• KNOGLEVÆKST OG REKONSTRUKTION

    Manuskript nr. 28 / dias 295
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Knogle vokser i tykkelsen ved at der lægges ny knogle uden på den gamle

    Her er en lang knogle. Der er lavet en rude, så vi kan kigge ind i marvhulen. Tegningen viser at en knogle vokser i tykkelsen ved at der lægges ny knogle uden på den gamle – det er mureren til venstre i gang med. Samtidig skal marvhulen udvides – ellers er der for lidt plads til knoglemarv. Marvhulen vokser ved at der tages knogle bort fra hulens vægge. Det er manden med boremaskinen inde i knoglen i færd med. Desuden sker der en vækst i længden som vi ikke beskæftiger os med her.

  • Knoglens tykkelsesvækst

    Knoglens tykkelsesvækst kan sammenlignes med væksten af en by. En by vokser og dækker et større område ved at der bygges i forstæderne. Det ser vi til højre. Når en by bliver større er det nødvendigt at skaffe mere plads i byens indre, bl. a. parkeringsplads. Det kan gøres ved at gøre de forhåndenværende parkeringspladser større, i det huse rives ned omkring dem. Det sker til venstre i billedet og svarer til at marvhulen vokser.

  • Rekonstruktion

    Samtidig med at byen vokser ser vi at der foregår sanering – ofte mange steder i byen på en gang. SANERING HAR INTET MED VÆKST AT GØRE. Byen bliver ikke større af sanering, men mere hensigtsmæssig. Man kunne også kalde sanering for rekonstruktion.

  • Rekonstruktion

    En sanering – eller rekonstruktion består i at huse der er blevet for gamle rives ned – det ser vi midt i billedet.

  • Rekonstruktion

    Når nedrivningen er overstået får vi en tom grund – en åben plads – som vist her.

  • Rekonstruktion

    En ny bygning opføres på den tomme plads.

  • Rekonstruktion

    Den nye bygning bliver anderledes end de gamle huse – den bliver større og har et andet udseende

  • Osteoblaster og osteoklaster

    Knoglevævets “murersvende” er osteoblaster – vi ser en øverst til venstre. Nedrivningsarbejderen i knoglevæv er osteoklasten, der ses til højre.

  • Rekonstruktion

    Sanering i knoglevæv – rekonstruktion – vil sige nedbrydning og opbygning af Haver’ske lamelsystemer. Her er vist seks systemer. Osteoklasterne går til angreb på et af de Haver’ske systemer. Det sker altid inde fra kanalen – inderst i systemet. Osteoklasterne farer hårdt frem – det ses på næste billede.

  • Rekonstruktion

    Osteoklasterne nedbryder det lamelsystem, de først angriber, fuldstændigt – intet bliver tilbage. Men de standser ikke med det – de fortsætter ind i nabosystemerne, som dog kun ødelægges delvis. Ødelæggelserne standser lige så brat som de begyndte – og osteoklasterne forlader skuepladsen – øverst til venstre. Samtidig rykker murerne ind – nederst til venstre.

  • Rekonstruktion

    Her er murerne i gang. Det nye lamelsystem opbygges udefra. Den første, dvs. den yderste lamel, er bygget.

  • Rekonstruktion

    De går videre – næste lamel indenfor den første – og så fremdeles.

  • Rekonstruktion

    Denne situation sker heldigvis ikke indenfor det almindelige byggeri, nemlig at murersvende bliver muret inde. Dette sker imidlertid for en del af osteoblasterne. De bliver simpelthen liggende mellem to lameller – kammeraterne murer videre.

  • Osteoblaster bliver til osteocyter

    Det er en trøst at de indemurede osteoblaster ikke dør – de bliver til osteocyter, der ligger i hver sit lille rum – rummene findes alle mellem lamellerne.

  • Rekonstruktion er en saneringsproces af de Haver’ske systemer

    Denne del af rekonstruktionen er færdig. Der står et flunkende nyt lamelsystem – det er større end det, der oprindelig blev revet helt ned, og har ofte en anden hældning. De omgivende lamelsystemer har stadig mén af nedbrydningen – de er – og vedbliver at være – ruiner. Ved næste rekonstruktion i området fjernes de måske helt.
    Husk: rekonstruktion er en saneringsproces af de Haver’ske systemer, og knoglen bliver ikke tykkere som følge af rekonstruktionen.