Vater-Pacini’s følelegemer er især veludviklede på hænder og fødder. I corium findes andre følelegemer, der især er veludviklede på fingre og tåspidser. De omtales ikke nærmere her.

I subcutis ligger Vater-Pacini’s følelegemer. Der er tegnet to legemer i subcutis, (sub); til højre er et enkelt følelegeme forstørret op.

Når muskulaturen kontraherer sig, rejser håret sig op, og huden lige omkring håret danner en forhøjning. Det er det, der sker, når man får gåsehud.

Nerverne sender grene gennem subcutis og corium til epidermis. I modsætning til karrene fortsætter nervetrådene ind i epitelet og standser først ved det forhornede lag. I det forhornede lag er der ingen nervetråde. Man kan prikke i forhornet hud uden at det gør ondt. Altså karrene danner kapillærslynger i coriumpapillerne lige under epidermis, mens nerverne går ind i den uforhornede del af epidermis

I subcutis ligger de store nervestammer sammen med de store kar. Nerverne er tegnet grønne.

Hudens derivater er vist på denne tegning. De er fra venstre hår, negle, svedkirtler og længst mod højre talgkirtel.

Den kraftigste type hår er terminalhår. De optræder som vist oppefra og ned som hovedhår, øjenvipper og skæg.

Den anden kategori af hår er uldhår eller dun. De optræder forskellige steder. Her er vist et eksempel.

Den del af håret, der ligger under overfladen, er roden, markeret (ro).

Den del af håret, der er synlig, kaldes skaftet (sk).