• LUFTVEJE 1. trin, lektion 2

    Manuskript nr. 271/ dias 64, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Strubehovedet, luftrør og bronchier

    Nedre luftveje omfatter strubehovedet (A), luftrør (B) og bronchier (C). Strubehovedet larynx forbinder pharynx med luftrøret.

  • Larynx skåret igennem frontalt

    Her er larynx skåret igennem frontalt. Lumen (V), (I) og (C) er timeglasformet. Det smalleste sted på timeglasset ligger ved (I). (Æ) er de ægte stemmebånd, og spalten mellem dem er stemmeridsen. Den ligger umiddelbart under (I). Lidt højere oppe ligger de falske stemmebånd (U). Stemmeridsen kan lukkes helt, når de ægte stemmebånd (S) går sammen i midtlinien. (fortsættes)

  • Larynx skåret igennem frontalt

    Den øverste udvidede del af larynx (V) strækker sig fra larynx’ indgang – det er øverste åbning på tegningen – til de falske stemmebånd (U). Indgangen til larynx hedder aditus laryngis. Den nederste udvidede del (C) strækker sig fra de ægte stemmebånd til luftrøret. Væggene i larynx indeholder bruske. Det er de blå områder (G). Bruskene kan bevæges af muskler, der ikke er vist på tegningen.

  • Cartilago thyroidea

    Den største af larynx’ bruske er skjoldbrusken, cartilago thyroidea. Fig. a viser brusken forfra, b bagfra og c fra venstre side. Cartilago thyroidea består af to plader (L), der hænger sammen fortil i en næsten ret vinkel. Det er denne vinkel, der danner en prominens (P), på halsens forside. Den kan let føles, især hos manden, hvor den kaldes adamsæblet. Fig. b viser, at der bagtil er stor afstand mellem pladerne.

  • Cartilago cricoidea

    Under cartilago thyroidea ligger ringbrusken, cartilago cricoidea. Fig. a viser ringbrusken set fra venstre side, b bagfra og c oppefra.Ringbrusken ligner en signetring med pladen (M) liggende bagtil. Øverst på pladen skimtes to ovale felter. De er lidt lysere blå end den øvrige del. Det er to ledfacetter, hvorpå de to små tudbruske er anbragt. De ses på næste billede.

  • Larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra

    Her er larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra. Cartilago cricoideas pladedel (O). Tudbruskene (Y), der står på pladens øverste kant. Tudbrusken hedder cartilago arytenoidea. Det er to små pyramider, der kan glide og rotere på signetpladen takket være ledforbindelsen.Strubelågsbrusken (E) ligger opadtil. Det er cartilago epiglottica. Den strækker sig ned mellem cartilago thyroideas to plader- pladen i højre side er mærket (T).(fortsættes)

  • Larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra

    Cartilago epiglottica består af elastisk brusk, mens de øvrige er hyalinbruske. Cartilago thyroidea (T), og os hyoideum (H), er forbundet ved hjælp af en bindevævsmembran (M).I larynx findes flere membraner, der forbinder bruskene indbyrdes, og nogle steder danner ligamenter. Det gælder f. eks. ligamentet i de ægte stemmebånd.

  • Larynx

    Fig. a viser larynx muskler bagfra. Fig. b og c viser larynx fra højre side. På fig. b er højre plade i cartilago thyroidea fjernet, mens den er bevaret på fig. c. Larynx indre muskler deles i tre grupper, der på billedet er vist med forskellige farver. Den ene gruppe er tegnet rød. Det er de muskler, der lukker aditus laryngis og forsnævrer øverste del af larynx. (fortsættes)

  • Stemmebåndsadduktorer

    På fig. a ses på hver side af midtlinien en lilla muskel. Det er den muskel, der fører stemmebåndene fra hinanden og udgør anden gruppe. Det er en kraftig muskel, den fungerer som stemmebånds abduktor. De resterende muskler udgør tredje gruppe; den fører stemmebåndene mod hinanden. De er farvet meget mørke. De betegnes stemmebånds-adduktorer.

