• KARRENES FINERE BYGNING 2

    Manuskript nr. 287/ dias 87
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Vene

    Ved en vene forstås et kar, der fører blod mod hjertet. Dette er helt uanset om blodet er iltfattigt eller iltrigt. På dansk hedder en vene blodåre.

  • Store vener

    Vener deles i tre grupper, hvoraf den ene kaldes store vener.

  • Middelstore vener

    Den anden gruppe er middelstore vener.

  • Små vener

    Tredje gruppe er små vener, der kaldes venoler.

  • Adventitia

    I vener vener findes de samme tre hovedlag som i arterier. Det tykkeste lag i vener er adventitia. Det er laget ved pilene. Det er i modsætning til arterierne, hvor det tykkeste lag er media. Venevægge er som helhed meget tyndere end arterievægge. De mindste vener, der ses i de histologiske præparater, er så tyndvæggede, at de ligner kapillærer på grund af den tynde væg. Men deres diameter er større end kapillærernes.

  • Veneklap

    En vigtig struktur i vener er klapper. Her er vist en enkelt klap. Den er lommeformet, og lommens åbning vender opad. Blodet strømmer i pilene retning.

  • Veneklapper

    Her er et snit gennem en vene. Vi ser to klapper, der sidder overfor hinanden. Det er det normale. Blodstrømmen er på vej op mod klapperne.

  • Blodets passage af veneklapper

    Her passerer blodet imellem klapperne og presser dem indtil venevæggen. Det svarer omtrent til, at man lukker en lomme ved at stryge fra bunden mod lommens indgang.

  • Veneklapper spærrer tilbageløb

    Når blodet søger at løbe tilbage i pilene retning, fyldes lommerne. Deres rande lægger sig mod hinanden og tilbageløbet spærres.

  • Lymfekarsystemet

    Lymfe dannes i vævene. Vævene er symboliseret til højre. Lymfekarsystemet fjerner lymfe fra vævene. Det er illustreret med vandhanen. Lymfe er en væske, der er ligeså klar som vand.

  • Lymfekapillærer

    De to gule figurer er begyndelsen af et par lymfekapillærer. De ligger ved siden af den røde figur med den blålige ende, der illustrerer blodkapillærer. Længst til højre ses epitel. Tegningen viser, at lymfekapillærer og blodkapillærer ligger side om side, og at lymfen der kommer fra vævene først går til lymfekapillærerne.

  • Lymfekapillærer

    Lymfekapillærerne er vist ved x. De begynder blindt ved pilespidserne. Kapillærerne anastomoserer, hvorefter de fortsætter i lymfekar, markeret y.

  • Lymfekapillærer

    Lymfekapillærer er bygget som blodkapillærer, dvs. det er endotelrør. Tegningen til højre viser, at de mangler klapper ligesom blodkapillærerne.

  • Lymfekar

    Lymfekar, der er bygget som meget tyndvæggede vener, har klapper og de har mange flere end venerne.

  • Lymfestammer

    Lymfekarrene fortsætter i lymfestammer. Her er vist nogle af de større. Lymfestammen midt gennem kroppen er brystgangen.

  • Lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen

    De store lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen. Stammen, der er vist med vandrette pile, er brystgangens øverste del.

  • Lymfeknude

    På den lille tegning til højre ses en lymfeknude. Den store tegning til venstre viser lymfeknudens funktion. Lymfen strømmer ind i det gule område øverst ved pilen. Denne lymfe har endnu ingen lymfocyter. Den grønne figur er et filter. Den viser at lymfeknuden har til opgave at filtrere lymfen og tilsætte lymfocyter. Lymfedråberne, der kommer ud, indeholder for en dels vedkommende lymfocyter. Filtervirkningen er både passiv og aktiv. Her er den passive eller mekaniske vist. Den lille firkant med x forstørres op på næste billede.

  • Rreticulumceller

    Filteret i lymfeknuder er reticulumceller, der ses her. De danner et net, der filtrerer bade passivt og aktivt; den aktive filtervirkning består i at en del af reticulumcellerne fagocyterer. Det er vist ved x’erne, hvor cellerne har optaget bakterier.

  • Lymfeknude

    Lymfeknuder er bønneformede. Størrelsen varierer fra få mm til 2-3 cm. Det yderste lag, der er farvet til venstre, er lymfeknudens kapsel. Den giver knuden en glat overflade. De skorstenslignende rør, der ses, er lymfekar, der fører til knuden. Normale lymfeknuder er bløde.

  • Parenchymet

    Parenchymet, dvs. lymfeknudens specielle væv er lymfatisk væv. Lymfatisk væv er en form for reticulært bindevæv, hvor grundelementet er reticulumceller, der ses her.

  • Reticulintråde

    Til reticulumcellerne er knyttet reticulintråde. Det er de mørke linier.

  • Lymfocyter

    Endvidere er der frie celler i form af lymfocyter. Altså reticulumceller og reticulintrade og lymfocyter. Disse komponenter indgår i det lymfatiske væv uanset hvor i lymfeknuden man befinder sig.

  • Lymfeknude

    Yderst består lymfeknuden af en bindevævskapsel. Fra den strækker der sig bjælker ind igennem knuden. Bjælkerne anastomoserer mange steder. Læg mærke til, at kapslen er perforeret adskillige steder af lymfekar. Mellemrummene mellem bjælkerne er fyldt med parenchym, altså det lymfatiske væv.

  • Nobuli

    Det lymfatiske væv kan være ordnet i nobuli, dvs. små knuder eller i strenge. Noduli ligger perifert, mens strengene strækker sig ind mod midten. Uanset om det er noduli eller strenge så vil grundelementerne Være de samme, nemlig reticulumceller, reticulintrade og lymfocyter.

  • Sinus

    Overalt hvor der ikke er bjælker, lymfenoduli eller strenge findes der sinus. I sinus er vævet mindre tæt og her dominerer reticulumcellerne og reticulintrådene, mens lymfocyter er sparsomme. Sammenfattende kan man sige, at overalt i lymfeknuden er der reticulumceller og reticulintråde. Lymfocyterne derimod er især hobet op i noduli og strenge.

  • Lymfeknude

    Her er et lille afsnit af en lymfeknude med noduli og strenge. Imellem noduli og strenge ligger sinus. De svage blå figurer i sinus er reticulumceller, der danner net. Det er under passagen gennem sinus, at lymfen filtreres passivt og aktivt. Lymfocytdannelsen derimod finder sted i noduli. Den øverste bueformede linie er kapslen, og linierne vinkelret derfra er bjælker. Læg mærke til at sinus ligger under kapslen og omkring bjælkerne.

  • Lymfens vej

    Lymfen går ind i en lymfeknude gennem tilførende kar. De findes altid på knudens konvekse side. Det er opadtil i billedet ved de nedadrettede pile. Lymfen passerer gennem lymfeknuden, idet den især følger sinus, og forlader den gennem de fraførende kar i konkaviteten, der vender nedad på billedet. Når lymfen forlader knuden, er den renset passivt og aktivt og tilblandet lymfocyter.