• HOVEDETS SKELET, HULHEDER Lektion 1

    Manuskript nr. 45 / dias 305
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Kranium

    Hovedets skelet omfatter kranium der ses her.

  • Tungebenet

    Til hovedets skelet regnes også tungebenet, det er ind tegnet med sort på billedet. Tungebenet er en lille knogle på forsiden af halsen, lige under underkæben.

  • Tungebenet

    Her ser vi et tungeben. Billedet til venstre viser tungebenet forfra ligesom på tegningen før. Billedet til højre viser tungebenet set fra højre.

  • Ansigtskranium og hjernekranium

    Kraniet deles i ansigtskranium og hjernekranium. Ansigtskraniet ligger foran, til venstre for, den mørke linie med de mange pile og tallene 1-8. Grænsen mellem ansigts og hjernekranium følger bl.a. øvre kant af øjenhulen(3), kindbensbuen (6) og bagkanten af underkæben (7).

  • Cavitas cranii

    I kraniet findes en række hulheder. Den største er kraniehulen cavitas cranii. Den kan ses når kraniet skæres igennem som vist her.

  • Cavitas cranii

    Kraniehulen cavitas cranii ligger i kraniekassen. Kassen består af et låg theca cranii, det ses til venstre, og af en bund basis cranii. Den ses til højre.

  • Basis cranii externa

    Kraniebunden basis cranii er uregelmæssig både indvendig og udvendig. Her ser vi den ydre kraniebund basis cranii externa.
    Bunden er forsynet med huller af forskellig størrelse.

  • Basis cranii interna

    Og her har vi den indre kraniebund basis cranii interna.
    Tykkelsen af kraniebunden er meget vekslende. Det kan mærkes på et studiekranium. Vi har brugt forskellig farve til forreste, midterste og bageste del af den indre kraniebund.

  • Klippebenet

    Særlig tyk er kraniebunden, hvor den dannes af klippebenet.
    Det er det store røde fremspring i kraniebundens venstre side. På næste billede går vi tæt på området indenfor de to sorte streger.

  • Høreorganet ligger i klippebenet

    Klippebenet er stadigvæk det store røde parti i venstre side. Det kan også ses i højre side, hvor det ikke er malet. I klippebenet ligger blandt andet høreorganet.
    Læg mærke til hullet med den grønne kant på klippebenet i højre side udfor pilehovedet. Det er et hul vi har lavet. Herigennem ser vi ned i trommehulen. Det viser næste billede.

  • Cavitas tympanica

    Her ser vi åbningen til trommehulen cavitas tympanica i nærbillede. Der er lyst i trommehulen cavitas tympanica og det er gjort ved at holde en lampe udfor den ydre øregang. På et almindeligt studiekranium kan trommehulen ses gennem ydre øregang.

  • Pandehulen

    I kraniet findes flere hulheder. Vi har lige set trommehulen cavitas tympani og her bliver der peget på en del af den knogle, der dækker over pandehulen.

  • Sinus frontalis

    Nu er knoglen fjernet og gennem åbningen med den røde kant (2) ses pandehulen i den ene side sinus frontalis.

  • Basis cranii interna

    Vi ser igen på den indre kraniebund basis cranii interna.
    Den sorte streg viser delingen af kraniet i to halvdele ved et midtliniesnit, dvs. et sagittalsnit i midtlinien. Om lidt skal vi se på den snitflade der fremkommer, og pilene viser at vi skal se på snitfladen ind mod midten på den øverste halvdel.

  • Kilebenshulen

    Vi ser nu snitfladen efter et midtsagittalsnit gennem kraniet. Helt til højre, udfor pilehovedet, er der skåret gennem pandehulen sinus frontalis. Åbningens kant er malet.
    De to pilehoveder peger på en anden hulhed, kilebenshulen, der er omgivet af en rød kant. Kilebenshulen ligger omtrent midt i kraniebunden.

