• A. lingualis

    Billedet viser forsyningsområderne for den anden gren fra forfladen af a. carotis externa, a. lingualis. Den forsyner tunge og mundbund samt den linguale gingiva i underkæben.

  • A. facialis

    Den tredie gren fra forvæggen a. facialis forsyner tonsilla palatina (øverste pil på øverste tegning). Lidt af svælgvæggen og den bløde gane (midterste pil på øverste tegning). Den nederste pil på øverste tegning markerer forsyningen af dele af mundhulens ydre vægge. Fig. 2 viser at a. facialis forsyner regio suprahyoidea, der omfatter trigonum submentale og højre og venstre trigonum submandibulare Fig. 3 viser at a. facialis forsyner ansigtet under øjenspalten med hovedvægt på læber og kinder. Ubenævnte grene går i stort antal til hud, muskler og slimhinde, bl.a. til den faciale gingiva i over- og underkæbe.

  • A. pharyngea ascendens

    Den eneste gren fra medialvæggen a. pharyngea ascendens forsyner pharynx, som vist på fig. 1. På fig. 2 ses, at den har grene til trommehulen, og fig. 3 viser, at den har grene til aura.

  • A. occipitalis

    Den nederste gren fra bagvæggen a. occipitalis forsyner regio nuchalis (nederste pil), og regio occipitalis (øverste pil). Undervejs afgiver den grene til ydre øre og nærliggende muskler.

  • A. auricularis posterior

    Den anden gren fra bagvæggen af a. carotis externa er a. auricularis posterior. Den forsyner det ydre øre som vist på fig. 1, samt en del af trommehulen, som vist på fig. 2.

  • A. temporalis superior

    Den mindste af de to endegrene a. temporalis superficialis forsyner gl. parotidea (anden pil fra højre) samt kæbeleddet (pilen bagved). Endvidere forsynes det ydre øre (bageste pil). Den forreste pil viser, at arterien forsyner en del af ansigtet. Endelig forsyner arterien regio temporalis, og endegrenene fra a. temporalis superficialis forsyner regio frontalis og regio parietalis.

  • Pterygoidermuren

    Billedet viser pterygoidermuren bagfra. Længst til venstre m. pterygoideus medialis og over den m. pterygoideus lateralis’ to hoveder. Den vertikale grå linie er ligamentum sphenomandibulare der deler trekanten mellem mm. pterygoidei og mandibel, spatium pterygomandibulare, i en medial og en lateral del. A. maxillaris passerer enten gennem spatium pterygomandibulare (lille pil til højre) eller den løber imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis (pilen til venstre). De to veje benyttes lige hyppigt. Hvis arterien følger den lille pil går den direkte fra regio parotidea til regio infratemporalis. Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil? Svar: Så går den fra parotidea gennem spatium lateropharyngeum inden den går til regio infratemporalis.

  • A. maxillaris

    Her ses a. maxillaris forsyningsområde. Den forsyner de fire tyggemuskler som vist på fig. 1 med de fire røde streger. Desuden forsynes samtlige tænder og over- og underkæbe. Det er vist på samme figur. Fig. 2 viser, at den sender grene til store dele af mundhulen. Foruden tænderne skal nævnes ganen. Fig. 3 viser, at store dele af næsehulen forsynes fra a. maxillaris. Fig. 4 viser et i klinisk henseende vigtigt forsyningsområde, nemlig aura. Fig. 5 viser at a. maxillaris er med til at forsyne trommehulen. Fig. 6 viser grene til ansigtet, både over og under mundspalten.

