• MEDULLA SPINALIS

    Manuskript nr. 607 / dias 607 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Tværsnit (skematisk)

    Til venstre ses et tværsnit af rygmarven, medulla spinalis. Opbygningen er enkel. Centralt ligger den grå substans (g) der indeholder alle rygmarvens nerveceller, og uden om ligger hvid substans der består af nervetråde. Den hvide substans deles i bagstreng (b), sidestreng (s) og forstreng (f). Tegningen til højre viser en skive rygmarv hvor nogle nervetråde er vist. (fortsættes)

  • Tværsnit (skematisk)

    Rygmarven er et ledningsorgan, idet nervetrådene i den hvide substans leder impulser gennem rygmarven. Her er kun vist enkelte nervetråde, men i virkeligheden ligger de i grupper eller bundter som hedder ledningsbaner. I bagstrengen findes store sensoriske ledningsbaner (s), dvs. baner der fører sanseindtryk, bl.a. berøring fra huden gennem rygmarven til hjernen. (fortsættes)

  • Tværsnit (skematisk)

    I bagstrengen er ingen motoriske baner. I sidestrengen er der både motoriske (m) og sensoriske ledningsbaner, og det samme gælder forstrengen. Motoriske baner fører impulser der kommer fra hjernen, løber gennem rygmarven og ender i musklerne som derved bringes til kontraktion. På latin hedder streng funiculus, og rygmarvens strenge er funiculus posterior, lateralis og anterior.

  • Proprioceptiv refleksbue

    Medulla spinalis er endvidere refleksorgan. Bl.a. udløses musklernes egenreflekser, proprioceptive reflekser over rygmarven. (fortsættes)

  • Proprioceptiv refleksbue

    Tegningen viser refleksbuen for knærefleksen, patellarrefleksen. Ved et let slag på ligamentet (p) under knæskallen strækkes den SORTE muskel på lårets forflade og musklens føleorganer, muskeltenene, hvoraf en enkelt er markeret (t). Fra muskeltenene udløses impulser der går gennem neuronet med GRØNT cellelegeme til rygmarvens grå substans. Her er synapse med et neuron med RØDLIGT cellelegeme og gennem dette neurons nervetråd føres impulser tilbage til den SORTE muskel der bringes til en kortvarig kontraktion, som bevirker at knæet strækkes et øjeblik.

  • Virkning på urinblæren

    Medulla spinalis er desuden centerorgan, dvs. den er med til at styre forskellige funktioner, bl.a. vandladning, idet den sender impulser til urinblæren (b). I medulla spinalis er tillige et center for afføring og for flere genitalfunktioner, bl.a. for erektion.

  • Fortykkelser på medulla spinalis

    Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang og en centimeter i diameter som vist på det udskårne tværsnit. Den har et par udvidelser, den øverste (a) ved afgangen af nerverne til overekstremiteten, og den nederste (b) ved afgangen af nerverne til underekstremiteter. Nedadtil ender den med en spids (c), der ligger ud for discus mellem første og anden lændehvirvel. Rygmarven er tyndere end man sædvanligvis tror, på tykkelse med en lillefinger, og den er kortere end man forestiller sig.

  • Medulla spinalis i canalis vertebralis

    På dette oversigtsbillede ser vi medulla spinalis bagfra i canalis vertebralis. Kanalen er åbnet undtagen ved (a) på et kort stykke i thoracaldelen. De to vandrette pile viser rygmarvens øvre og nedre grænse. Den nedre er et lille stykke under sidste ribben. Vi går tæt på medulla lidt over (a).

  • Rygmarvshinder

    Bogstavet (a) står på hvirvelbuer der ikke er fjernet i thoracaldelen. Lige over (a) ses dura mater. Den er her intakt og markeret med en RØD bøjle ved pilen fra (1). Bøjlen sidder over snitkanten idet det følgende stykke af aura opadtil er klappet til side. Det er markeret (d). Den tynde hinde der ses hvor (d) har ligget er den mellemste rygmarvshinde, arachnoidea. Den hedder spindelvævshinden, og som det fremgår er den så tynd at rygmarven ses igennem den. Dura betyder hård, og det navn bærer den med rette idet det er en solid bindevævsmembran der minder om senevæv. (fortsættes)

  • Rygmarvshinder

    De to RØDE bøjler ved pilen (2) sidder over fjernet. På overfladen af medulla spinalis ligger pia mater men den er tynd og falder sammen med rygmarven. Rygmarvens overflade præges af nerverødder. Et bundt rodtråde er markeret (r) to steder, men de er lette at få øje på de fleste steder. De kan endda ses gennem arachnoidea. De rodtråde, fila radicularia, vi ser her løber sammen og danner radix posterior, der er markeret med HVID ring ved pilen fra (c), og med GUL ring ved pilen fra (t). (c) er radix posterior i nederste cervicalnerve, og (t) er radix posterior i tredje thoracalnerve. (fortsættes)

  • Rygmarvshinder

    Læg mærke til nerverødderne perforerer rygmarvshinderne. Fortil findes tilsvarende fila radicularia der løber sammen og danner radix anterior som sammen med radix posterior, med HVID eller GUL ring, danner n. spinalis som er skjult her. Vi går nu tæt på rygmarven lige under hvirvelbuerne (a).

