 6. 5-tallet viser grene fra n. facialis. De forsyner bl.a. m. buccinator. Musklerne til højre er de overfladiske muskler til munden.

  • M. buccinator

    Kanylen øverst skal bemærkes. (24) angiver m. buccinator, (25) er indstikstedet ved en foramen mandibularanalgesi, hvor kanylen går igennem m. buccinator lateralt for raphe pterygomandibularis.

  • M. orbicularis oris

    De farvede muskler danner m. orbicularis oris. Det er m. buccinator, (G), der danner den dybe del af muskler og den største del, m. levator anguli oris, (B), danner den overfladiske del af ringmusklen i underlæbe, og m. depressor anguli oris, (D), danner den overfladiske del af overlæbens ringmuskel.

  • M. mentalis

    M. mentalis er rød. På den lille tegning angives musklens nære relation til slimhinden i omslagsfolden, (D).

  • Udspringet af m. mentalis

    8-tallet markerer udspringet af m. mentalis.