• HUDENS FINERE OPBYGNING II – lektion 2

    Manuskript nr. 473/ dias 248
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Hudens regenerationsevne

    Hudens regenerationsevne er betydelig. Ved læsioner kommer helingen hurtigt i gang, særlig på ansigtet.

  • Nydannelsen af epidermis

    Nydannelsen af epidermis foregår fra stratum basale og stratum spinosum.

  • Læsion kan hele fuldstændigt sporløst

    En mindre læsion kan hele fuldstændigt sporløst, idet overfladen til slut dækkes af det forhornede lag.

  • Coriumpapillerne

    Lymfekapillærer begynder i coriumpapillerne. Her er to papiller. De begynder et stykke under papillernes top. Det vil sige de ligger under blodkapillærerne, der ikke er vist her, men som går helt op i toppen.

  • Lymfekapillærerne

    Lymfekapillærerne, der ses øverst, fortsætter i lymfekar, der løber gennem subcutis til større lymfekar i laget oven på fascien, (spfa).

  • Lymfekapillærer og lymfekar følges nogenlunde med blodkarrene

    Lymfekapillærer og lymfekar følges nogenlunde med blodkarrene. Bortset fra, at blodkapillærerne, der danner slynger, når højt op i coriumpapillerne som vist her. Der er netdannelse flere steder. Det gælder i princippet både blodkar og lymfekar.

  • Nerverne følger i princippet karrene

    Nerverne, der er grønne, følger i princippet karrene, men med den store forskel, at nervetrådene som vist her fortsætter i de uforhornede dele af epidermis. Huden er rigeligt forsynet med sensitive nerver. De store stammer løber dybt i subcutis oven på fascien sammen med de større kar. Herfra afgår der grene op igennem subcutis mod overfladen.

  • Nervegrenene ender i frie nerveender

    Nervegrenene ender i frie nerveender, (fn), i epidermis, (ep), og corium, (co). Ofte danner nervetrådene net omkring hårfolliklerne. Endvidere ender mange nervetråde i de sensitive endeorganer, følelegemer, (fø).

  • Vater-Pacini’s følelegemer

    De største er Vater-Pacini’s følelegemer. De er flere mm store for de allerstørstes vedkommende. De ligger i subcutis som vist her. Tegningen til højre viser et Vater-Pacini’s følelegeme på længdesnit. Det er opbygget af tætliggende lameller. Det er et eksempel på lamelleret bindevæv.

  • Meisner’s følelegemer

    Meisner’s følelegemer findes især i de ubehårede hudområder som vist nederst på tegningen. De ligger i coriumpapillerne.

  • Krause’s følelegemer

    Krause’s følelegemer ligger overfladisk i corium. De registrerer kuldepåvirkninger.

  • Ruffini’s følelegemer

    Ruffini’s følelegemer ligger dybere i corium. De registrerer varmepåvirkninger.

  • Ubehåret

    Hår mangler fuldstændigt på håndflader og fodsåler samt på prolabiet og enkelte andre steder.

  • Uldhår

    Adskillige dele af overfladen, der ofte kaldes ubehåret, er i virkeligheden beklædt med ganske fine hår, uldhår eller lanugo.

  • Terminalhår

    Terminalhår er lokaliseret til bestemte områder. De omfatter hovedhår, capilli og skæghår, barbae.

  • Hårene sidder skråt i huden

    Hårene sidder skråt i huden. De er ofte ordnet i grupper. Det sker efter et bestemt mønster, som varierer fra sted til sted.

  • Issehvirvel

    Arrangementet af hårene veksler. Hovedhårene danner f. eks. en issehvirvel.

  • Hårfarven er stærkt varierende.

    Hårfarven er stærkt varierende.

  • Luftblærer i hårskaftet

    Den hvide farve, der optræder med alderen, skyldes, at pigmentet forsvinder, og der kommer luftblærer ind i hårskaftet.

  • Varierende hårtykkelse

    De enkelte hårs tykkelse varierer individuelt

  • Varierende hårtykkelse

    og fra race til race.

  • Hårenes levetid varierer

    Hårenes levetid varierer. Hovedhår lever længe, monumentet her siger et par år.

  • Cilier og supercilier har kort levetid

    Cilier, dvs. øjenvipper, og supercilier, dvs. øjenbryn, har en kort levetid på mindre end ½ år som vist på gravstenen.

  • Scapus pili

    Hårskaftet, der er den frie del af håret, hedder scapus pili.

  • Radix pili

    Den skjulte del er roden, radix pili. Fortykkelsen nederst hedder bulbus pili.

  • Bulbus pili

    Her er bulbus pili skåret igennem og vist i perspektiv. Konkaviteten i hårløget, der er den danske betegnelse for bulbus pili, er fyldt af bindevæv. Bindevævet hedder papilla pili.

  • Bulbus består af uforhornede celler

    Bulbus består af uforhornede celler, og den del af radix, der følger efter bulbus, indeholder stadig uforhornede celler, som vist her. Men et lille stykke længere oppe vil alle celler være forhornede.

  • De epitheliale skeder

    Selve håret består af marven, (ma), og barken, (ba). Der uden på ligger de epitheliale skeder, den indre (1), og den ydre, (2)

  • Hårtragten

    Her har vi den øverste del af håret. Hårtragten, (tr) er den spalte, som pilehovedet peger ned i. Den omgiver håret umiddelbart under den frie overflade. Talgkirtlerne, der er grønne på tegningen, munder i hårtragten. De har ingen anden udførselsgang.

  • M. arrector pili

    M. arrector pili består af glatte muskelceller. Den er markeret 11. Den strækker sig fra håret mod overfladen. Talgkirtlen 12, ligger mellem hår og muskel.

  • Håret er omgivet af talgkirtler og muskulatur

    I midten ses håret, der opadtil ender med en spids. Det er omgivet af en krans af talgkirtler, (ta). (Mu) viser strøg af glat muskulatur i relation til talgkirtlerne. Ved kontraktion vil de kunne presse sekret ud af kirtlerne.

  • Hår udvikles fra en epidermis tap

    Hår udvikles fra en epidermis tap, der fra epidermis, (ep), vokser ind i corium, (co). Den centrale del af tappen bliver til håret, (hå), og den perifere del af tappen bliver til rodskederne, (rsk).

  • Nyt hår dannes fra bulbus pili

    Når et hår dør og falder ud, dannes der et nyt fra bulbus pili.

  • Negle er flade hornplader

    Negle er flade hornplader. De består af skålformede forhornede celler.

  • Forhorning af det uforhornede epidermislag

    De skålformede celler dannes ved forhorning af det uforhornede epidermislag i den proksimale del af neglelejet, markeret dannelsessted. Resten af neglelejet danner underlag for neglepladen, idet den skydes i distal retning.

  • Gll. sudoriferae

    Svedkirtler, gll. sudoriferae, producerer sved, der hedder suder. Det secernerende afsnit, glomerulus, ligger i subcutis, (sub). Herfra fortsætter udførselsgangen igennem corium, (co) og videre igennem epidermis til overfladen.

  • Endestykket af en svedkirtel består af prismatiske celler

    Endestykket af en svedkirtel, der her ses på tværsnit til venstre, består af prismatiske celler. Udførselsgangens væg dannes af tolaget kubisk epitel. Talgkirtler, gll. sebaceae, er omtalt i forbindelse med hår. De tømmer sig i hårtragten.