• HJERNEKRANIUM, IDENTIFICERING AF DE ENKELTE KNOGLER

    Manuskript nr. 43 / dias 301
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Os frontale

    Hjernekraniet dannes fortil af pandebenet, os frontale. Knoglen er farvet gul på billedet. Os frontale er en uparret knogle, den danner forreste del af theca cranii.

  • Os frontale

    Os frontale danner også loft i øjenhulen.

  • Forreste del af fossa cranii anterior

    Og endelig danner os frontale den forreste del af fossa cranii anterior.

  • Os ethmoidale

    Sibenet, os ethmoidale, består af 3 dele. Her ser vi den første del med mørkeblå farve. Det er en horisontal plade der er helt gennemhullet. Den kaldes sipladen eller lamina cribrosa. Vi skærer et kranie igennem langs den sorte linie og ser på snitfladen.

  • Snittet set bagfra

    Vi ser snittet bagfra. Øverst i midten ved pilen har vi den gennemskårne siplade. Nedenfor, på hver side, har vi os ethmoidale’s to sidedele omgivet af prikker. Læg mærke til at sidedelene indeholder cellulae ethmoidales, de hører til næsens bihuler. Læg også mærke til, at sidedelene indgår i øjenhulens medialvæg ved de store pilehoveder, og i næsehulens lateralvæg opadtil ved det lille pilehoved (kun vist i den ene side).

  • Snittet set bagfra

    Her ser vi det samme billedfelt som før. Denne gang skal vi koncentrere os om den del af os ethmoidale, der er en vertikal plade. Den hænger ned i midten af næsehulen udfor pilen. Den vertikale plade danner næseskillevæg sammen med vomer. Endelig skal vi se lidt af de øverste næsemuslinger, der sidder på den flade af sidedelene som vender mod næsehulen. Den er vist med grøn farve. Den nederste næsemusling, der er en selvstændig knogle, er vist med orange farve nedadtil. Den kigger vi nærmere på.

  • Næsemusling

    På billedet til højre er vi tæt på området fra det foregående billede med nederste næsemusling, orange farve. Nederste næsemusling hedder concha nasalis inferior. Som vi kan se, er den hæftet til næsehulens lateralvæg under sibenet. På billedet til venstre kigger vi ind på den forreste del af concha nasalis inferior gennem apertura piriformis, forreste indgang til næsehulen.

  • Os occipitale

    Den bageste knogle i hjernekraniet er nakkebenet, os occipitale. Det er den mørke uparrede knogle, der omgiver foramen magnum. Os occipitale danner største delen af fossa cranii posterior og inddeles i forhold til foramen magnum i tre dele. En forreste del mellem foramen magnum og den grå knogle der er os sphenoidale. To laterale dele mellem foramen magnum og den røde knogle, der er os temporale med pars petrosa. Endelig den bageste del, der ligger bagved foramen magnum.

  • Clivus

    Den forreste del af os occipitale danner sammen med den bageste kropsdel af os sphenoidale en skråning, clivus. Clivus ligger udfor pilehovederne og omfatter altså både mørk knogle, os occipitale, og grå knogle, os sphenoidale.

  • Eminentia cruciformis

    Den bageste del af os occipitale bærer på indsiden et korsformet fremspring, eminentia cruciformis hvor midten er vist med lilla farve. Det er protuberantia occipitalis interna. Venstre sidegren er vist med blålig farve.

  • Protuberantia occipitalis externa

    På udsiden er den bageste del forsynet med et fremspring, protuberantia occipitalis externa, orange farve, og på hver side et langstrakt fremspring, linea nuchalis superior, grøn farve.

  • Condylus occipitalis

    De laterale del af os occipitale har på udsiden hver en ledfacet, condylus occipitalis. Den ene er lyseblå på billedet. Condyli occipitales indgår i øvre nakkeled.

  • Os temporale

    Tindingebenet, os temporale, ses her med rød farve. Det er en parret knogle, der indgår i basis cranii og i theca cranii.

  • Os temporale består af fire dele

    Os temporale består af fire dele. Omgivet af prikker ser vi her en af delene, pars petrosa eller klippedelen, der danner et meget kraftigt fremspring i basis cranii interna. Pars petrosa adskiller fossa cranii media og posterior langs kanten med den stiplede linie.

  • Squama temporalis

    Skældelen, squama temporalis, er området over prikkerne. Squama temporalis er let at kende på udløberen ved pilehovedet. Udløberen danner den bageste del af arcus zygomaticus.

  • Tuberculum articulare

    På nedre flade af squama temporalis ligger tuberculum articulare (hvælver sig ‘ud-ad billedet’ – det kan være svært at se) ved det store pilehoved og fossa mandibularis (er ‘dyb’) ved det lille pilehoved. Både tuberculum articulare og fossa mandibularis indgår i kæbeleddet.

  • En lille del af os temporale

    Prikkerne indrammer en lille del af os temporale. Det er en pladeformet knogle, der danner den forreste og nederste væg i ydre øregang.

  • Processus mastoideus

    Den sidste af de fire dele af os temporale er processus mastoideus med krydset. Processus mastoideus ligger bag ydre øregang.

  • Os parietale

    Den sidste knogle i dette program er issebenet, os parietale. Her ser vi os parietale lige fra oven. Det er en parret knogle. Os parietale er markeret med et kryds.

  • Os parietale er firkantet

    Os parietale er firkantet med en ydre og en indre flade. Som vi kan se ved tallene (9), (10), (11), (12), (13) og (14), danner kanterne suturforbindelse med naboknoglerne.