Inden for gruppen lymfenodi cervicales profundi findes der en knude, som modtager specielt tilløb. Den hedder angulærknuden, fordi den ligger udfor angulus mandibulae. Den modtager lymfe fra visdomstænder (T), tonsiller (M), og dorsum linguae pars postsulcalis (U).

Her ses alle de omtalte lymfeknuder. De er nævnt fra nakken: lymfenodi occipitales, lymfenodi retroauriculares, lymfenodi parotidei, lymfenodi submandibulares og lymfenodi submentales. (Lymfenodi retropharyngei er ikke vist på figuren). Endvidere ses lymfenodi cervicales profundi.

Her vises den vej, lymfen følger. Lymfesystemet begynder perifert med blinde lymfekapillærer (K). De anastomoserer, som vist ved (A), og har ingen klapper. Lymfen fortsætter i lymfekar (L), der er forsynet med klapper. De afbrydes i lymfeknuder, og lymfen fortsætter i lidt større lymfekar (S), der fortsætter i lymfestammer (T). De to største lymfestammer, ductus thoracicus og ductus lymphaticus dexter, tømmer sig i venesystemet, som vist ved (V). Lymfeknuderne “renser” og “filtrerer” lymfen samt danner lymfocyter. De modtager lymfen gennem afferente lymfekar (a), og sender den videre gennem efferente lymfekar (e). På billedet ser man, at lymfen indeholder lymfocyter (y), når den har passeret lymfeknuden, men ikke før den når en knude.

Her ses en del af jernbanenettet på Sjælland. Alle banerne, der er vist med gule linier, går mod København, og undervejs passerer de flere byer, Sorø, Roskilde etc. Byerne kan sammenlignes med lymfeknuder og banerne med lymfekar. København er terminalstation, mens de øvrige byer er fremskudte stationer i forhold til København. Lymfen passerer ofte flere lymfeknuder. Den sidste knude, den skal igennem, inden den når venerne, kaldes den terminale lymfeknude; den svarer til København; alle de øvrige lymfeknuder kaldes fremskudte lymfeknuder; de svarer til byerne før København.

På grænsen mellem hoved og hals ligger en ring af fremskudte lymfeknuder, som al lymfe fra hovedet må passere. Vi vil nu gennemgå knuderne gruppevis. De bageste er lymfenodi occipitales. De omfatter en eller to små lymfeknuder, der ligger lige ved linea nuchalis superior.

Bag øret ligger lymfenodi retroauriculares.

Lymfenodi parotidei ligger i gl. parotidea.

trigonum submandibulare, mellem corpus mandibulae og gl. submandibularis ligger lymfenodi submandibulares. De ligger profundt for halsfascien.

Lymfenodi submentales ligger i trigonum submentale mellem venteres anteriores m. digastrici, og ligeledes profundt for halsfascien. Foruden de her nævnte findes nogle dybtliggende lymfeknuder bag øverste del af svælget. De hedder lymfenodi retropharyngei og er ikke vist her. Tilløbene til de fremskudte lymfeknuder kan deles i overfladiske og profunde. Det overfladiske tilløb for de enkelte lymfeknudegrupper kan man stort set regne sig til, når man husker, at: Hovedets øverste kontur danner grænse opadtil, og de enkelte områder adskilles af næsten lodrette linier mellem lymfeknudegrupperne.

Som eksempel vises med farve området for lymfenodi retroauriculares til venstre. Det ufarvede område lige foran det røde går til lymfenodi parotidei.