• CENTRALNERVESYSTEMET 1

    Manuskript nr. / dias , Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Medulla spinalis, fortykkelser

    Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang og en centimeter i diameter som vist på det udskårne tværsnit. Den har et par udvidelser, den øverste (a) ved afgangen af nerverne til overekstremiteten, og den nederste (b) ved afgangen af nerverne til underekstremiteter. Nedadtil ender den med en spids (c), der ligger ud for discus mellem første og anden lændehvirvel. Rygmarven er tyndere end man sædvanligvis tror, på tykkelse med en lillefinger, og den er kortere end man forestiller sig.

  • Medulla spinalis, vigtige centre

  • Medulla spinalis, tværsnit

    Til venstre ses et tværsnit af rygmarven, medulla spinalis. Opbygningen er enkel. Centralt ligger den grå substans (g) der indeholder alle rygmarvens nerveceller, og uden om ligger hvid substans der består af nervetråde. Den hvide substans deles i bagstreng (b), sidestreng (s) og forstreng (f). Tegningen til højre viser en skive rygmarv hvor nogle nervetråde er vist. Rygmarven er et ledningsorgan, idet nervetrådene i den hvidesubstans leder impulser gennem rygmarven. Her er kun vist enkelte nervetråde, men i virkeligheden ligger de i grupper eller bundter som hedder ledningsbaner. (fortsættes)

  • Medulla spinalis, tværsnit

    I bagstrengen findes store sensoriske ledningsbaner (s), dvs. baner der fører sanseindtryk, bl.a. berøring fra huden gennem rygmarven til hjernen. I bagstrengen er ingen motoriske baner. I sidestrengen er der både motoriske (m) og sensoriske ledningsbaner, og det samme gælder forstrengen. Motoriske baner fører impulser der kommer fra hjernen, løber gennem rygmarven og ender i musklerne som derved bringes til kontraktion. På latin hedder streng funiculus, og rygmarvens strenge er funiculus posterior, lateralis og anterior.

  • Medulla spinalis i canalis vertebralis

    På dette oversigtsbillede ser vi medulla spinalis bagfra i canalis vertebralis. Kanalen er åbnet undtagen ved (a) på et kort stykke i thoracaldelen. De to vandrette pile viser rygmarvens øvre og nedre grænse. Den nedre er et lille stykke under sidste ribben. Vi går tæt på medulla lidt over (a).

  • Medulla spinalis, rygmarvshinder

    Bogstavet (a) står på hvirvelbuer der ikke er fjernet i thoracaldelen. Lige over (a) ses dura mater. Den er her intakt og markeret med en RØD bøjle ved pilen fra (1). Bøjlen sidder over snitkanten idet det følgende stykke af dura opadtil er klappet til side. Det er markeret (d). Den tynde hinde, der ses hvor (d) har ligget, er den mellemste rygmarvshinde, arachnoidea. Den hedder spindelvævshinden, og som det fremgår er den så tynd at rygmarven ses igennem den. Dura betyder hård, og det navn bærer den med rette idet det er en solid bindevævs-membran der minder om senevæv. (fortsættes)

  • Medulla spinalis, rygmarvshinder

    De to RØDE bøjler ved pilen (2) sidder over snitkanten af arachnoidea, og over bøjlerne er arachnoidea fjernet. På overfladen af medulla spinalis ligger pia mater, men den er tynd og falder sammen med rygmarven. Rygmarvens overflade præges af nerverødder. Et bundt rodtråde er markeret (r) to steder, men de er lette at få øje på de fleste steder. De kan endda ses gennem arachnoidea. (fortsættes)

  • Medulla spinalis, rygmarvshinder

    De rodtråde, fila radicularia, vi ser her, løber sammen og danner radix posterior, der er markeret med HVID ring ved pilen fra (c), og med GUL ring ved pilen fra (t). (c) er radix posterior i nederste cervicalnerve, og (t) er radix posterior i tredje thoracalnerve. Læg mærke til at nerverødderne perforerer rygmarvshinderne. Fortil findes tilsvarende fila radicularia, der løber sammen og danner radix anterior, som sammen med radix posterior, med HVID eller GUL ring, danner n. spinalis, som er skjult her. Vi går nu tæt på rygmarven lige under hvirvelbuerne (a).

  • Medulla spinalis, afgang af rygmarvsnerve

    Det intakte stykke dura er markeret med øverste (d), og den mørke pil lige under (d) ligger på udsiden af dura hvor der findes en bred spalte, cavitas epiduralis, der indeholder fedtvæv og store veneplekser. Fedt og vener fungerer som polster for rygmarven, men er fjernet her. Nederste (d) sidder på den gennemskårne og opklappede dura. Pilen (1) peger på et spinalganglie med GULT mærke. Gangliet er opsvulmingen på radix posterior med GUL ring til venstre for pilen (1). Pilen fra (2) peger på den korte spinalnerve der dannes ved at radix posterior smelter sammen med radix anterior. Fra spinalnerven afgår ramus anterior ved pilen (3) og ramus posterior. Den sidste er fjernet på højre side, men bevaret på venstre ved pilen (4) og med GUL og SORT ring. På rygmarven kan pia mater identificeres ved hjælp af de kar (p) der ligger på overfladen af medulla spinalis. De ligger i pia.

