• TANDHISTOLOGI 1

    Manuskript nr. 227 / dias 67
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Tandorganet

    I dette program gennemgås tandudvikling for 1. trin. Tandorganet er vist på denne grundtegning. Det omfatter
    1) tanden og
    2) det omgivende væv.

  • Det hårde tandvæv

    Tanden består af de tre hårde tandvæv, der her er vist med gul farve.

  • Tandnerven

    Tanden består endvidere af tandnerven, der er vist med rødt.

  • Vævet der omgiver tandorganet

    Det omgivende væv, der er tandorganets anden komponent, er her vist med blåt. Det omgivende væv fungerer som støtteapparat og holder tanden på plads.

  • Kronen

    Tanden omfatter kronen, der her er malet blå, og

  • Roden

    Roden, der her er malet gul. Kronen ses i mundhulen og er forsynet med en skærekant, som på denne tand, eller med en tyggeflade, når det gælder kindtænder. Roden sidder fast i knoglen. Krone og rod mødes i tandhalsen.

  • Dentin

    Tandens skelet er tandben eller dentin. Det er her vist med gul farve. Det findes både i krone og rod.

  • Emalje

    Kronens dentin dækkes af emalje, der er malet blå.

  • Cementen

    Rodens dentin dækkes af cement, der er tegnet mørkeblå. Cementen danner et ganske tyndt lag.

  • Tandnerven – pulpa dentis

    Midt i tanden ligger tandmarven også kaldet tandnerven eller pulpa dentis. Pulpa dentis er bindevæv, og det omsluttes helt af dentin. Pulpa har kun forbindelse med det omgivende væv gennem en snæver åbning i rodspidsen.

  • Foramen apicale

    Åbningen i rodspidsen, der forbinder pulpa dentis med omgivelserne, hedder foramen apicale, og er her indrammet af en cirkel. Det rum, pulpa udfylder, og som her overalt er rødt, deles efter beliggenhed i kronepulpakammer, der ligger i kronen, og rodkanalen, der udgør resten af rummet fra krone til foramen apicale.

  • Spalte mellem tandrod og knogle

    Mellem tandrod og knogle findes en spalte. Den er her farvet sort og tegnet væsentlig bredere end i virkeligheden.

  • Rodhinden

    Den smalle spalte mellem tand og alveoleknogle indeholder rodhinden. Den består overvejende af kollagene fibriller, der er vist som hvide streger. De forbinder tand og knogle. Det er rodhindens fibriller, der fikserer tanden til knoglen.

  • Processus alveolares

    Her ses de tandbærende fremspring i underkæben og overkæben. Fremspringene, processus alveolares, indeholder de fordybninger, hvor tænderne sidder. Fordybningerne hedder alveoler. Som det fremgår, har alveolerne forskellig form, idet de nøje passer til de forskellige tænder.

  • Alveolevægge

    Her er skåret et stykke ud af en processus alveolaris. Alveolen nærmest os er skåret igennem på langs. Øverst på tegningen ses indgangen til alveolerne. På den længdeskårne alveole kigger vi ind på en del af den knogleflade, der begrænser alveolen. Knoglefladen hedder alveolevæggen.

  • Spalten til rodhinden er farvet sort

    Her er spalten til rodhinden farvet sort, og den omgivende knogle er farvet gul. Endvidere antydes den slimhinde, der beklæder processus alveolaris. Det er tandkød eller gingiva, der er tegnet grøn. Det er kun en del af gingiva, der er tegnet med.

  • Den marginale gingiva

    Den del af gingiva, der danner tandkødskraven nær tandhalsen, er den frie eller marginale gingiva. Den er her malet mørk.

  • Gingiva

    Her er tænderne anbragt i et udsnit af processus alveolaris. Alveolen nærmest os er skåret igennem på langs, så vi ser direkte ind på tandroden. Knoglen er det røde område med de sorte prikker. Tegningen viser, at slimbinden, gingiva, beklæder overfladen af processus alveolaris og strækker sig et stykke op på kronen i området ved tandhalsen. Det lysegrønne afsnit af gingiva er lamina propria, og det mørkegrønne er lamina epithelialis.

  • Gingiva

    Den del af gingiva, der som en krave omgiver tandhalsen, er her vist med gul farve. Tegningen anskueliggør den nære relation mellem tandkødskraven og tanden.

  • Epitel/bindevæv!

    Ved gennemgang af tandudviklingen er det vigtigt at slå fast, at de gulfarvede områder på tegningen er udviklet fra mundbulens epitel, mens de blåfarvede er udviklet fra bindevæv. Fra mundbulens epitel udvikles emalje og gingivas lamina epithelialis. Resten af tanden og de omgivende væv udvikles fra bindevæv.

