• FORDØJELSESKANALENS VÆGGE Lektion 2: tele submucosa og muskellag

    Manuskript nr. 268 / dias 78
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Snit gennem slimhinde og tele submucosa

    Dette er et snit gennem slimhinde og tele submucosa fra mundhule eller svælg. Slimhinden, tunica mucosa, består af det lilla lag, lamina epithelialis, og det røde lag, lamina propria. Da lamina muscularis mucosae mangler i mundhule og svælg er der ikke nogen skarp grænse mellem lamina propria og tela submucosa. Det er med andre ord en kunstig grænse, der opstår, når man som her farver lamina propria rød og tela submucosa gul.
    (fortsættes)

  • Snit gennem slimhinde og tele submucosa

    Den eneste mulighed man har for at afgrænse de to lag fra hinanden er ved hjælp af kirtlerne i tela submucosa. I mundhule og svælg defineres tela submucosa som det kirtelførende lag. Plus-tegnet udfor tela submucosa viser, at der er kirtler, og minus-tegnet udfor lamina propria viser, at kirtler mangler.

  • Tela submucosa indeholder kirtler

    I det røde område mangler lamina muscularis mucosae. Her defineres tela submucosa som det lag der indeholder kirtler. Når man skærer igennem slimhinden i det røde område, passerer man først lamina epithelialis, dernæst lamina propria, der mangler kirtler, og når de første kirtler viser sig, er man i tela submucosa.

  • Tunica mucosa og tela submucosa

    I mundhule og svælg er der ingen skarp grænse mellem tunica mucosa og tela submucosa. Der mangler en grænsebom. Her må man holde sig til at tela submucosa har kirtler, mens tunica mucosa, dvs. lamina propria, mangler kirtler.

  • Hvor der er lamina muscularis mucosae, er bindingen løs

    Tela submucosa har overalt i fordøjelseskanalen til opgave at binde tunica mucosa til underlaget. I det røde område på tegningen er denne binding nogle steder løs, andre steder fast. Det vil sige, at i det område, hvor lamina muscularis mucosae mangler, kan bindingen variere. I hele resten af fordøjelseskanalen, vist ved den gule farve, binder tela submucosa slimhinden løst til underlaget. Det vil altså sige, at overalt hvor der er lamina muscularis mucosae, er bindingen løs.

  • Bindingen af slimhinden er løs

    Her vises et eksempel fra mundhulen, hvor bindingen af slimhinden er løs. Det er på tungens underside nær midtlinien. Ved hjælp af en pincet kan man løfte den løse slimhinde op i en fold på samme måde som huden på håndryggen kan foldes. Når en slimhinde er løst bundet som her, betyder det, at tela submucosa består af løst bindevæv. Det svarer til, at underhuden i et område med løst bundet hud, består af løst bindevæv.

  • Spørgsmål

    Hvorledes fastlægges grænsen mellem lamina propria og tela submucosa i mundhule og svælg?

  • Svar

    Hvorledes fastlægges grænsen mellem lamina propria og tela submucosa i mundhule og svælg?
    Der er ikke nogen naturlig grænse, idet lamina muscularis mucosae mangler. Man har derfor vedtaget, at definere tela submucosa som det lag, der indeholder spytkirtler. Tela submucosas opgave – foruden at indeholde kirtler – er at binde slimhinden til underlaget. Bindingen er løs, hvis tela submucosa består af løst bindevæv. Bindingen er fast, hvis tela submucosa består af fast bindevæv.

  • På tungeryggen er slimhinden fast bundet

    På tungeryggen er slimhinden fast bundet, og her er det umuligt at få fat i en fold. Det svarer til hudens faste binding i håndfladen. Når hånden er strakt, er det vanskeligt overhovedet at få fat i en hudfold.

  • Hvor slimhinden er løst bundet kan man uden at det gør ondt, sprøjte væske ind i underslimhinden

    Det har stor praktisk betydning at være klar over, hvorledes slimhinden er bundet de forskellige steder i mundhulen. På de steder, hvor slimhinden er løst bundet og tela submucosa består af løst bindevæv, kan man uden at det gør ondt, sprøjte væske ind i underslimhinden. Det sker f. eks. ved lokalbedøvelse.

  • Når slimhinden er fast bundet er det vanskeligere at sprøjte væske ind

    Når slimhinden er fast bundet, og tela submucosa følgelig består af fast bindevæv, er det vanskeligere at sprøjte væske ind i tela submucosa og det gør ondt.

  • Løst bindevæv minder i sin konsistens om vat

    Tela submucosa består af løst bindevæv, når den binder slimhinden list til underlaget. Løst bindevæv minder i sin konsistens om vat, og man kan lige så let plukke det i småstykker, som man kan plukke vattotter ud af en pakke vat.

  • Fast bindevæv kan bedst sammenlignes med et stykke lærred

    Når tela submucosa består af fast bindevæv, binder den slimhinden fast til underlaget. Konsistensen af fast bindevæv kan bedst sammenlignes med et stykke lærred. Det er vanskeligt at rive i stykker.

  • Tunica muscularis

    Det tredje hovedlag i fordøjelseskanalen er muskelkappen, tunica muscularis. Den må ikke forveksles med det tynde muskellag, der hedder lamina muscularis mucosae, og som er en del af slimhinden fra og med oesophagus. Muskellaget, der hører til slimhinden, altså lamina muscularis mucosae, består uden undtagelse overalt af glat muskulatur. Muskelkappen, tunica muscularis, består af tværstribet muskulatur i de tværskraverede områder. Det vil sige, at der er tværstribet muskulatur i svælget, og i en del af spiserøret samt kort før endetarmsåbningen. I hele resten af fordøjelseskanalen, og det vil sige mange meter, består tunica muscularis af glat muskulatur.

  • Stratum circulare og stratum longitudinale

    Tunica muscularis består af to lag, et inderste cirkulært, stratum circulare, og et yderste længdegående, stratum longitudinale. Stratum circulare er næsten overalt det tykkeste.

  • I tyktarmen er stratum longitudinale samlet i tre bånd

    I tyktarmen er stratum longitudinale samlet i tre bånd, der ligger med regelmæssige mellemrum, som vist på tegningen. Mellem lagene består tunica muscularis kun af stratum circulare. De tre bånd findes kun i tyktarmen. I tyndtarmen danner den længdegående muskulatur et jævnt lag udenpå det cirkulære lag.

  • Tela submucosa indeholder kirtler

    Væggene i mundhule og svælg består inderst af tunica mucosa. Den omfatter kun lamina epithelialis og lamina propria, idet lamina muscularis mucosae hverken eksisterer i mundhule eller i svælg. Overgangen til det næste lag, tela submucosa, der er tydelig på tegningen på grund af farverne, er i virkeligheden uskarp. Det er først når man møder kirtler, at man ved, at man er i tela submucosa. Tela submucosa defineres som det bindevævslag, der indeholder kirtler.

  • Efter tela submucosa følger tværstribet muskulatur

    Efter tela submucosa følger tværstribet muskulatur. Billedet angiver princippet for opbygningen af væggene i svælg og mundhule. Den nærmere udformning af muskulatur i mundhulens vægge, dvs. kind, læber, mundbund med tunge samt gane er temmelig speciel og gennemgås ikke nu.

  • Hårde gane og processus alveolaris

    Endvidere udmærker mundhulen sig ved at have ret store områder, hvor der overhovedet ikke er muskulatur i væggen. Det gælder hårde gane og processus alveolaris, som vist her.