  • Spalter mellem hinderne

    Dura (d) er intakt på et stykke og derefter klippet igennem og klappet til side. Det stykke af dura der er klappet til højre krydses af pilene fra (1) og (2). Pilen (1) peger på en opadrettet RØD pil hvis spids forsvinder under aura og ligger i den smalle spalte mellem aura og arachnoidea, spatium subdurale. Arachnoidea (s) er intakt et stykke nedad, og den GULE pil som pilen (2) peger på ligger med spidsen under arachnoidea (s) i cavitas subarachnoidealis. Det er den store væskefyldte spalte mellem arachnoidea og pia som indeholder cerebrospinalvæske. Vi går tættere på.

  • Afgang af rygmarvsnerve

    Det intakte stykvise dura er markeret med øverste (d), og den mørke pil lige under (d) ligger på udsiden af dura hvor der findes en bred spalte, cavitas epiduralis, der indeholder fedtvæv og store venenet. Fedt og vener fungerer som polster for rygmarven, men er fjernet her. Nederste (d) sidder på den gennemskårne og opklappede dura.

  • Spørgsmål

    Hvad danner ydre grænse for cavitas epiduralis?

  • Svar

    Hvad danner ydre grænse for cavitas epiduralis? Ydre grænse for cavitas epiduralis er periost, benhinden, på væggen i canalis vertebralis, altså på indsiden af hvirvlerne. I kraniehulen derimod eksisterer cavitas epiduralis ikke, her ligger dura direkte på kranieknoglerne og fungerer som periost samtidig med at den er hjernehinde.

  • Spørgsmål

    Hvad markerer den lodrette RØDE og GULE pil, og hvor findes cerebrospinalvæsken?

  • Svar

    Hvad markerer den lodrette RØDE og GULE pil, og hvor findes cerebrospinalvæsken? Den lodrette RØDE pil viser spatium subdurale, den smalle spalte mellem dura og arachnoidea, og den lodrette GULE pil peger på cavitas subarachnoidealis med liquor cerebrospinalis.

  • Afgang af rygmarvsnerve

    Pilen (1) peger på et spinalganglie med GULT mærke. Gangliet er opsvulmingen på radix posterior med GUL ring til venstre for pilen (1). Pilen fra (2) peger på den korte spinalnerve der dannes ved at radix posterior smelter sammen med radix anterior. Fra spinalnerven afgår ramus anterior ved pilen (3) og ramus posterior. Den sidste er fjernet på højre side men bevaret på venstre ved pilen (4) og med GUL og SORT ring. På rygmarven kan pia mater identificeres ved hjælp af de kar (p) der ligger på overfladen af medulla spinalis. De ligger i pia.

  • Cauda equina

    Nederste ende af medulla spinalis er ved spidsen af pilen (1) hvor der sidder to SORTE mærker. Enden hedder conus medullaris. Dura mater (d) er klippet igennem og bredt ud, og arachnoidea er fjernet, men normalt danner aura og arachnoidea begge en pose, den ene inden i den anden, som strækker sig fra (1) til (4), hvor posernes nedre blinde ender findes, og i den indre pose er cerebrospinalvæske. Denne pose er fortsættelsen af cavitas subarachnoidealis omkring rygmarven. (fortsættes)

  • Cauda equina

    Conus medullaris ved (1) ligger ud for discus mellem 1. og 2. lændehvirvel, mens dura-arachnoideaposerne ender ved anden sacralhvirvel ved pilen fra (4). På dette lange stykke er der ingen medulla spinalis. Kun en tynd endetråd, filum terminale, med ORANGE ring ved spidsen af pilen (3), og denne fine tråd, der er en fortsættelse af pia omkring medulla spinalis, omgives af nerverødder, som tilsammen danner et bundt der slående ligner en hestehale og kaldes cauda equina. (fortsættes)

  • Cauda equina

    Hestehalens “hår” er her skilt kunstigt for at vise filum terminale der ligger midt i halen. Det bundt der er markeret (2) holdes til side ved hjælp af små metaltråde. Filum terminale og cauda equina ligger i arachnoideaposen med cerebrospinalvæske. Når man ønsker en prøve af væsken kan man foretage lumbalpunktur, dvs. en kanyle føres gennem dura og ind i arachnoideaposen, og væske tages ud. Medulla spinalis findes ikke her, og nerverødderne i cauda equina viger til side for kanylen og undgår derved læsion. (fortsættes)