  • Medulla spinalis, cauda equina

    Nederste ende af medulla spinalis er ved spidsen af pilen (1) hvor der sidder to SORTE mærker. Enden hedder conus medullaris. Dura mater (d) er klippet igennem og bredt ud, og arachnoidea er fjernet, men normalt danner dura og arachnoidea begge en pose, den ene inden i den anden, som strækker sig fra (1) til (4), hvor posernes nedre blinde ender findes, og i den indre pose er cerebrospinalvæske. Denne pose er fortsættelsen af cavitas subarachnoidealis omkring rygmarven. Conus medullaris ved (1) ligger ud for discus mellem 1.og 2. lændehvirvel, mens dura-arachnoideaposerne ender ved anden sacralhvirvel ved pilen fra (4). (fortsættes)

  • Medulla spinalis, cauda equina

    På dette lange stykke er der ingen medulla spinalis. Kun en tynd endetråd, filum terminale, med ORANGE ring ved spidsen af pilen (3), og denne fine tråd, der er en fortsættelse af pia omkring medulla spinalis, omgives af nerverødder, som tilsammen danner et bundt, der slående ligner en hestehale og kaldes cauda equina. Hestehalens “hår” er her skilt kunstigt for at vise filum terminale, der ligger midt i halen. Det bundt, der er markeret (2), holdes til side ved hjælp af små metaltråde. Filum terminale og cauda equina ligger i arachnoideaposen med cerebrospinalvæske. (fortsættes)

  • Medulla spinalis, cauda equina

    Når man ønsker en prøve af væsken kan man foretage lumbalpunktur, dvs. en kanyle føres gennem dura og ind i arachnoideaposen, og væske tages ud. Medulla spinalis findes ikke her, og nerverødderne i cauda equina viger til side for kanylen og undgår derved læsion. Pilen fra (g?) peger på et spinalganglie med RØDT mærke. Den tilhørende radix posterior er forsynet med RØD ring, lidt over pilespidsen. Den RØDE ring viser at roden tilhører en lumbalnerve, mens de BLÅ ringe længere nede, nær pilen fra (4), sidder omkring de bageste rødder på sacralnerver.

  • Medulla spinalis, fire rygmarvssegmenter

    Her har vi skåret et stykke rygmarv ud og forstørret stykket. Overfladen præges af rygmarvsnervernes afgang. På tegningen ses fire rygmarvs- eller spinalnerver på hver side. En spinalnerve er markeret (a), og dens to rødder, dvs. nervetrådenes afgang fra rygmarven, er markeret med hver et plus. Spinalnerven (a) er ganske kort og deler sig i to grene der ses til højre for pilen. En skive rygmarv med to spinalnerver, en højre og en venstre, kaldes et rygmarvssegment.

  • Medulla spinalis, fire rygmarvssegmenter

    Vi har med andre ord skåret fire rygmarvssegmenter ud. Der er ingen tværfurer mellem segmenterne som alene defineres ved afgangen af de to spinalnerver. Ialt består rygmarven af 31 segmenter, dvs. der findes 62 spinalnerver, 31 i hver side. Hver spinalnerve forlader canalis vertebralis gennem et foramen intervertebrale.

  • Medulla spinalis, inddeling af grå substans

    Selv om vi ved, at den grå substans er en søjle, så bruges stadig udtrykket horn, cornu, om de forskellige dele. Forhorn, cornu anterius (A), har med motoriske funktioner at gøre, baghorn, cornu osterius (P), er omkoblingsstation for sensoriske baner, og lateralhornet, cornu laterale (L), er en del af det autonome nervesystem. Midt i H-ets tværstreg ligger canalis centralis (C) der indeholder lidt cerebrospinalvæske. Den ender blindt nedadtil, men opadtil står den i forbindelse med hjernens hulrum, hjerneventriklerne, hvor cerebrospinalvæsken produceres.

  • Medulla spinalis, celletyper

    Den grå substans består af nerveceller af forskellig størrelse. De er alle multipolare, dvs. deres cellelegemer er uregelmæssige, som det ses her. De største (o) findes i forhornet, de mindste (n) i lateralhornet og en mellemstørrelse (m) i baghornet. Ved (r) er vist de særlige støtteceller, gliaceller, der ligger mellem nerveceller og nervetråde. (s) er en enkelt tværskåret nervetråd med skede omkring. Bagstrengen i højre side er LILLA. Den er skilt fra den venstre af et septum (5). Forstrengene (højre og venstre) har forbindelse med hinanden ved (3), dvs. mellem den dybe fure (4) og grå substans. (2) er grå substans omkring canalis centralis.

