• FORDØJELSESKANALENS VÆGGE Lektion 1: slimhindens bygning

    Manuskript nr. 267 / dias 77
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Fordøjelseskanalen

    I det meste af fordøjelseskanalen består væggen af fire hovedfag.

  • Tværsnit af tarmrøret

    De fire lag vises på dette tværsnit af tarmrøret, (1) nærmest lumen er slimhinde, (2) er underslimhindelag, (3) muskelkappe og (4) afsluttende bindevævslag.

  • Tunica mucosa

    Slimhinden hedder tunica mucosa. Den er det inderste lag overalt.

  • Lamina epithelialis

    En slimhinde, tunica mucosa, består nærmest lumen af dækepitel, lamina epithelialis.

  • Lamina propria

    Under lamina epithelialis består slimhinden af et lag bindevæv, lamina propria. Disse to lag, lamina epithelialis og lamina propria, findes i alle slimhinder.

  • Lamina muscularis mucosae

    Fra og med spiserøret består slimhinden tillige af et lag glat muskulatur, lamina muscularis mucosae. Det vil sige, der nu indgår tre lag i slimhinden, et lag epitel, et lag bindevæv og et lag muskulatur.

  • Spørgsmål

    Hvad hedder epitellaget?
    Hvad hedder bindevævslaget?
    Og muskellaget i slimhinden er?
    Hvilken slags epitel består lamina epithelialis af?
    Hvilken slags-muskulatur består lamina muscularis mucosae af?

  • Svar

    Hvad hedder epitellaget?
    Lamina epithelialis.
    Hvad hedder bindevævslaget? Lamina propria.
    Og muskellaget i slimhinden er? Lamina muscularis mucosae
    Hvilken slags epitel består lamina epithelialis af?
    Dækepitel.
    Hvilken slags-muskulatur består lamina muscularis mucosae af? Glat muskulatur. Bindevævstypen i lamina propria vender vi tilbage til.

  • Tela submucosa

    Under slimhinden ligger underslimhindelaget, tela submucosa. Det er altid bindevæv; det har til opgave at binde slimhinden til underlaget.

  • Tunica muscularis

    Efter tela submucosa følger muskelkappen, tunica muscularis.

  • Stratum circulare og stratum longitudinale

    Tunica muscularis består de fleste steder af et inderste stratum circulare, og et yderste stratum longitudinale.

  • Adventitia

    Fjerde og sidste hovedlag er et lag bindevæv, adventitia; det erstattes for en række bugorganers vedkommende af bughinden, peritoneum. Den danner tunica serosa. Adventitia eller tunica serosa er fjerde hovedlag, og dermed det yderste lag i fordøjelseskanalen. Muskelkappen, tunica muscularis, er 3. hovedlag. Andet hovedlag, tele submucosa, er her gult; første hovedlag, nærmest lumen, er tunica mucosa.

  • Lamina epithelialis

    Tunica mucosa består altid af et lag dækepitel nærmest lumen. Laget hedder overalt lamina epithelialis, men epiteltypen veksler med funktionen af det pågældende afsnit af fordøjelseskanalen. De steder, hvor der er stærk mekanisk påvirkning kræves et solidt epitel i lamina epithelialis. Det er som vist her flerlaget pladeepitel.

  • Enlaget prismatisk epitel

    I mavesækken består lamina epithelialis af enlaget prismatisk epitel. Samtlige celler secernerer slim. Slimlaget beskytter mavesækkens overflade mod de stærke sekreter, saltsyre og enzymer, der udskilles af mavesækkens kirtler.

  • Enlaget prismatisk epitel med børstesøm

    I tyndtarm og tyktarm foregår resorption. Her findes et enlaget prismatisk epitel med børstesøm. Børstesømmen består af ganske fine cytoplasmaudløbere, der ligger meget tæt, ligesom hårene på en børste.

  • Bægercellerne producerer slim

    Mellem de prismatiske celler i tyndtarm og tyktarm ligger bægerceller. Her er en enkelt vist mellem fire prismatiske celler. Bægercellerne producerer slim.

  • Flerlaget pladeepitel

    I mundhulen, svælg og spiserør er der stærk mekanisk påvirkning. Her består lamina epithelialis af flerlaget pladeepitel. Det flerlagede pladeepitel standser brat ved indgangen til mavesækken. Epitelet er velegnet til at beskytte mod mekanisk påvirkning men uegnet til resorption.

  • Prismatiske celler

    I mavesækken består lamina epithelialis af prismatiske celler, der alle producerer slim. Slimen beskytter mavesækkens overflade mod enzymer og saltsyre, der produceres i mavesækkens kirtler. Epitelet er dårligt egnet til resorption. Der kan ikke samtidig dannes slim i alle celler og optages stoffer fra maveindholdet.

  • Prismatisk epitel med børstesøm

    I tyndtarmen findes prismatisk epitel med børstesøm. Mellem epitelcellerne ligger bægerceller. Det prismatiske epitel med børstesøm er særlig velegnet til resorption, mens slimproduktionen varetages af bægercellerne, der til gengæld ikke resorberer. Der er her en arbejdsdeling i modsætning til mavesækken hvor alle celler producerer slim og ingen resorberes.