  • HOVEDETS SKELET, HULHEDER Lektion 2

    Manuskript nr. 46 / dias 306
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Regio temporalis

    Der findes flere hulheder som er lette at se og hvor man ikke behøver at fjerne knogler. Omgivet af den mørke streg på siden af kraniet har vi den store, flade hulhed, der kaldes tindingeregionen regio temporalis.

  • Regio temporalis

    På dette billede er tindingeregionens regio temporalis’ udstrækning vist med gul farve.

  • Orbitae

    Øjenhulerne orbitae er også vigtige hulheder. De ligger på overgangen mellem ansigts- og hjernekranium.
    Nu går vi tæt på kraniets højre øjenhule, dvs. den øjenhule vi ser til venstre i billedet.

  • Orbitae

    Her er et nærbillede af øjenhule i kraniets højre side. Væggene i øjenhulen er dannet af mange forskellige knogler. Farverne markerer forskellige knogler, en farve til hver knogle.

  • Cavitas nasi

    På dette billede kan vi se ind i næsehulen cavitas nasi forfra, mellem pilehovederne. Næsehulen cavitas nasi er en af hulhederne i ansigtskraniet.

  • Næsehulens bageste del

    Næsehulens bageste del kan man se ved at vende kraniet om og kigge på den ydre kraniebund basis cranii externa.

  • Næsehulens bageste del

    Næsehulens bageste del åbner sig med to store huller udfor spidsen af det store pilehoved der ligger på ganen.
    På næste billede ser vi udsnittet mellem de sorte streger i nærbillede.

  • Cavitas nasi

    Den bageste del af næsehulen cavitas nasi ses gennem åbningerne over bagkanten af ganen ved de to pilehoveder.

  • Mundhulen set nedefra/bagfra

    Viser mundhulen set nedefra/bagfra.
    Underkæben er markeret (1). Loftet i mundhulen er ganen (2) og sidevæggene dannes af tænder og kæbernes tandbærende knogleudløbere.

  • Sinus maxillaris

    Kæbehulen sinus maxillaris er den sidste af ansigtskraniets hulheder. Gennem åbningen med den gule kant og pilehovederne, på overkæbebenets forflade, kan vi se lidt ind i sinus maxillaris, kæbehulen.

  • Regio infratemporalis

    Viser et kig i den meget vigtige hulhed, der ligger bagved overkæben maxilla. Hulheden er undertindingeregionen regio infratemporalis og væggene i regio infratemporalis, undertindingeregionen er farvet røde.

  • Regio infratemporalis

    Her er underkæben mandibula fjernet så man lettere kan se afgrænsningen af regio infratemporalis undertindingeregionen i dybden.

  • Regio infratemporalis

    Og her kan vi se, at også mandibulas, underkæbens indside indgår i afgrænsningen af regio infratemporalis, undertindingeregionen. Underkæbens pladeformede del afgrænser regionen mod overfladen, dvs. danner lateralvæg i regio infratemporalis.

  • Regio infratemporalis

    Her har vi et kig på regio infratemporalis, undertindingeregionen nedefra. Knogler afgrænser regionen. Udadtil ved (1) er det underkæben. Fortil ved (2) er det overkæben. Loftet i regionen er markeret (3). Bagtil ved den sorte streg er der ingen knogler til at danne afgrænsning. Her består grænsen af muskler.

  • Fossa pterygopalatina

    En anden vigtig region bagved overkæben er ganegruben fossa pterygopalatina. Den letteste vej til fossa pterygopalatina, ganegruben går igennem regio infratemporalis, undertindingeregionen og gennem åbningen ved pilehovederne ind i det ikke farvede område. Området er fossa pterygopalatina, ganegruben.