  • Medulla spinalis, afferent neuron

    Et sensorisk neuron (s) løber gennem bageste rod af spinalnerven til baghornet (1). Her er synapse med en multipolar nervecelle i baghornet som impulserne føres over på. (Cellen er ikke tegnet). Det sensoriske neuron (s) er unipolart eller pseudounipolart. Cellelegemet ved spidsen af pilen (s) ligger i en udvidelse på bageste rod, spinalgangliet.

  • Medulla spinalis, efferente neuroner

    En motorisk nervecelle (m) i forhornet sender sin nervetråd, sin akson, gennem forreste rod (f) af spinalnerven og videre til en muskel. Nervetråde fra en lille multipolar nervecelle (a) i lateralhornet løber også perifert gennem spinalnervens forreste rod (f). Impulserne herfra går bl.a. til kar og indvoldsorganer.

  • Medulla spinalis, spinalnerve, udspring & deling

    Her er et segment af rygmarven. Spinalnerven, rygmarvsnerven (s) dannes af to rødder, radix posterior (P) med en udvidelse, spinalgangliet (1), og radix anterior (A). Radix posterior (P) fører afferente eller sensoriske nervetråde, mens radix anterior (A) fører efferente eller motoriske tråde til muskler, og for nogle segmenters vedkommende tillige efferente tråde med autonome impulser til kar og indvoldsorganer. Det gælder hele thoracaldelen og lidt af lumbaldelen. Både radix posterior og anterior afgår fra medulla spinalis med fila radicularia, rodtråde. Trådene i radix anterior ses til venstre for pilen (r). (fortsættes)

  • Medulla spinalis, spinalnerve, udspring & deling

    Hver spinalnerve deler sig efter et kort forløb gennem foramen intervertebrale i ramus anterior (v) og ramus posterior (d). Mens radix posterior (P) er rent sensorisk og radix anterior (A) ren efferent eller “motorisk” så er n. spinalis (s) blandet, dvs. her findes både sensoriske og motoriske tråde, og det samme gælder ramus anterior (v) og ramus posterior (d), der begge fortsætter til periferien. Ramus anterior fører nervetråde til ekstremiteter og forfladen af kroppen. Ramus posterior skal kun innervere hud og muskler på ryggen og i nakken. Ramus anterior skal innervere meget mere og derfor indeholder den mange flere nervetråde, og er tykkere end ramus posterior.

  • Hjernestammen, basis cerebri

    Her ses nedre flade af en hjerne taget ud af kraniehulen. Fladen hedder basis cerebri. Lillehjernen, cerebellum (c) ses nedadtil på hver side af hjernestammen, der består af tre dele: nederst medulla oblongata (o), den forlængede marv, dernæst pons (p), hjernebroen og endelig mesencephalon (m), midthjernen. Foran og over hjernestammen ligger diencephalon, mellemhjernen, med GRØN klat. Det største område af basis cerebri udgøres af storhjernen, der strækker sig fra (n) nedadtil og til (f) øverst. Vi går tættere på hjernestammen.

  • Hjernestammen, set forfra

    Under den GULE tråd ligger medulla oblongata (o) der i omkreds ligner medulla spinalis, særlig nedadtil. Her ser vi dens forflade med to kraftige fremspring med SORT mærke, et på hver side af midtlinien hvor der er en dyb, smal fure. Hvert fremspring hedder pyramis og indeholder menneskets vigtigste motoriske ledningsbaner, pyramidebanerne. Banerne har iøvrigt navn efter pyramis som de gamle anatomer sammen-lignede med en pyramide. Lateralt ligger endnu en forhøjning, den har form som en oliven og hedder oliva (a) Den skyldes en kerne, dvs. en ø af grå substans. Pons’ forflade har en flad, bred fure i midten med tre BLÅ stjerner, sulcus basilaris. (fortsættes)

  • Hjernestammen, set forfra

    Her ligger en af hjernens store arterier, a. basialis. På hver side er en bred forhøjning med BLÅT mærke, der indeholder pyramidebanerne, men er ikke benævnt. Pons ophører lateralt ved de tre RØDE stjerner. Her går den over i den mellemste lillehjernestilk, pedunculus cerebellaris medius, der fører et stort antal nervetråde fra pons til cerebellum. Mesencephalon ligger mellem RØD og BLÅ tråd, og pilen (s) peger på de to fremspring som findes på forfladen af mesencephalon, crura cerebri, og mellem dem er en dyb fure (f). Som det ses er mesencephalon kort. Den ender ved den BLÅ tråd. Den store GRØNNE klat sidder midt i diencephalon.

