• KIRTLER KNYTTET TIL FORDØJELSESKANALEN 1. trin – lektion 2: lever og pancreas

    Manuskript nr. 35 / dias 298
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Hepar

    Leveren, hepar, er legemets største kirtel. Vægten er ca. 1½ kg. Leveren danner galde og er af betydning for det intermediære stofskifte, dvs. omsætning af næringsstoffer i organismen.

  • Formen er uregelmæssigt kileformet

    Formen er uregelmæssigt kileformet med kilens skarpe kant rettet nedad.

  • Leveren er rødbrun

    Leveren er rødbrun, og overfladen er blank og glat, fordi leveren næsten overalt er beklædt med peritoneum.

  • Levervævet er sprødt

    Ved snit i levervævet kommer der kraftig blødning, og først når blodet tørres væk ses enkeltheder. Levervævet er sprødt og går let i stykker.

  • Leveren hører til spatium peritoneale

    Leveren (12) ligger øverst i bughulen, lige under diafragma.
    På tegningen ses spalten mellem peritoneums to blade der ligger rundt om leveren (12).
    Leveren hører til spatium peritoneale ligesom andre organer

  • Leveren dækkes delvist af ribben

    På grund af diafragmas kuppelform, når leveren så højt op at en stor del dækkes af ribbenene.

  • Leveren ligger foran ventriklen

    I forhold til midtlinien ligger den største del af leveren (5) til højre.

    Endvidere ligger leveren foran ventriklen (3) og foran en del af de retroperitoneale organer.

    Det er duodenum ved (4), flexura coli dextra ved (6), samt højre nyre (5).

  • Leveren ligger foran de store karstammer

    Leveren ligger foran de store karstammer på bageste bugvæg. Det er legemspulsåren aorta (til venstre), og nedre hulvene, v. cava inferior (til højre).
    Venen ligger i øvrigt – som vi senere skal se – i en dyb fure opadtil på leverens bagside.

  • Facies diafragmatica

    Leverens forreste, øverste, bageste og højre flader går jævnt over i hinanden.
    De jævne, buede flader passer fuldstændigt til diafragmakuplens form og kaldes under et for facies diafragmatica.

  • Facies visceralis

    Den nedadrettede flade, hvor man har ført fingrene lidt ind på, har relation til forskellige bugorganer, viscera, og kaldes facies visceralis.

  • H-figur

    På leverens nedre og bageste flade findes forskellige furer, der tilsammen danner en H-lignende figur. H-ets tværstreg dannes af leverporten, porta hepatis.

  • H-figur

    Den lodrette streg til højre dannes af furen til v. cava inferior opadtil (7) og nedadtil af furen til galdeblæren (2).

  • H-figur

    Den lodrette streg til venstre i H-et danner grænse mellem den store leverlap til højre og den lille leverlap til venstre. Adskillelsen dannes af to smalle furer med ligamenter. De ses udfor de to pilehoveder til venstre. Ligamenterne er rester af fostervener, som kun fungerer hos fosteret.

  • Porta hepatis

    Gennem leverporten porta hepatis går levergangen, (6) ductus hepaticus, der fører galden væk fra leveren.
    Endvidere er der leverens to tilførende blodkar portåren, (4) v. portae, og leverarterien, (5) a. Hepatica.

  • Vv. hepaticae

    På tegningen her ses leverens fraførende kar, levervenerne udfor pilen. Levervenerne, vv. hepaticae, løber altså ikke gennem porta hepatis, men tømmer sig direkte i v. cava inferior i bunden af den fure, hvori v. cava inferior ligger.
    Vi kan kun se vv. hepaticae, fordi v. cava inferior er trukket opad og væk fra den dybe fure i leveren.

  • Galdevejene

    Galdevejene omfatter:
    (1) galdeblæren – vesica biliaris
    (2) galdeblæregangen – ductus cysticus
    (3) levergangen – ductus hepaticus
    (4) galdegangen – ductus choledochus

  • Galdeblæren

    Galdeblæren er pæreformet og ligger næsten helt skjult på leverens facies visceralis. Kun det bredeste parti stikker frem fortil-nedadtil (sort pilhoved for neden). Fra galdeblæren (g) og galdeblærens hals opadtil afgår galdeblæregangen (til venstre).

