• Angulærknuden

    Inden for gruppen lymfenodi cervicales profundi findes der en knude, som modtager specielt tilløb. Den hedder angulærknuden, fordi den ligger udfor angulus mandibulae. Den modtager lymfe fra visdomstænder (T), tonsiller (M), og dorsum linguae pars postsulcalis (U).

  • Lymfeknuder

    Her ses alle de omtalte lymfeknuder. De er nævnt fra nakken: lymfenodi occipitales, lymfenodi retroauriculares, lymfenodi parotidei, lymfenodi submandibulares og lymfenodi submentales. (Lymfenodi retropharyngei er ikke vist på figuren). Endvidere ses lymfenodi cervicales profundi.

  • Ductus thoracicus

    Ductus thoracicus modtager lymfe fra det røde område på tegningen, dvs. fra de 3/4 af kroppen, hele venstre 1/2 og højre nedre 1/4. Resten, dvs. øverste højre 1/4, det grønne område, sender lymfe til ductus lymphaticus dexter.

  • Lymfen indeholder lymfocyter

    Her vises den vej, lymfen følger. Lymfesystemet begynder perifert med blinde lymfekapillærer (K). De anastomoserer, som vist ved (A), og har ingen klapper. Lymfen fortsætter i lymfekar (L), der er forsynet med klapper. De afbrydes i lymfeknuder, og lymfen fortsætter i lidt større lymfekar (S), der fortsætter i lymfestammer (T). De to største lymfestammer, ductus thoracicus og ductus lymphaticus dexter, tømmer sig i venesystemet, som vist ved (V). Lymfeknuderne “renser” og “filtrerer” lymfen samt danner lymfocyter. De modtager lymfen gennem afferente lymfekar (a), og sender den videre gennem efferente lymfekar (e). På billedet ser man, at lymfen indeholder lymfocyter (y), når den har passeret lymfeknuden, men ikke før den når en knude.

  • Terminale og fremskudte lymfeknuder

    Her ses en del af jernbanenettet på Sjælland. Alle banerne, der er vist med gule linier, går mod København, og undervejs passerer de flere byer, Sorø, Roskilde etc. Byerne kan sammenlignes med lymfeknuder og banerne med lymfekar. København er terminalstation, mens de øvrige byer er fremskudte stationer i forhold til København. Lymfen passerer ofte flere lymfeknuder. Den sidste knude, den skal igennem, inden den når venerne, kaldes den terminale lymfeknude; den svarer til København; alle de øvrige lymfeknuder kaldes fremskudte lymfeknuder; de svarer til byerne før København.

  • Linea nuchae superior

    På grænsen mellem hoved og hals ligger en ring af fremskudte lymfeknuder, som al lymfe fra hovedet må passere. Vi vil nu gennemgå knuderne gruppevis. De bageste er lymfenodi occipitales. De omfatter en eller to små lymfeknuder, der ligger lige ved linea nuchalis superior.

  • Lymfenodi retroauriculares

    Bag øret ligger lymfenodi retroauriculares.

  • Lymfenodi parotidei

    Lymfenodi parotidei ligger i gl. parotidea.

  • Lymfenodi submandibulares

    trigonum submandibulare, mellem corpus mandibulae og gl. submandibularis ligger lymfenodi submandibulares. De ligger profundt for halsfascien.

  • Lymfenodi submentales

    Lymfenodi submentales ligger i trigonum submentale mellem venteres anteriores m. digastrici, og ligeledes profundt for halsfascien. Foruden de her nævnte findes nogle dybtliggende lymfeknuder bag øverste del af svælget. De hedder lymfenodi retropharyngei og er ikke vist her. Tilløbene til de fremskudte lymfeknuder kan deles i overfladiske og profunde. Det overfladiske tilløb for de enkelte lymfeknudegrupper kan man stort set regne sig til, når man husker, at: Hovedets øverste kontur danner grænse opadtil, og de enkelte områder adskilles af næsten lodrette linier mellem lymfeknudegrupperne.