  • Hjernestammen, mediansnit

    Her er hjernen skåret igennem med et mediansnit, dvs. sagittalsnit i midtlinien. Vi kigger på medialfladen af højre storhjerne-halvdel. Hjernebjælken, corpus callosum, er skåret igennem og markeret (b) i hver ende. Diencephalon findes omkring det GRØNNE mærke. Hjernestammen er markeret (m,p,o) og de enkelte dele er skilt af farvede tråde. Bag hjernestammen ligger cerebellum (c), og mellem bagfladen af hjernestammen og lillehjernen ligger fjerde ventrikel (4).

  • Hjernestammen, mediansnit

    Her ses hjernestamme, cerebellum og fjerde ventrikel. På dette nærbillede ses at fjerde ventrikel strækker sig et stykke ned på bagfladen af medulla oblongata og helt op til øvre kant af pons ved RØD tråd. Ventriklen er lidt mere sammenklemt her end i virkeligheden. Den SORTE klat til venstre for (m) sidder i fordybningen på forfladen af mesencephalon, mellem højre og venstre crus cerebri.

  • Hjernestammen, fossa rhomboidea

    Her er hele højre halvdel (og lidt af venstre) af cerebellum fjernet. (c) sidder på overgangen til snitfladen. Vi har fjernet det meste af loftet i fjerde ventrikel, som netop dannes af cerebellum. Bunden i fjerde ventrikel ligner en rhombe, eller langstrakt ruder. Den kaldes fossa rhomboidea og er her begrænset af SORTE mærker. I fossa rhomboidea indgår bagsiden af pons og øverste del af bagsiden af medulla oblongata.De to bidrager omtrent lige meget. For at fjerne højre halvdel af cerebellum er det nødvendigt at skære lillehjernestilkene over. De snitflader der derved fremkommer er markeret. (fortsættes)

  • Hjernestammen, fossa rhomboidea

    Den største er mellemste lillehjernestilk fra pons, pedunculus cerebellaris medius (m). Langt mindre er snitfladen af øvre (s) og nedre (i). Nedre stilk forbinder cerebellum med medulla oblongata, og øvre med mesencephalon. Dvs. alle tre dele af hjernestammen har forbindelse med cerebellum. Stjernen på medulla oblongata sidder på nogle små forhøjninger der dannes af de sensoriske bagstrengskerner, som omtales under ledningsbaner. Bagsiden af mesencephalon præges af afrundede forhøjninger, firhøjene. Der er to øvre, den højre er markeret (ø), og to nedre hvor den højre er markeret (n).

  • Hjernestammen, set bagfra

    Her er cerebellum helt fjernet og snitfladerne af lillehjernestilkene i højre side er markeret som før (s,m,i). Det BLÅ 4-tal sidder midt i fossa rhomboidea. Den nedadrettede pil peger på forbindelsen fra fjerde ventrikel til canalis centralis der løber gennem nederste del af medulla oblongata og gennem hele medulla spinalis. Den opadrettede pil fra det BLÅ 4-tal peger på nedre åbning af kanalen gennem mesencephalon, aqueductus mesencehali, der forbinder fjerde ventrikel med tredje (3) som ligger i diencephalon, mellem højre og venstre thalamus (t). (fortsættes)

  • Hjernestammen, set bagfra

    Firhøjene ses tydeligt med GULE mærker. I højre side er øvre markeret (ø) og nedre (n). Den SORTE klat sidder på koglekirtlen, epifysen eller corpus pineale som hører til diencephalon, men som hviler på mesencephalon. Pilen fra det RØDE 4-tal peger på udspringsstedet for n. trochlearis, med lille RØD ring. Det er den eneste hjernenerve som kommer frem på bagfladen af hjernestammen, lige under nedre firhøj, så løber den omkring mesencephalon og kommer frem på forfladen som vi så før.

  • Kerner i hjernestammen

    Et fællestræk for snittene gennem hjernestammen er, at de indeholder kerner, dvs. øer af grå substans, altså hobe af nerveceller. Kernerne gør hjernestammen lidt sværere at forstå indtil man bliver klar over at de kan inddeles i kerner der svarer til baghorn (b) i medulla spinalis, de er sensoriske, og kerner der svarer til forhorn (f), de er motoriske, og endelig kerner der svarer til lateralhorn (1), de er autonome.