  • Aditus laryngis

    Her ses larynx oppefra. Det er det billede, der ses på en patient, når man undersøger larynx gennem et særligt spejl, der minder om tandlægens mundspejl; det føres bagud gennem munden til svælget. Øverst i billedet ved (R) ses radix linguae. Og derunder indgangen til larynx, altså aditus laryngis. Indgangen begrænses af epiglottis (E) lige under tungeroden samt af en slimhindefold i højre og venstre side (P). Folden hedder plica aryepiglottica. Navnet refererer til at folden strækker sig fra epiglottis til cartilago arytenoidea. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Aditus laryngis er her vidåben. Vi kigger ned i den øverste del af larynx og videre gennem stemmeridsen (G) og ned i den nederste del af larynx, der ligger i mørke. De ægte stemmebånd (V) ses tydeligt, idet de ligger nærmere midtlinien end de falske stemmebånd (F). Under synkning lukker aditus laryngis, idet epiglottis (E), og plica aryepiglottica (P) i højre og venstre side lægger sig mod hinanden. Derved beskytter de nedre luftveje mod f. eks. fødepartikler. Hvis man ikke når at lukke aditus f. eks. når man får noget galt i halsen, så træder en anden beskyttelsesmekanisme i funktion, nemlig hosterefleksen. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Området mellem (F), der er de falske stemmebånd og (P), der er plica aryepiglottica, er meget følsomt. Ved den mindste irritation fremkaldes kraftig hoste. Hos skindøde og hos patienter, der er under helbedøvelse, sættes begge disse beskyttelsesforanstaltninger ud af funktion. Det betyder, at blod f. eks. fra mundhulen eller indhold fra mavesækken uhindret kan strømme igennem aditus og videre ned i luftvejene til lungerne. Situationen er livsfarlig. Derfor bedøver man aldrig en patient, der har føde i mavesækken, og hvis det er nødvendigt at bedøve, må mavesækken først pumpes tom. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Billedet af den vidåbne aditus laryngis bør altid stå i ens erindring i disse situationer. De ægte stemmebånd eller stemmelæber, (V), er meget bevægelige folder. Når de bevæger sig ændrer stemmeridsen stadig form og størrelse. Det sker under tale og respiration. Når de to stemmebånd lægger sig sammen i midtlinien, lukkes stemmeridsen og dermed larynx snævreste parti. Larynx kan med andre ord aflukkes to steder, der begge ses på dette billede, nemlig aditus laryngis og stemmeridsen. Det er klart, at de falske stemmebånd (F) må ligge længere fra midtlinien end de ægte, da man uhindret kan se de ægte stemmebånd oppefra.

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Dette er et mediansnit gennem næsehulen, der er rød; mundhulen er let kendelig på tungen. Svælget er let grønligt; det ligger bag næsehule, mundhule og larynx. Svælget går over i spiserøret (S) udfor den nederste streg fra (R). Indgangen til strubehovedet begrænses fortil af strubelåget (E). Nedadtil fortsætter strubehovedets lumen i luftrøret (L). Overgangen mellem strubehoved og luftrør ligger i nøjagtig samme højde som overgangen mellem svælg og spiserør, altså langs nederste streg fra (R). I strubehovedets væg ses cartilago thyroidea (T), og cartilago cricoidea (R). (fortsættes)

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Billedet viser, at larynx hører til halsindvoldene, der alle ligger i spatium viscerale. Larynx ligger foran pharynx, der igen ligger umiddelbart foran columna. Hvirvellegemerne er tegnet gule. Luften går normalt gennem næsehulen, der er rød, til næsesvælgrummet, der er den øverste del af pharynx, videre bag tungen gennem mundsvælgrummet til aditus laryngis. Føden passerer igennem mundhulen og glider ned langs den bageste del af tungen forbi epiglottis og aditus laryngis, der under denne passage lukker. Det vil sige, at luftvej og fødevej krydser hinanden i pars oralis pharyngis. (fortsættes)

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Inden vi forlader billedet læg mærke til, at spiserøret (S) ligger umiddelbart bag luftrøret (L). Foran luftrøret ses på snittet lidt af skjoldbruskkirtlen. Det er den ovale figur, der krydses af pilen til (L).

