• LUFTVEJE 1. trin, lektion 3

    Manuskript nr. 272/ dias 65, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Trachea, hovedbronchier og lungerne

    Her ses nederste del af trachea, de to hovedbronchier og lungerne forfra. Lungerne, pulmones, er delt i lapper af dybe fissurer, der er vist med pile. Højre lunge har tre lapper: en overlap (H), en mellemlap (E), og en underlap (D). Venstre lunge har to lapper, en overlap (O) og en underlap (N). De to lunger danner tilsammen en kegle. Hver lunge udgør en halv kegle, hvis basis vender nedad. Lungestørrelsen varierer med luftindholdet. Tegningen viser lunger i en mellemstilling mellem indånding og udånding. På grund af luftindholdet er lungerne lette. Vægtstigningen kan blive betydelig, hvis der er for meget blod eller anden væske i lungevævet.

  • En frisk udtaget lunge

    Dette er en frisk udtaget lunge. Når lungerne tages ud af brystkassen, falder de sammen omtrent som en ballon, der mister luften, idet de er elastiske. Billedet viser, at bundfarven er rød. Men det er karakteristisk, at der i den røde farve er mange mørke striber og pletter. Dette sorte mønster skyldes aflejring af kulstøv fra indåndings-luften og mangler derfor hos små børn. (fortsættes)

  • En frisk udtaget lunge

    Lungens overflade er blank, glat og spejlende. Det sidste fremgår af de mange reflekser, der ses i billedet. Den blanke, glatte overflade skyldes, at lungen er beklædt med lungehinde. Lungens overflade er groft lobuleret. Lobuli er 1-2 cm store. De adskilles af fine mørke striber af kulstøv. Lobuleringen, der viser sig som inddeling i felter, ses adskillige steder på billedet.

  • Lungerne er bløde

    Lungerne er bløde som en dyne

  • Har konsistens som en svamp

    …og har iøvrigt konsistens som en svamp.

  • Lungevæv knitrer

    Lungevæv knitrer, når man trykker på det. Den knitren, man fremkalder, kan minde om den lyd, der fås ved at presse en snebold i frostvejr.

  • Svømmeprøven

    Små stykker normalt lungevæv kan flyde på vand. Det skyldes indholdet af luft. Glasset til højre viser normalt lungevæv. I glasset til venstre synker lungevævet til bunds. Det skyldes, at vævet er lufttomt. Det er tilfældet, hvis et barn har været dødfødt eller hvis prøven stammer fra en patient, der er død af lungebetændelse. I lungerne på en dødfødt har der aldrig været luft, og i lungerne fra en patient med lungebetændelse vil luften være trængt væk af betændelsen. Prøven er vigtig og huskes bedst på dens uofficielle navn, “svømmeprøven”.

  • Lungevæv er elastisk.

    Lungevæv er meget elastisk.

  • Lungevæv er sejt

    Endvidere er lungevæv sejt. Det betyder, at det er vanskeligt at hale i stykker; det er også vanskeligt at skære i stykker.

  • Lungerne ses in situ

    Forreste brystvæg er fjernet og lungerne ses in situ. Mellem lungerne ligger hjertet, H, omgivet af hjerteposen. Hjertet danner en dyb impression, I, i venstre lunge. Basis af lungerne hviler på diafragma, D, og lungespidsen, apex, E, når helt op i halsroden. Lungefladen mod brystvæggen er konveks, idet den følger ribbenenes krumning.

  • Hilus pulmonis

    Venstre lunge ses til venstre på tegningen og højre lunge til højre. Vi ser ind på den flade af de to lunger, der vender mod mediastinum. Den er ujævn, idet flere organer og store kar danner impressioner. Midt på fladen ses et kommaformet område, hilus pulmonis, hvor lungeroden går ind i lungen. (fortsættes)

  • Lungeroden

    Lungeroden består af hovedbronchie (I), lungearterie (A) og lungevener (W). På højre lunge ses to arterier (A) og to bronchier. Det skyldes, at vi ser ind i lungen, hvor delingen af lungearterier og hovedbronchier har fundet sted. Hjertet danner impression (H) på begge lunger, men mest på venstre. Oesophagus danner en fure (E) på højre og aorta (O) på venstre. Altså impression af hjertet på begge lunger, mest på venstre. På højre impression af oesophagus og på venstre impression af aorta.

