• Fossa temporalis

    En vigtig hulhed på lateralfladen af kraniet er fossa temporalis. Knoglefladen, vi kigger ind på, og hvor (T’et) er anbragt, er plenum temporale. Den begrænses opadtil af linea temporalis. Den er let at finde ved den øverste kant af hængslet og kan følges fortil mod os zygomaticum og med lidt større vanskelighed bagtil i en bue mod billedets bageste kant. Når fascia temporalis sættes på, spænder den sig fra linea temporalis og til arcus zygomaticus samt til bagkanten af os zygomaticum. Derved omdannes fossa temporalis til temporalislogen, der har en stor åbning nedadtil medialt for arcus. Til slut skal nævnes, at sinus sphenoidalis ikke omtales nærmere. Den har samme form som corpus ossis sphenoidalis og er delt af en skillevæg i to dele. Trommehulen beskrives under høreorganet.

  • Spørgsmål

    Hvilken hulhed er vist her?
    Det er sinus frontalis. Der er mejslet op forfra. Læg mærke til den uregelmæssige omkreds. Den røde sonde går igennem den kanal, der fører ned i meatus nasi medius. Kanalen går igennem os ethmoidale og åbner sig i hiatus semilunaris. Det vil sige samme sted som sinus maxillaris har udmunding. Sinus frontalis ligger i nederste del af squama frontalis og pars nasalis, der begge er mejslet igennem her. I midten findes et septum, der skiller højre del fra venstre. Pandehulen strækker sig et varierende stykke bagud i pars orbitalis. Den tykkeste væg er forvæggen, som vi er gået igennem. Den allertyndeste væg er den væg, vi kigger ind på. Det vil sige bagvæggen, der skiller pandehulen fra fossa cranii anterior. Bunden er mellemtyk, og afløbet ligger gunstigt, da det ligger nedadtil.

  • Spørgsmål

    Hvilken hulhed er vist her?

  • Fossa cranii posterior

    Fossa cranii posterior er trekantet med spidsen fremad. Den dannes fortrinsvis af os occipitale, der er brunlig. Pars basilaris ligger foran foramen magnum, partes laterales til siden for og resten, der ligger bagved, er squama. Os temporale, der er farvet rød, bidrager med pars petrosa, (P), og pars mastoidea, (M). Endelig bidrager os sphenoidale med bageste flade af dorsum sellae ved (S). Vi gentager de knogler, der indgår i fossa cranii posterior. Os occipitale med pars basilaris, partes laterales og squama. Os temporale med pars petrosa, (P), og pars mastoidea, (M), og os sphenoidale med dorsum sellae, (S).

  • Os sphenoidale

    Fossa cranii media er timeglasformet. Her indgår os sphenoidale med corpus i midten og ala major ved siderne. Endvidere os temporale med pars petrosa og lidt af squama. Os temporale er det rødfarvede område.

  • Spørgsmål

    Fossa cranii anterior er halvmåneformet med konveksiteten fortil og lateralt. Fortil og lateralt er overgangen til theca jævn, men ved de bageste pile er grænsen mod fossa cranii media skarp. Hvad er det for en knogle, der danner den midterste del af fossa cranii anterior, og som er farvet gul?
    Det er lamina cribrosa på os ethmoidale. Det grønne er pars orbitalis i højre og venstre side af os frontale. Endelig er der os sphenoidale, der er blå. Den midterste af de bageste pile, der peger på det blå, peger på corpus ossis sphenoidalis, og de laterale pile peger på ala minor, der ligeledes er blå. Hullerne i lamina cribrosa fører til næsehulen. De er markeret (L), og imellem dem ligger et hanekamslignende fremspring, (C).

  • Spørgsmål

    Her har vi åbnet til cavitas cranii og kigger på basis cranii interna. Hvad angiver de røde pile?
    Fossa cranii anterior.
    Fossa cranii anterior er halvmåneformet med konveksiteten fortil og lateralt. Fortil og lateralt er overgangen til theca jævn, men ved de bageste pile er grænsen mod fossa cranii media skarp. Hvad er det for en knogle, der danner den midterste del af fossa cranii anterior, og som er farvet gul?

  • Spørgsmål

    Her har vi åbnet til cavitas cranii og kigger på basis cranii interna. Hvad angiver de røde pile?

  • Kæbehulen er dybest ud for første molar

    Kæbehulen er dybest ud for første molar. Det er markeret med pilen. Den røde linie fortil skal vise, at sinus aldrig når herover hjørnetanden. Disse relationer er af den største betydning, når man skal vurdere, om betændelse i en tand kan brede sig til kæbehulen.

  • Spørgsmål

    Her er forbindelsen frem til orbita vist. Hvad hedder forbindelsesvejen?
    Det er fissura orbitalis inferior.