• UROGENITALSYSTEMET I lektion 2. Genitalia masculina

    Manuskript nr. 157 / dias 66
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • De mandlige kønsorganer

    Fremstilling af de mandlige kønsorganer med nærliggende relationer. (B) er urinblæren, (R) rectum og (C) symfysen. Endvidere er pungen markeret (P).
    De mandlige kønsorganer deles i ydre og indre organer, og de indre omfatter kønskirtel, sædveje og accessoriske kirtler.

  • Testis

    Kønskirtlen, testis, er farvet grøn og markeret (T). Den øverste del er skåret bort, og man ser ind i organets indre.

  • Bitestiklen

    Sædvejene omfatter gangsystemet efter testis, og begyndelsen til sædvejene er bitestiklen (E). Bitestiklen er et kommaformet legeme, der består af en 5-6 meter lang stærkt sammenrullet gang.

  • Sædlederen

    Bitestiklen fortsætter i sædlederen, der er farvet rød og mærket (D). Sædlederen går igennem bugvæggen, idet den følger lyskekanalen, der ikke er vist.
    I bækkenhulen løber den ved siden af urinblæren (B) og på blærens bagside fortsætter den i ejakulationskanalen, der er farvet grøn og markeret (J). Den løber gennem blærehalskirtlen.

  • Urinrøret

    I blærehalskirtlen løber ejakulationskanalen sammen med urinrøret, der er farvet blåt (U).
    Det mandlige urinrør, der ender ved spidsen af penis, er både sædvej og urinvej.

  • Prostata

    Den største af de accessoriske kirtler er blærehalskirtlen, prostata, der er farvet rød (H). Den tømmer sit sekret i den del af urinrøret, der løber gennem kirtlen.

  • Urinblæren og sædblæren

    Viser de to øvrige accessoriske kirtler. På bagsiden af urinblæren (B) ses sædblæren, der er gullig og mærket (V). Den sender sit sekret til sædlederen kort før denne munder i ejakulationskanalen. Den mindste kirtel er farvet lyserød og mærket (G). Den ligger ved roden af penis og tømmer sit sekret i urinrøret, der er farvet blåt.
    Billedet giver en oversigt over de indre kønsorganer. Desuden ses de ydre, der omfatter penis med urinrør samt pungen (P).

  • Tværsnit af testis

    Vi skal nu gennemgå opbygningen af testis og begynder med et tværsnit, hvor kun bindevævet er vist.
    Bindevævet danner en solid kapsel omkring testis. Kapslen er mærket (A), og herfra går der septa, (S), ind i organet og opdeler organet i lobuli; en lobulus er mærket (L).
    Nedadtil i billedet er kapslen fortykket. Området (M) strækker sig et stykke ind i organet. Her findes et netværk af spalter, der udgør en del af testis’ gangsystem. Den sorte linie viser snitretningen for de næste billeder.

  • Vertikalt snit gennem testis

    Vertikalt snit gennem testis. Kapslen er mærket (A), lobulus (L), og det fortykkede kapselområde (M).

  • Testisparenchymet omfatter sædkænalerne

    Testisparenchymet omfatter sædkanalerne, der er farvet røde og til højre er en mærket (C).
    Den er trukket ud af sin lobulus og derved får man et indtryk af dens længde.

  • Testis’ fraførende gangsystem

    Viser testis’ fraførende gangsystem og dele af sædvejene. De røde sædkanaler løber gennem små ligeforløbende kanaler mærket (R), hen til det fortykkede kapselområde, der danner et net af spalter (T). Herfra er der afløb til bitestiklens hoved gennem en række korte gange, der er røde (I). De tømmer sig i den lange gang, der udgør bitestiklen (E) og den fortsætter som tidligere nævnt i sædlederen (D).

  • Tværsnit gennem tre sædkanaler

    Tværsnit gennem tre sædkanaler, de er nærmest cirkulære med et ret lille lumen. Sædkanalernes vægge består af forskellige celler. De yngste ligger yderst og ind mod lumen ses færdige spermier (S).
    Mellem sædkanalerne ses nogle røde celler, der er hormonproducerende. Testis har to funktioner, dels at danne spermier og dels at producere mandligt kønshormon. Den røde trekant viser et udsnit af væggen i en sædkanal, og væggens opbygning inden for dette snit ses på de følgende billeder.

  • Udsnit af sædkanal

    Den røde snitkant ses til højre og venstre i billedet. I bindevævet (I) uden for kanalerne ses de røde hormonproducerende celler (L) og (B) er yderste lag af væggen i sædkanalerne.

  • Bindevæv og støtteceller

    (B) er bindevæv i væggen og desuden ses nogle uregelmæssige støtteceller (C).

  • Sæddannende celler

    De øvrige celler i væggen er sæddannende celler på forskellige udviklingstrin. (G) er de yngste sæddannende celler.
    De hedder spermatogonier.

  • Spermatocyter

    Næste studie hedder spermatocyter. Ved (1) ses spermatocyter med fuld kromosombesætning, medens (2) markerer spermatocyter med halv kromosombesætning.

  • Spermatocyter bliver til spermatider

    Spermatocyter bliver til spermatider (T).

  • Færdige spermier

    Færdige spermier (S).
    Spermatiderne (T) gennemgår en række forandringer, inden de bliver til spermier, og en del af de forskellige stadier ses på figuren.