• KÆBELEDDET

    Henrik Løvschall
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet, HEALTH

  • Spørgsmål

    Hvad hedder kæbeleddet på det anatomiske fagsprog, og mellem hvilke ledflader dannes det?

  • Spørgsmål

    Hvad hedder kæbeleddet på det anatomiske fagsprog, og mellem hvilke ledflader dannes det?
    Articulatio temporomandibularis, idet det dannes mellem fossa mandibularis og tuberculum articulare på os temporale samt caput mandibulae. Kæbeleddet er et ægte led.
    Hvad karakteriserer et ægte led ?

  • Spørgsmål

    Hvad karakteriserer et ægte led ?
    Membrana synovialis og ledhule. Ledhulen kan man sige er det mest iøjenfaldende, men membrana synovialis er vel nok det mest karakteristiske. Udtrykket stratum synoviale bruges ofte i stedet for membrana synovialis. Kæbeleddet er et delt led, idet ledhulen består af en øvre og en nedre del, adskilt af discus articularis. Endvidere er kæbeleddet et hængselled, hvor der tillige kan foregå glidebevægelser. Hængselled udgør sammen med drejeled en større ledgruppe.
    Hvad hedder denne gruppe?

  • Spørgsmål

    Hvad hedder den?
    Det er cylinderled, hvor den ene ledende, ledhovedet er valseformet, og den anden, ledskålen, er konkav.

    I hvilket ledkammer foregår glidebevægelserne ?

  • Spørgsmål

    I hvilket ledkammer foregår glidebevægelserne ?
    Det er i øvre ledkammer mellem discus articularis og basis cranii. Hængselbevægelserne foregår i nedre ledkammer og udføres, når caput mandibulae bevæger sig i forhold til discus nedre flade.

  • Caput mandibulae

    Vi går til beskrivelsen af ledfladerne og begynder med caput mandibulae. Sammen med collum mandibulae udgør caput processus condylaris. Ved (A) ses højre caput forfra og ved (B) bagfra. Caput er valseformet med tværstillet længdeakse. Den er krummet konveks forfra og bagtil og fra side til side.

  • Caput

    Højre caput ses lateralt fra ved (A) og medialt fra ved (B). Læg mærke til, at ledhovedet er bøjet lidt fremad, så at ledfladen vender opad og fremad.

  • Spørgsmål

    Det ses endnu tydeligere her, hvor bruskbeklædningen er markeret.

    Hvilken type brusk beklæder ledfladerne?

  • Svar

    Hvilken type brusk beklæder ledfladerne?
    Fibrocartilago. Det er et af de meget få led, der har denne bruskbeklædning. Brusken beklæder kun den øverste skrå flade af caput.

  • Bruskbeklædningen

    (A) viser bruskbeklædningen forfra og (B) bagfra. Bagfra ses kun den allerøverste del af brusken.

  • Spørgsmål

    Hvad er (G) og (K) samt (E) ?

  • Svar

    Hvad er (G) og (K) samt (E) ?
    (G) og (K) er tuberculum articulare og (E) fossa mandibularis. Tuberculum articulare er et valseformet knoglefremspring, der er konveks forfra og bagtil som vist her.

  • Tuberculum articulare

    Her ses tuberculum articulare nedefra. Omkring (C) er der en svag fure på tuberculum. Lateralt og medialt for denne fure er tuberculum krummet konveks. Det vil sige, at regnet fra side til side er tuberculum konveks konkav. Ledfladen er rettet nedad. Fossa mandibularis ligger mellem (C) og (D), idet den når bagud til det fissursystem, der hedder fissura petrotympanica, (m) og (n) med pile. Omkredsen er oval med længdeaksen fra side til side. Fossa mandibularis er konkav forfra og bagtil samt fra side til side. Den er rettet nedad.

  • Tuberculum articulare

    Det er kun tuberculum articulare, (K), der er beklædt med brusk. Det er fibrocartilago ligesom på caput mandibulae. Fossa mandibularis (E) er beklædt med periost.

  • Tuberculum articulare og fossa mandibularis

    Her ses bruskbeklædningen på tuberculum articulare og den bruskfri fossa mandibularis. De øvrige afmærkninger er uden interesse i øjeblikket.

  • Snit igennem fibrocartilago

    Her er et snit igennem fibrocartilago på tuberculum articulare. Brusken præges som altid, når det er fibrocartilago, af de mange kollagene fibriller. På grund af trykket sker der en vis ordning af fibrilbundterne i kraftliniernes retning. I øvrigt præges brusken af en lagdeling som vi ikke gennemgår.