  • A. vertebralis

    Billedet viser a. vertebralis (V). Den afgår fra a. subclavia (S), nær medialkanten af m. scalenus anterior. Den passerer gennem hullerne i halshvirvlernes tværtappe (T). Arterien løber herefter bag øvre nakkeled og fortsætter gennem canalis vertebralis og foramen magnum til cavitas cranii. A. vertebralis danner sammen med den modsidige a. basilaris (B). A. basilaris afgiver grene til hjernestamme og lillehjerne. Den deler sig herefter i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

  • A. vertebralis på basis cerebri

    Her ses relationerne for a. vertebralis på basis cerebri. A. vertebralis (V) ligger på forfladen af medulla oblongata (M). Udfor nedre kant af pons (P) løber højre og venstre a. vertebralis sammen og danner a. basilaris (B). Efter at have afgivet grene til hjernestamme og lillehjerne deler a. basilaris sig i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

  • Trigonum caroticum

    Her ses grenenes forløb i forhold til trigonum caroticum. De tre grene fra forvæggen ved B forlader hurtigt trigonum og dermed spatium lateropharyngeum. A. occipitalis der følger 3 bagud bliver længere i trigonum. A. auricularis posterior løber over trigonum parallelt med 2.

  • A. thyroidea sup.

    Dette billede og de følgende skal give et visuelt indtryk af hovedforsyningsområderne. Det er nemmere at lære grenene, der ikke er behandlet i dette program, når hovedforsynings områderne er fastslået. A. thyroidea superior er den nederste gren fra forvæggen. Den forsyner larynx (1) indtil stemmebåndene og den øverste del af gl. thyroidea (2).

  • Tværsnit af spatium lateropharyngeum

    Billedet viser et tværsnit af spatium lateropharyngeum lagt i højde med midten af gl. parotidea. M. masseter (b), m. pterygoideus medialis(a), og derimellem ses mandibula. Den røde struktur bagved er gl. parotidea. Medialt for gl. parotidea er spatium lateropharyngeum. Spatiets grænse bagtil er columna med prævertebralmuskler og prævertebralfascie. Prævertebralfascien er blå (2). Tallet står langt tilbage, men den blå linie kan følges helt frem. Fortil medialt begrænses spatium lateropharyngeum af svælgvæggen. De to røde cirkler er de to carotider. A. carotis interna (f), bogstavet står helt til venstre på billedet. (fortsættes)

  • Tværsnit af spatium lateropharyngeum

    A. carotis externa (k), den ligger først i en fure på medialfladen af gl. parotidea, som det ses på billedet. Efterhånden “arbejder” arterien sig helt ind i kirtelsubstansen, og var snittet lagt lidt højere oppe, ville a. carotis externa have været omgivet af kirtelvæv på alle sider. A. carotis externas to endegrene afgår i gl. parotidea. De er i begyndelsen omgivet af kirtelvæv. De tre stylomuskler (c, d, e) ligger i spatium lateropharyngeum.

  • Arteriegaflen

    Her ses den kendte arteriegaffel: a. carotis communis (A), a. carotis externa (B) og a. carotis interna (C). A. carotis interna gennemløber spatium lateropharyngeum fra afgangen af a. carotis communis til foramen caroticum externum. Arterien følges med v. jugularis interna (D) er blå ; venen ligger lateralt for arterien.

  • N. vagus

    Her ses n. vagus; det er den længdegående gule linie; nerven ligger bagtil i furen mellem v. jugularis interna, der er fjernet, og a. carotis interna og communis.

  • Spørgsmål

    Her ses carotiderne. A. carotis communis (a), a. carotis interna (b) og a. carotis externa (c), den er let kendelig på grenene. A. a. carotis interna (b) og a. carotis externa carotis interna har ingen grene på halsen. Spm: Hvilke grene afgår fra forfladen af a. carotis externa?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra forfladen af a. carotis externa? Svar: Den nederste er a. thyroidea superior(d). Ovenover denne afgår a. lingualis (e), og øverst ses a. facialis (g).

  • Spørgsmål

    Spm: Hvilke grene afgår fra bagfladen af a. carotis externa?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra bagfladen af a. carotis externa? Svar: Fra bagvæggen afgår to grene. Nederst er a. occipitalis (k), og a. auricularis posterior (j) er ovenover .

  • Sprørgsmål

    Spm: Hvilke grene afgår fra medialfladen af a. carotis externa?.

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra medialfladen af a. carotis externa?. Svar: Fra medialvæggen afgår en gren, det er a. pharyngea ascendens(f).

  • Spørgsmål

    Spm: Hvad hedder endegrenene fra a. carotis externa?

