• LUFTVEJE 1. trin, lektion 1

    Manuskript nr. 270/ dias 63 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Øvre luftveje

    Øvre luftveje begynder med ydre næse og ender ved indgangen til strubehovedet. Næsen er pyramideformet med en nedre flade med næseborene og to sideflader, hvoraf en er mærket (A). De tre flader mødes ved næsetippen (D). Hver sideflade ender nedadtil med næsefløjen, alae nasi (E), mens de fortil går over i næseryggen (B). Næseryggen fortsætter opadtil i næseroden (C). På nedre flade ligger næseborene, nares (F). De er ovale og begrænses lateralt af alae nasi (E), og medialt af septum nasi, der ikke er markeret.

  • Forreste del af ansigtsskelettet

    viser forreste del af ansigtsskelettet. Øverste del af ydre næses skelet dannes af knogler med periost (N), mens næsebruskene med perichondrium danner skelet i nederste del. Næsebrusken, der er tegnet blå, består af hyalinbrusk, som ikke forbener. På billedet er fjernet hud og underhud med muskler, kar og nerver.

  • Næsehule

    Her ses et sagittalt snit gennem hovedet, der viser lateralvæg i næsehule og næsesvælgrum. Nedadtil ses processus alveolaris med tænder, og ganen er mærket (P). Næsehulen, cavitas nasi, inddeles i forgården, vestibulum nasi, (U), og den egentlige næsehule, cavitas nasi propria. Vestibulum nasi ligger lige indenfor næseborene og er i modsætning til cavitas nasi propria beklædt med hud. I vestibulum nasi findes nogle stive hår. Cavitas nasi propria udgør størstedelen, og den er begrænset af vægge, der alle er beklædt med slimhinde. (fortsættes)

  • Conchae nasales

    Lateralvæggen præges af de tre næsemuslinger, conchae nasales, (1), (2) og (3). Kun den nederste musling, (3) er en selvstændig knogle; de to øverste hører til sibenet. Næsemuslingerne er tynde bøjede knogleplader med en nederste fri kant, og de er beklædt med en tyk slimhinde. Loftet i næsehulen er smalt og dannes fortil af næseryggen (N) længere bagtil af lamina cribrosa ossis ethmoidalis (L), og helt bagtil af forfladen af corpus ossis sphenoidalis (S). Gulvet dannes af den hårde gane, (P).

  • Frontalsnit gennem cavitas nasi propria

    er et frontalsnit gennem cavitas nasi propria og nogle af næsens bihuler. Kæbehulen i den ene side er mærket (S). Mellem conchae nasales, (a), (b) og (c), ligger næsegangene, der er farvet sorte. Nedre næsegang er mærket (A) og mellemste næsegang (E). Øvre næsegang ligger under concha nasalis superior (a). Denne næsegang er lille. Den tykke næseslimhinde, der er farvet orange, er meget fast bundet til knogler og bruske.

  • Septum nasi

    viser næseskillevæggen, septum nasi. Den forreste del, der er malet blå, består af brusk, mens den bageste del er knogle, (K).

  • Lateralvæggen i næsehulen

    Viser lateralvæggen i næsehulen. En del af næsemuslingerne er fjernet for at skaffe overblik over de åbninger, der findes i væggen. I nederste næsegang ses udmundingen af tårekanalen (A), mens resten af kanalen er stiplet. I de øvrige næsegange munder næsens bihuler, dvs. kæbehule ved (B), pandehule ved (C), sibensceller ved (D) og kile-benshule ved (E). Åbningerne til næsens bihuler er små og lukkes let, f. eks. under forkølelse; derved spærres af løbet for det sekret, der dannes i bihulerne. Forbindelseskanalen fra pandehulen, der er det mørke område øverst, og til udmundingen ved (C) er lang.

  • Frontalsnit gennem cavitas nasi propria

    Til venstre ses et frontalsnit gennem cavitas nasi propria, hvor septum nasi er mærket (P), og concha nasalis superior (U). Næseslimhinden deles i et mindre lugteområde, regio olfactoria, og et meget større område, regio respiratoria. Regio olfactoria er farvet rødt på figuren til venstre. Det ligger på concha nasalis superior og på næseskillevæggen overfor. Lugteområdets slimhindeepitel ses forstørret på tegningen øverst i højre hjørne. (fortsættes)

  • Lugtecellerne er bipolare nerveceller

    Epitelet er af en særlig type, idet lugtecellerne er bipolare nerveceller, (M). Det er det eneste sted hos mennesket hvor der er nerveceller i slimhindens epitel. Resten af næseslimhinden er farvet blå på tegningen til venstre og hører til regio respiratoria. Epitelet (E) på nederste figur til højre, er respirationsvejsepitel. Det består af flerradet prismatisk epitel med kinocilier (I), og bægerceller (Æ). Til øvre respirationsveje hører endvidere pars nasalis pharyngis, der er luftvej, og pars oralis pharyngis, der både er føde- og luftvej. Pharynx er beskrevet i programmet for fordøjelseskanalen, lektion 2.