  • Tværsnit gennem mesencephalon

    Vi ser her et tværsnit gennem mesencephalon. Kanalen med cerebrospinalvæske, aqueductus mesencephali, er markeret (A). Den får cerebrospinalvæske fra ventriklerne i storhjernen og tømmer sig nedadtil i fjerde ventrikel. Omkring aqueductus mesencephali (A) ligger grå substans (prikket) og her findes kernerne af de hjernenerver der udspringer på mesencephalon. N. oculomotorius, hjernenerve nr. 3, udspringer på forfladen af mesencephalon, mens n. trochlearis, hjernenerve nr. 4, udspringer på bagfladen af mesencephalon. Mesencephalon deles i det mindre afsnit (T) der ligger bag (over) (A) og det store afsnit (P) der ligger foran (A). Det bageste afsnit (T) er en plade med firhøjene. Dem så vi på bagsiden af mesencephalon. (fortsættes)

  • Tværsnit gennem mesencephalon

    Superiore firhøje har med synet at gøre, og de nedre med hørelsen. Resten af mesencephalon (P) kaldes pedunculus cerebri, hjernestilk. Hjernestilken deles i to dele af substantia nigra (S), en plade sort substans, der hører til det ekstrapyramidale system. Den del af (P) der ligger foran (S) hedder crus cerebri, den er markeret (C) og danner en forhøjning på hver side af midtlinien, på forfladen af hjernestammen. Den indeholder bl.a. pyramidebanerne. I området (E) bag substantia nigra ligger en RØD kerne, nucleus ruber (R). (fortsættes)

  • Tværsnit gennem mesencephalon

    Den hører til det ekstrapyramidale system, ligesom substantia nigra, og herfra udgår en ledningsbane til rygmarven som bl.a. har betydning for muskeltonus. I området (E) ligger et net af nervetråde og nerveceller, formatio reticularis, men da denne vigtige struktur også ligger i de to andre afsnit af hjernestammen venter vi med at omtale dens funktion. I øvrigt ligger der sensoriske ledningsbaner i (E) blandet med formatio reticularis. De vigtigste motoriske ledningsbaner ligger som nævnt i (C).

  • Hjernestammen, pedunculus cerebellaris medius

    Vi genkender medulla oblongata (o) og pons (p). Præparatet viser at lillehjernen står i forbindelse med pons (p) gennem en tyk stilk (m). Det er mellemste lillehjernestilk, pedunculus cerebellaris medius. Denne stilk er den midterste af tre, og den indeholder en uhyre mængde nervetråde som forbinder pons med lillehjerne, dvs. leder impulser fra pons til cerebellum. Fra en anden hjerne fjerner vi også den ene lillehjernehalvdel og ser præparatet fra bagsiden eller øvre side.

  • Hjernestammen, pedunculi cerebellares, snitflader

    (c) på lillehjernen sidder på kanten af snitfladen hvor der sidder et SORT mærke. Ved at fjerne højre halvdel af lillehjernen har vi for det første åbnet til fjerde ventrikel. Bunden af denne (4) dannes af hjernestammens bagside som vi så på sagittalsnittet før. For at fjerne lillehjerne-hemispheren som her, er vi nødt til at skære de tre lillehjernestilke over, idet de binder lillehjernen til hjernestammen. Derved fremkommer tre snitflader. Den største af disse er (m), dvs. snitfladen af den mellemste lillehjernestilk. De to andre stilke er mindre. Den øverste (s) ved BLÅ nål, er pedunculus cerebellaris superior, den forbinder lillehjerne og mesencephalon mens den nederste (i), pedunculus cerebellaris inferior forbinder lillehjerne og medulla oblongata. Den mellem-ste lillehjernestilk, pedunculus cerebellaris medium, forbinder lillehjernen med pons.

  • Hjernestammen, pedunculi cerebellares, snitflader

    Her er en isoleret lillehjerne set oppefra. Venstre hemisphere er intakt, og det samme gælder det smalle midterparti (v). I højre halvdel er der fjernet lillehjerne-substans så stilkene ses. Den mellemste stilk (m) ligger helt lateralt. Nærmest midten er den øvre (s) som forbinder mesencephalon (e) med cerebellum, mens den lille nedre (i) der kommer fra medulla oblongata, ligger lige medialt for (m). Pilen fra (d) peger på to RØDE mærker som sidder i lillehjernens største kerne, nucleus dentatus. Kerne vil sige en ø af grå substans som er ”begravet” i den hvide.

  • Cerebellum, inddeling

    På dette mediansnit gennem en lillehjerne er de tre afsnit tydeliggjort ved hjælp af forskellige farver. Den MØRKE farve nærmest de to pile fra (a) viser archicerebellum, ligevægtsdelen af lillehjernen. Hos fisk udgør den næsten hele cerebellum. Hos os er den lille, men vigtig. Resten og størstedelen af den mørke farve (som i virkeligheden er BLÅ) viser paleocerebellum, der optræder hos dyr med lemmer, hvor der derfor er brug for at koordinere større muskelgrupper. Endelig er neocerebellum (n) nødvendig for at koordinere de muskler, der skal anvendes ved bl.a. brug af fingrene.

