• KRANIEORIENTERING II – lektion 2 -Hulheder

    Manuskript nr. 336/ dias 123
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Spørgsmål

    Hvad peger pilen på?

  • Spørgsmål

    Hvad peger pilen på?
    Pilen peger ind i fossa pterygopalatina. Pilen er anbragt i regio infratemporalis og rettet mod den spalte, der fører ind i fossa pterygopalatina.

  • Spørgsmål

    Hvorledes vil du forklare tegningen her?

  • Spørgsmål

    Hvorledes vil du forklare tegningen her?
    På den lille tegning viser den sorte streg, at der lægges et horisontalsnit igennem maxilla og os zygomaticus der er gul.
    Den store tegning til venstre er det horisontale snit, man laver ved at følge stregen på den lille tegning. Området med de mange krydser er kæbehulen. Det gule til venstre på den store tegning er den del af os zygomaticum, der rammes. Det røde må være os palatinum. Det er lamina verticalis af os palatinum. Den lægger sig mod indsiden af maxilla, som det ses på den store tegning og rager et stykke ind over åbningen til kæbehulen. Bagtil, dvs. nedadtil på den store tegning, når lamina verticalis lidt længere tilbage end maxilla. Det passer med, at man kan se den på den lille tegning.

  • Spørgsmål

    Den lille tegning viser det samme snit, altså horisontalsnittet gennem maxilla, os zygomaticum, der er gul, og os palatinum, der er rød. Hvad er det grønne?

  • Spørgsmål

    Den lille tegning viser det samme snit, altså horisontalsnittet gennem maxilla, os zygomaticum, der er gul, og os palatinum, der er rød. Hvad er det grønne?
    Det må være processus pterygoideus. Det kan ses på begge tegninger. På den lille tegning vil man ved at sammenligne med et kranium hurtigt blive klar over, at det er processus pterygoideus. Den er anbragt på sin normale plads bag maxilla og formen ligner meget godt. Horisontalsnittet til venstre viser, at man er ved at bygge fossa pterygopalatina op. To af væggene er farvede. Medialvæggen, der dannes af os palatinum, er rød. Det er lamina verticalis. Bagvæggen, der dannes af processus pterygoideus, er grøn.

  • Spørgsmål

    Hvad ses her?

  • Spørgsmål

    Hvad ses her?
    Nu har man farvet forvæggen i fossa pterygopalatina. Den er lilla. Forvæggen i fossa pterygopalatina dannes af facies infratemporalis maxillae. Det er kun en beskeden del af facies infratemporalis, der vil strække sig helt ud til den gule farve til venstre, altså til os zygomaticum.

  • Spørgsmål

    Hvad med lateralvæggen?

  • Spørgsmål

    Hvad med lateralvæggen?
    Den mangler. Det er spalten indtil regio infratemporalis. På den lille tegning til højre kan man nu også identificere væggene ved sammenligning med horisontalsnittet. Medialvæg, lamina verticalis fra os palatinum. Bagvæggen er processus pterygoideus og forvæggen facies infratemporalis maxillae.

  • Spørgsmål

    Hvorledes er snittet nu lagt efter den lille tegning nederst til højre at dømme?

  • Spørgsmål

    Hvorledes er snittet nu lagt efter den lille tegning nederst til højre at dømme?
    Det er stadigt et horisontalsnit, men det er lagt lidt højere oppe. Det er for at vise, at bagvæggen opadtil ikke længere dannes af processus pterygoideus, men af ala major med facies maxillaris. Det lilla på den store tegning til venstre er facies maxillaris, og på tegningen øverst til højre ser man fladen forfra. Her er med andre ord fjernet maxilla for at få overblik over fladen. Der er to huller på den, de er markeret ned hvide pile, og det øverste er foramen rotundum. Altså bagvæggen dannes af processus pterygoideus og opadtil af facies maxillaris på ala major. Det er den flade, hvor foramen rotundum munder.

  • Spørgsmål

    Her skal det lilla område opadtil vise loftet i fossa pterygopalatina. Det dannes af corpus ossis sphenoidalis. Vi kan orientere os, bl.a. fordi man har bevaret den røde farve på medialvæggen, der dannes af os palatinum.
    Er vi færdig med afgrænsningen af fossa pterygopalatina?

