• FORDØJELSESKANALENS VÆGGE Lektion 3: overfladerelief

    Manuskript nr. 269 / dias 79
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Oesophagus

    Slimhindens overfladerelief er stærkt varierende gennem fordøjelseskanalen. Dette tværsnit af spiserøret viser, at lumen er lille og stjerneformet. Stjerneformen skyldes længdegående slimhindefolder. Det er med andre ord ligegyldigt, hvor man lægger tværsnit gennem spiserøret, så får man altid det samme uregelmæssige billede. De længdegående slimhindefolder i spiserøret opstår på grund af slimhindens meget løse binding. Det vil igen sige, at tela submucosa består af bindevæv der er meget løst. Tegningen viser oesophagus på et tidspunkt, hvor der ikke passerer føde igennem.

  • Oesophagus

    Når der passerer føde igennem oesophagus, udvides lumen og folderne udslettes. Så bliver overfladen glat, som vist på dette udsnit af spiserørets væg, hvor lumen er opadtil.

  • Mavesækkens indside

    Her er mavesækkens indside. Slimhinden danner kraftige folder, hvoraf de fleste er længdeforløbende ligesom i oesofagus. Som helhed er folderne her mere uregelmæssige end i oesofagus.

  • Mavetragte

    Overalt på overfladen af ventrikelvæggen, både på folder og i furerne mellem folderne findes ganske fine åbninger. Åbningerne er udgange for korte rør, der kaldes mavetragte.

  • Snit gennem ventrikelvæggen

    Her er et snit gennem ventrikel-væggen på to forskellige steder. Til venstre peger pilen ned i en mavetragt, hvis bund eller blinde ende ligger lidt under pilespidsen. På tegningen til højre peger pilen i en mavetragt, der er væsentlig dybere. Tragten ender en lille smule under pilespidsen. De fine kanaler, der fortsætter fra tragtens bund og ned til det grønne lag, er ventrikelslim-hindens rørformede kirtler. Det grønne lag er lamina muscularis mucosae. Det vil sige, at kirtlerne i ventriklen ligger i lamina propria.
    (fortsættes)

  • Snit gennem ventrikelvæggen

    Dette er i modsætning til f. eks. mundhule og svælg, hvor kirtlerne ligger i tela submucosa. Som det fremgår af tegningen, ligger kirtlerne meget tæt. Det bevirker, at bindevævet i lamina propria er sparsomt. Mavetragtenes opgave er at fungere som udførselsgange for kirtlerne.

  • Opklippet tyndtarmsstykke

    Venstre halvdel af dette tyndtarmsstykke er klippet op. Derved ses de store folder, der præger tyndtarmens indside. Folderne er cirkulære og de er kraftigst i den halvdel af tyndtarmen der ligger nærmest mavesækken. Det vil sige tolvfingertarmen og et stykke af det efter følgende afsnit.

  • Tyndtarmsvæg i perspektiv

    Tegningen viser et stykke tyndtarmsvæg i perspektiv. Væggen præges af utallige tarmtrævler, villi intestinales. De findes overalt på overfladen, både på de cirkulære folder og imellem dem. De danner en slags skov, hvor stammerne, som mangler grene, står tæt. I skovbunden mellem tarm-trævlerne findes mange huller, det er indgangen til rør, der ligner mavetragte. De kaldes tarmkrypter eller Lieberkühnske krypter.
    (fortsættes)

  • Tyndtarmsvæg i perspektiv

    Ligheden mellem mavetragte og tarmkrypter gælder kun formen. Mens mavetragtene er udførselsgange for kirtlerne i lamina propria, så er tarmkrypterne selv kirtler. Tarmkirtlerne har ikke nogen udførselsgang, idet selve kirtelrørene, altså krypterne, åbner sig direkte på overfladen mellem villi.

