• KRANIEORIENTERING II – lektion 1 – Hulheder

    Manuskript nr. 335/ dias 122
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Spørgsmål

    Her ses et helt kranium i normalstilling.
    Hvad hedder det plan, der går igennem de to punkter, der er vist med sorte pile ?

  • Spørgsmål

    Her ses et helt kranium i normalstilling.
    Hvad hedder det plan, der går igennem de to punkter, der er vist med sorte pile ?
    Det er Frankfurter horisontalplanet.
    Kraniet danner beskyttelse for hjerne og sanseorganer samt for begyndelsen af luftveje og fordøjelseskanal.

  • Spørgsmål

    Hvilken form har orbita (cavitas orbitale)?

  • Spørgsmål

    Hvilken form har orbita ?
    Orbita har form som en firesidet pyramide med spidsen bagtil ved foramen opticum.
    De fire flader i orbita er: loft, medialvæg, bund og lateralvæg. Alle fire flader kan iagttages gennem forreste øjenindgang.

  • Orbitas fire vægge

    Her ses de fire vægge endnu tydeligere. Loftet dannes af os frontale, lateralvæggen af os zygomaticum fortil og bagtil helt hen til fissura orbitalis sup. og inf. af ala major ossis sphenoidalis. Bunden dannes af maxilla, og medialvæggen af labyrinthus ethmoidalis, cellulae ethmoidales ses tydeligt ved den røde pil. Os lacrimale lige foran os ethmoidale er gået i stykker. Lateralvæggen er kraftig, mens bund og navnlig medialvæg er tynde.

  • Spørgsmål

    Cavitas nasi er en uregelmæssig kasseformet hulhed, der ligger mellem de to øjenhuler over mundhulen. Den strækker sig fra cavitas oris til cavitas cranii.
    Hvad hedder indgangen til cavitas nasi ?

  • Spørgsmål

    Hvad hedder indgangen til cavitas nasi ?
    Apertura piriformis.
    Apertura piriformis begrænses af maxilla i højre og venstre side og opadtil af fossa nasalis.
    Hvad er markeret med en rød streg og hvad er markeret med et C?

  • Spørgsmål

    Hvad er markeret med en rød streg og hvad er markeret med et (C)?
    Den røde streg angiver septum nasi og (C) angiver en af conchae nasales. Da den sidder så nær bunden må det være concha nasalis inferior. Om conchae kan man sige, at de sidder på næsehulens lateralvæg, og det er deres skyld at væggen er så uregelmæssig.

  • Spørgsmål

    Hvad betyder de små tegninger til venstre ?

  • Spørgsmål

    Hvad betyder de små tegninger til venstre ?
    Den lodrette sorte streg betyder, at man lægger et frontalsnit gennem ansigtskraniet. Øjet imellem de to tegninger betyder, at man kigger ind på snitfladen forfra. Og den store tegning må være resultatet at dette kig.
    Lumen i næsehulen er tegnet helt sort og bunden er trukket op med rødt for at tilkendegive, at det er en af de enkeltheder, der skal fremhæves. Den er bred og glat uden de uregelmæssigheder som præger lateralvæggen.

  • Spørgsmål

    Hvad kan udledes af tegningen ?

  • Spørgsmål

    Hvad kan udledes af tegningen ?
    Vi kigger for det første ind på lateralfladen og bunden i næsehulen i venstre side. Det vigtigste er sikkert at vise, at bunden dannes af maxilla, der er farvet grøn og af os palatinum, der er farvet rød.

  • Snit gennem næsehulen

    Snittet til venstre og øjet svarer til det, vi så før. Det er altså igen snitfladen gennem næsehulen, vi er interesseret i, og den gule farve øverst tyder på, at det er loftet. Om loftet gælder, at det er væsentligt smallere end bunden. Det kan egentlig bedst beskrives som en smal fure.

  • Spørgsmål

    Hvilke knogler indgår i loftet efter tegningen her at dømme ?

  • Spørgsmål

    Hvilke knogler indgår i loftet efter tegningen her at dømme ?
    For det første næseryggen fortil ved det lilla, der formodentlig er os nasale. Længere tilbage lamina cribrosa, der er gul og længst tilbage corpus ossis sphenoidalis, der er brunlig.

  • Concha nasalis inferior

    Lateralvæggen består af flere knogler. Her er vist concha nasalis inferior med farve. Det er en selvstændig knogle, der strækker sig gennem næsten hele næsehulen. Det er en tynd bøjet knogleplade, hvis nederste kant er fri. Den flade, der vender ud mod os, altså den mediale, er konveks.