  • Spørgsmål

    Hvad viser den røde linie ?

  • Svar

    Hvad viser den røde linie ?
    Linien angiver kæbeleds- kapslens tilhæftning til basis cranii. Et mere præcist svar vil være, at den røde linie viser membrana fibrosas tilhæftning. Kæbeledskapslen og i særdeleshed membrana fibrosa er keglestubformet med basis af keglestubben opad.

  • Membrana fibrosas tilhæftning til basis cranii

    Her ses endnu tydeligere kæbeledskapslens eller membrana fibrosas tilhæftning til basis cranii. Den er hæftet til for og lateralkant af tuberculum articulare et lille stykke fra bruskgrænsen. Endvidere er den hæftet til fossa mandibularis laterale kant og bagtil følger den fissura petrotympanica. Medialt følger den sutura sphenosquamosa, (B). (D) angiver et knoglefremspring, processus retroarticularis.

  • Ledkapslen

    Til mandibula er kapslen hæftet langs bruskgrænsen fortil medialt og lateralt som vist på (A), mens kapslen bagtil hæfter sig ca. 1 cm fra bruskgrænsen som vist på (B). Det vil sige, at den bageste trekantede flade på caput, der er fri for brusk, ligger inden for ledkapslen. Den svarer sådan set til fossa mandibularis, der også ligger inden for ledkapslen, den er fri for brusk.

  • Kapseltilhæftningen

    Her ses kapseltilhæftningen lateralt fra ved (A) og medialt fra ved (B).

  • Frontalsnit gennem kæbeleddet

    Her er et frontalsnit gennem kæbeleddet. (C) er discus articularis, der langs hele kanten er bundet til membrana fibrosa, (A). Derved afspærres øvre ledkammer mellem discus og ledfladen ved (B) fra nedre ledkammer mellem discus og ledfladen på (F). Membrana synovialis går fra kanten af ledbrusken til discus både i øverste og nederste del af ledhulen. Den er grønlig og markeret (E). Lateralt og medialt er der ikke plads til omslagsfolder.

  • Spørgsmål

    Her er et sagittalsnit gennem kæbeleddet. Membrana fibrosa er markeret (D). Den er hæftet til discus hele vejen rundt, og det vil sige også fortil og bagtil. Discus er markeret (F). Bindingen mellem discus og membrana fibrose er løs bag til takket være det løse bindevæv (E).
    Hvad markerer bogstaverne (I) og (J) ?

  • Svar

    Hvad markerer bogstaverne (I) og (J) ?
    I er ledbrusken på caput mandibulae, og (J) er ledbrusken på tuberculum articulare, (C). På grund af den store afstand mellem bageste kant af ledbrusken på caput mandibulae og tilhæftningen af membrana fibrosa bagtil ved (D) dannes her en ret dyb omslagsfold ved (H). Her kan man følge membrana synovialis fra kanten af i over det bruskfrie stykke på bagfladen af caput mandibulae ved (H), og op til under kanten af discus articularis (F). Det er kæbeleddets eneste virkelige omslagsfold. I fossa mandibularis er der antydning af omslagsfold, men den er meget beskeden.

  • Spørgsmål

    Hvad består discus articularis af, og hvilken form har den ?

  • Svar

    Hvad består discus articularis af, og hvilken form har den ?
    Discus articularis består her som i alle led af fibrocartilago. Den er oval med længste akse fra side til side.

  • Spørgsmål

    Hvad er sket her ?

  • Svar

    Hvad er sket her ?
    Caput mandibulae og discus er gledet frem på tuberculum articulare og discus har ændret form.

  • Ligamentum temporomandibulare

    Ledkapslen er her som i andre hængselled udstyret med forstærkningsstrøg på siderne. De er indvævet i den fibrøse kapsel. Strøgene på lateralsiden er kraftige og benævnes ligamentum temporomandibulare. Det er markeret (H) og (G). Det udspringer fra processus zygomaticus, (C), ud for tuberculum articulare og fra kanten af fossa mandibularis. Det hæfter sig på collum mandibulaes laterale og bageste flade.

  • Kæbeleddet set medialt fra

    Her ses kæbeleddet medialt fra. Kæbeledskapslen er markeret (V). Man har udmærket indtryk af, at kapslen omgiver ledenderne som en manchet. Her er der ingen nævneværdige forstærkninger. Ligamentum temporomandibulare er kæbeleddets eneste ligament. De øvrige afmærkninger gennemgås ikke.