  • Snit igennem tyndtarmen og tolvfingertarmen

    Her er to snit igennem tyndtarmen. På begge sider ses villi intestinales skåret igennem på langs og Lieberkühnske krypter som de tager sig ud i mikroskopet. Krypterne strækker sig helt ned til det grønne lag, der er lamina muscularis mucosae. Snittet til venstre er fra tolvfingertarmen. Det fremgår af kirtlerne i det gule lag, dvs. tela submucosa. Tolvfingertarmen er det eneste tarmafsnit, hvor der er kirtler i tela submucosa. Ellers er tarmene kirtler identisk med tarmkrypter.

  • Tarmene indside

    På dette tarmstykke er venstre del klippet igennem og bredt ud, så man kan se tarmene indside. I tyktarmen findes tværstillede halvmåneformede folder. To af dem er markeret med pile. De er væsentlig kortere end de cirkulære folder i tyndtarmen, hvor hver fold danner det meste af en cirkel.

  • Længdegående muskulatur i tyktarmen

    Den længdegående muskulatur i tyktarmen er ordnet i tre muskelbånd. På tegningens højre halvdel ses et muskelbånd på udsiden. På det opklippede stykke ses muskelbåndenes beliggenhed i forhold til de halvmåneformede folder.

  • Udsiden af tyktarmen

    På udsiden af tyktarmen findes store afrundede udposninger, som er meget karakteristiske for dette tarmafsnit. Pilene peger på to udposninger. Mellem dem ligger furer; de svarer til de halvmåneformede folder på indsiden.

  • Små dråbeformede sække

    På udsiden af tyktarmen findes mange små dråbeformede sække. To er vist med pile. Sækkene er fyldt med fedt, og sækkenes væg dannes af bughinden.

  • Overfladen mangler villi

    På dette udsnit af tyktarmens væg i perspektiv fremgår det, at overfladen mangler villi. Den sidste villus findes i tyndtarmen umiddelbart før indmundingen i tyktarmen. Hvis man sammenligner tyndtarmens overflade med en skov af tætstillede stammer, hvor der mellem stammerne er huller i skovbunden, så må man for tyktarmens vedkommende sige, at her findes en glat overflade uden stammer, men med lige så mange huller på overfladen som i tyndtarmen; hullerne er indgang til tarmkrypter.

  • Tarmkrypter

    På dette snit gennem tyktarmsvæggen peger pilene på tarmkrypter. De har samme funktion som i tyndtarmen, dvs. det er kirtler. De strækker sig igennem hele lamina propria ned til det grønne lag, lamina muscularis mucosae.

  • Tyndtarm og tyktarm

    Fig. 1 viser et stykke tyndtarm og fig. 2 et stykke tyktarm. Tyktarmen adskilles let fra tyndtarmen ved hjælp af tre karakteristiske træk. For det første de længdegående muskelbånd. Der er tre og det ene er markeret (Y). For det andet på udposningerne (X), og for det tredje på de små sække (Z), de indeholder fedt, og deres væg er dannet af bughinden.
    (fortsættes)

  • Tyndtarm og tyktarm

    Tyndtarmens ydre overflade på fig. 1 har ingen udposninger og mangler fedtsække; det længdegående muskellag ligger jævnt fordelt og danner ikke bånd. Det var de 3 grovere adskillelsestegn mellem tyndtarm og tyktarm. Ser man på finere strukturer må fremhæves, at villi findes i tyndtarmen, men mangler i tyktarmen. Tarmkrypter, der er kirtler, findes derimod både i tyndtarm og tyktarm.

  • Slimhinde overalt i mundhulen

    Der er slimhinde overalt i mundhulen undtagen på tænderne. Slimhinden deles efter bygning og funktion i tre typer. Den første er simpel slimhinde. Den findes på læber og kinder som vist her.

  • Slimhinde med udpræget mekanisk funktion

    Den anden type er slimhinde med udpræget mekanisk funktion. Den findes som tandkød, gingiva, og på den hårde gane.

  • Differentieret slimhinde

    Den tredje type er særlig differentieret slimhinde. Den findes på bl.a. tungeryggen. Denne slimhindes differentiering eller specialisering viser sig ved udvikling af tungepapiller med smagsløg. Slimhinden er her specialiseret med henblik på registrering af smagsindtryk.