• MEDULLA SPINALISTVÆRSNIT OG OMGIVELSER   1. trin – Lektion 2

    Manuskript nr. 129 / dias 97 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Canalis centralis

    Omtrent midt i medulla spinalis ligger en fin kanal, canalis centralis. Her er trukket en gul sonde igennem kanalen. Det er en rest af lumen i det oprindelige neuralrør. Kanalen er overalt omgivet af grå substans.

  • Den grå substans er H-formet

    Den grå substans er H-formet.

  • Forhorn

    Den består i hver side af et forhorn, der her er gult,

  • Baghorn

    og et baghorn.

  • Lateralhorn

    Samt i den midterste del af rygmarven tillige et lateralhorn i hver side. Den midterste del af rygmarven vil først og fremmest sige thoracaldelen. Forhorn og baghorn findes igennem hele medulla spinalis, mens lateralhorn er en lokal foreteelse.

  • Den grå substans er omgivet af hvid substans

    Den grå substans er overalt omgivet af hvid, det gule område.

  • Den hvide substans består af nervetråde

    Den hvide substans består af nervetråde, der indgår i ledningsbanerne. I den hvide substans er der ingen nerveceller. De ligger udelukkende i den grå.

  • Forstrengen

    Den hvide substans deles i strenge. Forstrengen ligger mellem forhornene.

  • Sidestrenge

    Sidestrengen ligger lateralt.

  • Bagstrengen

    Bagstrengen ligger mellem baghornene.

  • Medulla spinalis ligger i canalis vertebralis

    Medulla spinalis ligger i canalis vertebralis, idet den dog er væsentlig kortere end hvirvelsøjlen og dermed kortere end kanalen.

  • Foramina intervertebralia

    Medulla spinalis er fikseret i kanalen ved hjælp af rygmarvsnerverne, der passerer igennem foramina intervertebralia.

  • Endetråd

    Medulla er endvidere fikseret ved hjælp af en endetråd, der hæfter sig til bagsiden af os coccygis ved den røde pil. Endetråden er væsentligt dannet af binderne omkring rygmarven.

  • Rygmarven ender ved anden lændehvirvel

    Rygmarven ender ved anden lændehvirvel.

  • Rygmarven ender ved anden lændehvirvel

    Under anden lændehvirvel – ved pilen – findes nerverødder i canalis vertebralis, men ingen rygmarv.

  • De nedadrettede nerverødder

    De nedadrettede nerverødder ligner en hestehale.

  • Hinderne omkring rygmarven fortsætter

    De nedadrettede nerverødder ligner en hestehale.Medulla spinalis ender ved anden lændehvirvel, men hinderne omkring rygmarven fortsætter. Det samme gælder de væskefyldte spalter, der ligger mellem binderne. Hinderne, det er kun de to yderste, danner en pose, hvis nederste blinde ende ligger i højde med anden sacralhvirvel ved nederste pil. Mellem de to pile er posen lukket på tegningen. Over den øverste pil er posen åbnet.

  • Væskeprøve

    De væskefyldte spalter mellem binderne fortsætter, som det er vist her på en håndfast måde. Da spalterne fortsætter og medulla spinalis er holdt op, er det muligt at få en væskeprøve uden at lædere medulla spinalis. Det gøres ved at man fører en kanyle ind i posen under medulla spinalis nedre ende.

  • Pia

    Rygmarven omgives af tre hinder. Den inderste er pia. Den er tegnet rød og for tyk.

  • Arachnoidea

    Den mellemste hinde er arachnoidea, spindelvævshinden. Den er tegnet gul og ligeledes for tyk. Læg mærke til den ret store afstand mellem pia og arachnoidea.

  • Spatium subarachnoidale

    Mellem pia og arachnoidea har vi den største væskefyldte spalte, spatium subarachnoidale. Væsken er liquor cerebrospinalis. Det er den væske, der tages prøve af.

  • Spatium subdurale

    Dernæst følger en ganske smal spalte uden på arachnoidea. Den hedder spatium subdurale og er markeret ved pilespidsen. Derefter følger den yderste af de tre hinder. Den er mørk på tegningen og er langt den tykkeste af de tre.

  • Dura ligger yderst

    Pia mater er rød. Spatium subarachnoidale er grøn. Arachnoidea er gul. Den efterfølgende smalle spalte er lyserød og endelig ligger dura yderst. Dura består kun af et blad. Den danner med andre ord kun et lag, der ikke kan spaltes på naturlig måde.

  • Tværsnit gennem medulla spinalis

    Her ses et tværsnit gennem medulla spinalis og de omgivende hinder samt en hvirvel. Den kraftigste sorte linie (D) er dura. Den røde linie (P) på hvirvlen er periost. Mellem dura og periost findes fedt og et tæt venenet (E).

  • Fedt og venenet

    På tegning er fedt og venenet vist. Man har her fjernet hvirvelbuerne på tre hvirvler og kigger ind i det fedt- og venefyldte rum uden på dura. Dura er markeret (D). Rummet med fedt og vener hedder spatium epidurale. Vener og fedt polstrer canalis vertebralis og beskytter medulla spinalis. På øverste halvdel af tegningen er fedtet klappet til side, så man kun ser venenettet.

  • Disci intervertebrales

    Fig. 1 viser, at hvirvellegemerne er en vigtig relation for medulla spinalis fortil. Mellem hvirvellegemerne ligger disci intervertebrales, der er svagt røde. Fig. 2 viser, at dette naboskab kan få alvorlige konsekvenser ved discusprolaps som illustreret ved den røde pil. Prolaps vil sige, at discus buer ind i canalis vertebralis og trykker på rygmarven.

  • Discusprolaps

    En discusprolaps behøver ikke at trykke direkte på rygmarven, men trykker ofte på nerverødderne, som det ses her. Det giver stærke smerter, ofte føleforstyrrelser og eventuel lammelse.

  • Kompressionen af medulla spinalis vil give uhyggelige symptomer

    Hvirvellegemernes nære relation til medulla spinalis kan ligeledes blive katastrofal ved fraktur, altså brud på rygsøjlen. Her vil kompressionen af medulla spinalis give uhyggelige symptomer.

  • Hinder og væskefyldte spalter

    Hjernen er omgivet af de samme hinder og væskefyldte spalter som rygmarven. Tegningen er stærkt skematiseret. Hjernen er fjernet, og binderne er markeret på følgende måde. Pia, der ligger inderst, er rød. Spatium subarachnoidale er grøn. Arachnoidea er den gule streg. Den smalle lyserøde er spalten under dura, og den lille streg er dura. Læg mærke til, at dura ligger tæt på knoglen. (fortsættes)

  • Hinder og væskefyldte spalter

    I hjernekassen er der hverken fedt eller venenet mellem dura og knogle. Det betyder, at Dura ligger direkte på knoglen, og fungerer både som hjernehinde og som periost. Altså i canalis vertebralis har vi både dura og periost. De er adskilt af fedt og venenet. I hjernekassen mangler periost, her ligger dura direkte på knoglen og fungerer som periost.