Inden for gruppen lymfenodi cervicales profundi findes der en knude, som modtager specielt tilløb. Den hedder angulærknuden, fordi den ligger udfor angulus mandibulae. Den modtager lymfe fra visdomstænder (T), tonsiller (M), og dorsum linguae pars postsulcalis (U).

Her ses alle de omtalte lymfeknuder. De er nævnt fra nakken: lymfenodi occipitales, lymfenodi retroauriculares, lymfenodi parotidei, lymfenodi submandibulares og lymfenodi submentales. (Lymfenodi retropharyngei er ikke vist på figuren). Endvidere ses lymfenodi cervicales profundi.

Brystgangen, ductus thoracicus (A), er menneskets største lymfekar. Den ligger langs columna vertebralis. Ductus begynder i spatium retroperitoneale med en udvidelse (B), udfor de øverste lændehvirvler. Den perforerer diafragma og passerer gennem mediastinum posterius og mediastinum superius til halsroden; den tømmer sig i vinklen mellem venstre v. jugularis interna (J), og venstre v. subclavia (S). Ved udvidelsen i spatium retroperitoneale modtager ductus thoracicus to lymfestammer (C), en fra hver underekstremitet, og en enkelt stamme (D), fra bughulen. Lige før indmundingen i halsvenerne modtager den 3 stammer. En fra hver side af hoved og hals (F), en fra venstre overekstremitet (E), og en fra venstre halvdel af brysthulen (G).

I højre side af kroppen findes en ganske kort ductus lymphaticus dexter. Den omfatter kun den gule linie mellem de to pile ved (L). Ductus lymphaticus dexter modtager 3 stammer. En fra højre side af hoved og hals (I), en fra højre overekstremitet (H), og en fra højre halvdel af brysthulen (K). Ductus lymphaticus dexter munder i vinklen mellem højre sides v. jugularis interne og v. subclavia.

Ductus thoracicus modtager lymfe fra det røde område på tegningen, dvs. fra de 3/4 af kroppen, hele venstre 1/2 og højre nedre 1/4. Resten, dvs. øverste højre 1/4, det grønne område, sender lymfe til ductus lymphaticus dexter.

Her vises den vej, lymfen følger. Lymfesystemet begynder perifert med blinde lymfekapillærer (K). De anastomoserer, som vist ved (A), og har ingen klapper. Lymfen fortsætter i lymfekar (L), der er forsynet med klapper. De afbrydes i lymfeknuder, og lymfen fortsætter i lidt større lymfekar (S), der fortsætter i lymfestammer (T). De to største lymfestammer, ductus thoracicus og ductus lymphaticus dexter, tømmer sig i venesystemet, som vist ved (V). Lymfeknuderne “renser” og “filtrerer” lymfen samt danner lymfocyter. De modtager lymfen gennem afferente lymfekar (a), og sender den videre gennem efferente lymfekar (e). På billedet ser man, at lymfen indeholder lymfocyter (y), når den har passeret lymfeknuden, men ikke før den når en knude.

Her ses en del af jernbanenettet på Sjælland. Alle banerne, der er vist med gule linier, går mod København, og undervejs passerer de flere byer, Sorø, Roskilde etc. Byerne kan sammenlignes med lymfeknuder og banerne med lymfekar. København er terminalstation, mens de øvrige byer er fremskudte stationer i forhold til København. Lymfen passerer ofte flere lymfeknuder. Den sidste knude, den skal igennem, inden den når venerne, kaldes den terminale lymfeknude; den svarer til København; alle de øvrige lymfeknuder kaldes fremskudte lymfeknuder; de svarer til byerne før København.

På grænsen mellem hoved og hals ligger en ring af fremskudte lymfeknuder, som al lymfe fra hovedet må passere. Vi vil nu gennemgå knuderne gruppevis. De bageste er lymfenodi occipitales. De omfatter en eller to små lymfeknuder, der ligger lige ved linea nuchalis superior.

Bag øret ligger lymfenodi retroauriculares.

Lymfenodi parotidei ligger i gl. parotidea.