  • Galdeblæregangen løber sammen med levergangen, de danner galdegangen

    Galdeblæregangen (2) løber sammen med levergangen (3). De danner galdegangen (4). Sammenløbet mellem galdeblæregang og levergang ligger under porta hepatis.

  • Galdegangen er 7-8 cm lang

    Galdegangen (4) er 7-8 cm lang og strækker sig fra porta hepatis til duodenum.

  • Galdegangen

    Galdegangen ligger først over duodenum, dernæst bagved duodenum og senere bagved pancreas.

  • Papilla duodeni major

    Slutstykket ligger i duodenums væg, hvor galdegangen (1) løber sammen med pancreasgangen – (2) ductus pancreaticus.
    De danner tilsammen en udvidet fællesgang, der er omgivet af en ringmuskel og som åbner sig på papilla duodeni major, på indsiden af duodenums væg.

  • Galden dannes kontinuerligt i leveren

    Galden dannes kontinuerligt i leveren og kan, som det er vist her, løbe direkte gennem levergang (3) og galdegang (4) til duodenum (7).

  • Galdeblæren

    Når ringmusklen i duodenum er kontraheret løber galden imidlertid en anden vej, nemlig fra levergang (3) gennem galdeblæregang (2) til galdeblæren (1), hvor galden opbevares og koncentreres.

  • Galdeblæren tømmes

    Når galdeblæren tømmes, løber galden gennem galdeblæregang (2) og galdegang (4) til duodenum (7).

  • Pancreas

    Bugspytkirtlen, pancreas (5) er både en exocrint og en endokrint secernerende kirtel.

  • Det eksterne sekret er pancreassaft

    Det exocrine sekret, bugspyt eller pancreassaft, indeholder enzymer af betydning for fordøjelsesprocesserne i tarmkanalen.

  • Det interne sekret er insulin

    Det endokrine sekret indeholder insulin. Insulin er af betydning for sukkerstofskiftet.

  • Pancreas har form som et J

    Pancreas (5) har form som et liggende J med den krogformede, største del, liggende til højre i duodenums (1) konkavitet.
    Her er krogen ikke tydelig.

  • Pancreas

    Kirtlen vejer ca. 100 g og farven ligner fedtvæv, dvs. kirtelvævet er gulligt.
    Man kan se, at overfladen er groft lobuleret og tilsvarende udseende vil snitflader have.
    I øvrigt er kirtelvævet blødt og kirtlen har ingen kapsel. Den er kun beklædt med peritoneum på forfladen.

  • De sekundært retroperitoneale organer

    Pancreas (PA) hører til de sekundært retroperitoneale organer, der desuden omfatter duodenum (DU),
    colon ascendens (CA) og
    colon descendens (CD),
    der alle ses her.
    Pancreas ligger i spatium retroperitoneale og er fast bundet til duodenum, bl.a. takket være udførselsgangen, der fører bugspyttet fra pancreas til duodenum.

  • Pancreas ligger bag ventriklen og foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg

    Pancreas ligger bag ventriklen (der er løftet op på plexiglasplade).

  • Pancreas ligger bag ventriklen og foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg

    Pancreas ligger foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg. Her ses venstre nyre, der er brun, og venstre binyre der er lyserød.

  • Pancreas ligger foran de store kar aorta og v. cava inferior

    Desuden ligger pancreas også foran de store kar, aorta og v. cava inferior, der begge følger columna.

  • Pancreas inddeles i 4 afsnit

    Pancreas inddeles i 4 afsnit. Den del, der ligger i duodenums konkavitet hedder caput (1). Dernæst følger collum (2) og corpus (3). Cauda (4) ligger længst til venstre ved milten. Her er kirtlens j-form, et liggende j, tydelig.

  • Pancreasgangen

    Hovedudførselsgangen fra pancreas, pancreasgangen er markeret (2).
    Ductus pancreaticus, gennem-løber pancreas fra cauda til caput, hvorefter den i duodenums væg løber sammen med galdegangen og danner en udvidet fællesgang, kort før den fælles udmunding på papilla duodeni major.