  • Snit gennem væggen i larynx

    Her er et snit gennem væggen i larynx. Ind mod lumen, dvs. opad i billedet er der slimhinde. Den består af epitel og lamina propria. Lamina propria er den del af det lyse lag, der ligger nærmest epitelet. Epitelet er respirationsvejsepitel ved (R). Det vil sige enlaget flerradet prismatisk epitel med kinocilier og bægerceller. (fortsættes)

  • Snit gennem væggen i larynx

    Hvor larynx slimhinde er udsat for særlig stor mekanisk påvirkning, er slimhindeepitelet flerlaget pladeepitel, som ved (F). Det gælder de ægte stemmebånd og bagsiden af strubelåget. De ægte stemmebånd påvirkes mekanisk, når stemmeridsen lukker, idet båndene lægger sig mod hinanden og bagsiden af strubelåget påvirkes, når aditus laryngis lukker. (fortsættes)

  • Snit gennem væggen i larynx

    Det tykkeste lag i larynx er tela submucosa. På tegningen er det laget med kirtler (K), membraner (M), muskler (U) og bruske (B). Altså tela submucosa strækker sig fra (K) og til og med (B). Kar og nerver findes i tela submucosa, men er ikke vist. Yderst i larynx – her forneden på tegningen – findes et lag bindevæv, adventitia (A). Grænsen mellem tunica mucosa og tela submucosa er uskarp, idet lamina muscularis mucosae mangler overalt i luttvejene.

  • Trachea

    Luftrøret, trachea, er markeret (T) og nederst på tegningen har vi de to hovedbronchier (H). Trachea er et 10-12 cm langt rør. I for- og sidevægge findes bruskringe, der ligger med små mellemrum. Det er årsagen til tværstribningen på luftrørets udside. Luftrøret begynder midt på halsen ved underkanten af cartilago cricoidea og ender på overgangen mellem mediastinum superius og inferius. Det begynder i samme højde som spiserøret, men ender betydeligt før. For at se luftrøret helt frit som her, har man fjernet skjoldbruskkirtlen, der dækker et betydeligt område mellem (T) og (R) på tegningen. Det er i øvrigt svært at fjerne kirtlen, da den er bundet fast til luftrøret. Øverst ses larynx. Det er repræsenteret af cartilago thyroidea (S) og cartilago cricoidea (R).

  • Aortabuen

    I mediastinum superius ligger aortabuen (A) foran trachea, før den krydser henover venstre hovedbronchie. (B) og (Y) er lungearterier. (Z) er en vene og (O) er lymfeknuder, der findes i stort tal ved tracheas delingssted. Bag trachea har oesophagus ligget.

  • Trachea

    Trachea består af de samme lag som larynx. Nærmest lumen ligger tunica mucosa, der består af lamina epithelialis (E), og halvdelen af det efterfølgende grålige lag, der danner lamina propria. Det næste lag er tela submucosa, hvor brusk (H) er placeret. Det yderste lag er adventitia, (A). Epitelet i slimhinden er enlaget flerradet prismatisk epitel med bægerceller og kinocilier. Tela submucosa indeholder brusk i for- og sidevægge, men glat muskulatur (M) i bagvæggen hvor brusken mangler. (fortsættes)

  • Trachea

    Det elastiske bindevæv, der binder bruskene sammen, hører også til tela submucosa. Bruskene består af hyalinbrusk. De har form som et C med bogstavets åbning bagud, dvs. opad på billedet. Bruskene ligger tæt over hinanden, men i det smalle mellemrum mellem dem består væggen af en elastisk bindevævsmembran. Lagene i larynx og trachea er slimhinde – uden lamina muscularis mucosae – derefter tela submucosa med bruske, kirtler, glat muskulatur og membraner og endelig yderst adventitia. x

  • LUFTVEJE 1. trin, lektion 2

    Manuskript nr. 271/ dias 64, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Strubehovedet, luftrør og bronchier

    Nedre luftveje omfatter strubehovedet (A), luftrør (B) og bronchier (C). Strubehovedet larynx forbinder pharynx med luftrøret.

