• Svar

    Multipolare celle i baghornet, pseudounipolare celle i spinalgangliet.

  • De fleste neuroner krydser midtlinien enten i hjernen eller i rygmarven

    Motoriske forhornsceller kan påvirkes gennem et neuron, der strækker sig fra hjernen til forhornscellen, hvor der dannes synapse. Det descenderende neuron har trofisk centrum enten i hjernebarken eller i en subcortical kerne. De fleste neuroner krydser midtlinien enten i hjernen eller i rygmarven.

  • Lateralhornene påvirkes af descenderende neuroner

    Lateralhornene påvirkes af descenderende neuroner, der har trofisk centrum i en subcortical kerne. Neuriten fra lateralhorn går til autonomt ganglion, hvor der er synapse. Neuriten fra gangliecelle går til glat muskulatur eller kirtler.

  • Neuron fra hjernen til lateralhorn

    Her ses et neuron fra hjernen til lateralhorn. Det kommer fra en subcortical kerne, og er i dette tilfælde ukrydset, idet det ikke passerer midtlinien.

  • Neuriten fra en baghornscelle vokse ud i hvid substans i samme side

    Neuriten fra en baghornscelle kan forlade den grå substans og vokse ud i sidestrengen i samme side, altså i hvid substans.

  • Ledningsbane

    Igennem sidestrengen fortsætter den til hjernen. Den er dermed med til at danne en ledningsbane sammen med det neuron, hvis trofiske centrum er en pseudounipolar nervecelle.

  • Neuriten fra en baghornscelle vokse ud i hvid substans i modsatte side

    Neuriten fra en baghornscelle kan vokse ud i den hvide substans i modsat side. Her vokser den ud i sidestrengen.

  • Fortsætter til hjernen

    Gennem sidestrengen i modsat side fortsætter den ligeledes til hjernen.

  • Impulser fra forhornscelle til tværstribet muskulatur

    Neuriten fra en multipolar forhornscelle vokser direkte ud til tværstribet muskulatur.

  • Impulser fra celle i lateralhornet til glat muskulatur eller kirtler

    Neuriten fra en multipolar celle i lateralhornet vokser til glat muskulatur eller kirtler men afbrydes undervejs i et autonomt ganglion.

  • Spørgsmål

    Hvilken nervecelletype findes disse steder? Se næste billede.

  • Svar

    Alle tre steder er der multipolare nerveceller, altså i forhorn, lateralhorn og autonome ganglier.

  • Spørgsmål

    Hvilke celletyper findes her? Se næste billede.

  • Synapse dannet med en multipolar nervecelle

    (h) angiver huden, og tegningen viser, at den venstre udløber fra den pseudounipolare nervecelle i spinalgangliet er vokset ind i den grå substans i baghornet og har dannet synapse med en multipolar nervecelle.

  • Bagstrengskerne

    Her vokser udløberen ind i den hvide substans i rygmarven, hvor der ikke er mulighed for synapse. Udløberen fortsætter igennem den hvide substans i bagstrengen til synapse med en multipolar celle i grå substans i hjernen. Den kerne, hvori synapsen dannes, hedder bagstrengskerne, og den svarer til baghornet, men ligger i hjernestammen. Man kan sige, at udløberen i dette tilfælde ikke danner synapse i baghornet i medulla spinalis, men i en kerne, der svarer til baghornet, og som ligger i hjernestammen. Udløberen går altid til grå sustans enten i baghorn eller en kerne, der svarer til baghorn.

  • Synapse dannet med en motorisk forhornscelle

    Her vokser den ene udløber fra den pseudounipolare nervecelle til et forhorn, hvor den danner synapse med en motorisk forhornscelle.

  • Neuralrør

    Når åbningerne i begge ender af neuralrøret lukker, er der lukket til alle sider. Vi skal nu se på et tværsnit lagt ved den stiplede linie.

  • Synapse dannet med en multipolar nervecelle i lateralhornet

    Her er den sidste mulighed, nemlig at udløberen vokser til lateralhornet og danner synapse med en multipolar nervecelle i lateralhornet. Altså den centrale udløber fra pseudounipolare nerveceller i spinalganglier kan vokse til baghorn eller gennem hvid substans til bagstrengskerne, den kan vokse til forhorn eller lateralhorn.

  • Tværsnit af neuralrør

    Det fremgår tydeligt på et tværsnit, at neuralrøret deles i to dele af en tydelig fure, sulcus liminant. Foran sulcus liminant ligger basalpladen, lamina basilaris. Bagved sulcus ligger alarpladen, lamina alaris.

  • Synapse dannet med en multipolar nervecelle i baghornet

    Her er en af de multipolare nerveceller i baghornet som udløberen fra den pseudounipolare nervecelle danner synapse med. Neuriten fra den multipolare celle kan vokse til forhornet.

  • Baghorn

    Under videreudviklingen af neuralrør til medulla spinalis bliver basalplade til baghorn.

  • Refleksbue

    Dermed indgår den i en refleksbue, der består af tre neuroner, nemlig neuronet med den pseudounipolare celle øverst, og det stiplede neuron, der udgår fra forhornet nederst.

  • For- og lateralhorn

    Under videreudviklingen af neuralrør til medulla spinalis bliver alarplade til forhorn og lateralhorn

  • Refleksbue

    Udløberen fra en baghornscelle kan endvidere vokse frem i lateralhornet. Her indgår den ligeledes i en refleksbue.

