• HJERTET  –  Lektion 2

    Manuskript nr. 283 / dias 084, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Hjertekamre

    Venstre hjertekammer, Z, er kegleformet med spidsen ved hjertespidsen. I basis af keglen er der to åbninger. Den ene er ostium atrioventriculare sinistrum, M, mod venstre forkammer, og den anden er ostium aortae mod aorta. Den sidste ligger skjult på tegningen af truncus pulmonalis, men den antydes ved hjælp af en opadrettet pil, der ses lige over bogstavet O. Ostium aortae er forsynet med lommeformede klapper lige som ostium pulmonale. •Højre hjertekammer er tresidet pyramideformet med to åbninger i basis. Venstre hjertekammer er kegleformet med to åbninger i basis. Åbningerne i basis af hjertekamrene er åbningen til forkammeret, der kan lukkes af fligede klapper og åbningen til en af de to store arterier, truncus pulmonalis eller aorta. Disse åbninger lukkes af lommeklapper.

  • Ostium aortae

    Her er ostium aortae skåret op og bredt ud, så man kan se væggen hele vejen rundt ostiet. På væggen findes tre lommeklapper, hvoraf en er markeret E. De er bygget fuldstændig som i ostium pulmonale. Klapperne kaldes valvulae semilunares, fordi deres omkreds er halvmåneformet, men navnet lommeklapper eller poseklapper illustrerer nok så godt deres form. De fyldes, når blodet fra aorta eller a. pulmonalis prøver at strømme tilbage mod hjertekammeret. Kanterne af de fyldte lommer lægger sig mod hinanden og standser blodstrømmen. Når hjertekammeret pumper blod ud, tømmes lommerne og presses ind mod væggen, så der bliver fri passage for blodet fra hjertekammeret og ud i arterien, dvs. på tegningen nedefra og op.

  • Spørgsmål

    Spm: Hvordan kan man afgøre, at disse tre lommeklapper stammer fra aorta og ikke fra truncus pulmonalis?

  • Svar

    Svar: Det ses på åbningerne J. Det er højre og venstre kransarterie, der afgår fra aorta lige over lommerne. I truncus pulmonalis ser lommerne nøjagtig ligesådan ud, men der mangler hullerne til krans-arterierne.

  • Spørgsmål

    Her har man skåret et hjertekammer med tilhørende arterie op. •Spm: Er det højre eller venstre hjertekammer?

  • Spørgsmål

    Svar: Det må være venstre. Dels er væggen meget tyk og dels ser man ved T kransarteriernes afgang. G markerer lommeklapper. •Spm: Hvad markerer A og C?

  • Spørgsmål

    Svar: Det er de to flige i valva atrioventricularis sinistra. Det er en understregning af, at det må være venstre hjertekammer, idet der i venstre side kun findes to flige i klappen mens der i højre findes tre. •Spm: Hvad er K?

  • Svar

    Svar: Det er chordae tendineae, der fastholdes af muskelfremspringene, mm. papillares. De er ikke så lette at se på tegningen, hvor der er antydet andre fremspring, som er uden interesse for klapperne. Det er muskel-bjælker, hvoraf nogle er markeret R. •Tegningen giver et meget godt indtryk af, at der i basis af venstre hjertekammer er to åbninger. Den ene er klippet op på billedet her. Det er aortaåbningen, og den anden kan identificeres på de to flige A og C. Det er forbindelsen mellem forkammer og hjertekammer, ostium atrioventriculare sinistrum.

  • Spørgsmål

    Her er et tværsnit gennem hjertet. •Spm: Er det hjertekamre eller forkamre, der er ramt?

  • Svar

    Svar: Det er hjertekamrene, der er skåret igennem. Det fremgår af deres form. Venstre hjertekammer med den tykke væg er kegleformet og altså næsten cirkulær på snit, mens højre med den tyndere væg nærmest er halvmåneformet på snit. Det halvmåneformede udseende fremkommer ved, at den ene væg i den tresidede pyramide er konveks. Det er væggen ind mod venstre hjertekammer. Dette tværsnit gennem hjertekamrene ligger omtrent midt mellem hjertekamrenes spids og basis.

  • Lag i hjertet

    Tegningen viser i øvrigt hjertets lag. Inderst ved K er der et lag endotel, der kaldes endokardium. Næste lag F er muskellaget, myocardium, der er langt det tykkeste. Det består af den specielle hjertemuskulatur. Det yderste lag E er det indre blad i hjerteposen. Det er det blad, der beklæder organets overflade og derfor kaldes det viscerale blad

  • Spørgsmål

    Spm: Når snittet lægges igennem begge hjertekamrenes basis, hvad ses så?