  • Cauda equina

    Pilen fra (g) peger på et spinalganglie med RØDT mærke. Den tilhørende radix posterior er forsynet med RØD ring, lidt over pilespidsen. Den RØDE ring viser at roden tilhører en lumbalnerve, mens de BLÅ ringe længere nede, nær pilen fra (4), sidder omkring de bageste rødder på sacralnerver. Nu går vi tæt på øverste del af duraarachnoideaposerne.

  • Conus medullaris – filum terminale

    Her er conus medullaris (1) tættere på. Filum terminale ses ved spidsen af pilen (3), og (2) står på cauda equina og (d) på dura der er klappet til side. Pilen (g) peger på et spinalganglion og (p) på en ramus posterior. Conus medullaris ligger ud for discus intervertebralis mellem første og anden lændehvirvel.

  • Spørgsmål

    Hvad kaldes den nederste del af medulla spinalis der ligger over pilen (1) og op til den lodrette GULE pil?

  • Svar

    Hvad kaldes den nederste del af medulla spinalis der ligger over pilen (1) og op til den lodrette GULE pil? Nederste del af medulla spinalis er sakraldelen (og coccygealdelen), idet nn. sacrales (n. coccygeus) afgår herfra. Sakraldelen ligger altså ikke i os sacrum. Hvirvelsøjlen og rygmarven er lige lange hos fosteret, og nerverødderne går direkte til de huller de skal igennem, men hvirvelsøjlen vokser fra rygmarven, så dennes sakraldel kommer til at ligge ud for øverste lændehvirvel og nederste brysthvirvel. (fortsættes)

  • Svar

    Men nn. sacrales bliver ved at gå gennem hullerne i os sacrum, derfor må de vokse i længden for stadig at kunne nå fra rygmarv til huller og derved dannes cauda equina. I klinikken er det vigtigt at huske på denne forskydning af rygmarv i forhold til hvirvelsøjle. En læsion af første lumbalhvirvel kan medføre læsion af rygmarvens sakraldel.

  • Durapose – nedre ende

    Bunden af duraposen er markeret med pilen (4). For at se duraposen er bagfladen af os sacrum mejslet op, og kanten af opmejslingen ses ved (o). Pilen (3) peger på filum terminale inden for duraposen, og pilen (5) på filum terminale uden for posen, dvs. filum terminale går gennem posens bund ved (4) Den fortsætter og hæfter sig på os coccygis. Sacralnerverødder med BLÅ ringe ses flere steder, (s) markerer en enkelt lige under gangliet med BLÅT mærke.

  • Fire rygmarvssegmenter

    Her har vi skåret et stykke rygmarv ud og forstørret stykket. Overfladen præges af rygmarvsnervernes afgang. På tegningen ses fire rygmarvs- eller spinalnerver på hver side. En spinalnerve er markeret (a), og dens to rødder, dvs. nervetrådenes afgang fra rygmarven, er markeret med hver et plus. Spinalnerven (a) er ganske kort og deler sig i to grene der ses til højre for pilen. En skive rygmarv med to spinalnerver, en højre og en venstre, kaldes et rygmarvssegment. (fortsættes)

  • Fire rygmarvssegmenter

    Vi har med andre ord skåret fire rygmarvssegmenter ud. Der er ingen tværfurer mellem segmenterne som alene defineres ved afgangen af de to spinalnerver. I alt består rygmarven af 31 segmenter, dvs. der findes 62 spinalnerver, 31 i hver side. Hver spinalnerve forlader canalis vertebralis gennem et foramen intervertebrale.

  • Ét rygmarvssegment

    Den grå substans har H-form på tværsnit, men set rumligt danner den grå substans en sammenhængende, halv meter lang søjle, omgivet af hvid substans. Her er et rygmarssegment hvor den omgivende hvide substans er gjort gennemsigtig så vi ser det grå segment. Snitfladen af den grå substans er sort, mens resten er gul.

  • Inddeling af grå substans

    Selv om vi ved at den grå substans er en søjle så bruges stadig udtrykket horn, cornu, om de forskellige dele. Forhorn, cornu anterius (A), har med motoriske funktioner at gøre, baghorn, cornu posterius (P), er omkoblingsstation for sensoriske baner, og lateralhornet, cornu laterale (L), er en del af det autonome nervesystem. Midt i H-ets tværstreg ligger canalis centralis (C) der indeholder lidt cerebrospinalvæske. Den ender blindt nedadtil, men opadtil står den i forbindelse med hjernens hulrum, hjerneventriklerne, hvor cerebrospinalvæsken produceres.