  • Spørgsmål

    Er vi færdig med afgrænsningen af fossa pterygopalatina?
    Ja, for der er ikke nogen egentlig bund, men en spids nedadtil.

  • Spørgsmål

    Vi skal over til forbindelserne mellem fossa pterygopalatina og omverdenen. Hvilken forbindelse er illustreret her?

  • Spørgsmål

    Vi skal over til forbindelserne mellem fossa pterygopalatina og omverdenen. Hvilken forbindelse er illustreret her?
    Det må være forbindelsen nedad gennem canales palatini.

  • Spørgsmål

    Den gule pil viser forbindelsen lateralt fra fossa pterygopalatina til regio infratemporalis. Hvad hedder spalten?

  • Spørgsmål

    Den gule pil viser forbindelsen lateralt fra fossa pterygopalatina til regio infratemporalis. Hvad hedder spalten?
    Fissura pterygomaxillaris.

  • Spørgsmål

    Hvilken forbindelse er markeret her?

  • Spørgsmål

    Hvilken forbindelse er markeret her?
    Det er forbindelsen bagud gennem foramen rotundum til fossa cranii media.

  • Spørgsmål

    Her er forbindelsen frem til orbita vist. Hvad hedder forbindelsesvejen?

  • Spørgsmål

    Her er forbindelsen frem til orbita vist. Hvad hedder forbindelsesvejen?
    Det er fissura orbitalis inferior.

  • Spørgsmål

    Her er vist en forbindelse fra to sider. På øverste tegning er pilen stukket igennem åbningen, der efter nederste tegning at dømme har forbindelse til næsehulen.
    Hvad hedder åbningen?

  • Spørgsmål

    Her er vist en forbindelse fra to sider. På øverste tegning er pilen stukket igennem åbningen, der efter nederste tegning at dømme har forbindelse til næsehulen. Hvad hedder åbningen?
    Det er foramen sphenopalatinum, der forbinder fossa pterygopalatina og næsehule.

  • Foramen palatinum majus

    Det er igen forbindelsen gennem kanalerne nedadtil. Den gule pil kommer ud på ganen gennem foramen palatinum majus.

  • Canalis pterygoideus

    Dette er forbindelsen bagud gennem det andet hul på facies maxillaris. Det er canalis pterygoideus, der er vist med den gule pil. Det strækker sig fra forkanten af foramen lacerum og frem til bagvæggen af fossa pterygopalatina. Det åbner sig på facies maxillaris sammen med foramen rotundum.

  • Kæbehulen

    Her er kæbehulen i venstre side åbnet lateralt fra. Den har samme form som corpus maxillae, og vi gennemgår dens vægge. Læg mærke til den nære relation til tandrødderne.

  • Facies infratemporalis

    Bagvæggen er konkav. Det er det røde område på tegningen. Den konkave bagflade svarer til, at maxillas corpus på bagsiden er konveks. Det er den flade, der indgår i begrænsningen af fossa pterygopalatina og regio infratemporalis. Bagfladen hedder facies infratemporalis.

  • Fossa canina

    Loftet i kæbehulen er næsten plant som vist ved den røde linie. Forvæggen i kæbehulen er konveks. Det er vist ved den gule linie. Det svarer til, at forfladen af maxilla er konkav. Konkaviteten på facies anterior er dybest i fossa canina.

  • Spørgsmål

    Hvorledes skal denne tegning forstås?

  • Spørgsmål

    Hvorledes skal denne tegning forstås?
    Det er bunden i kæbehulen set oppefra. Man har altså lavet et horisontalsnit gennem maxilla temmelig langt nede. Bunden er en bred fure, som det også ses her, og det er den tykkeste væg i kæbehulen. Tandrødderne præger lejlighedsvis bunden, enten er der forhøjninger eller huller, som det er vist flere steder her.

  • Medialvæggen i kæbehulen

    Medialvæggen i kæbehulen er næsten plan. Det er her vi har en åbning, som på den isolerede maxilla er meget stor, men som bliver stærkt indskrænket, når de andre knogler og slimhinden kommer på. Det er tilfældet her. Det er medialfladen, der er rød, og åbningen der er sort.

  • Kæbehulen er dybest ud for første molar

    Kæbehulen er dybest ud for første molar. Det er markeret med pilen. Den røde linie fortil skal vise, at sinus aldrig når herover hjørnetanden. Disse relationer er af den største betydning, når man skal vurdere, om betændelse i en tand kan brede sig til kæbehulen.

