• HALSENS MUSKLER

    Manuskript nr. 146 / dias 11
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Platysma

    Halsens muskler omfatter musklerne foran rygsøjlen. Billedet viser hudmusklen, platysma. Det er en bred flad muskel, der udspringer fra øverste del af brystkassen og hæfter sig på mandibula; den ligger i underhuden.

  • M. sternocleidomastoideus

    Foruden platysma omfatter halsens muskler m. sternocleidomastoideus, der ses på billedet, samt tungebens-muskler og prevertebralmuskler, som vi vender tilbage til. M. sternocleido-mastoideus er en lang båndformet muskel, der udspringer fra sternum og clavicula, hvor udspringene er markeret henholdsvis (K) og (J). Den hæfter sig på processus mastoideus, (A). Navnet cleido hentyder til clavicula, d.v.s. at musklens udspring og tilhæftning fremgår af navnet. (I) er clavicula, medens alle de øvrige bogstavsbetegnelser refererer til muskler, der omtales senere i programmet.

  • De hyoide muskler

    De hyoide muskler eller tungebens-musklerle deles i øvre eller suprahyoide og nedre eller infrahyoide muskler. De suprahyoide omfatter 4 muskler. På billedet er m. mylobyoideus tegnet fra 3 forskellige synsvinkler. Fig. (1) viser muskelen set fra siden; på fig. (2) er muskler set nedefra, mens fig. (3) viser et frontalsnit. (A) markerer mandibula og (B) os hyoideum. M. mylohyoideus udspringer fra en linie fra indsiden af mandibula. Udspringet er på fig. 3 mærket (g); den bageste del af muskler hæfter sig på os hyoideum, mens den forreste del fletter sig sammen med den modsidige muskel. M. mylohyoideus er mundbundens muskel. Højre og venstre muskel danner tilsammen diafragma oris, der bærer indholdet i mundhulen, bl.a. tungen.

  • M. mylohyoideus udspring

    viser indsiden af mandibula, Den lyseblå linie, der ender ved 12-tallet, markerer m. mylohyoideus udspring.

  • M. geniohyoideus

    viser m. geniohyoideus; den ligger på øvre flade af m. mylohyoideus (B). (A) er os hyoideum og (C) mandibula. M. geniohyoideus udspringer fra corpus mandibula nær midtlinien og hæfter sig på os hyoideum.

  • M. geniohyoideus udspring

    Viser m. geniohyoideus udspring på indsiden af mandibula. Området er mærket (14), mens (12) er m. mylobyoideus udspring.

  • De to sidste suprahyoide muskler

    viser de to sidste suprahyoide muskler. Øverst ses m. digastricus. Musklen har to buge, en venter anterior og en venter posterior, der mødes i en mellemsene (C). Mellemsenen er ved hjælp af en bindevæveslynge bundet til os hyoideum (B). Mandibula er mærket (A), og venter anterior udspringer fra basis mandibulae fortil, mens venter posterior udspringer medialt for processus mastoideus. (D) er m. mylohyoideus.
    (fortsættes)

  • De to sidste suprahyoide muskler

    Nederst i billedet ses m. stylohyoideus, der udspringer fra processus styloideus. Den hæfter sig til os hyoideum, (B), idet den spalter sig omkring mellemsenen af m. digastricus. Læg mærke til os hyoideum er bundet til kraniet ved to muskler: venter post. m. digastrici og m. stylohyoideus og til mandibula ved tre; m. mylohyoideus, m. geniohyoideus og venter anterior m. digastrici.

  • Udspringet af venter anterior

    (13) viser udspringet af venter anterior af m. digastricus fra basis mandibula. (12) er m, mylobyoideurs udspring og (14) er m. Geniohyoideus.

  • De infrahyoide muskler

    De infrahyoide muskler omfatter 4 muskler. Billedet viser m. sternohyoideus, der udspringer fra bagsiden af manubrium sterni, (D) og hæfter sig på os hyoideum (A).

  • M. omohyoideus

    M. omohyoideus består ligesom m. digastricus af 2 buge forbundet ved en mellemsene, der ligger midt på halsen. Den nederste bug udspringer fra scapula, og den øverste fra os hyoideum (B). (A) er m. sternohyoideus.

  • M. sternothyroideus og m. thyrohyoideus

    De to sidste infrahyoide muskler, m. sternothyroideus, der er rød, og m. thyrohyoideus (B), kan opfattes som en muskel, der udspringer fra bagsiden af manubrium sterni (C) og går til os hyoideum. På vejen er den bundet ind til skjoldbrusken, cartilago thyroidea (A), derved deles den i to.

  • M. thyrohyoideus

    viser m. thyrohyoideus, der er rød, og m. sternothyroideus (C). Os hyoideum (A) og cartilago thyroidea (B). Læg at mærke til at de infrahyoide muskler forbinder os hyoideum med scapula, sternum og strubehoved.

  • Prævertebralmusklerne

    Dernæst følger en omtale af prævertebralmusklerne. Billedet viser den “lange halsmuskel”, der forbinder hvirvlerne indbyrdes. Hvirvlerne er nummererede, og (C) står for cervical, (T) for thoracal og (D) er atlas. Musklen når ikke kraniet, derfor hedder den halsmuskel.

  • Den “lange hovedmuskel”

    viser den “lange hovedmuskel”, den hedder hovedmuskel, fordi den går til kraniet. Den udspringer fra tværtappen af de nederste halshvirvler og hæfter sig på basis cranii foran foramen magnum. (C) er atlas.

  • De “to korte lige hovedmuskler”

    viser de “to korte lige hovedmuskler” (A) og (D), der forbinder atlas (G), med kraniet. (C) er den lange halsmuskel og (E) den lange hovedmuskel.

  • Mm. scaleni

    viser mm. scaleni. M scalenus ant. (D), medius (A) og post. (C). De udspringer alle fra halshvirvelsøjlens tværtappe. M. scalenus ant. og med. hæfter sig på første ribben, (C1), medens m. scalenus post. hæfter sig på andet ribben, (C2). Mellem m. scalenus ant. og med. og første ribben ses en trekantet spalte (B). Det er scalenerporten, som forbinder hals og brysthule med overekstremiteten.