Dannelsen af forreste øjenkammer
Billedet viser igen conjunctivalsæk og glaslegeme, henholdsvis (CS) og (V). Endvidere ses dannelsen af forreste øjenkammer. Øjenkammeret opstår som en spalte i bindevævet, spalten er tegnet sort og markeret (ca). Det er nu temmelig klart, at det væv, der er tilbage mellem conjunctivalsæk og forreste øjenkammer, må blive til hornhinde.(fortsættes)
Hornhinde, nethinde og iris
Det er endvidere klart, at det væv, der er tilbage mellem linsen (l) og øvre og nedre del af forreste øjenkammer (ca) må blive til iris. Det fremgår desuden, at iris bagflade er beklædt med øjenbægeret, det vil altså sige med nethinden, og det er den del af nethinden, der ligger i skygge og bliver til den blinde del. På grundlag heraf kan det endnu lettere forudses, at de resterende hinder, årehinde og senehinde, må dannes af bindevævet udenom.
Hornhinden
Den grønne farve illustrerer, at det oprindelige løse bindevæv hos fosteret nu bliver fast, og danner det solide bindevæv i hornhinden (C). (fortsættes)
Hornhinden
På overfladen er hornhinden beklædt med det oprindelige epitel, (ep) og da det er en beklædning af den oprindelige overflade og det stadig udgør en del af legemsoverfladen, kan det ikke undre, at epitelet er flerlaget pladeepitel, idet vi på legemsoverfladen kun har flerlaget pladeepitel. Der er blot den forskel på hornhindens flerlagede pladeepitel sammenlignet med den øvrige overflade, at hornhindens epitel er uforhornet. Det er endvidere i den sammenhæng værd at huske, at øjelågene simpelthen dannes ved, at et par hudfolder som gardiner trækkes mod hinanden.
Iris
Den orange farve (I), viser iris. Iris består, foruden af det orange bindevæv, tillige af de to tynde lag i øjenbægeret, der ligger mellem (I) og linsen (L). Kort sagt, iris er på bagfladen beklædt med den blinde del af nethinden. Det kan også udtrykkes på en anden måde, idet man kan sige, at nethinden når helt frem til pupilåbningen, og det bliver den ved med. Pupilåbningen svarer til det stykke af linsen, der vender mod forreste øjenkammer (ca). Tegningen angiver dermed første skridt i retningen af dannelsen af den mellemste øjenhinde. Den mellemste øjenhinde består som bekendt af iris, strålelegeme og årehinde.
Dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde
Den gule farve viser dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde. (B) bliver til strålelegemet, der ligger i fortsættelse af iris, (CH) bliver til årehinden, der ligger i fortsættelse af strålelegemet. N. opticus, der dannes ved (O) går igennem et hul i den mellemste øjenhinde. Det fremgår tydeligt, idet den gule farve omgiver nerven, dvs., der er to huller i den mellemste øjenhinde, de er begge cirkulære, det ene ligger fortil, det er pupillen, og det andet bagtil, det er hullet, hvorigennem nerven går.
Øjeæblet
Tegningen viser, at det bindevæv, der ligger udenpå strålegemet (B) og udenpå årehinden (CH), danner senehinden (R). Den er farvet mørkegrøn. Den mørkegrønne farve går fortil over i den lysegrønne, der markerer bindevævet i hornhinden. Det er rimeligt at tegne det på den måde, fordi hornhinden og senehinden som bekendt tilsammen udgør den ydre øjenhinde, og hovedbestanddelen af den ydre øjenhinde er organiseret bindevæv. Dermed er øjeæblet i virkeligheden færdigdannet.(fortsættes)
Øjeæblet
Pigmentlaget (p), som pilen fra bogstavet p ikke når helt ind til, bliver til nethindens pigmentlag, og (n), der er den tykke blå del af det oprindelige øjenbæger, bliver til nethindens hjernedel eller nervedel. Den del af nethinden, der beklæder (I) altså iris, og (B) strålelegemet, ligger i skygge. Den kan med andre ord ikke fungere og bliver til den blinde del af nethinden. Det skal endnu engang erindres, at conjunctivalsækken dannes ved, at øjelågene som gardiner trækkes hen over overfladen. Derimod dannes forreste øjenkammer som en spaltedannelse i bindevævet. Denne spaltedannelse kan egentlig bedst sammenlignes med det, der sker, når ledspalter opstår.
N. opticus
Billedet viser, at der fra nethindens hjernelag (n) vokser neuritter bagud gennem den oprindelige hule øjenstilk. Derved omdannes den til den kompakte n. opticus. Trådene er markeret (on). Da nervetrådene vokser ud fra nethinden, er det klart, at de må have trofisk centrum i nethinden, altså her må deres cellelegeme ligge, og det trofiske centrum for n. opticus tråde er multipolare nerveceller i nethinden.
Forhorn og lateralhorn
Fra den del af basalpladen, hvorfra lateralhorn udvikles, sender de multipolare nerveceller deres neuriter perifert til et autonomt ganglion, markeret (au). Her danner neuriten synapse med en multipolar nervecelle, hvis neurit går til glat muskulatur (gm) eller kirtler (gl). D.v.s., at forhorn innerverer den del af muskulaturen, der er underkastet viljens herredømme, mens lateralhorn innerverer strukturer, der ikke er under viljens herredømme, altså selvstyrende eller autonome.