• HOVEDETS SKELET, HULHEDER Lektion 2

    Manuskript nr. 46 / dias 306
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Regio temporalis

    Der findes flere hulheder som er lette at se og hvor man ikke behøver at fjerne knogler. Omgivet af den mørke streg på siden af kraniet har vi den store, flade hulhed, der kaldes tindingeregionen regio temporalis.

  • Regio temporalis

    På dette billede er tindingeregionens regio temporalis’ udstrækning vist med gul farve.

  • Orbitae

    Øjenhulerne orbitae er også vigtige hulheder. De ligger på overgangen mellem ansigts- og hjernekranium.
    Nu går vi tæt på kraniets højre øjenhule, dvs. den øjenhule vi ser til venstre i billedet.

  • Orbitae

    Her er et nærbillede af øjenhule i kraniets højre side. Væggene i øjenhulen er dannet af mange forskellige knogler. Farverne markerer forskellige knogler, en farve til hver knogle.

  • Cavitas nasi

    På dette billede kan vi se ind i næsehulen cavitas nasi forfra, mellem pilehovederne. Næsehulen cavitas nasi er en af hulhederne i ansigtskraniet.

  • Næsehulens bageste del

    Næsehulens bageste del kan man se ved at vende kraniet om og kigge på den ydre kraniebund basis cranii externa.

  • Næsehulens bageste del

    Næsehulens bageste del åbner sig med to store huller udfor spidsen af det store pilehoved der ligger på ganen.
    På næste billede ser vi udsnittet mellem de sorte streger i nærbillede.

  • Cavitas nasi

    Den bageste del af næsehulen cavitas nasi ses gennem åbningerne over bagkanten af ganen ved de to pilehoveder.

  • Mundhulen set nedefra/bagfra

    Viser mundhulen set nedefra/bagfra.
    Underkæben er markeret (1). Loftet i mundhulen er ganen (2) og sidevæggene dannes af tænder og kæbernes tandbærende knogleudløbere.

  • Sinus maxillaris

    Kæbehulen sinus maxillaris er den sidste af ansigtskraniets hulheder. Gennem åbningen med den gule kant og pilehovederne, på overkæbebenets forflade, kan vi se lidt ind i sinus maxillaris, kæbehulen.

  • Regio infratemporalis

    Viser et kig i den meget vigtige hulhed, der ligger bagved overkæben maxilla. Hulheden er undertindingeregionen regio infratemporalis og væggene i regio infratemporalis, undertindingeregionen er farvet røde.

  • Regio infratemporalis

    Her er underkæben mandibula fjernet så man lettere kan se afgrænsningen af regio infratemporalis undertindingeregionen i dybden.

  • Regio infratemporalis

    Og her kan vi se, at også mandibulas, underkæbens indside indgår i afgrænsningen af regio infratemporalis, undertindingeregionen. Underkæbens pladeformede del afgrænser regionen mod overfladen, dvs. danner lateralvæg i regio infratemporalis.

  • Regio infratemporalis

    Her har vi et kig på regio infratemporalis, undertindingeregionen nedefra. Knogler afgrænser regionen. Udadtil ved (1) er det underkæben. Fortil ved (2) er det overkæben. Loftet i regionen er markeret (3). Bagtil ved den sorte streg er der ingen knogler til at danne afgrænsning. Her består grænsen af muskler.

  • Fossa pterygopalatina

    En anden vigtig region bagved overkæben er ganegruben fossa pterygopalatina. Den letteste vej til fossa pterygopalatina, ganegruben går igennem regio infratemporalis, undertindingeregionen og gennem åbningen ved pilehovederne ind i det ikke farvede område. Området er fossa pterygopalatina, ganegruben.

  • Processus pterygoideus

    Bageste afgrænsning af fossa pterygopalatina, ganegruben dannes af den kraftige grønne knogleudløber. Vi kalder den for den tungeformede udløber processus pterygoideus og som vi kan se på billedet strækker den sig helt ned til overkæbens nederste, bageste hjørne bagved den bageste kindtand.
    Fossa pterygopalatina, ganegruben kommer således til at ligge mellem overkæben fortil og den vingeformede udløber bagtil.