  • Bronchier

    Her ses nederste del af trachea (T) og hovedbronchierne (D). Hovedbronchierne deler sig i lappebronchier, der er farvet lysegule; hver lappebronchie er markeret med et pilehoved. Højre lunge har tre lapper og derfor tre lappebronchier. Venstre lunge har to lapper og to lappebronchier. Hver lappebronchie afgivet et antal segmentbronchier, der er farvet lyst orange. En segmentbronchie forsyner et lungesegment. Det vil sige et mindre lungeafanit. Fra hver segmentbronchie afgår finere og finere grene. De er vist med rødbrun farve. De mindste af grenene kaldes bronchioli. De går til de små lungeafsnit, der hedder lungelobuli, og som på overfladen er 1-2 cm.

  • Lungelobuli

    Her er to lungelobuli og billedet viser de fineste forgreninger af bronchietræet. Bronchioli er markeret (O). I de mindste optræder der spredte alveoler. Det er de små buler på væggen. Efter bronchioli følger alveolegange (G), hvor alveolerne næsten dækker hele væggen. Alveolegangene ender i alveolesække (S), hvor væggen udelukkende består af alveoler. Nogle af alveolerne er markeret (A). (fortsættes)

  • Lungelobuli

    I lobulus til højre vises, at alveolevæggen får blod fra lungearterien (U) og at blodet fra alveolen går til lungevener (W). Arterien følger nøje bronchietræet, mens venerne løber mellem lobuli og mellem segmenterne. Lungearterier og lungevener der er repræsenteret på denne tegning udgør lungernes funktionelle karsystem. Der findes desuden et nutritivt karsystem, der ikke er vist her. Det består af smågrene fra aorta, der ernærer bronchievægge og bindevæv i lungerne. Venerne fra det nutritive system tømmer sig i små venestammer langs hvirvelsøjlen.

  • Lungealveoler

    Her ses tre lungealveoler. Alveolerne er ganske små blærer, der lige kan skimtes med det blotte øje. De er grydeformede og deres væg består hovedsageligt af et meget tæt rundmasket kapillærnet; det er vist på alveolen til højre. Nettet får blod fra lungearteriens grene. Den tynde hvide linie nærmest lumen i alveolerne er et lag meget flade celler, der adskiller kapillærnettet fra luften. Det tætte net, og den ringe afstand mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolerne muliggør en effektiv iltning af blodet og fjernelse af kuldioxid.

  • Trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder

    Det viser trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder. Vi ser først på figuren til højre. Lungerne er omgivet af lungehinden, pleura, der er vist med gulgrøn farve. Pleura er en serøs membran, der består af to blade, et visceralt blad (V) og et parietalt blad (P). Det viscerale blad beklæder hele lungers overflade undtagen ved hilus pulmonist (O). Ved hilus fortsætter det viscerale blad i det parietale, der beklæder brystvæggens indside. (fortsættes)

  • Trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder

    Spalten mellem de to blade er ganske smal, med en minimal mængde væske. Det er lettere at forstå de to blade i lungehinden, når man kigger på figuren til venstre. Lungehinden kan sammenlignes med en stor blød bold, og lungen med en ballon på et skaft, der presser en bule i den store bold. Til venstre er ballonen kun presset et lille stykke ind, mens den til højre er presset længere ind og samtidig er den pustet op. Derved kommer boldens kant til at omslutte ballonens stilk (O). På grund af ballonens, altså lungers størrelse til højre, kommer boldens to blade (V) og (P) til at ligge nær hinanden.