  • Spørgsmål

    Her har vi åbnet til cavitas cranii og kigger på basis cranii interna. Hvad angiver de røde pile?

  • Spørgsmål

    Her har vi åbnet til cavitas cranii og kigger på basis cranii interna. Hvad angiver de røde pile?
    Fossa cranii anterior.
    Fossa cranii anterior er halvmåneformet med konveksiteten fortil og lateralt. Fortil og lateralt er overgangen til theca jævn, men ved de bageste pile er grænsen mod fossa cranii media skarp. Hvad er det for en knogle, der danner den midterste del af fossa cranii anterior, og som er farvet gul?

  • Spørgsmål

    Fossa cranii anterior er halvmåneformet med konveksiteten fortil og lateralt. Fortil og lateralt er overgangen til theca jævn, men ved de bageste pile er grænsen mod fossa cranii media skarp. Hvad er det for en knogle, der danner den midterste del af fossa cranii anterior, og som er farvet gul?
    Det er lamina cribrosa på os ethmoidale. Det grønne er pars orbitalis i højre og venstre side af os frontale. Endelig er der os sphenoidale, der er blå. Den midterste af de bageste pile, der peger på det blå, peger på corpus ossis sphenoidalis, og de laterale pile peger på ala minor, der ligeledes er blå. Hullerne i lamina cribrosa fører til næsehulen. De er markeret (L), og imellem dem ligger et hanekamslignende fremspring, (C).

  • Os sphenoidale

    Fossa cranii media er timeglasformet. Her indgår os sphenoidale med corpus i midten og ala major ved siderne. Endvidere os temporale med pars petrosa og lidt af squama. Os temporale er det rødfarvede område.

  • Fossa cranii posterior

    Fossa cranii posterior er trekantet med spidsen fremad. Den dannes fortrinsvis af os occipitale, der er brunlig. Pars basilaris ligger foran foramen magnum, partes laterales til siden for og resten, der ligger bagved, er squama. Os temporale, der er farvet rød, bidrager med pars petrosa, (P), og pars mastoidea, (M). Endelig bidrager os sphenoidale med bageste flade af dorsum sellae ved (S). Vi gentager de knogler, der indgår i fossa cranii posterior. Os occipitale med pars basilaris, partes laterales og squama. Os temporale med pars petrosa, (P), og pars mastoidea, (M), og os sphenoidale med dorsum sellae, (S).

  • Spørgsmål

    Hvilken hulhed er vist her?

  • Spørgsmål

    Hvilken hulhed er vist her?
    Det er sinus frontalis. Der er mejslet op forfra. Læg mærke til den uregelmæssige omkreds. Den røde sonde går igennem den kanal, der fører ned i meatus nasi medius. Kanalen går igennem os ethmoidale og åbner sig i hiatus semilunaris. Det vil sige samme sted som sinus maxillaris har udmunding. Sinus frontalis ligger i nederste del af squama frontalis og pars nasalis, der begge er mejslet igennem her. I midten findes et septum, der skiller højre del fra venstre. Pandehulen strækker sig et varierende stykke bagud i pars orbitalis. Den tykkeste væg er forvæggen, som vi er gået igennem. Den allertyndeste væg er den væg, vi kigger ind på. Det vil sige bagvæggen, der skiller pandehulen fra fossa cranii anterior. Bunden er mellemtyk, og afløbet ligger gunstigt, da det ligger nedadtil.

  • Fossa temporalis

    En vigtig hulhed på lateralfladen af kraniet er fossa temporalis. Knoglefladen, vi kigger ind på, og hvor (T’et) er anbragt, er plenum temporale. Den begrænses opadtil af linea temporalis. Den er let at finde ved den øverste kant af hængslet og kan følges fortil mod os zygomaticum og med lidt større vanskelighed bagtil i en bue mod billedets bageste kant. Når fascia temporalis sættes på, spænder den sig fra linea temporalis og til arcus zygomaticus samt til bagkanten af os zygomaticum. Derved omdannes fossa temporalis til temporalislogen, der har en stor åbning nedadtil medialt for arcus. Til slut skal nævnes, at sinus sphenoidalis ikke omtales nærmere. Den har samme form som corpus ossis sphenoidalis og er delt af en skillevæg i to dele. Trommehulen beskrives under høreorganet.