  • Larynx skåret igennem frontalt

    Her er larynx skåret igennem frontalt. Lumen (V), (I) og (C) er timeglasformet. Det smalleste sted på timeglasset ligger ved (I). (Æ) er de ægte stemmebånd, og spalten mellem dem er stemmeridsen. Den ligger umiddelbart under (I). Lidt højere oppe ligger de falske stemmebånd (U). Stemmeridsen kan lukkes helt, når de ægte stemmebånd (S) går sammen i midtlinien. (fortsættes)

  • Larynx skåret igennem frontalt

    Den øverste udvidede del af larynx (V) strækker sig fra larynx’ indgang – det er øverste åbning på tegningen – til de falske stemmebånd (U). Indgangen til larynx hedder aditus laryngis. Den nederste udvidede del (C) strækker sig fra de ægte stemmebånd til luftrøret. Væggene i larynx indeholder bruske. Det er de blå områder (G). Bruskene kan bevæges af muskler, der ikke er vist på tegningen.

  • Cartilago thyroidea

    Den største af larynx’ bruske er skjoldbrusken, cartilago thyroidea. Fig. a viser brusken forfra, b bagfra og c fra venstre side. Cartilago thyroidea består af to plader (L), der hænger sammen fortil i en næsten ret vinkel. Det er denne vinkel, der danner en prominens (P), på halsens forside. Den kan let føles, især hos manden, hvor den kaldes adamsæblet. Fig. b viser, at der bagtil er stor afstand mellem pladerne.

  • Cartilago cricoidea

    Under cartilago thyroidea ligger ringbrusken, cartilago cricoidea. Fig. a viser ringbrusken set fra venstre side, b bagfra og c oppefra.Ringbrusken ligner en signetring med pladen (M) liggende bagtil. Øverst på pladen skimtes to ovale felter. De er lidt lysere blå end den øvrige del. Det er to ledfacetter, hvorpå de to små tudbruske er anbragt. De ses på næste billede.

  • Larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra

    Her er larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra. Cartilago cricoideas pladedel (O). Tudbruskene (Y), der står på pladens øverste kant. Tudbrusken hedder cartilago arytenoidea. Det er to små pyramider, der kan glide og rotere på signetpladen takket være ledforbindelsen.Strubelågsbrusken (E) ligger opadtil. Det er cartilago epiglottica. Den strækker sig ned mellem cartilago thyroideas to plader- pladen i højre side er mærket (T).(fortsættes)

  • Larynx’ bruske og en del af luftrøret set bagfra

    Cartilago epiglottica består af elastisk brusk, mens de øvrige er hyalinbruske. Cartilago thyroidea (T), og os hyoideum (H), er forbundet ved hjælp af en bindevævsmembran (M).I larynx findes flere membraner, der forbinder bruskene indbyrdes, og nogle steder danner ligamenter. Det gælder f. eks. ligamentet i de ægte stemmebånd.

  • Larynx

    Fig. a viser larynx muskler bagfra. Fig. b og c viser larynx fra højre side. På fig. b er højre plade i cartilago thyroidea fjernet, mens den er bevaret på fig. c. Larynx indre muskler deles i tre grupper, der på billedet er vist med forskellige farver. Den ene gruppe er tegnet rød. Det er de muskler, der lukker aditus laryngis og forsnævrer øverste del af larynx. (fortsættes)

  • Stemmebåndsadduktorer

    På fig. a ses på hver side af midtlinien en lilla muskel. Det er den muskel, der fører stemmebåndene fra hinanden og udgør anden gruppe. Det er en kraftig muskel, den fungerer som stemmebånds abduktor. De resterende muskler udgør tredje gruppe; den fører stemmebåndene mod hinanden. De er farvet meget mørke. De betegnes stemmebånds-adduktorer.