  • Mediansnit gennem cerebellum

    Her ses et mediansnit gennem cerebellum og lidt af hjernestammen (h). 4-tallet står i fjerde ventrikel. Den del af cerebellum der ligger tæt ved og er markeret (a) kaldes archicerebellum. Det er den del af cerebellum der er ældst i udviklings-historisk sammenhæng og findes gennem hele dyreriget. Den er vigtig for ligevægten. Områderne (p) er af nyere oprindelse, de kaldes paleocerebellum, og denne del koordinerer musklerne ved grovere bevægelser f. eks. gang. Endelig er (n) nyest i udviklingen og særlig stor hos mennesket. Det er neocerebellum, der koordinerer musklerne ved udførelse af finere bevægelser. De enkelte afsnit adskilles af dybe furer som vi ikke interesserer os for.

  • Diencephalon, oversigt basis cerebri

    Her er basis cerebri, dvs. hele hjernen set nedefra. Nederst ses cerebellum (c) på hver side af hjernestammen (h). Diencephalon dækkes nogenlunde af den GRØNNE plet, og hele resten er storhjernen. Diencephalon, mellemhjernen, udgør en meget beskeden del af basis cerebri. Vi går tættere på.

  • Diencephalon, tæt på basis cerebri

    Vi ser midterste del af hjernens basis. Nederst er cerebellum (c) på hver side af hjernestammen, hvor medulla oblongata er markeret (d), pons (p) og mesencephalon ligger mellem RØD tråd (4) og BLÅ tråd (5). Dernæst følger diencephalon. Bagtil er grænsen den BLÅ tråd ved pilen (5), lateralt pilene (6) ved BLÅLIGE mærker og fortil pilen (7). Til diencephalon hører chiasma opticum (o), synsnervekrydsningen, endvidere corpora mamillaria, (m) står på både højre og venstre, og endelig ses resten af hypofysestilken med SORT klat. Her har hypofysen siddet, og den hører også med. Husk at det danske navn for diencephalon er mellemhjernen, – ikke midt- midthjernen som er mesencephalon, mellem RØD og BLÅ tråd.

  • Diencephalon, oversigt højre hjernehalvdel

    Vi har skåret hjernen igennem med et sagittalsnit gennem midten, et medialsnit, og kigger her på medialfladen af højre hjernehalvdel. Nedadtil er snitfladen af cerebellum (c) og af hjernestammen (h). De GRØNNE mærker dækker omtrent højre halvdel af diencephalon og (b) står på hjernebjælken, corpus callosum, der forbinder højre hjernehalvdel (e) med venstre. Igen må vi konstatere at er meget beskeden. Vi går tættere på.

  • Diencephalon, højre hjernehalvdel

    I diencephalon ser vi medialfladen af højre thalamus (t). Den strækker sig helt frem til foramen interventriculare (i), dvs. åbningen der forbinder lateralventriklen i højre hjernehalvdel med tredje ventrikel som snittet er gået igennem, og hvor thalamus danner lateralvæg. Bagtil når thalamus bag det BRUNLIGE mærke over bogstavet (e). (fortsættes)

  • Diencephalon, højre hjernehalvdel

    Opadtil når den fornix (f) der er en vigtig ledningsbane, og nedadtil når den til furen med BLÅLIGE mærker som afgrænser thalamus fra hypothalamus (h), der indrammes af mærkerne samt den BLÅ tråd der skiller diencephalon fra mesencephalon (m). (o) sidder på chiasma opticum og pilehovedet bag (h) peger på højre corpus mamillare. Hypofysen er revet af ved udtagelsen af hjernen, men har siddet mellem chiasma opticum og corpus mamillare. Bogstavet (e) sidder på epifysen, der udgør hovedbestanddelen af epithalamus, der ligesom thalamus og hypothalamus er en del af diencephalon. Corpus callosum, hjernebjælken, er markeret (b), (c) er cerebellum, (d) medulla oblongata og (p) pons. På en ny hjerne vil vi nu fjerne alt hvad der ligger over fornix ved pilen (f), og kigge fra oven på diencephalon.

  • Diencephalon, diencephalon oppefra

    Vi får her et indtryk af thalamus’ udstrækning. På venstre thalamus står øverste (t) nær forreste ende og nederste (t) nær bageste. På højre thalamus står (t) midt på. Fornix (f) er markeret i begge sider. Navnet betyder hvælving og præparatet viser at fornix danner en bue over thalamus. Fortil mødes højre og venstre fornix. Epifysen og dermed en væsentlig del af epithalamus er markeret (e) og pilen (3) peger på bageste del af tredje ventrikel, mellem de to thalami. Den skjules fortil af fornices. Epifysen hedder også koglekirtlen, corpus pineale, på grund af ligheden med en fyrrekogle. Det HVIDE mærke sidder i mesencephalon, der afgrænses nedadtil mod pons af RØD tråd og opadtil mod diencephalon af BLÅ tråd. Koglekirtlen når ind over mesencephalon, men hører som nævnt til diencephalon. På en ny hjerne fjerner vi tillige fornix for derved bedre at kunne overse thalamus og tredje ventrikel.