  • Arterier på hoved og hals – lektion II

    Manuskript nr. 136 / dias 349, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvad hedder endegrenene fra a. carotis externa? Svar: Endegrenene fra a. carotis externa er a. temporalis superficialis (i) og a. maxillaris (h).

  • Grene fra arcus aortae

    Billedet viser arcus aortae (A). Fra konveksiteten afgår tre grene: Truncus brachiocephalicus er mærket B. Den deler sig i a. subclavia dextra, der ligger i halsroden (1), samt i a. carotis communis dextra (2).A. carotis communis sinistra (3) afgår fra arcus aortae. Den sidste gren, der afgår fra arcus aortae, er a. subclavia sinistra, den er ikke markeret. Halsens egentlige arteriestammer er a. carotis communis i højre og venstre side. De deler sig begge i a. carotis externa (4) og interna (5). Til halsens arteriestammer hører desuden a. vertebralis (6), der afgår fra a. subclavia. Truncus thyreocervicalis(7), er også en gren fra a. subclavia.

  • Anteriore grene

    Billedet viser forløbet af carotiderne i spatium lateropharyngeum og afgangen af grenene fra a. carotis externa. Fra forsiden af a. carotis externa ses nævnt nedefra og op a. thyroidea superior, a. lingualis og a. facialis. Alle afgår i umiddelbar nærhed af C. A. thyroidea superior er rettet fremad og nedad mod gl. thyreoidea, undervejs afgiver den grene til larynx. De er vist men ikke markeret. A. lingualis løber opad og fremad i spatium lateropharyngeum, den fortsætter på medialfladen af m. hyoglossus ved nederste pil. A. facialis løber et kort stykke opad i spatium lateropharyngeum. Den forlader spatiet, idet den krydser medialt for venter posterior m. digastrici, derefter fortsætter den i trigonum submandibulare. Tegningen antyder dens videre forløb, idet den bøjer under basis mandibulae og fortsætter ind i regio buccalis på ansigtet.

  • Mellem carotiderne

    Billedet viser a. carotis communis (A), og dens to grene, a. carotis externa (B) og a. carotis interna (C). A. carotis communis har ingen sidegrene på halsen. Det samme gælder a. carotis interna. Derimod er a. carotis externa let kendelig på afgangen af flere grene. A. carotis externa og interna divergerer fra deres fælles udspring, idet a. carotis externa er rettet mod collum mandibulae og a. carotis interna mod foramen caroticum externum. Mellem de to carotider løber de to mediale stylomuskler, m. styloglossus (1) og m. stylopharyngeus (1). Mellem carotiderne ses endvidere n. glossopharyngeus (5) og rr. pharyngei n. vagi (6).

  • Posteriore grene og endegrene

    Fra bagvæggen ses de to grene. Nederst a. occipitalis og ovenover a. auricularis posterior. A. occipitalis begynder i spatium lateropharyngeum og fortsætter bagud til regio cervicalis posterior (regio nuchalis). A. auricularis posterior afgår i regio parotidea. Den forlader hurtigt gl. parotidea og følger øvre kant af venter posterior m. digastrici. Endegrenene er a. temporalis superficialis og a. maxillaris. Begge endegrene afgår i regio parotidea. A. temporalis superficialis vist med øverste pil fortsætter opad til regio temporalis. A. maxillaris, vist med midterste pil, passerer pterygoidermuren og kommer derved ind i regio infratemporalis, den ender i fossa pterygopalatina.

  • Lateralt for carotiderne

    Lateralt for begge carotider ses den laterale stylomuskel, m. stylohyoideus (2), og venter posterior m. digastrici (3). N. hypoglossus krydser lateralt for a. carotis interna og derefter lateralt for a. carotis externa. Den ses ved pilen lige over bogstavet B.

  • Mediale relationer

    Billedet viser a. carotis communis nedadtil og a. carotis interna opadtil. A. carotis externa er fjernet. Strukturerne, der går medialt for begge carotider, ses. Det drejer sig om en gren fra n. vagus, n. laryngeus superior (B). Endvidere er der grene fra truncus sympaticus til plexus pharyngealis, de benævnes rr. laryngopharyngei (A).