  • Processus pterygoideus

    Bageste afgrænsning af fossa pterygopalatina, ganegruben dannes af den kraftige grønne knogleudløber. Vi kalder den for den tungeformede udløber processus pterygoideus og som vi kan se på billedet strækker den sig helt ned til overkæbens nederste, bageste hjørne bagved den bageste kindtand.
    Fossa pterygopalatina, ganegruben kommer således til at ligge mellem overkæben fortil og den vingeformede udløber bagtil.

  • HOVEDETS SKELET, HULLER Lektion 1

    Manuskript nr. 47 / dias 307
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • VIGTIGT!

    Det er vigtigt at kigge på et KRANIUM samtidig med at serien gennemgås.

  • Den indre kraniebund

    Vi skal se nærmere på hullerne i kraniebunden. Vi begynder med at kigge på den indre kraniebund, basis cranii interna.
    Kig på den forreste del, den ligger mellem stregerne. Vi går tættere på denne del af kraniebunden på følgende billede.

  • Sipladen

    Fortil ved det lille pilehoved og (1)-tallet ligger sipladen. Den er gennemhullet som en si, og hullerne fører ned til næsehulen.
    Gennem hullerne i sipladen løber lugtenerven. Den ender øverst i næsehulen. Lugtenerven er hjernenerve nr. 1.

  • Kraniebunden

    Vi skal nu se på området længere tilbage i kraniebunden. Det er området mellem stregerne, som vi nu går tæt på.

  • Synenerveåbningen

    Næste hul i rækken, regnet forfra, er synenerveåbningen, foramen opticum.
    Et pilehoved i hver side viser synsnerveåbningen. I højre side findes desuden en tyk blå sonde i åbningen.

  • Synsnerveåbningen

    For at se hvor synsnerveåbningen fører hen skal vi se kraniet forfra. Et stort pilehoved viser øjenhulen i HØJRE side af kraniet. Det er i venstre side af billedet men altså HØJRE side af kraniet.

  • Synsnerveåbningen

    Her ser vi at synsnerveåbningen går ind i øjenhulen bagtil ved den blå sonde. Synsnerveåbningen indeholder synsnerver, det er hjernenerve nr. 2.

  • Den indre kraniebund

    Så er vi tilbage i den indre kraniebund. Vi skal igen se et nærbillede af området mellem de to streger.

  • Øvre øjenhule spalte

    Udfor de to pilehoveder i hver side ses øvre øjenhule spalte, fissura orbitalis superior. I venstre side er spalten omgivet af en orange-rød kant. Øvre øjenhulespalte er den tredie åbning i rækken, regnet forfra, i den indre kraniebund. Spalten er stor og langstrakt, den passeres af flere nerver. Først er der hjernenerve nr. 3, 4 og 6. De kaldes under et for øjeæblets bevægenerver fordi de sender impulser til øjeæblets muskler. Desuden passeres øvre øjenhulespalte af første gren af hjernenerve nr. 5. Første gren af denne hjernenerve er øjenhulens og pandens følenerve. Fire nerver går gennem spalten.

  • Øvre øjenhulespalte fører til øjenhulen

    Øvre øjenhulespalte fører til øjenhulen. Venstre øjenhule ligger ud for det store pilehoved. Vi går tæt på.

  • Øvre øjenhulespalte

    Bagtil ses øvre øjenhulespalte, omgivet af den orange-røde kant. Husk at både hjernenerve nr. 3, 4 og 6 løber gennem dette hul sammen med første gren af hjernenerve nr. 5, nemlig øjenhulens og pandens følenerve.

  • Kraniebunden

    Tilbage til kraniebunden. Vi skal kigge på næste hul. Det ligger mellem stregerne. Vi går tæt på.

  • Foramen rotundum

    Det runde hul, foramen rotundum, er næste hul i rækken. Det er vist med et pilehoved i hver side. I venstre side er det desuden markeret ved hjælp af den grønne sonde. Det runde hul ligger lige bag ved den mediale ende af øvre øjenhulespalte. Igennem det runde hul løber en vigtig nerve, anden gren af hjernenerve nr. 5. Det er overkæbens følenerve. Ved at kigge ind i øjenhulen kan vi se hvor det runde hul kommer frem, og gennem det overkæbens følenerve. Vi går nu tæt på venstre øjenhule med pilehovedet.