  • LUFTVEJE 1. trin, lektion 3

    Manuskript nr. 272/ dias 65, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Trachea, hovedbronchier og lungerne

    Her ses nederste del af trachea, de to hovedbronchier og lungerne forfra. Lungerne, pulmones, er delt i lapper af dybe fissurer, der er vist med pile. Højre lunge har tre lapper: en overlap (H), en mellemlap (E), og en underlap (D). Venstre lunge har to lapper, en overlap (O) og en underlap (N). De to lunger danner tilsammen en kegle. Hver lunge udgør en halv kegle, hvis basis vender nedad. Lungestørrelsen varierer med luftindholdet. Tegningen viser lunger i en mellemstilling mellem indånding og udånding. På grund af luftindholdet er lungerne lette. Vægtstigningen kan blive betydelig, hvis der er for meget blod eller anden væske i lungevævet.

  • En frisk udtaget lunge

    Dette er en frisk udtaget lunge. Når lungerne tages ud af brystkassen, falder de sammen omtrent som en ballon, der mister luften, idet de er elastiske. Billedet viser, at bundfarven er rød. Men det er karakteristisk, at der i den røde farve er mange mørke striber og pletter. Dette sorte mønster skyldes aflejring af kulstøv fra indåndings-luften og mangler derfor hos små børn. (fortsættes)

  • En frisk udtaget lunge

    Lungens overflade er blank, glat og spejlende. Det sidste fremgår af de mange reflekser, der ses i billedet. Den blanke, glatte overflade skyldes, at lungen er beklædt med lungehinde. Lungens overflade er groft lobuleret. Lobuli er 1-2 cm store. De adskilles af fine mørke striber af kulstøv. Lobuleringen, der viser sig som inddeling i felter, ses adskillige steder på billedet.

  • Lungerne er bløde

    Lungerne er bløde som en dyne

  • Har konsistens som en svamp

    …og har iøvrigt konsistens som en svamp.

  • Lungevæv knitrer

    Lungevæv knitrer, når man trykker på det. Den knitren, man fremkalder, kan minde om den lyd, der fås ved at presse en snebold i frostvejr.

  • Svømmeprøven

    Små stykker normalt lungevæv kan flyde på vand. Det skyldes indholdet af luft. Glasset til højre viser normalt lungevæv. I glasset til venstre synker lungevævet til bunds. Det skyldes, at vævet er lufttomt. Det er tilfældet, hvis et barn har været dødfødt eller hvis prøven stammer fra en patient, der er død af lungebetændelse. I lungerne på en dødfødt har der aldrig været luft, og i lungerne fra en patient med lungebetændelse vil luften være trængt væk af betændelsen. Prøven er vigtig og huskes bedst på dens uofficielle navn, “svømmeprøven”.

  • Lungevæv er elastisk.

    Lungevæv er meget elastisk.

  • Lungevæv er sejt

    Endvidere er lungevæv sejt. Det betyder, at det er vanskeligt at hale i stykker; det er også vanskeligt at skære i stykker.

  • Lungerne ses in situ

    Forreste brystvæg er fjernet og lungerne ses in situ. Mellem lungerne ligger hjertet, H, omgivet af hjerteposen. Hjertet danner en dyb impression, I, i venstre lunge. Basis af lungerne hviler på diafragma, D, og lungespidsen, apex, E, når helt op i halsroden. Lungefladen mod brystvæggen er konveks, idet den følger ribbenenes krumning.

  • Hilus pulmonis

    Venstre lunge ses til venstre på tegningen og højre lunge til højre. Vi ser ind på den flade af de to lunger, der vender mod mediastinum. Den er ujævn, idet flere organer og store kar danner impressioner. Midt på fladen ses et kommaformet område, hilus pulmonis, hvor lungeroden går ind i lungen. (fortsættes)

  • Lungeroden

    Lungeroden består af hovedbronchie (I), lungearterie (A) og lungevener (W). På højre lunge ses to arterier (A) og to bronchier. Det skyldes, at vi ser ind i lungen, hvor delingen af lungearterier og hovedbronchier har fundet sted. Hjertet danner impression (H) på begge lunger, men mest på venstre. Oesophagus danner en fure (E) på højre og aorta (O) på venstre. Altså impression af hjertet på begge lunger, mest på venstre. På højre impression af oesophagus og på venstre impression af aorta.