  • Lamina alaris og lamina basalis

    I den grå substans der er dannet af lamina alaris modtages sensitive indtryk. Det viser pilen. I stedet for at sige sensitive, kan man sige afferente. Nerveimpulserne kommer ude fra kroppen og løber ind i baghornet.

  • Lamina alaris og lamina basalis

    Den grå substans, der har med motoriske funktioner at gøre, og hvorfra der udgår efferente baner i pilenes retning. Altså lamina alaris eller alarplade danner baghorn, der har med de sensitive funktioner at gøre, mens lamina basalis eller basalplade danner lateralhorn og forhorn, der har med efferente eller motoriske funktioner at gøre.

  • Spørgsmål

    Hvilke hjernenervekerner mener du udvikles fra alarplade og hvilke fra basalplade? Se næste billede.

  • Svar

    Fra alarpladen udvikles denne form for hjernenervekerner.

  • Svar

    Fra basalpladen udvikles denne form for hjernenervekerner. De svarer til forhorn og lateralhorn. I stedet for at kalde disse kerner efferente, kunne man kalde dem motoriske

  • De pseudounipolare nerveceller i de sensitive ganglier stammer fra crista neuralis

    De pseudounipolare nerveceller i de sensitive ganglier stammer fra crista neuralis. Nervecellerne har to udløbere. Den ene vokser i den venstre pils retning ind mod rygmarven. Den anden vokser i den højre pils retning ud mod overfladen, f. eks. til huden.

  • De pseudounipolare nerveceller

    Udløberen til venstre har mulighed for at vokse ind i rygmarven. Her kan udløberen vokse ind i den grå substans i rygmarven eller gennem den hvide substans i rygmarven til grå substans i hjernestammen.

  • Spørgsmål

    Udløberen kan vokse ind i den grå substans i rygmarven, men hvor? Se næste billede.

  • Svar

    Der er tre muligheder i grå substans i rygmarven: baghorn lateralhorn forhorn

  • Neuralpladen

    Vi begynder med en kort gennemgang af nervesystemets udvikling. Billedet viser et foster fra ryggen. Det skraverede område er en fortykkelse på fostrets rygside. Fortykkelsen hedder neuralpladen. Vi lægger et tværsnit langs den stiplede linie.

  • Multipolar

    Perifere autonome ganglier består altid af små multipolare nerveceller.

  • Neuralpladen

    Neuralpladen ligger mellem de to lodrette stiplede linier. På pladen optræder en fordybning, neuralfuren. Den ses ved pilen.

  • Autonom

    Uanset om de autonome ganglier er sympatiske eller parasympatiske, vil nervecellerne altid være små multipolare

  • Neuralfuren

    Her ses neuralfuren igen ved pilen. Neuralpladen er rød og under pladen ses mesoderm, der er blå.

  • Neuralrør

    Sammenvoksningen af neuralrøret begynder midt på ryggen og fortsætter kranialt og kaudalt. (I en kort periode er der forbindelse mellem neuralrørets lumen og aminionhulen gennem en kraniel og kaudal åbning).

  • Neuralrøret

    Her er neuralfuren blevet meget dyb, og dens kanter nærmer sig hinanden. Når de når hinanden, dannes neuralrøret.

  • Crista neuralis

    Her er røret dannet, og pilen peger på crista neuralis. Den opstår af neuralrørets forbindelse med overfladen.

  • Crista neuralis

    Neuralrøret er her omgivet af mesoderm, der bliver til rygsøjle og til hinderne omkring rygmarven. Pilen peger på crista neuralis. Den har nu mistet forbindelsen med neuralrør og overflade og ligger mere lateralt.

  • Spørgsmål

    Vi har brugt udtrykket neural i tre forskellige forbindelser. Hvilke? Se næste billede.

  • Svar

    Udtrykket neural har været anvendt om neuralplade, der er fortykkelsen på fostrets rygside. Neuralfure, der er længdeløbende fure midt i neuralpladen. Når furen lukker, dannes neuralrør.

  • Spørgsmål

    Betegnelsen neuralkam kunne have været brugt i det foregående. I stedet har vi anvendt fagudtrykket for neuralkam. Hvad hedder det? Se næste billede.

  • Svar

    Crista neuralis.

  • Crista neuralis

    Fra crista neuralis udvikles en række vigtige strukturer. For det første sensitive ganglier. Pilen peger på en enkelt pseudounipolar celle fra et sensitivt ganglion. Fra crista neuralis udvikles nervecellerne i de perifere ganglier.

  • Crista neuralis

    For det andet udvikles autonome ganglier. Pilen peger på en enkelt multipolar nervecelle fra et autonomt ganglie.

  • Pseudounipolar

    En pseudounipolar nervecelle ligner en unipolar fordi den til- og fraførende udløber går sammen et kort stykke før nervecellelegemet.

  • Pseudounipolar

    Sensitive nervetråde løber først til en pseudounipolar nervecelle i et perifert ganglie.

  • Sensitiv

    Pseudounipolare nerveceller findes i sensitive ganglier.

  • LEDNINGSBANER        1. trin, lektion 1

    Manuskript nr. 262 / dias 43 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Autonom

    Den multipolare nervecelle finder vi i perifere, autonome ganglier.