  • Venstre øjenhule

    Ved at kigge ind i øjenhulen kan vi se hvor det runde hul kommer frem, og gennem det overkæbens følenerve. Vi går nu tæt på venstre øjenhule med pilehovedet.

  • Venstre øjenhule

    Ud for pilehovedet kan vi se den grønne tråd komme ud af det runde hul. TRÅDEN KOMMER IKKE STRAKS IND I ØJENHULEN men ind i en lille hulhed, GANEGRUBEN, lige bag øjenhulen. Fra ganegruben løber tråden gennem spalten med den brunlige farve ind i øjenhulen. Først ligger tråden på bunden af øjenhulen. Her kan vi se den. Så forvinder den ind i en kanal hvor vi ikke ser den. Endelig dukker den frem igen gennem et hul på forfladen af overkæben, et lille stykke under nedre øjenhulekant.

  • Kraniebunden

    Tilbage til kraniebunden. Vi ser nærmere på området inden for stregerne.

  • Foramen ovale

    Pilehovederne peger på det ovale hul, foramen ovale. Det ligger bag det runde hul. Det ovale hul er vist med en hvid sonde i højre side af kraniebunden. Gennem hullet løber den tredje gren af hjernenerve nr. 5. Tredje gren af denne nerve er underkæbens nerve.

  • Underkæbens nerve

    Inden for området mellem stregerne kommer underkæbens nerve ud gennem det ovale hul. Vi går tæt på.

  • Loftet i hullernes region

    Pilehovederne peger på det ovale hul. I højre side er hullet desuden vist ved den hvide sonde. Det er altså i kraniets højre side. Hullet munder i det område der er farvet grønt i modsatte side af kraniebunden. Det grønne område er loftet i hullernes region.

  • Indre kraniebund

    Tilbage til indre kraniebund. Vi skal se på området mellem stregerne.

  • Kraniets indre arterieåbning

    Lige bag det ovale hul ligger kraniets indre arterieåbning, foramen caroticum internum ud for nålehovederne, et i hver side. I højre side er der en stor rød sonde i hullet. I venstre side ses hullet ved spidsen af den rødmalede knoglede. Den indre arterieåbning fører ind i en arteriekanal, canalis caroticus. Kanalen har en ydre åbning på ydre kraniebund. Gennem arteriekanalen og dens to åbninger går hjernens vigtigste arterie.

  • Udmundingen af arteriekanalen

    Udmundingen af arteriekanalen ligger indenfor området der afgrænses mellem de to linier. Vi går tæt på.

  • Kraniets ydre arterieåbning

    Pilene peger på kraniets ydre arterieåbning, foramen caroticum externum. I højre side sidder den tykke røde sonde i åbningen. Læg mærke til at åbningen ligger et lille stykke medialt for kæbeleddet, nemlig i det område der er farvet grønt i modsatte side. Åbningen ligger altså i loftet af hullernes region.

  • HOVEDETS SKELET, HULLER Lektion 2

    Manuskript nr. 48 / dias 308
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Hullet for hjernenerverne nr. 7 og 8

    Vi er nu kommet til hullet for hjernenerverne nr. 7 og 8. Det findes i kraniebunden indenfor området mellem stregerne

  • Den indre øregang

    Pilene, en i hver side, peger på hullet, den indre øregang. Der sidder en gul sonde i åbningen i højre side. Hullet ligger på bagsiden af klippebenet, der er farvet rødt i venstre side. Den indre øregang passeres af hjernenerve nr. 7 og 8. Hjernenerve nr. 8 er høre og ligevægtsnerven, og den ender i klippebenet. Hjernenerve nr. 7 er ansigtets bevægenerve, og den fortsætter gennem klippebenet.