  • Celletyper

    Den grå substans består af nerveceller af forskellig størrelse. De er alle multipolare, dvs. deres cellelegemer er uregelmæssige som det ses her. De største (O) findes i forhornet, de mindste (n) i lateralhornet og en mellemstørrelse (m) i baghornet. Ved (r) er vist de særlige støtteceller, gliaceller, der ligger mellem nerveceller og nervetråde. (S) er en enkelt tværskåret nervetråd med skede omkring. Bagstrengen i højre side er LILLA. Den er skilt fra den venstre af et septum (5). Forstrengene (højre og venstre) har forbindelse med hinanden ved (3), dvs. mellem den dybe fure (4) og grå substans. (2) er grå substans omkring canalis centralis.

  • Efferente neuroner

    En motorisk nervecelle (m) i forhornet sender sin nervetråd, sin akson, gennem forreste rod (f) af spinalnerven og videre til en muskel. Nervetråde fra en lille multipolar nervecelle (a) i lateralhornet løber også perifert gennem spinalnervens forreste rod (f). Impulserne herfra går bl.a. til kar og indvoldsorganer.

  • Afferent neuron

    Et sensorisk neuron (S) løber gennem bageste rod af spinalnerven til baghornet (1). Her er synapse med en multipolar nervecelle i baghornet som impulserne føres over på. (Cellen er ikke tegnet). Den videre transport af impulser gennem rygmarven beskrives i programmerne om ledningsbaner i rygmarven. Det sensoriske neuron (S) er unipolart eller pseudounipolart. Cellelegemet ved spidsen af pilen (S) ligger i en udvidelse på bageste rod, spinalgangliet.

  • Spinalnerve – udspring – deling

    Her er et segment af rygmarven. Spinalnerven, rygmarvsnerven (s) dannes af to rødder, radix posterior (P) med en udvidelse, spinalgangliet (1), og radix anterior (A). Radix posterior (P) fører afferente eller sensoriske nervetråde, mens radix anterior (A) fører efferente eller motoriske tråde til muskler, og for nogle segmentere vedkommende tillige efferente tråde med autonome impulser til kar og indvoldsorganer. Det gælder hele thoracaldelen og lidt af lumbaldelen. (fortsættes)

  • Spinalnerve – udspring – deling

    Både radix posterior og anterior afgår fra medulla spinalis med fila radicularia, rodtråde. Trådene i radix anterior ses til venstre for pilen (r). Hver spinalnerve deler sig efter et kort forløb gennem foramen intervertebrale i ramus anterior (v) og ramus posterior (d). Mens radix posterior (P) er rent sensorisk og radix anterior (A) ren efferent eller “motorisk” så er n. spinalis (s) blandet, dvs. her findes både sensoriske og motoriske tråde, og det samme gælder ramus anterior (v) og ramus posterior (d), der begge fortsætter til periferien.

  • Spørgsmål

    Hvorfor er ramus anterior (v) tykkere end ramus posterior (d)?

  • Svar

    Hvorfor er ramus anterior (v) tykkere end ramus posterior (d)? Ramus anterior fører nervetråde til ekstremiteter og forfladen af kroppen. Ramus posterior skal kun innervere hud og muskler på ryggen og i nakken. Ramus anterior skal innervere meget mere og derfor indeholder den mange flere nervetråde, og er tykkere end ramus posterior.

  • Centre i rygmarv – oversigt

    Vi slutter med en oversigt over centre i medulla spinalis. Denne liste viser hvilke funktioner der mere eller mindre styres fra medulla spinalis. Som bekendt fungerer flere af disse centre ikke på egen hånd hos den voksne under normale forhold, dvs. når forbindelserne med hjernen fungerer. (fortsættes)

  • Centre i rygmarv – oversigt

    Vandladning og afføring kan bremses gennem impulser fra hjernen, i hvert fald til en vis grænse. Det er ikke tilfældet hos små børn fordi banerne fra hjernen ikke er udviklet tilstrækkeligt. Eller hos patienter hvor banerne fra hjernen beskadiges. I disse tilfælde indtræder vandladning automatisk når blæren er fyldt, endvidere går afføring i gang når endetarmen fyldes. Desværre er blæretømningen ofte ufuldstændig, og det giver problemer. (fortsættes)

  • Centre i rygmarv – oversigt

    Centrene for svedsekretion, blodtryk og pupiludvidelse er underordnet centre i hjernen, og fungerer kun på egen hånd når forbindelserne til hjernen er læderet. Genitalfunktionerne der har centre i medulla spinalis er erektion, ejakulation og orgasme.