Formatio reticularis er en vigtig struktur, der er af afgørende betydning for bevidstheden. Dæmpes dens aktiverende virkning på hjernebarken falder man i søvn eller bliver helt bevidstløs.

Formatio reticularis har afgørende betydning for musklernes spændingstilstand, tonus, som vist til højre. Nedsættes dens virkning bliver musklerne slappe som vist til venstre.

I den laterale del af basalplade lige ved sulcus limitans ligger autonome kerner, der svarer til lateralhorn. Der er kun den forskel. at de autonome kerner er parasympatiske og lateralhornene sympatiske.

Hjernenervekernerne, der er vist i projektion på hjernestammens overflade til højre, svarer stort set til hjernenervernes udspring på hjernestammen, der er vist til venstre.

Det illustreres her ved et snit gennem hjernestammen udfor den sorte streg på øverste tegning. Derved rammes både kerner og udspring for n. hypoglossus og n. vagus som vist på nederste tegning.

Motoriske kerner i basalpladen består af multipolare nerveceller. Neuriterne herfra går til tværstribet muskulatur. De motoriske hjernenervekerner er udspringskerner for motoriske tråde. I medulla spinalis svarer de til forhorn.

Autonome ? -Det vil sige parasympatiske hjernenervekerner er udspringskerner for parasympatiske tråde. De parasympatiske tråde går til kirtler og glat muskulatur, idet de undervejs danner synapse med en multipolar nervecelle ofte i et autonomt ganglie.

Sensitive hjernenervekerner, der udvikles i alarpladen, og svarer til baghorn, kaldes terminalkerner. Terminalkernerne består af multipolare nerveceller.

En multipolar nervecelle i en terminalkerne danner synapse med neuriten fra en pseudounipolar celle i et hjernenerveganglie. Her er vist et hjernenerveganglion øverst til højre med en enkelt pseudounipolar celle.