  • Bronchier

    Her ses nederste del af trachea (T) og hovedbronchierne (D). Hovedbronchierne deler sig i lappebronchier, der er farvet lysegule; hver lappebronchie er markeret med et pilehoved. Højre lunge har tre lapper og derfor tre lappebronchier. Venstre lunge har to lapper og to lappebronchier. Hver lappebronchie afgivet et antal segmentbronchier, der er farvet lyst orange. En segmentbronchie forsyner et lungesegment. Det vil sige et mindre lungeafanit. Fra hver segmentbronchie afgår finere og finere grene. De er vist med rødbrun farve. De mindste af grenene kaldes bronchioli. De går til de små lungeafsnit, der hedder lungelobuli, og som på overfladen er 1-2 cm.

  • Lungelobuli

    Her er to lungelobuli og billedet viser de fineste forgreninger af bronchietræet. Bronchioli er markeret (O). I de mindste optræder der spredte alveoler. Det er de små buler på væggen. Efter bronchioli følger alveolegange (G), hvor alveolerne næsten dækker hele væggen. Alveolegangene ender i alveolesække (S), hvor væggen udelukkende består af alveoler. Nogle af alveolerne er markeret (A). (fortsættes)

  • Lungelobuli

    I lobulus til højre vises, at alveolevæggen får blod fra lungearterien (U) og at blodet fra alveolen går til lungevener (W). Arterien følger nøje bronchietræet, mens venerne løber mellem lobuli og mellem segmenterne. Lungearterier og lungevener der er repræsenteret på denne tegning udgør lungernes funktionelle karsystem. Der findes desuden et nutritivt karsystem, der ikke er vist her. Det består af smågrene fra aorta, der ernærer bronchievægge og bindevæv i lungerne. Venerne fra det nutritive system tømmer sig i små venestammer langs hvirvelsøjlen.

  • Lungealveoler

    Her ses tre lungealveoler. Alveolerne er ganske små blærer, der lige kan skimtes med det blotte øje. De er grydeformede og deres væg består hovedsageligt af et meget tæt rundmasket kapillærnet; det er vist på alveolen til højre. Nettet får blod fra lungearteriens grene. Den tynde hvide linie nærmest lumen i alveolerne er et lag meget flade celler, der adskiller kapillærnettet fra luften. Det tætte net, og den ringe afstand mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolerne muliggør en effektiv iltning af blodet og fjernelse af kuldioxid.

  • Trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder

    Det viser trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder. Vi ser først på figuren til højre. Lungerne er omgivet af lungehinden, pleura, der er vist med gulgrøn farve. Pleura er en serøs membran, der består af to blade, et visceralt blad (V) og et parietalt blad (P). Det viscerale blad beklæder hele lungers overflade undtagen ved hilus pulmonist (O). Ved hilus fortsætter det viscerale blad i det parietale, der beklæder brystvæggens indside. (fortsættes)

  • Trachea, hovedbronchier, lunger og lungehinder

    Spalten mellem de to blade er ganske smal, med en minimal mængde væske. Det er lettere at forstå de to blade i lungehinden, når man kigger på figuren til venstre. Lungehinden kan sammenlignes med en stor blød bold, og lungen med en ballon på et skaft, der presser en bule i den store bold. Til venstre er ballonen kun presset et lille stykke ind, mens den til højre er presset længere ind og samtidig er den pustet op. Derved kommer boldens kant til at omslutte ballonens stilk (O). På grund af ballonens, altså lungers størrelse til højre, kommer boldens to blade (V) og (P) til at ligge nær hinanden.