Vertikalt snit gennem testis. Kapslen er mærket (A), lobulus (L), og det fortykkede kapselområde (M).

Færdige spermier (S).
Spermatiderne (T) gennemgår en række forandringer, inden de bliver til spermier, og en del af de forskellige stadier ses på figuren.

Spermatocyter bliver til spermatider (T).

Næste studie hedder spermatocyter. Ved (1) ses spermatocyter med fuld kromosombesætning, medens (2) markerer spermatocyter med halv kromosombesætning.

De øvrige celler i væggen er sæddannende celler på forskellige udviklingstrin. (G) er de yngste sæddannende celler.
De hedder spermatogonier.

(B) er bindevæv i væggen og desuden ses nogle uregelmæssige støtteceller (C).

Den røde snitkant ses til højre og venstre i billedet. I bindevævet (I) uden for kanalerne ses de røde hormonproducerende celler (L) og (B) er yderste lag af væggen i sædkanalerne.

Tværsnit gennem tre sædkanaler, de er nærmest cirkulære med et ret lille lumen. Sædkanalernes vægge består af forskellige celler. De yngste ligger yderst og ind mod lumen ses færdige spermier (S).
Mellem sædkanalerne ses nogle røde celler, der er hormonproducerende. Testis har to funktioner, dels at danne spermier og dels at producere mandligt kønshormon. Den røde trekant viser et udsnit af væggen i en sædkanal, og væggens opbygning inden for dette snit ses på de følgende billeder.

Viser testis’ fraførende gangsystem og dele af sædvejene. De røde sædkanaler løber gennem små ligeforløbende kanaler mærket (R), hen til det fortykkede kapselområde, der danner et net af spalter (T). Herfra er der afløb til bitestiklens hoved gennem en række korte gange, der er røde (I). De tømmer sig i den lange gang, der udgør bitestiklen (E) og den fortsætter som tidligere nævnt i sædlederen (D).

Testisparenchymet omfatter sædkanalerne, der er farvet røde og til højre er en mærket (C).
Den er trukket ud af sin lobulus og derved får man et indtryk af dens længde.