• DÆKEPITEL 2, lektion 1

    Manuskript nr. 357 / dias 144
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Dæk- eller overfladeepitel

    Hvilke indre overflader mangler dækepitel?
    Led og seneskeder.

  • Dækepitel

    Dækepitel, (E), beskytter det underliggende bindevæv, (B), mod udefrakommende irritamenter af enhver art, f. eks. mekaniske, kemiske samt varme og kulde.

  • Epitelfunktionen

    Epitelfunktionen er ofte lettest at få øje på, når epitelet mangler som f. eks. ved (X). Den blottede bindevævsoverflade er udsat for infektion, idet epitelet ikke længere kan beskytte mod bakterier. Det blottede bindevæv er endvidere meget følsomt for mekaniske påvirkninger og for termiske. Hertil kommer, at væsketabet – vist ved de mange pile – er stort, når epitelet mangler. Det er en af de katastrofale følger af forbrænding. Her tabes store væskemængder på grund af ødelæggelse af epitelet.

  • Overfladeepitel

    Dækepitel kan enkelte steder vare vanskeligt at adskille fra kirtelepitel med hensyn til funktion, det gælder især mavesækken, overfladeepitelet har her tillige kirtelfunktion, idet samtlige celler secernerer slim, der beskytter mavesækkens overflade mod saltsyre og enzymer, som produceres i mavesækkens kirtler.

  • Epitel kan resorbere væske og opløste stoffer

    Epitel kan resorbere væske og opløste stoffer og videregive dem til blodkarrene. Da epitel beklæder alle ydre og de fleste indre overflader betyder det, at næsten alle stoffer, der udveksles med omgivelserne må passere epitel. Resorptionsevnen af dækepitel er imidlertid meget forskellig. Fra mundhulen kan næsten intet resorberes, mens derimod tarmene epitelbeklædning er særlig velegnet til resorption.

  • Epitel mangler kar, men indeholder mange nervetråde

    Epitel mangler kar men indeholder mange nervetråde. Det betyder, at der til dækepitel er knyttet en række sensitive funktioner. Som eksempel ses her et smagsløg. (N) er en nervetråd, der løber op i smagsløget.

  • Dækepitel

    Dækepitel, f. eks. på indsiden af rørformede organer, bevirker, at fladerne er beskyttede, når de berører hinanden, og der sker f. eks. ingen sammenvoksning, som vist ved (S).

  • Basalmembranen

    Alt dækepitel, (E), hviler på karførende bindevæv, (B).
    Hvad ligger mellem de to lag?
    Hvilke funktioner har det underliggende bindevæv?

  • Spørgsmål

    Alt dækepitel, (E), hviler på karførende bindevæv, (B).
    Hvad ligger mellem de to lag?
    Basalmembranen. Det er den tynde blå linie.
    Hvilke funktioner har det underliggende bindevæv?
    Det skal ernære epitelet, der mangler blodkar. Den vissengrønne farve på fig. X viser, at epitelet dør, når der ingen bindevæv er under.

  • Spørgsmål

    Bindevævet har endnu en funktion overfor epitelet. Hvilken?

  • Epitel kan ikke modstå tryk

    Bindevævet har endnu en funktion overfor epitelet. Hvilken?
    Epitel kan ikke modstå tryk med mindre det understøttes af bindevæv.

  • Spørgsmål

    Vi skelner mellem tre celleformer i dækepitel. Hvilke?

  • Svar

    Vi skelner mellem tre celleformer i dækepitel. Hvilke?
    A: Pladeformet
    B: kubisk
    C: prismatisk

  • Spørgsmål

    Hvilken slags epitel ses her?
    Hvad ligger mellem cellerne?
    Kan man kalde det grundsubstans?

  • Enlaget pladeepitel

    Hvilken slags epitel ses her?
    Enlaget pladeepitel.

    Hvad ligger mellem cellerne?
    En ringe mængde intercellularsubstans.

    Kan man kalde det grundsubstans?
    Nej, intercellularsubstans er det bedste udtryk. Når man anvender udtrykket grundsubstans forudsætter det store mængder substans mellem cellerne. Ved (P) ses en celle i profil, hvor fortykkelsen på midten er dannet af kernen. Læg mærke til den mosaikagtige tegning ved (L), hvor cellegrænserne er sværtede. Enlaget pladeepitel set fra fladen kan minde om uregelmæssige fliser på et gulv.