  • Aditus laryngis

    Her ses larynx oppefra. Det er det billede, der ses på en patient, når man undersøger larynx gennem et særligt spejl, der minder om tandlægens mundspejl; det føres bagud gennem munden til svælget. Øverst i billedet ved (R) ses radix linguae. Og derunder indgangen til larynx, altså aditus laryngis. Indgangen begrænses af epiglottis (E) lige under tungeroden samt af en slimhindefold i højre og venstre side (P). Folden hedder plica aryepiglottica. Navnet refererer til at folden strækker sig fra epiglottis til cartilago arytenoidea. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Aditus laryngis er her vidåben. Vi kigger ned i den øverste del af larynx og videre gennem stemmeridsen (G) og ned i den nederste del af larynx, der ligger i mørke. De ægte stemmebånd (V) ses tydeligt, idet de ligger nærmere midtlinien end de falske stemmebånd (F). Under synkning lukker aditus laryngis, idet epiglottis (E), og plica aryepiglottica (P) i højre og venstre side lægger sig mod hinanden. Derved beskytter de nedre luftveje mod f. eks. fødepartikler. Hvis man ikke når at lukke aditus f. eks. når man får noget galt i halsen, så træder en anden beskyttelsesmekanisme i funktion, nemlig hosterefleksen. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Området mellem (F), der er de falske stemmebånd og (P), der er plica aryepiglottica, er meget følsomt. Ved den mindste irritation fremkaldes kraftig hoste. Hos skindøde og hos patienter, der er under helbedøvelse, sættes begge disse beskyttelsesforanstaltninger ud af funktion. Det betyder, at blod f. eks. fra mundhulen eller indhold fra mavesækken uhindret kan strømme igennem aditus og videre ned i luftvejene til lungerne. Situationen er livsfarlig. Derfor bedøver man aldrig en patient, der har føde i mavesækken, og hvis det er nødvendigt at bedøve, må mavesækken først pumpes tom. (fortsættes)

  • Aditus laryngis

    Billedet af den vidåbne aditus laryngis bør altid stå i ens erindring i disse situationer. De ægte stemmebånd eller stemmelæber, (V), er meget bevægelige folder. Når de bevæger sig ændrer stemmeridsen stadig form og størrelse. Det sker under tale og respiration. Når de to stemmebånd lægger sig sammen i midtlinien, lukkes stemmeridsen og dermed larynx snævreste parti. Larynx kan med andre ord aflukkes to steder, der begge ses på dette billede, nemlig aditus laryngis og stemmeridsen. Det er klart, at de falske stemmebånd (F) må ligge længere fra midtlinien end de ægte, da man uhindret kan se de ægte stemmebånd oppefra.

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Dette er et mediansnit gennem næsehulen, der er rød; mundhulen er let kendelig på tungen. Svælget er let grønligt; det ligger bag næsehule, mundhule og larynx. Svælget går over i spiserøret (S) udfor den nederste streg fra (R). Indgangen til strubehovedet begrænses fortil af strubelåget (E). Nedadtil fortsætter strubehovedets lumen i luftrøret (L). Overgangen mellem strubehoved og luftrør ligger i nøjagtig samme højde som overgangen mellem svælg og spiserør, altså langs nederste streg fra (R). I strubehovedets væg ses cartilago thyroidea (T), og cartilago cricoidea (R). (fortsættes)

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Billedet viser, at larynx hører til halsindvoldene, der alle ligger i spatium viscerale. Larynx ligger foran pharynx, der igen ligger umiddelbart foran columna. Hvirvellegemerne er tegnet gule. Luften går normalt gennem næsehulen, der er rød, til næsesvælgrummet, der er den øverste del af pharynx, videre bag tungen gennem mundsvælgrummet til aditus laryngis. Føden passerer igennem mundhulen og glider ned langs den bageste del af tungen forbi epiglottis og aditus laryngis, der under denne passage lukker. Det vil sige, at luftvej og fødevej krydser hinanden i pars oralis pharyngis. (fortsættes)

  • Mediansnit gennem næsehulen

    Inden vi forlader billedet læg mærke til, at spiserøret (S) ligger umiddelbart bag luftrøret (L). Foran luftrøret ses på snittet lidt af skjoldbruskkirtlen. Det er den ovale figur, der krydses af pilen til (L).

