• RYGMARVSNERVER, PLEXUS CERVICALIS2. trin – Lektion 2

    Manuskript nr. 19 / dias 258 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis dannes af rami anteriores af de første cervicalnerver. Plexus opstår ved, at hver ramus anterior deler sig og anastomoserer med nabogrenene.

  • Plexus cervicalis

    Plexus cervicalis ligger i den øverste spids af scalenerporten og i scalenerportens forlængelse opad som vist ved de gule pile. Forlængelsen er en smal spalte mellem musklerne.

  • Plexus brachialis

    I selve scalenerporten ligger plexus brachialis (B).

  • Plexus cervicalis og plexus brachialis

    På øverste del af tegningen er musklerne trukket fra hinanden, så plexus cervicalis bliver tydeligt ved C. Selve scalenerporten er der ikke rørt ved, og her ser vi plexus brachialis (B).

  • Tværsnit gennem halsen

    Her er et tværsnit gennem halsen. Den prikkede linie antyder forløbet af en spinalnerve og dens ramus anterior i halsdelen. Tegningen skal vise, at ramus anterior perforerer fascia prævertebralis (P). Fascien dækker de prævertebrale muskler der er vist ved røde klatter. Derefter nærmer nerven sig overfladen ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus (S). De superficielle grene fra plexus cervicalis skal til huden. De må først perforere lamina superficialis, der er vist med den røde streg, der krydses af gul pil.

  • M. sternocleidomastoideus

    Superficielle grene fra plexus cervicalis kommer alle frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus (S). Som det fremgår kommer nerverne fri af muskler i et meget lille område ved spidsen af den gule pil.

  • Lamina superficialis fasciae colli

    For at nå ud til huden må de superficielle grene fra plexus cervicalis perforere lamina superficialis fasciae colli. Denne perforation sker i forskellig højde som angivet ved de farvede klatter (gul, grønne og røde).

  • N. occipitalis minor

    N. occipitalis minor (O), løber op langs bagkanten af m. sternocleidomastoideus (M).

  • N. occipitalis minor

    N. occipitalis minor (O) fortsætter til regio occipitalis og regio temporalis.

  • N. occipitalis minor

    Dens innervationsområde er vist her. Den innerverer huden i bageste fjerdedel af regio temporalis og lateralt i regio occipitalis.

  • N. auricularis magnus

    N. auricularis magnus (A) er den største af hudgrenene. Den krydser skråt over m. sternocleidomastoideus (M) idet den er rettet opad. Den deler sig i en forreste gren (F) og en bageste gren (B).

  • N. auricularis magnus

    Den forreste gren af n. auricularis magnus (A) fortsætter til regio parotideomasseterica og den bageste til auricula.

  • Innervationsområdet for n. auricularis magnus

    Her er innervationsområdet for n. auricularis magnus. Det innerverede område er huden i hele regio parotideomasseterica, altså frem til forkanten af m. masseter samt nedre halvdel af auricula.

  • N. cutaneus colli

    N. cutaneus colli (C) løber omkring bagkanten af m. sternocleidomastoideus. Nerven krydser horisontalt henover musklen (S) til dens forkant og dermed til regio cervicalis anterior. Den deler sig i to grene.

  • Innerverer regio colli anterior.

    Grenene innerverer regio cervicalis anterior.

  • N. cutaneus colli deler sig i to grene

    Den øverste gren innerverer regio suprahyoidea, nemlig trigonum submentalis (der er rød ved Ø), og regio submandibularis (der er blå). Den nedre gren innerverer resten af regio cervicalis anterior (ved N).

  • Nn. supraclaviculares

    Nn. supraclaviculares (S) løber nedad i regio cervicalis lateralis ( L). De omfatter tre grensæt der krydser clavicula (ved C) og går til den øverste del af brystkassen og skulderregionen.

  • Innerverer huden på øverste del af thorax

    Nn. supraclaviculares innerverer huden på øverste del af thorax samt i en del af regio deltoidea, som vist på dette billede, dels forfra, dels bagfra.

  • Korte grene

    De profunde eller muskulære grene fra plexus cervicalis består af grene af varierende længde. Der er korte grene til prævertebralmusklerne som vist ved den røde pil .

  • Lidt længere grene

    Desuden er der lidt længere grene til de infrahyoide muskler.

  • En meget lang gren

    Endelig er der en meget lang gren, n. phrenicus (N) til diafragma, altså tre grensæt af varierende længde. De korte går til prævertebralmusklerne, de noget længere til de infrahyoide muskler og den længste til diafragma.

  • Ansa cervicalis

    De fleste infrahyoide muskler, det vil sige m. omohyoideus (O), m. sternohyoideus (S) og m. sternothyreoideus (T). innerveres gennem en nerveslynge, ansa cervicalis (eller med et ældre og uheldigt navn, ansa hypoglossi).

  • Ansa cervicalis

    Her er ansa cervicalis vist (ved A). Fra slyngens konvekse del går grenene til de infrahyoide muskler.

  • Ansa cervicalis

    Ansa cervicalis (der her ligger et stykke under A) dannes af to nervegrene. Den ene (D) er n. cervicalis descendens, og den anden (H) hedder ramus descendens n. hypoglossi . (Det er uheldigt, at hypoglossusnavnet er knyttet til den sidste, fordi der ikke er en eneste hypoglossustråd i denne nerve og alle tråde i ansa stammer fra rygmarvsnerverne).