  • LUFTVEJE 1. trin, lektion 1

    Manuskript nr. 270/ dias 63 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Øvre luftveje

    Øvre luftveje begynder med ydre næse og ender ved indgangen til strubehovedet. Næsen er pyramideformet med en nedre flade med næseborene og to sideflader, hvoraf en er mærket (A). De tre flader mødes ved næsetippen (D). Hver sideflade ender nedadtil med næsefløjen, alae nasi (E), mens de fortil går over i næseryggen (B). Næseryggen fortsætter opadtil i næseroden (C). På nedre flade ligger næseborene, nares (F). De er ovale og begrænses lateralt af alae nasi (E), og medialt af septum nasi, der ikke er markeret.

  • Forreste del af ansigtsskelettet

    viser forreste del af ansigtsskelettet. Øverste del af ydre næses skelet dannes af knogler med periost (N), mens næsebruskene med perichondrium danner skelet i nederste del. Næsebrusken, der er tegnet blå, består af hyalinbrusk, som ikke forbener. På billedet er fjernet hud og underhud med muskler, kar og nerver.

  • Næsehule

    Her ses et sagittalt snit gennem hovedet, der viser lateralvæg i næsehule og næsesvælgrum. Nedadtil ses processus alveolaris med tænder, og ganen er mærket (P). Næsehulen, cavitas nasi, inddeles i forgården, vestibulum nasi, (U), og den egentlige næsehule, cavitas nasi propria. Vestibulum nasi ligger lige indenfor næseborene og er i modsætning til cavitas nasi propria beklædt med hud. I vestibulum nasi findes nogle stive hår. Cavitas nasi propria udgør størstedelen, og den er begrænset af vægge, der alle er beklædt med slimhinde. (fortsættes)

  • Conchae nasales

    Lateralvæggen præges af de tre næsemuslinger, conchae nasales, (1), (2) og (3). Kun den nederste musling, (3) er en selvstændig knogle; de to øverste hører til sibenet. Næsemuslingerne er tynde bøjede knogleplader med en nederste fri kant, og de er beklædt med en tyk slimhinde. Loftet i næsehulen er smalt og dannes fortil af næseryggen (N) længere bagtil af lamina cribrosa ossis ethmoidalis (L), og helt bagtil af forfladen af corpus ossis sphenoidalis (S). Gulvet dannes af den hårde gane, (P).

  • Frontalsnit gennem cavitas nasi propria

    er et frontalsnit gennem cavitas nasi propria og nogle af næsens bihuler. Kæbehulen i den ene side er mærket (S). Mellem conchae nasales, (a), (b) og (c), ligger næsegangene, der er farvet sorte. Nedre næsegang er mærket (A) og mellemste næsegang (E). Øvre næsegang ligger under concha nasalis superior (a). Denne næsegang er lille. Den tykke næseslimhinde, der er farvet orange, er meget fast bundet til knogler og bruske.

  • Septum nasi

    viser næseskillevæggen, septum nasi. Den forreste del, der er malet blå, består af brusk, mens den bageste del er knogle, (K).

  • Lateralvæggen i næsehulen

    Viser lateralvæggen i næsehulen. En del af næsemuslingerne er fjernet for at skaffe overblik over de åbninger, der findes i væggen. I nederste næsegang ses udmundingen af tårekanalen (A), mens resten af kanalen er stiplet. I de øvrige næsegange munder næsens bihuler, dvs. kæbehule ved (B), pandehule ved (C), sibensceller ved (D) og kile-benshule ved (E). Åbningerne til næsens bihuler er små og lukkes let, f. eks. under forkølelse; derved spærres af løbet for det sekret, der dannes i bihulerne. Forbindelseskanalen fra pandehulen, der er det mørke område øverst, og til udmundingen ved (C) er lang.

  • Frontalsnit gennem cavitas nasi propria

    Til venstre ses et frontalsnit gennem cavitas nasi propria, hvor septum nasi er mærket (P), og concha nasalis superior (U). Næseslimhinden deles i et mindre lugteområde, regio olfactoria, og et meget større område, regio respiratoria. Regio olfactoria er farvet rødt på figuren til venstre. Det ligger på concha nasalis superior og på næseskillevæggen overfor. Lugteområdets slimhindeepitel ses forstørret på tegningen øverst i højre hjørne. (fortsættes)

  • Lugtecellerne er bipolare nerveceller

    Epitelet er af en særlig type, idet lugtecellerne er bipolare nerveceller, (M). Det er det eneste sted hos mennesket hvor der er nerveceller i slimhindens epitel. Resten af næseslimhinden er farvet blå på tegningen til venstre og hører til regio respiratoria. Epitelet (E) på nederste figur til højre, er respirationsvejsepitel. Det består af flerradet prismatisk epitel med kinocilier (I), og bægerceller (Æ). Til øvre respirationsveje hører endvidere pars nasalis pharyngis, der er luftvej, og pars oralis pharyngis, der både er føde- og luftvej. Pharynx er beskrevet i programmet for fordøjelseskanalen, lektion 2.