  • Diencephalon, tredje ventrikel set oppefra

    Her er fornix fjernet indtil forreste del ved (f). De to t’er til venstre angiver thalamus’ udstrækning og ved bageste ende af højre thalamus peger pilene på den fjerde del af diencephalon, metathalamus. Det er to ret uanselige knopper hvor den mediale (m) hedder corpus geniculatum mediale og den laterale (n) corpus geniculatum laterale. Den laterale (n), er omkoblingsstation for synsbanen, dvs. for nervetråde fra nethinden, mens corpus geniculatum mediale (m) er omkoblingsstation for hørebaner, dvs. for nervetråde fra hørenervens kerner i hjernestammen. Koglekirtlen, corpus pineale, er markeret (e). Den udgør den vigtigste del af epithalamus. (fortsættes)

  • Diencephalon, tredje ventrikel set oppefra

    De fire GULE mærker sidder i firhøjene på dorsalsiden af mesencephalon, et mærke i hver firhøj. Nederste firhøj står i forbindelse med corpus geniculatum mediale (m), og forbindelsen ses som en bjælke på overfladen, men er ikke markeret. På samme måde står øvre firhøj i forbindelse med corpus geniculatum laterale (n), men forbindelsen ses ikke under denne synsvinkel. Pilen fra (4) peger på n. trochlearis, hjernenerve nr. 4, der kommer frem på hjernestammens bagflade lige under nedre firhøje. De andre hjernenerver kommer frem på forfladen (nedre flade) af hjernestammen. (fortsættes)

  • Diencephalon, tredje ventrikel set oppefra

    Præparatet giver et godt indtryk af tredje ventrikel (3). Den er meget smal fra side til side, faktisk en spalte, der lateralt begrænses af thalamus og hypothalamus. Epifysen (e) sidder i bagvæggen. Den er en internt secernerende kirtel som hæmmer kønsmodningen og forhindrer en for tidlig udvikling af kønsorganerne. De fire afsnit af diencephalon hedder thalamus, hypothalamus, epithalamus og metathalamus. Den sidste består af corpus geniculatum mediale og laterale.

  • Diencephalon, hypofyse i durapose

    Her ses hypofysens relation til kraniebunden. Hypofysen (H) ligger i en lille grube og er her omgivet af en pose af dura mater, den ydre hjernehinde. Knoglen under hypofysen ligger bagtil i næsehulens loft, dvs. det er muligt at skaffe sig adgang til hypofysen gennem næsehulen. Stilken (S) er opadtil for-bundet med resten af hypothalamus. Vi skal nu se nærmere på hypofysens forbindelser med den øvrige del af diencephalon.

  • Diencephalon, hypofysebaglap, forbindelser

    På dette udsnit af diencephalon ses lidt af hypothalamus opadtil. Chiasma opticum er (o) og corpus mamillare er (m). Billedet domineres af hypofysen hvis baglap er vist ved (b). Baglapshormonerne dannes ikke i baglappen, men i to kerner i hypothalamus (s) og (p). Baglapshormonerne produceres i kernernes nerveceller og transporteres i selve nervetrådene, med GRØNNE og RØDE trekanter, til karrene (k) i baglappen, og herfra føres de med blodet overalt i kroppen.

  • Diencephalon, hypofyseforlap, forbindelser

    Her er igen hypothalamus og hypofyse, men denne gang drejer det sig om forlapshormonerne. Disse produceres i forlappen ved (H), men produktionen dirigeres af hypothalamus af nerveceller (r), der producerer reguleringsstoffer. Stofferne transporteres gennem de BLÅ nervetråde ved RØDE pile til hypofysens specielle karsystem, og via dette system, markeret (1), (p) og (2), til forlappen hvor stofferne strømmer langs GRØNNE pile og virker på de hormonproducerende celler ved (H).

  • Telencephalon, mediansnit

    Her er en hjerne taget ud af kraniehulen og “fikseret” i bl.a. alkohol. Vi ser hjernen bagfra og lidt fra højre, og kniven er anbragt i den dybe fure eller spalte der skiller højre og venstre storhjernehalvdel. De to halvdele udgør tilsammen storhjernen, telencephalon. Spalten hedder fissura longitudinalis. Kniven standses i bunden af spalten af hjernebjælken, corpus callosum, der forbinder højre og venstre storhjernehalvdel. (fortsættes)

  • Telencephalon, mediansnit

    Da hjernen er taget ud i hel tilstand er lillehjernen, cerebellum (c), også med samt hjernestammen, som cerebellum skjuler. Læg mærke til de brede vindinger, gyri (v), på storhjernen og de smalle vindinger, folia, på lillehjernen (c). Forskellen er så stor at det er umuligt at forveksle de to. Den SORTE pil peger på en fure, sulcus cerebri, mellem to vindinger. Hjerneoverfladen er stadig dækket af den inderste hjernehinde, pia mater, der slører overfladen, og som indeholder talrige blodkar. Nu skærer vi igennem hjernebjælken og gennem hjernestamme og lillehjerne. Snittet er et mediansnit, dvs. vi deler hele hjernen i en højre og en venstre halvdel.