  • Lymfenodi retroauriculares

    Som eksempel vises med farve området for lymfenodi retroauriculares til venstre. Det ufarvede område lige foran det røde går til lymfenodi parotidei.

  • Lymfenodi submandibulares

    Figuren øverst til venstre viser området, hvorfra de overfladiske tilløb til lymfenodi submandibulares kommer. Det er det røde felt (A). Bag det farvede område ligger det område, der sender lymfe til lymfenodi parotidei. De dybe tilløb er mere komplicerede. Lymfenodi submandibulares modtager lymfe fra gingiva, som vist med rød farve på figuren nederst i højre hjørne. Det drejer sig om al gingiva, undtagen den palatinale i overkæben, samt den faciale og linguale gingiva udfor fortænder i underkæben.(fortsættes)

  • Lymfenodi submandibulares

    Endvidere kommer der lymfe fra de tænder, der er farvet gule på samme figur, dvs. alle undtagen fortænder i underkæben og de fire visdomstænder. Der kommer tilløb fra en del af dorsum linguae presulcalis. Det er området, (R) på figuren øverst i højre hjørne. Vi ser, det er skraveret, hvilket antyder, at der herfra ikke kun er afløb til lymfenodi submandibulares, men også til andre. De øvrige figurer på billedet omtales på 2. trin.

  • Lymfenodi submentales

    Den gule farve på figuren til venstre viser, at lymfenodi submentales modtager lymfen fra fortænderne i underkæben. Den røde farve (L) viser at lymfen fra gingiva ud for fortænderne går til lymfenodi submentales.

  • De terminale lymfeknuder på hoved og hals

    Billedet viser de terminale lymfeknuder på hoved og hals, lymfenodi cervicales profundi. De ligger i spatium lateropharyngeum fra basis cranii til apertura thoracis superior. De fleste lymfeknuder ligger omkring v. jugularis interna; det er den lodrette mørkeblå figur midt i billedet.

  • LYMFESYSTEM 1. trin

    Manuskript nr. 285/ dias 48, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Lymfesystemet

    Lymfen til lymfenodi cervicales profundi kommer fra følgende områder: Figuren øverst i venstre hjørne viser, at der kommer lymfe fra den palatinale gingiva i overkæben (P); fra ganen (H og B), samt fra visdomstænderne (T), der er farvet gule. Figuren øverst i midten viser endvidere, at tonsiller (M), dorsum linguae pars postsulcalis(U), samt at en del af dorsum linguae pars presulcalis og apex linguae (F), ligeledes sender lymfe til de terminale knuder. Resten af figurerne bruges på 2. trin.

  • Lymfesystemet

    Brystgangen, ductus thoracicus (A), er menneskets største lymfekar. Den ligger langs columna vertebralis. Ductus begynder i spatium retroperitoneale med en udvidelse (B), udfor de øverste lændehvirvler. Den perforerer diafragma og passerer gennem mediastinum posterius og mediastinum superius til halsroden; den tømmer sig i vinklen mellem venstre v. jugularis interna (J), og venstre v. subclavia (S). Ved udvidelsen i spatium retroperitoneale modtager ductus thoracicus to lymfestammer (C), en fra hver underekstremitet, og en enkelt stamme (D), fra bughulen. Lige før indmundingen i halsvenerne modtager den 3 stammer. En fra hver side af hoved og hals (F), en fra venstre overekstremitet (E), og en fra venstre halvdel af brysthulen (G).

  • Lymfesystemet

    I højre side af kroppen findes en ganske kort ductus lymphaticus dexter. Den omfatter kun den gule linie mellem de to pile ved (L). Ductus lymphaticus dexter modtager 3 stammer. En fra højre side af hoved og hals (I), en fra højre overekstremitet (H), og en fra højre halvdel af brysthulen (K). Ductus lymphaticus dexter munder i vinklen mellem højre sides v. jugularis interne og v. subclavia.