  • Flere bægerceller i tyktarmen

    Samme epiteltype som i tyndtarmen findes i tyktarmen men antallet af bægerceller er større. Forekomsten af de forskellige former for dækepitel er bestemt af funktionen i fordøjelseskanalens forskellige afsnit. Læg mærke til: flerlaget pladeepitel indtil mavesækken. Slimproducerende prismatiske celler uden resorption i mavesækken, prismatiske celler med børstesøm der resorberer i hele tarmkanalen afvekslende med bægerceller, der danner slim.

  • Kan modstå mekanisk påvirkning

    Flerlaget pladeepitel er det eneste epitel, der virkelig kan modstå mekanisk påvirkning. Det findes de steder, hvor den mekaniske påvirkning af fordøjelseskanalens vægge er stor, nemlig mundhule, svælg og spiserør. Det beskytter simpelthen ved sine mange lag. Man kan sige at det beskytter ved at være der, men det er passivt; det producerer ikke noget.

  • Uegnet til at modstå kraftig mekanisk påvirkning

    Det ville være en katastrofe med prismatisk epitel i de øverste afsnit af fordøjelseskanalen. Det prismatiske epitel er helt uegnet til at modstå kraftig mekanisk påvirkning. Det ville bogstavelig talt blive tromlet ned.

  • Epitel i mavesækken beskytter aktivt ved at producere slim

    Epitel i mavesækken beskytter aktivt ved at producere slim der danner et lag på overfladen. Det er en anden form for beskyttelse end flerlaget pladeepitel.

  • Flerlagede pladeepitel er ca. 10 gange så tykt som prismatisk epitel

    Her ses tykkelsesforholdet mellem flerlaget pladeepitel til venstre og en prismatisk celle fra tarmen til højre. Det flerlagede pladeepitel er ca. 10 gange så tykt som prismatisk epitel. Det vil sige, at det flerlagede pladeepitel består af mange cellelag og er allerede af den grund helt uegnet til resorption. Enlaget prismatisk epitel har derimod en passende tykkelse til effektiv resorption.

  • En slimhinde består altid af lamina epithelialis og lamina propria

    En slimhinde består altid af lamina epithelialis og et underliggende bindevævelag, lamina propria. Lamina propria er altid bindevæv men typen varierer. I mundhule, svælg og spiserør er det fast bindevæv. Dvs. at flerlaget pladeepitel og fast bindevæv følges ad.

  • Spørgsmål

    I resten af fordøjelseskanalen, dvs. mavesæk og tarm, er lamina propria en blanding af reticulært og løst bindevæv. Det reticulære bindevæv er markeret ved mørke prikker. Det fremgår, at mængden af reticulært bindevæv tiltager i anal retning. I tyktarmen er lamina propria næsten udelukkende dannet af reticulært bindevæv.
    Hvad består reticulært bindevæv af?

  • Svar

    Hvad består reticulært bindevæv af?
    Reticulumceller, reticulintråde og frie celler. I tarmen er de fleste frie celler lymfocyter. I ventrikelslimhinden indeholder lamina propria kirtler i meget stort antal. Bindevævs-mængden er sparsom, fordi kirtlerne næsten fylder hele lamina proprialaget ud. Altså, under slimhindens lamina epithelialis findes altid et bindevævs-lag, lamina propria. Det er fast bindevæv ind til mavesækken, og derefter en blanding af løst og reticulært bindevæv. I mavesækken er der næsten ingen bindevæv i lamina propria på grund af enormt mange kirtler, der fortrænger bindevævet.

  • Lamina muscularis mucosae

    Den grønne farve begynder på overgangen mellem svælg og spiserør. Den illustrerer det tredie lag, muskellaget, der kan findes i slimhinder. I mundhulen og i svælget består slimhinden kun af to lag lamina epithelialis og lamina propria. Fra og med spiserøret omfatter slimhinden tre lag; foruden lamina epithelialis og lamina propria er der tillige et lag glat muskulatur, lamina muscularis mucosae.

  • Lamina muscularis mucosae

    Lamina muscularis mucosae kan bevæge slimhindeoverfladen ved sin kontraktion. Man kan sammenligne det med en slange, der ligger under epitel og bindevæv.

  • Lamina muscularis mucosae

    Ved sine bugtninger får den overfladen til at bevæge sig. Derved kan slimhinden få kontakt med nye dele af indholdet i lumen; det vil f. eks. spille en rolle i tarmen under resorption. Vi afslutter gennemgangen af slimhinden i fordøjelseskanalen med at resumere. En slimhinde består altid af et lag dækepitel og et lag bindevæv. Hertil kommer i det meste af fordøjelseskanalen tillige et lag glat muskulatur. Epitelet hedder lamina epithelialis, bindevævet lamina propria og den glatte muskulatur lamina muscularis mucosae.