  • Kæbevolden

    Dette er en skematisk gengivelse af den hesteskoformede forhøjning, der kaldes kæbevolden. Der findes en kæbevold i overkæben og i underkæben. Man forestiller sig bedst kæbevoldene ved at sammenligne dem med gummerne hos en fuldstændig tandløs patient. Dette er kæbevolden i underkæben, skåret ud fra mundhulen. Kæbevolden består af et lag epitel, der er farvet gult, op et tykt lag bindevæv, der er farvet blåt på tegningen.

  • Kæbevolden

    Den lille tegning øverst til venstre er kæbevolden i underkæben. Fra epitelet er der vokset to lister eller plader i dybden. På snitfladen af kæbevolden viser listerne sig som to tappe, men det må være lister eller plader, da de går hele kæbevolden rundt. Det betyder, at uanset hvor vi lægger tværsnit igennem kæbevolden får vi samme billede af de to lister. Højre snitflade af kæbevolden på den lille tegning er forstørret op på den store. Listen til højre ligger facialt og kaldes vestibularlisten. Den er markeret (E). Den indre liste er tandlisten, der er markeret (K). Tegningen viser, at listerne fra overfladeepitelet vokser ned i bindevævet. De vedbliver at være omgivet af bindevæv.

  • Kæbevolden

    På den lille tegning af kæbe-volden yderst til venstre er der sket en ændring, idet vestibular-listen er blevet omdannet til en fure, (E) der udgør nederste del af vestibulum oris. Da furen løber hestesko-former og er dannet af listen, er det yderligere et bevis på, at vestibularlisten er en hesteskoformet plade, der følger kæbevolden. Tandlisten, (K) har ikke undergået ændringer.

  • Kæbevolden

    På den frie kant af tandlisten optræder nu en udvidelse. Det er en epitelknop. Langs den frie kant af tandlisten optræder i alt 10 epitelknopper i underkæben og 10 epitelknopper i overkæben. På tværsnit gennem den ene halvdel af tandlisten har vi naturligvis kun mulighed for at ramme en epitelknop ad gangen.

  • Kæbevolden

    Her er knoppen, markeret (K), blevet væsentlig tydeligere. (E) er vestibulum.

  • Kæbevolden

    Knoppen har her ændret form og er blevet til en klokke markeret (K). Klokken er ligesom epitelknoppen omgivet af bindevæv på alle sider. (E) er stadig vestibulum.

  • Kæbevolden

    Klokkeformen er blevet tydeligere, og formen af klokkens konkavitet røber, at tandkronens form nu er afstukket i store træk. Klokken, (K) kaldes emaljeorganet og består udelukkende af epitel. Det er vist ved den gule farve.

  • Kæbevolden

    Vi vil nu koncentrere os om området indenfor den sorte firkant, idel vi dermed forlader vestibulum, (E) der ses til højre for firkanten.

  • Emaljeorganet

    Vi ser her emaljeorganet eller klokken i lidt større udgave. Bindevævet nærmest klokken er farvet rødt for at angive, at denne del af det omgivende væv kaldes tandsækken. Den grønne farve med et (T) illustrerer det bindevæv, der ligger i klokkens konkavitet. Det har ligeledes hidtil været blåt, men for at angive, at det spiller en særlig rolle ved den frem-tidige udvikling, er det farvet grønt og kaldes tandpapil. Altså tandsæk omkring klokken er farvet rød, og tandpapil i klokkens konkavitet er farvet grøn. Begge to områder er bindevæv. Klokken er epitel.

  • Udvikling af emaljeorgan, tandsæk og tandpapil

    Vi skal sammenholde de to tegninger. Tegningen til venstre viser det gule emaljeorgan, den røde tandsæk og den grønne tandpapil. Læg mærke til, at bindevævet udenom tandsækken fremdeles er blåt. Ved at sammenligne farverne på de to tegninger får man oplysning om, hvor tandvæv og omgivende væv er udviklet fra. Den gule farve viser, hvad der udvikles fra epitel. Fra emaljeorganet dannes emalje, der beklæder tandkronen, samt emaljehinden, der er den sorte linie på emaljens overflade. Epitelet på kæbevolden danner epitel på gingiva. Det er vist ved en linie, der forbinder de to områder.
    (fortsættes)

  • Udvikling af emaljeorgan, tandsæk og tandpapil

    Den grønne tandpapil, (T) spiller en stor rolle under tandudviklingen. Som det fremgår af farverne på tegningen til højre, danner tandpapillen dentin og pulpa. Dentin er ensfarvet grøn på tegningen til højre, mens pulpa er grønstribet. Den røde tandsæk bliver til rodhinde, der er ensfarvet rød, og cement, der er rødstribet. Det blå bindevæv udenpå tandsækken danner alveoleknogle og gingivas lamina propria. Alveoleknoglen er på tegningen til højre vist med blå farve med sorte klatter, mens gingivas lamina propria er ensfarvet blåt. Denne oversigt over udvikling af emaljeorgan, tandsæk og tandpapil er meget væsentlig.