  • Telencephalon, medialflade højre halvdel

    Her er højre hjernehalvdel set medialt fra. Vi har højre halvdel af lillehjernen (c), højre halvdel af hjernestammen (h) og højre halvdel af diencephalon med to GRØNNE mærker. Den overskårne hjernebjælke, corpus callosum, er stor. Forreste og bageste ende er markeret (b). Hjernebjælken indeholder millioner af nervetråde som forbinder de to storhjernehalvdele, og det er først i de senere år man er blevet klar over dens store betydning. (fortsættes)

  • Telencephalon, medialflade højre halvdel

    Dette omtales nærmere i programmet om telencephalons funktion. (v) sidder på en gyrus cerebri, pilen peger på en sulcus cerebri. Vi ser imidlertid ikke hele højre storhjernehalvdel. Nederste del skjules af cerebellum, hjernestamme og diencephalon. Nu vil vi fjerne mest muligt af det der generer udsigten ved at skære hjernestammen igennem.

  • Telencephalon, medialfladen højre halvdel

    Her er hjernestammen skåret over og fjernet sammen med cerebellum. Den SORTE klat sidder på snitfladen. Egentlig skulle diencephalon med GRØN klat også skæres væk, men det kan kun lade sig gøre ved at skære ind i telencephalon, idet de to hjerneafsnit er vokset sammen. En total adskillelse vil med andre ord være kunstig, og vi har opnået hvad vi ville: lobus temporalis (t) kan ses. De øvrige hjernelapper er lobus frontalis (f), lobus parietalis (p) og lobus occipitalis (o). De danske navne for hjernelapperne er: Lobus frontalis = pandelap, lobus parietalis = isselap, lobus occipitalis = nakkelap og lobus temporalis = tindingelap.

  • Telencephalon, medialfladen højre halvdel

    Lobus frontalis (f) og parietalis (p) adskilles af sulcus centralis (a). Den er kort her på medialfladen af hemispheren som vi kalder en storhjernehalvdel, men lang på lateralfladen. Den adskiller den motoriske hjernevinding, gyrus præcentralis, som pilehovedet af pilen fra (a) hviler på, fra den sensoriske hjernevinding, gyrus postcentralis lige bag pilespidsen. Den sensoriske vinding hører til lobus parietalis (p). Furen ved pilen (e) mellem lobus parietalis (p) og lobus occipitalis (o) er sulcus parietooccipitalis, der er lang på medialsiden af hemispheren som det fremgår, men kort på lateralsiden. (fortsættes)

  • Telencephalon, medialfladen højre halvdel

    Pilen fra (d) peger på sulcus calcarinus som skiller lobus occipitalis (o) fra lobus temporalis (t). Synsindtryk opfattes i hjernebarken omkring sulcus calcarinus. Fortil, ved RØD stjerne, løber sulcus calcarinus (d) sammen med sulcus parietooccipitalis (e). Corpus callosum (b) er så lang at den har relation til både lobus frontalis (f) og lobus parietalis (p). I hjernebjælkens konkavitet fortil ligger septum pellucidum (s), en tynd skillevæg mellem højre og venstre lateralventrikel, dvs. hulrummet i hver hjernehalvdel.

  • Telencephalon, frontalsnit

    Frontalsnittet (d), som vi ser her, ligger så langt tilbage at vi rammer hjerne-stammen (h) og skimter cerebellum (c) som ikke er ramt. Lateralventriklens centrale del ses udfor pilen (v). Nær dette sted afgår underhornet (pilene ved z) fra den centrale del, og løber frem i tindingelappen. Læg mærke til det store underhorn (z) til venstre, og det lille til højre. Den SORTE plet sidder på en indre hjernevinding, hippocampus, som hører til det limbiske system. Pilen (f) peger på fornix i den ene side. Fornix er på vej lateralt og bøjer snart mod underhornet. (+) sidder på plexus choroideus der består af bindevæv og en mængde kar som producerer cerrebrospinalvæsken. (fortsættes)

  • Telencephalon, frontalsnit

    Pilen fra (x) peger på corpus callosum, og underfladen af corpus ses i loftet af lateralventriklen, og kan følges langt bagud. Pilen fra (q) peger på aqueductus mesencephali, den smalle kanal mellem tredje og fjerde hjerneventrikel og som ligger i den del af hjernestammen (h) der hedder mesencephalon, midthjernen. Pilen fra (u) peger på nucleus caudatus, der her er meget spinkel. Den RØDE stjerne sidder på en vigtig del af den hvide substans, capsula interna, som bl.a. indeholder de store motoriske ledningsbaner, og som er det sædvanlige sted for hjerneblødning. Capsula interna ligger lateralt for thalamus, hvis bageste ende er markeret (t).