• RYGMARVSNERVER, ALMENT OG RR. POST.2. trin – Lektion 1

    Manuskript nr. 18 / dias 257 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • 31 par nn. spinales

    Vi har 31 par nn. spinales. De udspringer hver med to rødder. Radix posterior (P), der er farvet rød, og radix anterior (A), der er gul. Udspringet sker fra medulla spinalis sideflader. Hver rod består af mange fila radicularia, (F). Radix posterior er tykkere end radix anterior og let kendelig på ggl. spinale (S).

  • De sensitive tråde, de motoriske og sympatiske tråde blandes i spinalnerven

    I spinalnerven (S), blandes de sensitive tråde fra radix posterior (P), og de motoriske og sympatiske tråde fra radix anterior (A). Spinalnerven har to grene, ramus anterior (O), og ramus posterior (N). De to rami indeholder både sensitive og motoriske tråde, mens de to radices er “rene”. Radix posterior (P) er rent afferent, altså sensitiv, og radix anterior (A) er rent efferent, nemlig motorisk og sympatisk, de sympatiske tråde findes dog kun hvor der er lateralhorn.

  • Myotom

    Fosterets paraksiale mesoderm segmenteres. Det vil sige, den opdeles af tværgående furer i blokke. Hver blok kaldes en somit. Hver somit modtager en spinalnerve. Her er vist det primitive muskelanlæg i somiten. Det hedder myotom (M).

  • Myotom

    Myotomerne vokser ud i krop og i lemmer (E), og trækker nerverne med.

  • En spinalnerve til et velafgrænset område

    Dette enkle arrangement med en spinalnerve til et velafgrænset område er stadig bevaret på kroppen. Nerverne mellem ribbenene innerverer regelmæssige bælteformede områder, der svarer til somiterne.

  • Ekstremiteterne

    På ekstremiteterne er dette regelmæssige billede forstyrret. Her er forholdene meget mere komplicerede, og det er ofte vanskeligt at se den segmentere innervation; altså den oprindelige simple bælteformede nerveforsyning.

  • Underekstremiteter

    Nogle steder, f. eks. på underekstremiteter kan man med lidt god vilje se det oprindelige system; men så regelmæssigt som på kroppen er det ikke. Den segmentære innervation er vigtig i den neurologiske diagnostik. I reglen husker neurologerne ikke de enkelte segmenters nøjagtige udbredelse, men rådfører sig med kort af denne type.

  • Fridissekerede nerver langs blodkarrene

    I det perifere forløb følger nerverne ofte de mest direkte veje, i bindevævet mellem muskler, og hyppigst langs blodkar. Her ses overarmen med fridissekerede nerver langs blodkarrene.

  • Nervernes placering i bindevævet mellem musklerne

    På dette tværsnit gennem overarmen får man tydeligt indtryk af nervernes placering i bindevævet mellem musklerne.

  • Rami posteriores og rami anteriores

    Rami posteriores (P) er væsentlig kortere og betydeligt tyndere end rami anteriores (A).

  • Rami posteriores innerverer ryg og nakke

    Det hænger sammen med, at rami posteriores kun innerverer ryg og nakke. De har et kort stykke at løbe, inden de når målet og er derfor kortere end rami anteriores. Da de dækker en mindre flade, indeholder de betydeligt færre nervetråde end rami anteriores. Derfor er de tyndere.

  • Rami posteriores samlede innervationsområde

    Her er det samlede innervationsområde for rami posteriores. Området har en karakteristisk form, der minder om en gammeldags klukflaske til snaps.

  • Det område rami anteriores dækker

    Det område, rami anteriores dækker, er imponerende stort. Læg mærke til det frie ansigtsområde. Her er det en hjernenerve, n. trigeminus, der overtager forsyningen. Denne tegning sammenholdt med den foregående skulle understrege, at rami anteriores skal løbe et længere stykke, før de når målet og derfor må være væsentlig længere end rami posteriores. Endvidere at de må indeholde mange flere nervetråde, da de dækker et større område.

  • Rami posteriores løber bagud i bindevævsspalter mellem de dybe rygmuskler

    Rami posteriores (P), løber bagud i bindevævsspalter mellem de dybe rygmuskler (M). Derfra fortsætter de til huden.

  • Hudnerver

    Idet rami posteriores løber mellem rygmusklerne (M), sender de grene (N), til muskulaturen, som de innerverer. Derefter ender de som hudnerver (H).

  • N. suboccipitalis

    Ramus posterior af første cervicalnerve hedder n. suboccipitalis (S). Det er den eneste ramus posterior der er rent motorisk. Den forsyner de suboccipitale muskler, idet den passerer over første halshvirvel, atlas (A). Den klemmer sig ind mellem a. vertebralis (V), og atlas (A).

  • N. occipitalis major

    Ramus posterior af anden cervicalnerve hedder n. occipitalis major (O). Den løber bagud mellem atlas (AT), og axis (AX). Derefter bøjer den opad, bag de små suboccipitale muskler.

  • N. occipitalis major

    N. occipitalis major (O), gennemborer m. semispinalis capitis (S).

  • M. trapezius

    Nær linea nuchalis superior gennemborer den tillige m. trapezius (T). Kort efter når den subcutis. Derefter fortsætter den igennem subcutis til vertex (V).

  • Rami posteriores

    Resten af rami posteriores har et ensartet forløb til muskler og hud.

  • Rami anteriores deler sig kort efter deres afgang i grene

    Rami anteriores (A), deler sig kort efter deres afgang i grene, der anastomoserer under dannelse af plexer (P). Herfra afgår perifere nerver, der i reglen indeholder tråde fra forskellige segmenter af rygmarven som vist på tegningen.

  • Rami anteriores i thoracalregionen

    Rami anteriores i thoracalregionen danner en undtagelse. De danner ikke plexer. De løber selvstændigt som nn. intercostales (i) i ribbensmellemrummene.

  • Nn. intercostales

    Nn. intercostales (i) ligger under deres forløb i ribbensmellemrummene mellem mm. intercostales (M). De innerverer musklerne og sender grene til huden (H).