• HUDENS FINERE OPBYGNING 1

    Manuskript nr. 273/ dias 80
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Cutis

    Huden, cutis, beklæder legemets ydre overflade. Den beskytter mod forskellige påvirkninger, bl.a. kulde.

  • Cutis

    Endvidere mod varme og

  • Cutis

    mod slag.

  • Hudens samlede areal

    Dens samlede areal er stor, 1,5 m2.

  • Hudens egen farve er hvidgul.

    Hudens egen farve er hvidgul. Farven modificeres af pigmentindhold og karrenes kontraktionstilstand.

  • Huden er bøjelig

    Huden er bøjelig, og en strimmel hud kan rulles sammen.

  • Huden er ret elastisk

    Huden er ret elastisk. Når man lægger snit i den, kan snitkanten bøje op som vist på billedet.

  • Fingeraftryk

    Overfladens form afhænger af underliggende strukturer og nogle steder af hudfurer og folder. På fingre og tåspidser er der et mønster af lister og furer. Det svarer til fingeraftryk.

  • Subcutis

    Huden bindes til underlaget af underhuden, subcutis. På øjelågene er huden overordentlig løst bundet.

  • Hudens binding meget fast på læber og næsetip

    På læber og næsetip er bindingen meget fast.

  • Epidermis og corium

    Huden består af to hovedlag der her er fjernet fra hinanden: overhud, epidermis og læderhud, corium. Forhøjningerne på corium er papiller.

  • Tyk epidermis

    Epidermis består altid af flerlaget pladeepitel med et forhornet lag af vekslende tykkelse. Den tykkeste epidermis findes på håndflader og fodsåler, hvor det især er det forhornede lag, (fo), der er tykt. Det kan nogle steder være endnu tykkere i forhold til det uforhornede, (ce), end vist her.

  • Tynd epidermis

    Hud med tynd epidermis findes i ansigtet og som helhed på kroppen. Her er det uforhornede lag, (ce), tykkere end det forhornede, (fo).

  • Corium

    Corium, der stadigvæk tegnes gult, består af fast bindevæv med mange elastiske tråde. Den fulde betegnelse for cerium er fibrillært kollagent fast uorganiseret bindevæv. De elastiske tråde er de mange striber i det gule. Nogle er markeret (el).

  • Tynd epidermis

    I hud med tynd epidermis vil corium være op til 15 gange tykkere end epidermis. Det er med tynd epidermis. Hvis det er hud med tyk epidermis er corium måske kun 3-4 gange tykkere.

  • Underhuden

    Underhuden (sub) består af retinacula cutis (ret), samt fedt. Det er det lyse mellem retina cula. Retinacula cutis er grove bundter af kollagene fibriller. De spænder sig fra læderhudens nedre flade, (co) til det underliggende lag; det er i reglen en fascie, et muskelbund, der på tegningen er markeret (fa).

  • Corium

    Her er et snit gennem corium, (co), opadtil og fascie, (fa), nedadtil samt subcutis derimellem. Retinacula, (re), deler fedtet, (fe), op i lobuli. Grænserne for en lobulus er markeret med pilene og (lob). Når man lægger snit gennem underhuden kan man tydeligt se denne tabulering med det blotte øje.

  • Arterier og vener

    Dybt i subcutis ligger de store karstammer. Det er arterier og vener udfor (sub).

  • Arterier og vener

    De store stammer sender grene gennem subcutis til corium, (co).

  • Kar og nerver

    De yderste kar i huden er kapillærslynger, der ligger ligeunder epidermis, (ep), i coriumpapillerne. Da epidermis er epitel findes der naturligvis ingen kapillærer.

  • De store nervestammer ligger sammen med de store kar

    I subcutis ligger de store nervestammer sammen med de store kar. Nerverne er tegnet grønne.

  • Nerverne i huden

    Nerverne sender grene gennem subcutis og corium til epidermis. I modsætning til karrene fortsætter nervetrådene ind i epitelet og standser først ved det forhornede lag. I det forhornede lag er der ingen nervetråde. Man kan prikke i forhornet hud uden at det gør ondt. Altså karrene danner kapillærslynger i coriumpapillerne lige under epidermis, mens nerverne går ind i den uforhornede del af epidermis

  • Hudens derivater

    Hudens derivater er vist på denne tegning. De er fra venstre hår, negle, svedkirtler og længst mod højre talgkirtel.

  • Terminalhår

    Den kraftigste type hår er terminalhår. De optræder som vist oppefra og ned som hovedhår, øjenvipper og skæg.

  • Uldhår

    Den anden kategori af hår er uldhår eller dun. De optræder forskellige steder. Her er vist et eksempel.

  • Roden

    Den del af håret, der ligger under overfladen, er roden, markeret (ro).

  • Skaftet

    Den del af håret, der er synlig, kaldes skaftet (sk).

  • Bulbus pili

    Den nederste udvidede del af roden, (bu), er hårløget, bulbus pili. Herfra sker hårets vækst. Nedre flade af bulbus er udhulet og fyldt med bindevæv, der danner en papil, (pa) den er her trukket ud af sin hule. Kniven øverst viser, at vi nu skærer håret igennem på langs og viser det på næste billede.

  • Snit gennem bulbus pili

    Her er snittet. Nu ses udvidelsen på roden, altså bulbus pili, og der er åbnet til konkaviteten, hvor bindevævs papillen, (pa), har ligget.

  • Epitel og marv

    Et hår består af epitel. Inderste del af epitelet er marv, (ma).

  • Bark

    Den omgivende epiteldeldel er bark, (ba).

  • To rodskeder

    Uden om barken ligger to rodskeder, der begge består af epitel. De er markeret 1 og 2.

  • Hårsækken

    Bindevævet uden om roden danner hårsækken markeret (hs). Der er skåret en rude i hårsækken, så man kan kigge ind på overfladen af bulbus pili.

  • Svedkirtler

    Svedkirtler er rørformede kirtler, hvis secernerende af snit, endestykket, er rullet op i et nøgle.

  • Subcutis

    Nøglet ligger i subcutis, (sub), mellem retinacula cutis. Udførselsgangen passerer igennem corium, (co). og epidermis, (ep), til overfladen. Læg mærke til at gangen er spiral snoet i den forhornede del af epidermis. Det er det yderste mørkere lag. I den uforhornede del af epidermis, det er det røde lag, løber udførselsgangen ikke så uregelmæssigt.

  • To-laget kubisk epitel

    De secernerende celler i svedkirtlens endestykke er prismatiske. Udførselsgangen derimod er begrænset af et to-laget kubisk epitel.

  • Talgkirtler

    Talgkirtler ligger i corium. De er drueformede og tømmer deres sekret langs håret.

  • Isolerede talgkirtler

    Her er en klynge isolerede talgkirtler omkring et hår, (ta). De er omgivet af glat muskulatur, (mu).

  • Muskulaturen ikke kontraheret

    Når muskulaturen er slap, vil håret sidde skråt.

  • Muskulaturen kontraheret

    Når muskulaturen kontraherer sig, rejser håret sig op, og huden lige omkring håret danner en forhøjning. Det er det, der sker, når man får gåsehud.

  • Vater-Pacini’s følelegemer

    I subcutis ligger Vater-Pacini’s følelegemer. Der er tegnet to legemer i subcutis, (sub); til højre er et enkelt følelegeme forstørret op.

  • Vater-Pacini’s følelegemer

    Vater-Pacini’s følelegemer er især veludviklede på hænder og fødder. I corium findes andre følelegemer, der især er veludviklede på fingre og tåspidser. De omtales ikke nærmere her.