• HULHEDER I KRANIET Lektion 2

    Manuskript nr. 140 / dias 4
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Cavitas cranii

    Cavitas cranii i kraniehulen er den største af kraniets hulheder. Den afgrænses af kraniekalotten, theca cranii og kraniebunden basis cranii.

  • Basis cranii interna

    Indre kraniebund, basis cranii interna, ses, når man fjerner theca.
    Basis cranii interna er uregelmæssig, men kan dog inddeles i tre kraniegruber, der er ordnet terasseagtigt.

  • De tre kraniegruber

    Her ser vi igen de tre kraniegruber, denne gang markeret med rød, gul og blå farve. Vi kigger først på forreste kraniegrube med den røde farve.

  • Fossa cranii anterior

    Her ser vi hele den forreste kraniegrube, fossa cranii anterior, den ligger højest af de tre kraniegruber, dvs. den er øverste trin på terrassen.
    Læg mærke til den skarpe bageste afgrænsning mod det gule område. Omkredsen ligner en halvmåne, i hvert fald nogenlunde.

  • Fossa cranii media

    Et trin lavere end fossa cranii anterior har vi den midterste kraniegrube, fossa cranii media med gul farve. Den er nærmest timeglasformet, dvs. smal på midten.
    Dens bageste grænse ved den blå farve er øverste kant på klippebenet, pars petrosa, der skyder sig ind mod midten som et kraftigt fremspring. Det ses meget tydeligt på næste billede.

  • Pars petrosa

    Her er klippebenet, pars petrosa, farvet rødt i venstre side, og den øverste kant vist med sorte prikker.
    Den smalleste del af fossa cranii media udgøres af en lille fordybning på kilebenet, os sphenoidale. Den er vist med gul farve.
    I fordybningen ligger hypofysen.

  • Fossa cranii posterior

    Fossa cranii posterior med blå farve er den bageste og laveste af de tre kraniegruber. Den er nærmest trekantet med spidsen fortil. I fossa cranii posterior ligger kraniets største hul, foramen magnum. Det ses midt i billedet.

  • Sinus sphenoidalis

    Midt i fossa cranii media – under fordybningen til hypofysen – ligger kilebenshulen, sinus sphenoidalis.
    På dette kranium er der lavet et vandret – horisontalt snit – gennem fossa cranii anterior. Derfor ser man nu ned på øjenhulen og næsehulen. Svarende til fordybningen hvor hypofysen ligger er knoglen fjernet og gennem hullet med den blå kant, kan man nu se ned i kilebenshulen, sinus sphenoidalis. På næste billede ser vi sinus sphenoidalis på et sagittalt snit midt gennem kraniet.

  • Sinus sphenoidalis

    Her er kilebenshulen indrammet med rød farve og vi kan tydeligt se den tynde knogleplade udfor pilehovedet, som skiller sinus sphenoidalis fra hypofysen i fossa cranii media.
    Helt til højre i billedet rammer snittet pandehulen, sinus frontalis, der ligger i den del af pandebenet, os frontale, der ligger over næse- og øjenhule.
    Øverste ende af blå sonde ligger i pandehulen.

  • Sinus frontalis set forfra

    Her ser vi sinus frontalis forfra.
    Der er kun mejslet op på den ene side af midtlinien.
    Sinus frontalis er ligesom sinus sphenoidalis delt af en midtstillet skillevæg.

  • Sinus ligger over både øjenhule og næsehule

    Her ser vi en opmejsling fra cavitas cranii til sinus frontalis.
    Ingen kan være i tvivl om, at sinus ligger over både øjenhule og næsehule.

  • Sinus paranasales

    Kæbehuler, pandehule, sibensceller og kilebenshule udgør et system af hulheder, der tilsammen kaldes næsens bihuler, sinus paranasales. De står alle i forbindelse med næsehulen.
    På billedet her kan vi se forbindelsen fra sinus sphenoidalis til næsehule med gul sonde, fra sinus frontalis til næsehule med mørkeblå sonde og endelig åbningen fra sinus maxillaris til næsehule, der ikke er markeret, men ses omgivet af forskelligt farvede knogledele (rødt, grønt og gult).
    Sinus paranasales indeholder luft og er beklædt med samme slags slimhinde som næsehulen.

  • Cavitas tympani

    I pars petrosa, der danner grænse mellem fossa cranii media og posterior ligger trommehulen, cavitas tympani.
    Gennem opmejslingen med den grønne kant kan vi fra fossa cranii media se udstrækningen af cavitas tympani.

  • Cavitas tympani

    Ved at kigge ind gennem den ydre øregang, meatus acusticus externus der begynder ved den ydre øreåbning, porus acusticus externus, udfor pilen, kan vi se ind i trommehulen.
    Der kan skimtes lidt lys i trommehulen. Det er fordi vi har anbragt en lyskilde over åbningen vi så før i fossa cranii media.

  • Porus acusticus externus med meatus acusticus externus

    Her ser vi det samme område som før, nemlig porus acusticus externus med meatus acusticus externus.
    Til højre har vi det vorteformede fremspring, processus mastoideus, der ligger lige bagved porus acutiscus externus.
    På næste billede er processus mastoideus med meatus acusticus externus skåret igennem og klappet til side.

  • Cellulae mastoideae

    På denne måde har vi mulighed for at se, at cavitas tympani ved pilehovedet står i forbindelse med små hulheder i processus mastoideus gennem åbningen til højre i billedet med sort-hvid tråd.
    Hulhederne kaldes cellulae mastoideae. De er slimhindebeklædte og fyldt med luft.

  • Canales semicirculares

    Her er der lavet en stor åbning ind i pars petrosa. Knoglen er fjernet næsten helt. Tilbage står en farvet del af det indre øre.
    Det drejer sig om de tre buegange, canales semicirculares, der er vist med gul, blå og grøn farve.

  • Det indre øre

    Set oppefra og ned i cavitas cranii tager det indre øre sig således ud når den omgivende knogle fjernes.
    Foruden de tre buegange omfatter det indre øre også forgården, vestibulum, der ligger foran og medialt for buegangene og sneglen, cochlea, der ligger nærmere spidsen af pars petrosa, altså foran og medialt for forgården.
    Forgård og snegl ses ikke tydeligt.