  • Svar

    Svar: Fire åbninger som her, to i venstre og to i højre hjerte kammer. To åbninger ville være forsynet med lommeklapper og to med fligede klapper. Åbningerne i venstre hjerte kammer er den midterste cirkulære og den ovale med to flige (a og p).

  • His’ bundt

    Ventriklernes muskulatur er skilt fra atriernes. Ikke desto mindre arbejder atrier og ventrikler i takt. Dette samarbejde etableres ved hjælp af et særligt ledningssystem, der kaldes His’ bundt. Det er vist med rødt på tegningen, hvor det er markeret N. Det består af primitive hjertemuskeltråde, og er den eneste forbindelse mellem forkamre og hjertekamre. Det His’ske bundt udgår fra en muskelknude, der ligger nær skillevæggen i højre forkammer. Knuden er markeret A og kaldes atrioventriculærknuden. Det His’ske bundt løber ned i skillevæggen mellem de to hjertekamre og fortsætter videre til muskulaturen omkring kamrene. I højre forkammer, lige ved indmundingen af v. cava superior, ligger endnu en knude. Det er sinusknuden, K, der fungerer som hjertets pacemaker, idet den udsender impulser, som bestemmer hjerterytmen. En alvorlig hjertelidelse opstår, hvis ledningsbundtet afbrydes. Det bevirker, at forkamre og hjertekamre arbejder ude af takt.

  • Kransarterierne

    På dette hjerte er truncus pulmonalis skåret af kort efter afgangen fra højre hjertekammer. Det er gjort for at vise kransarteriernes afgang fra aorta. A. coronaria dextra, markeret A, og a. coronaria sinistra, markeret E, afgår fra aorta umiddelbart over lommeklapperne i ostium aortae. De følger sulcus coronarius. A. coronaria dextra fortsætter under højre hjerteøre om på hjertets bagside. A. coronaria sinistra løber med sin hovedstamme ned på hjertets forside men har også en gren til bagsiden.

  • Kransvenen

    Det meste af veneblodet fra hjertevæggen samles i kransvenen, F. Den hedder sinus coronarius og ligger i kransfuren på bagsiden af hjertet. Den tømmer sig direkte i højre forkammer.

  • Sympatiske og parasympatiske nerver

    Her ses øverste del af hjertet med de store kar. Aorta er let at kende på buen. Ved bogstavet C ligger afgangen af truncus pulmonalis og i nærheden af P ligger v. cava superior. Nerverne til hjertet er både sympatiske og parasympatiske. De afgår fra nerveplexer ved hjertets basis. Pilene fra bogstavet P peger på nerveplexerne. De parasympatiske tråde stammer fra n. vagus mærket X øverst på tegningen, og de sympatiske tråde er mærket Y. Pilene fra bogstavet C peger på nervetråde til coronarkarrene. De parasympatiske tråde virker hæmmende på hjerteaktion og kontraherer kransarterierne. De sympatiske tråde har modsat virkning. Det vil sige, de fremmer hjerteaktionen og udvider kransarterierne. Det er det eneste sted i organismen, sympatiske tråde virker karudvidende, ellers er det normale, at sympatiske tråde virker karkontraherende

  • Myocyter

    Muskelcellerne er basis for hjertevævets evne til at kontrahere og pumpe blod rundt i kroppen, men også andre celletyper indgår i et komplekst samspil. De forskellige celletyper gør hjertet i stand til at pumpe blod. Nogle celler danner bindevæv omkring hjertet, andre danner hjerteklapper. Nerveceller sender nerveimpulser.. • Cellerne der vises nedenfor er embryonale myocyter fra en kylling. Celler der hænger sammen – såkaldte adhærente celler – kan skilles ved hjælp af trypsin, et enzym der spalter proteiner imellem cellerne. Ved at udså disse celler i skåle sammen med et dyrkningsmedium vil man kunne se myocyter der slår rytmisk og uafhængigt af hinanden.

  • Myocyter i takt

    Så længe hjertecellerne ikke rører hinanden er deres slag uafhængige, nogle er hurtige og andre er langsommere. Men efter 2-3 dage danner hjertecellerne – myocytterne – sammenhængende lag af celler, hvor cellerne slår i takt. • Mellem naboceller der rører hinanden vil porer i cellemembranen – gap junctions – forbinde cellernes cytoplasma. Disse gap junctions sikrer at signaler (elektrokemiske impulser) fordeles og at cellerne arbejder som et sammenhængende væv. • Hvis hjertecellerne hos en voksen person ikke slår i takt kan der opstå hjertearytmier. Elektroniske pacemakere bliver undertiden anvendt hos patienter hvis hjerteceller ikke slår i takt.

  • Referencer

    E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2•http://www.cpdx.com/healthint/primtube.htm •http://cellsalive.com/myocyte.htm