  • Concha nasalis media og superior

    Det farvede område i lateralvæggen indeholder sibenscellerne, cellulae ethmoidales. Den nederste del af det farvede er concha nasalis media (P) og den øverste concha nasalis superior (S). Undertiden er der en allerøverste concha, som er ganske lille og kaldes suprema. Den er ikke med her. Concha nasalis media og superior har samme form som inferior: de er tynde bøjede knogleplader med en nederste fri kant, og den flade vi kigger ind på, altså medialfladen er konveks, mens den flade, der er skjult på denne tegning, dvs. den laterale er konkav.

  • Spørgsmål

    Mellem næsemuslingerne ligger næsegangene. Hvad vil du kalde den gang, der er vist med grønt på tegningen, og hvorfor ses den så tydeligt?

  • Spørgsmål

    Mellem næsemuslingerne ligger næsegangene. Hvad vil du kalde den gang, der er vist med grønt på tegningen, og hvorfor ses den så tydeligt?
    Det er meatus nasi inferior. Det kan der ikke være tvivl om, den ligger over bunden i næsehulen.
    Når man kan se den så tydeligt er det fordi concha nasalis inferior er næsten helt fjernet. Den er skåret af ved (A). Meatus nasi inferior ligger mellem bunden i næsehulen og concha nasalis inferior. Det gule område mellem de stiplede linier angiver canalis nasolacrimalis. Den kan naturligvis ikke ses fra næsehulen og derfor er dens kontur stiplet. Den kommer fra øjenhulen og munder i meatus nasi inferior.

  • Spørgsmål

    Hvorledes vil du fortolke den tegning ?

  • Spørgsmål

    Hvorledes vil De fortolke den tegning ?
    Man har fjernet det meste af concha nasalis media, snitkanten er (A), og vi har derved fået overblik over den mellemste næsegang. Meatus nasi medius. Den er farvet lilla. De tre kulørte pile tyder på, at der er tre hulheder, der munder i meatus nasi medius. Efter pilenes retning at dømme bliver det sinus frontalis; den er repræsenteret af den grønne pil, sinus maxillaris af den gule og cellulae ethmoidales af den røde pil. A: Det vil altså sige tre sæt hulheder. Den røde pils forløb viser, at det er de forreste sibensceller, der munder i meatus nasi medius.

  • Spørgsmål

    Hvordan skal denne tegning forklares ?

  • Spørgsmål

    Hvordan skal denne tegning forklares ?
    Der er fjernet en del af concha nasalis superior og den øverste næsegang, meatus nasi superior er farvet blå. De røde pile viser, at de bageste sibensceller munder i øverste næsegang. Endelig viser den sorte pil, at der er forbindelse fra sinus sphenoidalis til den øverste bageste del af næsehulen, åbenbart bag conchae.

  • Hiatus semilunaris

    Her har man fjernet det meste af conchae. Vi ser derefter en sort spalte, der er markeret (C) ved hjælp af en pil. Det er hiatus semilunaris. Den er begrænset af en veludviklet sibenscelle, (A), og en slank buet udløber fra labyrinthus ethmoidalis der er gul og markeret (B). De prikkede områder er sibensceller. Hiatus semilunaris er den eneste del af den store åbning til kæbehulen på den isolerede maxil, der er tilbage, når naboknoglerne er sat på og slimhinden beklæder næsehulens vægge. Nu skræller vi labyrinthus væk og ser på resultatet.

  • Hiatus sinus maxillaris

    Lateralt for labyrinthus og concha nasalis inferior, som også er fjernet, findes næste lag knogler i næsehulens lateralvæg. De dannes af maxilla, der er rød, og os palatinum, der er grøn. Væggen domineres af den kæmpestore åbning, hiatus sinus maxillaris, der her er sort. Den dækkes for størstedelens vedkommende af de knogler, vi har skrabet væk; det er den rest af åbningen, der bliver tilbage vi kalder hiatus semilunaris. Altså næsehulens lateralvæg er bygget op lagvis. Når vi går lateralt fra har vi maxilla, (A) og farvet rød, dernæst os palatinum, der er farvet grøn. Næste lag dannes af de knogler der er fjernet her, os ethmoidale opadtil og concha nasalis inferior nedadtil.

  • Spørgsmål

    Hvilke knogler indgår i septum nasi ?

  • Spørgsmål

    Hvilke knogler indgår i septum nasi ?
    Den grønne, (T) er vomer og den røde (G) er sibenets vertikale plade, lamina perpendicularis.
    (N) er brusk. Læg mærke til, at vomer er den eneste knogle, der indgår i næseskillevæggen bagtil, og det vil altså sige, det er den knogle, der skiller højre og venstre choana.