  • Snit gennem væggen i larynx

    Her er et snit gennem væggen i larynx. Ind mod lumen, dvs. opad i billedet er der slimhinde. Den består af epitel og lamina propria. Lamina propria er den del af det lyse lag, der ligger nærmest epitelet. Epitelet er respirationsvejsepitel ved (R). Det vil sige enlaget flerradet prismatisk epitel med kinocilier og bægerceller. (fortsættes)

  • Snit gennem væggen i larynx

    Hvor larynx slimhinde er udsat for særlig stor mekanisk påvirkning, er slimhindeepitelet flerlaget pladeepitel, som ved (F). Det gælder de ægte stemmebånd og bagsiden af strubelåget. De ægte stemmebånd påvirkes mekanisk, når stemmeridsen lukker, idet båndene lægger sig mod hinanden og bagsiden af strubelåget påvirkes, når aditus laryngis lukker. (fortsættes)

  • Snit gennem væggen i larynx

    Det tykkeste lag i larynx er tela submucosa. På tegningen er det laget med kirtler (K), membraner (M), muskler (U) og bruske (B). Altså tela submucosa strækker sig fra (K) og til og med (B). Kar og nerver findes i tela submucosa, men er ikke vist. Yderst i larynx – her forneden på tegningen – findes et lag bindevæv, adventitia (A). Grænsen mellem tunica mucosa og tela submucosa er uskarp, idet lamina muscularis mucosae mangler overalt i luttvejene.

  • Trachea

    Luftrøret, trachea, er markeret (T) og nederst på tegningen har vi de to hovedbronchier (H). Trachea er et 10-12 cm langt rør. I for- og sidevægge findes bruskringe, der ligger med små mellemrum. Det er årsagen til tværstribningen på luftrørets udside. Luftrøret begynder midt på halsen ved underkanten af cartilago cricoidea og ender på overgangen mellem mediastinum superius og inferius. Det begynder i samme højde som spiserøret, men ender betydeligt før. For at se luftrøret helt frit som her, har man fjernet skjoldbruskkirtlen, der dækker et betydeligt område mellem (T) og (R) på tegningen. Det er i øvrigt svært at fjerne kirtlen, da den er bundet fast til luftrøret. Øverst ses larynx. Det er repræsenteret af cartilago thyroidea (S) og cartilago cricoidea (R).

  • Aortabuen

    I mediastinum superius ligger aortabuen (A) foran trachea, før den krydser henover venstre hovedbronchie. (B) og (Y) er lungearterier. (Z) er en vene og (O) er lymfeknuder, der findes i stort tal ved tracheas delingssted. Bag trachea har oesophagus ligget.

  • Trachea

    Trachea består af de samme lag som larynx. Nærmest lumen ligger tunica mucosa, der består af lamina epithelialis (E), og halvdelen af det efterfølgende grålige lag, der danner lamina propria. Det næste lag er tela submucosa, hvor brusk (H) er placeret. Det yderste lag er adventitia, (A). Epitelet i slimhinden er enlaget flerradet prismatisk epitel med bægerceller og kinocilier. Tela submucosa indeholder brusk i for- og sidevægge, men glat muskulatur (M) i bagvæggen hvor brusken mangler. (fortsættes)

  • Trachea

    Det elastiske bindevæv, der binder bruskene sammen, hører også til tela submucosa. Bruskene består af hyalinbrusk. De har form som et C med bogstavets åbning bagud, dvs. opad på billedet. Bruskene ligger tæt over hinanden, men i det smalle mellemrum mellem dem består væggen af en elastisk bindevævsmembran. Lagene i larynx og trachea er slimhinde – uden lamina muscularis mucosae – derefter tela submucosa med bruske, kirtler, glat muskulatur og membraner og endelig yderst adventitia. x