  • Spørgsmål

    Hvor findes der enlaget pladeepitel?

  • Enlaget pladeepitel

    Hvor findes der enlaget pladeepitel?
    Enlaget pladeepitel optræder som endotel i kar og som mesotel på serøse hinder. Endvidere findes enlaget pladeepitel som mesenchymalt epitel på hjernehinderne samt på væggene i forreste øjenkammer. Det mesenchymale epitel opstår af fibroblaster, der flades ud og fejrer sig så tæt sammen, så de danner et lag epitel. Med hensyn til form er der ingen nævneværdig forskel på de forskellige typer enlaget pladeepitel. Når man alligevel opretholder betegnelserne endotel og mesotel, skyldes det, at disse former for enlaget pladeepitel kan opføre sig forskelligt under patologiske forhold.

  • Enlaget prismatisk epitel

    Her er enlaget prismatisk epitel. Den frie overflade ligner overfladen af kubisk epitel. På snit vinkelret på overfladen er cellerne rektangulære. Den gamle betegnelse, cylinderepitel, er misvisende, da cellerne er prismeformede. Denne epiteltype er særlig egnet til absorption og findes i tarmkanalen.

  • Spørgsmål

    Hvilken slags epitel ses her, og hvordan motiverer De diagnosen?

  • Enlaget prismatisk epitel

    Hvilken slags epitel ses her, og hvordan motiverer De diagnosen?
    Det er enlaget prismatisk epitel, idet alle celler står på basalmembranen. Det er flerradet, idet kernerne ligger i flere rækker. Der er tre celletyper. Den prismatiske celle, (K), der strækker sig fra overflade til basalmembran. Tenformede celler, (T), der står på basalmembranen, men som ikke når overfladen, og endelig lave pyramideformede celler, (P), der står på basalmembranen og kun når et lille stykke op i epitelet. Epitel af denne type findes i luftvejene. Her er cellerne, der når lumen forsynet med cilier.

  • Spørgsmål

    Hvilken epiteltype ses her?

  • Flerlaget pladeepitel uden forhorning

    Hvilken epiteltype ses her?
    Det er flerlaget pladeepitel uden forhorning. Flerlaget uforhornet pladeepitel har navn efter de overfladiske pladeformede celler, (P). Nærmest basalmembranen, (B), findes stratum basale, (A). Stratum basale består af lavt prismatiske celler med oval kerne. Det næste lag, (S), hedder stratum spinosum. De enkelte celler er gopleformede. De overfladiske celler, (P), danner stratum planocellulare. Det er pladeformede celler, der har givet epitelet navn, og som alle har en ret stor kerne. Det betyder, at epitelet er uforhornet. Ved forhorning af cellerne mangler kerner fuldstændig. Ved parakeratose danner cellerne et næsten homogent lag, der er stadig kerner, men de er mørke og små. De kaldes pyknotiske. Pyknotisk betyder lille og tæt. Flerlaget uforhornet pladeepitel, som ses her, findes i mundhulen og andre steder, hvor slimhinde er udsat for stærk mekanisk påvirkning. Det gælder spiserøret og dele af svælget.

  • Spørgsmål

    Hvilken type epitel ses her?

  • Flerlaget pladeepitel med forhorning

    Hvilken type epitel ses her?
    Det er flerlaget pladeepitel med forhorning. Hornlaget er meget tykt. Denne epiteltype danner epidermis, altså overhud. (B) er basalmembranen, der skiller epidermis fra den underliggende læderhud, corium. (A) er stratum basale, og (S) er stratum spinosum. Disse lag svarer til lagene i det uforhornede flerlagede pladeepitel. (G) og (L) er overgangslag til det forhornede lag, (C), og hvis øverste celler ved (D) er ved at skalle af. Det mest karakteristiske er altså overgangslaget, (G) og (L), og så det forhornede lag, hvor samtlige celler har mistet Ternerne. Bindevævet under flerlaget pladeepitel i hud og slimhinder danner papiller af vekslende højde. Papillerne når op til basalmembranen, (B). Den er bølget på grund af papillerne. I slimhinder hedder papillerne propriapapiller og i huden coriumpapiller.