Flerlaget pladeepitel med forhorning
Hvilken type epitel ses her?
Det er flerlaget pladeepitel med forhorning. Hornlaget er meget tykt. Denne epiteltype danner epidermis, altså overhud. (B) er basalmembranen, der skiller epidermis fra den underliggende læderhud, corium. (A) er stratum basale, og (S) er stratum spinosum. Disse lag svarer til lagene i det uforhornede flerlagede pladeepitel. (G) og (L) er overgangslag til det forhornede lag, (C), og hvis øverste celler ved (D) er ved at skalle af. Det mest karakteristiske er altså overgangslaget, (G) og (L), og så det forhornede lag, hvor samtlige celler har mistet Ternerne. Bindevævet under flerlaget pladeepitel i hud og slimhinder danner papiller af vekslende højde. Papillerne når op til basalmembranen, (B). Den er bølget på grund af papillerne. I slimhinder hedder papillerne propriapapiller og i huden coriumpapiller.
Spørgsmål
Hvilken type epitel ses her?
Spørgsmål
Vi skelner mellem tre celleformer i dækepitel. Hvilke?
Flerlaget pladeepitel uden forhorning
Hvilken epiteltype ses her?
Det er flerlaget pladeepitel uden forhorning. Flerlaget uforhornet pladeepitel har navn efter de overfladiske pladeformede celler, (P). Nærmest basalmembranen, (B), findes stratum basale, (A). Stratum basale består af lavt prismatiske celler med oval kerne. Det næste lag, (S), hedder stratum spinosum. De enkelte celler er gopleformede. De overfladiske celler, (P), danner stratum planocellulare. Det er pladeformede celler, der har givet epitelet navn, og som alle har en ret stor kerne. Det betyder, at epitelet er uforhornet. Ved forhorning af cellerne mangler kerner fuldstændig. Ved parakeratose danner cellerne et næsten homogent lag, der er stadig kerner, men de er mørke og små. De kaldes pyknotiske. Pyknotisk betyder lille og tæt. Flerlaget uforhornet pladeepitel, som ses her, findes i mundhulen og andre steder, hvor slimhinde er udsat for stærk mekanisk påvirkning. Det gælder spiserøret og dele af svælget.
Spørgsmål
Hvilken epiteltype ses her?
Enlaget prismatisk epitel
Hvilken slags epitel ses her, og hvordan motiverer De diagnosen?
Det er enlaget prismatisk epitel, idet alle celler står på basalmembranen. Det er flerradet, idet kernerne ligger i flere rækker. Der er tre celletyper. Den prismatiske celle, (K), der strækker sig fra overflade til basalmembran. Tenformede celler, (T), der står på basalmembranen, men som ikke når overfladen, og endelig lave pyramideformede celler, (P), der står på basalmembranen og kun når et lille stykke op i epitelet. Epitel af denne type findes i luftvejene. Her er cellerne, der når lumen forsynet med cilier.
Spørgsmål
Hvilken slags epitel ses her, og hvordan motiverer De diagnosen?
Enlaget prismatisk epitel
Her er enlaget prismatisk epitel. Den frie overflade ligner overfladen af kubisk epitel. På snit vinkelret på overfladen er cellerne rektangulære. Den gamle betegnelse, cylinderepitel, er misvisende, da cellerne er prismeformede. Denne epiteltype er særlig egnet til absorption og findes i tarmkanalen.
Enlaget pladeepitel
Hvor findes der enlaget pladeepitel?
Enlaget pladeepitel optræder som endotel i kar og som mesotel på serøse hinder. Endvidere findes enlaget pladeepitel som mesenchymalt epitel på hjernehinderne samt på væggene i forreste øjenkammer. Det mesenchymale epitel opstår af fibroblaster, der flades ud og fejrer sig så tæt sammen, så de danner et lag epitel. Med hensyn til form er der ingen nævneværdig forskel på de forskellige typer enlaget pladeepitel. Når man alligevel opretholder betegnelserne endotel og mesotel, skyldes det, at disse former for enlaget pladeepitel kan opføre sig forskelligt under patologiske forhold.
Spørgsmål
Hvor findes der enlaget pladeepitel?